Racisme i DK

Fordomme, diskrimination og racisme er uden tvivl med til at besværliggøre integration i Danmark. Og det går begge veje, ikke kun danskere kan være racistiske og fordomsfulde, men også invandrene. Følgende er et par små tankevækkende historier fra det virkelige liv:
1.
Undertegnede sidder i festligt lag og snakker med en gut fra et sted i Mellemøsten. Jeg spørger "Hvor kommer du fra?". Han er led og ked af at alle altid som det første vil vide hvilket land han kommer fra, og bliver endda lidt sur og føler sig diskrimineret. Hvad mente jeg i virkeligheden: "Hvor i Danmark bor du?"
Jamen, diskriminerede han ikke lige sig selv dér???
2.
Jeg arbejder i en butik, og med jævne mellemrum sker det at indvandrekvinder klædt i de dér tørklædelignende ting der dækker hele kroppen (hvad hedder de i virkeligheden? "Telt" er jo faktisk ikke så pænt at kalde det....). Især ældre danskere kan finde på at komme med højlydte udbrud som "øv!" og "føj for pokker".
Hvem synes mon det er behageligt, og hvordan pokker kan folk få sig selv til at sige sådan?

3.
Folkeskoletiden er et helt kapitel for sig. En godt blandet skole med folk fra alle nationaliteter stort set. Og der er noget galt, når det værste skelsord blandt indvandrene internt var "danskersvin", og danske piger var synonym med "danske ludere"....
4.
En pige, adopteret til en dansk familie i en tidlig alder føler sig forfulgt af de lokale skinheads... Kun på grund af hudfarven.
5.
En invandrepige udtaler sig positivt på TV, omkring at alle skal være her, og hun er glad for Danmark og danskerne.
Virkeligheden: Hun nægter at tale med danskere, har aldrig haft venner blandt danskere, og kommer fra en familie der smækker døren i når de ser en person med lidt lysere hudfarve end dem selv...

Tankevækkende...

Virkeligt godt gået! Tak for det!

Hej Sweet-Dreams.
Jeg synes bare lige jeg vil sige, du har fat i de helt rigtige problem stillinger hvis man skal løse problemer med diskrimination og racisme. Men jeg tror bare nogle gange, man er nød til at finde ud af at gøre nogle ting sammen, og jeg synes ikke vores system fungere særlig godt hvad det angår. Børn har som regel ikke fordomme imod hinanden, men det er jo noget de lære af de voksene.
Man har den forstilling man kan snakke sig ud af alt i det danske system, men jeg tror ikke på det.
Når jeg har været sammen med indvandre kan det være svært når man ikke forstår hinanden, men når vi har dyrket sport sammen har der ikke været noget problem.
Mange invandre følger ikke de bliver hørt og det gør de jo heller ikke når de ikke taler så godt dansk. Men når man dyrker sport er man mere lige og ser på hinanden på en anden måde.
MVH.

