putte baby?

hej jeg har en datter på 7 mdr som hidtil har sovet ved siden af mig i min seng men nu vil jeg gerne have hende i egen seng jeg har stillet hendes seng ved siden af min men jeg kan simpelthen ikke få hende til at sove der, jeg sidder ved siden af når jeg har sunget godnat sang for hende til hun sover og der kan godt gå timer hvor jeg til sidst opgiver og tager hende op.
jeg ammer ikke mere (af helbredsmæssige grunde) og hun er vænnet til hun i stedet får en tår vand også sover natten igennem hos mig.
men det jeg nu vil spørge om hvad gjorde eller gør i andre? forlader i rummet før de sover for det kan jeg ikke rigtigt lide.(føler mig lidt ond så)
men vile meget gerne have råd da det er så stort et problem, feks. jeg var ude i byen en tur igår, gik kl ti og manden ringede kl tolv jeg måtte komme hjem hun ville bare ikke sove og kiggede efter mor, og da jeg kom hjem kunne jeg se det var sandt hun rakte ud efter mig og vi knusede og låg os ned og hun sov som en sten ved siden af mig.
håber i kan hjælpe mig :-)
hilsen mor26

Vi som voksne, ved godt hvor svært det er, at skulle skifte vores faste vaner, ud med helt nye, sådan er det også med din datter. Det er ikke kun blevet en vane for hende, at sove hos dig i din seng, men give hende også ekstra tryghed og hygge.
Som mor og barn nyder man denne kontakt, men nu ældre barnet bliver, bliver det også værre at omstille barnet på, at det nu skal sove i sin egen seng.
Bryder som du, mig heller ikke om, at skulle "forlade" hende, når hun er vant til du er der. Men vil du have hende til at sove i hendes egen seng, så blive du nødt til at stå fast ved dette. Læg hende i seng, put hende og sig godnat. Det vil være drøjt de første dage/uge, men til sidst vil hun acceptere at det er der hun skal sove. Men husk, at hver gang du "opgiver", og tager hende over til dig, så må du igen starte forfra. De små ved jo godt hvad de vil, og kan de "snyde" mor eller far, så er det jo bare lykken. ;0)
Pøj pøj med det.

jeg har valgt at når jeg nu fik børn så skulle de også have mig så stort omfang som muligt, som DE har brug for.
Dvs det kun er yderst sjældent jeg ikke har sovet med dem som små (indtil 3-4 år), tilgengæld har vi aldrig haft skrigende ulykkelige børn, og heller ikke børn der har haft mareridt, som jo ellers kommer i den alder fra 1½ ca. op til 3-4 år.
Om jeg så ikke har været i byen osv. - næh, kun meget begrænset, jeg har valgt at være der for børnene i de år hvor de er så små.
Den der forestilling om at så små individer som børn under 2 år skal kunne sove alene, skal kunne klare sig uden mor/far i længere tid ad gange osv, den tror jeg ikke på. (mine tanker herom er baseret på de forskelle der er mellem den danske "baby-klar-dig-selv" kultur, og så lavteknologoske landes børnekultur, hvor børnene bare er med hele tiden - og der har de ikke skrigende, ikke-sovende, angste små børn).
Sådan har mit valg været. Mine egne behov er altså stillet før jeg fik børn, og resten af dem kan i stor udstrækning godt vente til de er mere end 2-3 år.
læs evt. Jesper Juuls bøger om børn, han har mange gode tanker om hvordan du gør dit barn trygt. :o)

Hej
Jeg har en dreng på 17 mdr. så jeg kan godt forstå dig. Men en ting som du skal tænke over at du er ikke ond, når du lægger "lillepigen", og forlader rummet, selvom hun ikke sover. Hun er så gammel at hun kan sagtens falde i søvn uden din hjælp.Hun ved ikke endnu at hun kan sove uden at du er der. Så det er din/jeres opgave at vise hende det. Selvfølgelig kan det være hårdt at høre at hun græder, men det er ikke ret længe.
Det kunne måske være at det er din mand der skal lægge hende til at sove?

Du har vænnet hende til at være der når hun sover, og nu skal du fravænne hende.
Det tager tid og en masse tålmodighed, men hvis du hele tiden går på kompromis kommer du ikke videre, tag kampen de tre til 5 dage det tager, og du kan gå ud af rummet med god samvittighed efter nathistorien og natkysset.
Hun ved det hjælper at skrige for så kommer mor, så det gør hun selvfølgelig lige indtil hun erfarer at det gør mor altså ikke mere.
Prøv at være lidt konsekvent og i får begge to fred i krop og sjæl og en god nattesøvn

egen skyld, jeg har selv en søn på knap 6 måneder, og han har sovet i sin egen seng fra den dag han kom hjem. det er somme tider sket at vi har været nød til at gå ham i søvn, men han sover i sin egen seng, og der er ingen problemer med det, og den ene gang om natten han vågner kommer han over i vores seng mens han spiser. men kommer i hans egen seng igen bagefter.

