Påkaldelse
Oversættelse og kommentar af A.C.Bhaktivedanta Swami Srila Prabhupada
Sri Ishopanishad er en af Upanishaderne og tilhører således sruti kategorien af de vediske tekster.
PÅKALDELSE
om purnam adah purnam idam/ purnat purnam udacyate,
purnasya purnam adaya/ purnam eva vasishyate
OVERSÆTTELSE
Guddommens Højeste Personlighed er fuldkommen og fuldstændig. Eftersom Han er fuldstændig fuldkommen, er alt, der udspringer fra Ham såsom denne materielle verden, fuldkomment udstyret som fuldstændige helheder. Hvad der end udgår fra den fuldstændige helhed, er også i sig selv fuldstændigt. Eftersom Han er den Fuldstændige Helhed, forbliver Han uformindsket, selvom så mange fuldstændige enheder udstrømmer fra Ham.
KOMMENTAR
Den Fuldstændige Helhed eller den Højeste Absolutte Sandhed er den fuldstændige Personlige Guddom. Erkendelsen af den upersonlige Brahman eller Paramatma (Oversjælen) er en ufuldkommen forståelse af den Absolutte Helhed. Guddommens Højeste Personlighed er sac-cid-ananda-vigraha. Erkendelse af den upersonlige Brahman svarer til forståelsen i Hans sat-egen skab, Hans evighed, og Paramatma-erkendelse svarer til forståelsen af Hans sat- og cit-egenskaber, Hans evighed og kundskab. Men erkendelsen af Bhagavan, vil imidlertid sige, at man realiserer alle de transcendentale egenskaber hos Guddommens Personlighed, nemlig sat, cit og ananda (lyksalighed). Når man forstår Den Højeste Person, får man samtidigt komplet indsigt i alle disse aspekter af den Absolutte Sandhed.
Vigraha bety der "form". Den Fuldstændige Helhed er således ikke formløs.Hvis Han var formløs, eller hvis Han nogen anden måde var ringere end Sin skabelse, ville Han ikke være fuldkommen. Den Fuldstændige Helhed må nødvendigvis indeholde alting både indenfor og udenfor vores erfaring. Ellers kan Han ikke være fuldkommen.
Den Fuldkomne Helhed, Guddommens Personlighed, har umådelige krafter og energier, der alle er lige så fuldstændige som Han selv. Denne materielle verden er således også fuldstændig i sig selv. De 24 elementer, som dette materielle univers er en midlertidig manifestation af, er blevet arrangered på en sådan måde, at de frembringer alt, der er nødvendigt for universets opretholdelse og vedligeholdelse.
Ingen anden separat enhed i universet behøves for at opretholde universet. Universet fungerer efter sin egen tidsskala, der er blevet fastlagt i samklang med den Fuldstændige Helheds energi. I overensstemmelse med denne plan og ifølge den Perfekte Helheds fuldkomne arrangement vil den midlertidige kosmiske manifestation til slut blive tilintetgjort.
De små fuldstændige enheder (de levende væsener) er blevet givet alle faciliteter for at gøre dem i stand til at erkende den Fuldkomne Helhed. Enhver opfattelse af ufuldstændighed opstår udelukkende som et resultat af manglende viden om den Fuldstændige Helhed. Den menneskelige livsform er en chance, det levende væsen er blevet givet, for at udvikle sin bevidsthed til fuldkommenhed, og denne livsform opnås først efter, at man har udviklet sig igennem 8400000 livsarter i kredsløbet af fødsel og død. Hvis det levende væsen i dette fuldt bevidste menneskelige liv ikke forsøger at komme til indsigt om sin fuldstændighed, i forhold til den Fuldskomne Helhed, mister han muligheden for at erkende sit fulde potentiale, og anbringes atter ifølge den materielle naturs lov i udviklingskredsløbet.
Fordi vi ikke ved, at naturen på perfekt vis, har arrangeret vores opretholdelse, forsøger vi at udnytte naturens ressourcer til at skabe et såkaldt fuldkomment liv i sansenydelse. Det levende væsen kan ikke nyde et sanseligt liv uden at være forbundet med den Fuldstændige Helhed, og derfor er en livsstil, der udelukkende er rettet mod sansenydelse en vildledende illusion. En hånd er kun en fuldstændig enhed, så længe den er forbundet med resten af kroppen. Hvis hånden bliver skilt fra kroppen, ligner den måske stadig en hånd, men har i virkeligheden ikke mere en hånds evner.
På lignende måde er alle levende væsener uadskillelige dele af den Fuldstændige Helhed, og hvis de bliver skilt fra den Fuldkomne Helhed, kan den materielle verdens illusoriske udgave af fuldkommenhed ikke tilfredsstille dem fuldt ud.
Det menneskelige livs fuldkommenhed kan kun forstås, når man engagerer sig i tjeneste til Den Fuldstændige Helhed. Al tjeneste i denne verden vil hvad enten den er af social, politisk, lokal, international eller endog interplanetarisk karakter forblive ufyldestgørende, indtil den bliver forbundet med Den Fuldstændige Helhed. Når alting bliver forbundet med den Fuldkomne Helhed, bliver de forbundne dele i sig selv også fuldkomne.