Synes det er nogle udmærkede spørgsmål.
Danskerne får tit, altfor tit, at vide at de er kolde, racistiske og generelt imod fremmede. Det passer efter min mening ikke, men man skal kende den danske kultur og dens særpræg for at kunne forstå det! Og det er nok til tider svært.
Man ser tit, at en indvandrer her f.eks. beklager sig over, at de fortsat efter 25-30 år i landet bliver spurgt om hvor de kommer fra og om de er glade for at være her. På sin vis kan jeg godt forstå at de er trætte af spørgsmålet, men i langt de fleste tilfælde er det sagt som 1. en åbningsreplik, 2. En indgroet nysgerrighed, fordi vi egentlig gerne vil vide noget om den anden.
Det første 2 etniske danskere der ikke kender hinanden snakker om til et selskab, er ofte 1. maden eller 2. vejret! Opfindsomt? Ja måske ikke, men vi nærmer os måske hinanden lidt langsomt og forsigtigt her til lands :-)
Personligt kan jeg da også finde på at spørge en etnisk dansker hvor han/hun kommer fra. Dermed mener jeg altså by/egn! Det er da altså et udmærket startpunkt, for måske kender man nogen derfra? Det skyldes at Danmark er forholdsvis lille, men det er så blevet en indgroet vane som vi til nogle indvandreres fortrydelse så, overføre på dem! Ikke af racistiske årsager, men bl.a. pga. vores arv!
Et andet område hvor det måske går galt, er at danskerne generelt set er et høfligt folkefærd med en meget stærk tradition for at opføre sig ordentligt( nu skal der nok komme en masse om kriminelle danskere osv. for de findes da også i stort tal), se blot på, at vi faktisk er et af de lande i EU der efterlever flest af de opstillede regler og love. Derfor bliver danskerne personligt fornærmede når folk kommer udefra og ser lidt lettere på visse regler! Vi kan godt selv finde på at bryde regler og gør det også tit, men det er når vi finder en lov tåbelig og til hindring for vores udfoldelse ;-), men de love der generelt brydes mest af den almindelige dansker, ja de brydes efter uskrevne regler i befolkningen, så det er stort set de samme regler der brydes og, ja så regner vi det altså for lovligt. Men andre skal altså ikke komme og træde udenfor vores velordnede samfund!
Dette gør os da ikke hverken til racister elelr fremmedfjendske, men måske lidt besværlige på nogle punkter. Alle folkeslag har jo deres egen måde at være på! Danskerne har en tradition for at afveje og træffe beslutninger i hver enkelt situation og følger dermed ikke altid nedskrevne regler, det besværliggør da integration, men det umuliggør den ikke! Istedet for altid at dømme danskerne som være arrogante og ufølsomme racister der tror de lever en beskyttet tilværelse højt mod nord og derefter blot afvise vores kultur og livsstil som idiotisk, burde man måske sætte sig ind i hvorfor vi er som vi er!
Når du som indvandrer for 1020. gang hører spørgsmålet:" Hvor kommer du så fra osv. så gør på en pæn måde opmærksom på at du egentlig ikke er så glad for spørgsmålet da du har været i Ishøj i 25 år(eksempel). For det meste vil danskeren så undskylde og I kan starte dialogen derfra! Det er IKKE gjort i en ond mening!
Min påstand er, at danskerne godt vil integrere jer, men vi vil ikke tolerere kriminalitet. Religion er ingen hindring for integration, fatter ikke hvorfor det altid skal gøres til et problem, tværtimod ville de fleste nok være lykkelige for at høre lidt om hvorfor I gør dit og hvorfor I gør dat! Så kunne I samtidig høre lidt om os!
Langt de fleste danskere er fløjtende ligeglade med religion, men de hader fanatisme og forstokkede holdninger, da de er vant til at tænke selv! Så mit råd er, at man skal glemme religionen og tænke på det enkelte individ. Og det gælder begge veje!
God dag til alle :o)

Det kunne egentlig være det ville være en ide at lave en ordbog: "Hvad danskerne siger - og hvad de mener"
Man kan jo altid starte med de 3 mest brugte spørgsmål:
"Hvor kommer du fra?"
Betydning:
Jeg er ligeglad om du kommer fra Guatemala eller Gurtemagle, jeg vil bare gerne lære dig at kende.
Misforståelse:
Jeg kan se du er fremmed!/Du hører ikke til her!
"Hvad laver du i Danmark?/Hvorfor er du i Danmark?"
Betydning:
Jeg synes du virker som en spændende person, og jeg vil gerne vide mere om hvem du er.
Misforståelse:
Du burde skrubbe hjem til dit eget land, for du har helt sikkert skjulte hensigter med at være her i landet.
"Kan du lide at være her?/Kan du lide Danmark?"
Betydning:
Har du det godt her?/Hvordan er der i det land du kommer fra?
Misforståelse:
Slipper vi snart for dig?
Egentlig kan jeg godt se det umiddelbart virker ufatteligt uhøfligt, men som 'anonym' skrev, det er egentlig ment som venlig imødekommenhed, blandet med en god gang indgroet nysgerrighed.

Er der flere ting vi danskere spørger om når vi møder en indvander?

Når jeg møder en dansker er noget af det første vedkommende siger næsten altid: "jamen du taler jo godt dansk, helt uden accent". Nogle gange føler jeg mig lidt fornærmet. Hvad havde du regnet med? - tænker jeg, men det er jo af ren nysgerrighed og glæde - tror jeg.
Engang da jeg sad ved busstoppestedet om vinteren, kom der en dansk mand hen til mig og spurgte om jeg havde vænnet mig til vejret. Det grinte jeg meget af, jeg har boet her i 18år, sagde jeg.

Danskernes spørgsmål kan nok virke klodsede og lidt dumme. Men de er sagt i god mening, og med intensioner om at komme i kontakt med hinanden.
Hvis du havde været paranoidt anlagt havde du sikkert straks synes danskerne var nogle racistiske idioter, men er man lidt åben, kan man måske godt se det er et klodset forsøg på at række hånden ud.
Det kommer - som så meget andet - an på øjnene der ser!