er klar over det er vores egen skyld det er vi ikke i tvivl om men det jeg søgte var folk der havde prøvet det samme , for jeg kunne ikke forstille mig at jeg skulle være den eneste i verden der ikke kunne stå for at putte med sin lille ny, derfor søgte jeg her fordi der nok var nogle rare mennesker der havde nogle gode råd og tusind tak til dem der har skrevet. :-)

Det lyder lige som hjemme hos os ;-) Vi har en datter på 10 mrd som også har sovet hos os indtil for et par uger siden. Jeg gjorde det at jeg tog hende på skødet og så læste vi en bog og så blev hun så lagt ned, hun græd selvfølgeligt og satte sig op men så lagde jeg hende ned igen og igen,Jeg tog hende IKKE op selv om hun græd men jeg stod med hele overkroppen nede i sengen og trøstede hende...stod og holdt om hende til hun holdt op med at græde, så lagde jeg hende ned igen...og igen...og igen....Jeg gik IKKE ud af værelset men blev hos hende og hele tiden hviskede jeg til hende: du kan godt sove her...hvor er du dygtig....stor pige osv.... til sidst holdt hun op med at græde (ca efter 30 min) og lå så bare ganske stille og faldt i søvn :-) Jeg stod stadigt helt bøjet ind over sengen og med en hånd på maven af hende og hviskede beroligende.... Den næste aften læste vi igen en bog og så blev hun lagt, hun græd igen men slet ikke så meget og efter 10-15 min sov hun, også den dag stod jeg helt ind over sengen og hviskede. Dagen efter kunne jeg sidde ved siden af sengen med en hånd på hendes mave og hun sov efter ca 10 min faktisk uden gråd :-)))
Jeg sidder stadigt ved sengen indtil hun sover, og hun sover for det meste inden for 10 min UDEN af græde. Jeg kunne ALDRIG drømme om at forlade værelset mens mit barn lå grædende. ALDRIG!!! Jeg set INTET problem i at blive ved barnet i den tid det tager før hun sover. Prøv at give din datter så meget kropskontakt som muligt MENS hun ligger i sin seng, det er jo ikke mærkeligt at hun har behov for at mærke dig når hun ALTID har ligget ved dig. Det er jo kun de første dage...indtil hun er tryg ved sin seng så kan du fjerne dig lidt efter lidt. Masser af held og lykke til jer......det er dejligt at have sit barn i sengen ved sig....men det er sørme også dejligt (dejligere) KUN at dele seng med sin mand ;-)
Rikke

Hvad tror du overhoved at mor26 får ud at læse dit indlæg??? At det er hendes hendes egen skyld?? Du er vel nok DYGTIG at dit barn har sovet i sin egen seng....hurra for det, men det kan mor26 da ikke bruge til en skid......

Hej
Hos os har vi kombineret det med fravænning af spisning om natten og det er faderens job, da der er alt for meget mad-symbolik i mor ;-)). Hos begge vores drenge (2,5 og 9 måneder)har det taget mellem 3-5 dage hvor der er en del ballade på dag et og så mindre og mindre. Hos os putter jeg den lille ved at gå lidt rundt med ham og synge en lille sang, sidde lidt i gyngestolen med ham og såen, så falder han i søvn i mine arme og jeg lægger ham så når han sover rigtigt (5-10 minutter). De første dage vågnede han tit igen efter en halv times tid, når han kunne mærke den manglende kropskontakt og så gælder det om at være der som et søm, så han kan sove med bevidsthed om at der kommer nogen når der er brug for det. Nu efter 14 dage sover han som en drøm det meste af natten, men hvis han bliver ked af det og vågner ofte tager jeg ham op og sover med ham. Hos os virker det glimrende på begge drenge og det har altid været sådan at det er ligemeget hvem der putter her.
Iøvrigt er der vist noget med at babyer omkring 6-7 måneders alderen finder ud af at de er selvstændige individder og ikke en del af mor og derfor kan være lidt pyldrede - og det er måske ikke så smart at øve det lige der!
Ellers har vi altid haft det sådan at ungerne skal kunne komme til os hvis de har brug for det så vi sover i samme soveværelse (dog ikke i fravænningsperioden). Den store kommer så selv over til os hvis han har brug for det - og det er meget sjældent.
Vi synes det er en hyggelig stund at putte ungerne (begge) så vi har aldrig overvejet at de selv skulle kunne falde i søvn. Det tager en times tid hver aften - men hva faen ..... det er alligevel mest bavl de sender i fjernsynet ;-))
Held og lykke og sig til din mand at han må være standhaftig
Hilsen
1-2-3 far til 2