Sri Ishopanishad er en af Upanishaderne og tilhører således sruti kategorien af de vediske tekster.
PÅKALDELSE
om purnam adah purnam idam/ purnat purnam udacyate,
purnasya purnam adaya/ purnam eva vasishyate
OVERSÆTTELSE
Guddommens Højeste Personlighed er fuldkommen og fuldstændig. Eftersom Han er fuldstændig fuldkommen, er alt, der udspringer fra Ham såsom denne materielle verden, fuldkomment udstyret som fuldstændige helheder. Hvad der end udgår fra den fuldstændige helhed, er også i sig selv fuldstændigt. Eftersom Han er den Fuldstændige Helhed, forbliver Han uformindsket, selvom så mange fuldstændige enheder udstrømmer fra Ham.
KOMMENTAR
Den Fuldstændige Helhed eller den Højeste Absolutte Sandhed er den fuldstændige Personlige Guddom. Erkendelsen af den upersonlige Brahman eller Paramatma (Oversjælen) er en ufuldkommen forståelse af den Absolutte Helhed. Guddommens Højeste Personlighed er sac-cid-ananda-vigraha. Erkendelse af den upersonlige Brahman svarer til forståelsen i Hans sat-egen skab, Hans evighed, og Paramatma-erkendelse svarer til forståelsen af Hans sat- og cit-egenskaber, Hans evighed og kundskab. Men erkendelsen af Bhagavan, vil imidlertid sige, at man realiserer alle de transcendentale egenskaber hos Guddommens Personlighed, nemlig sat, cit og ananda (lyksalighed). Når man forstår Den Højeste Person, får man samtidigt komplet indsigt i alle disse aspekter af den Absolutte Sandhed.
Vigraha bety der "form". Den Fuldstændige Helhed er således ikke formløs.Hvis Han var formløs, eller hvis Han nogen anden måde var ringere end Sin skabelse, ville Han ikke være fuldkommen. Den Fuldstændige Helhed må nødvendigvis indeholde alting både indenfor og udenfor vores erfaring. Ellers kan Han ikke være fuldkommen.
Den Fuldkomne Helhed, Guddommens Personlighed, har umådelige krafter og energier, der alle er lige så fuldstændige som Han selv. Denne materielle verden er således også fuldstændig i sig selv. De 24 elementer, som dette materielle univers er en midlertidig manifestation af, er blevet arrangered på en sådan måde, at de frembringer alt, der er nødvendigt for universets opretholdelse og vedligeholdelse.
Ingen anden separat enhed i universet behøves for at opretholde universet. Universet fungerer efter sin egen tidsskala, der er blevet fastlagt i samklang med den Fuldstændige Helheds energi. I overensstemmelse med denne plan og ifølge den Perfekte Helheds fuldkomne arrangement vil den midlertidige kosmiske manifestation til slut blive tilintetgjort.
De små fuldstændige enheder (de levende væsener) er blevet givet alle faciliteter for at gøre dem i stand til at erkende den Fuldkomne Helhed. Enhver opfattelse af ufuldstændighed opstår udelukkende som et resultat af manglende viden om den Fuldstændige Helhed. Den menneskelige livsform er en chance, det levende væsen er blevet givet, for at udvikle sin bevidsthed til fuldkommenhed, og denne livsform opnås først efter, at man har udviklet sig igennem 8400000 livsarter i kredsløbet af fødsel og død. Hvis det levende væsen i dette fuldt bevidste menneskelige liv ikke forsøger at komme til indsigt om sin fuldstændighed, i forhold til den Fuldskomne Helhed, mister han muligheden for at erkende sit fulde potentiale, og anbringes atter ifølge den materielle naturs lov i udviklingskredsløbet.
Fordi vi ikke ved, at naturen på perfekt vis, har arrangeret vores opretholdelse, forsøger vi at udnytte naturens ressourcer til at skabe et såkaldt fuldkomment liv i sansenydelse. Det levende væsen kan ikke nyde et sanseligt liv uden at være forbundet med den Fuldstændige Helhed, og derfor er en livsstil, der udelukkende er rettet mod sansenydelse en vildledende illusion. En hånd er kun en fuldstændig enhed, så længe den er forbundet med resten af kroppen. Hvis hånden bliver skilt fra kroppen, ligner den måske stadig en hånd, men har i virkeligheden ikke mere en hånds evner.
På lignende måde er alle levende væsener uadskillelige dele af den Fuldstændige Helhed, og hvis de bliver skilt fra den Fuldkomne Helhed, kan den materielle verdens illusoriske udgave af fuldkommenhed ikke tilfredsstille dem fuldt ud.
Det menneskelige livs fuldkommenhed kan kun forstås, når man engagerer sig i tjeneste til Den Fuldstændige Helhed. Al tjeneste i denne verden vil hvad enten den er af social, politisk, lokal, international eller endog interplanetarisk karakter forblive ufyldestgørende, indtil den bliver forbundet med Den Fuldstændige Helhed. Når alting bliver forbundet med den Fuldkomne Helhed, bliver de forbundne dele i sig selv også fuldkomne.