Reformering af zionismen redder borgerrettighedsku

En reformering af zionismen kan medvirke til at reddee borgerrettighedskulturen, fordi efter 100 års politisk og diplomatisk og dermed kulturelt integreret diskrimination ved opgrupering i arabere og zionistiske "jøder" er borgerrettighedskuturen under pres og destabilisering. En kulturel tradition der hævder principaliseret humanistisk ligestilling kan ikke bestå med den slags undtagelser praktiseret i det omfang.
En reformering af zionismen kan medvirke til at redde menneskerettighedernes almengyldighed socialt, politisk, diplomatisk og kulturelt . .
Kristendomen i europa og usa som sociokulturel tradition kan vel heller ikke holde til systematiseret uretfærdighed, den prægning og normetablering diskriminationen medfører er både uetisk og demoraliserende ?
Hvis ikke zionismen reformeres hvad er så fremtidsudsigterne❓hvilke etiske og moralske konklusioner kan man kulturelt praktisere, hvis man skal fortie en dysfuntionel zionistisk terrorregimes kolonialisme og krænkende undertrykkelse af hensyn til integrerede normer om venskab med zionismens "jøder" og deres grænseoverskridende illegale metoder. . .
. . . og reformer også formålet med demokratiernes efterretningstjenester, så de kan medvirke til en humanistisk velfærdsorienteret bæredygtig indsats?
Vil mene at en reformering af zionismen og andre regimer der groft krænker andres menneskerettigheder kan redde menneskerettighedskulturen og sikre mere humanistisk velfærd . . . ?

- der hærgede verden før den 2. halvdel af det 20. århundrede. Men at sidestille en reform af zionismen lig med at forbedre borgerrettigheder er lige så useriøst som at gøre ditto med islam/kristendom og borgerrettigheder.
Nogle, især antisemitterne der gemmer sin racisme bag kritik af Israel, glemmer at fremstående radikal jøder (zionister) var talsmænd for demokrati og ligeret, lur mig om de kan komme op med radikale muslimer der på samme måde har haft indflydelse på skabelsen af folkestyret.

så er der måske også demokratiske talsmandskaber for faste grænser eller er planen at kolonisere hele kloden med zionister ?

Og desværre er der også en del på den politiske venstrefløj der spiller med selvom de blot benytter alternative ord (blandt andet kamufleret som en form for Israel kritik)
http://en.wikipedia.org/wiki/New_antisemitism
Trist, uanstændigt og pinligt.

Mange demokratier er underlagt den internationale lovgivning og mange demokratier ser politisk en samfundsmæssig fordel i etableringen af samfundsmæssig lovgivning vedrørende borgernes civile principielle ligestilling.
at kritisere en politisk trend og at kritisere et regime, en befolkning på en generaliserende måde; er to´ting; så at sige, men kritik af zionisme kan ikke være antisemitisme, når kritikken er rettet mod den politiske zionisme.
Zionismen er jo ikke en totalitær folkehær; styret af generationers og samfundsklassers fordæktige totalitære nihilistiske hiraki af zionistiske ledere, men en politik der uanset diverse regeringer i alle demokratierne i stort set alle tilfælde har gennemtrumfet illegal militaristisk kolonialisme; mest i den del af Palæstina som De Forenede Nationer har tildelt landets oprindelige borgere og borgergrupper samtidig med at FN også tillod sig som institution at tildele indvandrede jøder & zionister en jødestat i en anden del af landet Palæstina som pga diverse omstændigheder ikke formelt på daværende tidspunkt var dokumenteret som en ordinær stat, på præcis samme måde som fx europas stater og lande var definerede og havde statsadministration.
Palæstinenserne havde ikke egen statsadministration, men et udstrakt selvstyre under det tyrkiske herredømme, et selvstyre der blev undertrykt da det daværende brittiske imperie sammen med andre europæiske militærenheder befriede de arabiske lande og så besatte disse befriede lande, satte sig på olien og først gav slip noget senere i de fleste af disse befriede lande som uagtet den kendsgerning at de næppe heller havde egen selvstændig statsadministration blev anerkendt og senere blev FN medlemslande, dette skete ikke for den palæstinensiske stat som de brittiske tropper med erfaring fra både Indien og Sydafrika styrede som hvide blandt farvede indfødte og de indvandrede kolonialister der havde bosat sig uden våben for i fred og nøjsomhed at dyrke appellsiner; de blev nu udstyret med våben fra de brittiske tropper, blev inviteret til at danne begyndelsen på en indvandrernes kommende statsadministration og undergrundsmilitser . .
og det var før fascismen og nazismen fik størrer magt og indflydelse; men indrømmet der har været antisemitisme og det er nok både godt og skidt for den jødiske kultur.
Krigen i 1948 handlede om at indvandrerne med britternes efterladte ammunitionslagre og våben samt alt det militaætre isenkram de selv havde fået fat i allerede dengang besatte områder som De Forenede Nationer havde tildelt palæstinenserne
og havde europæerne og amerikanerne elsket jøderne og retfærd godt nok; så havde de sendt fredstropper og fredstropper nok; om der er konsekvenser af politisk demokratisk fejhed og om uretfærdighed kan betale sig, og betale sig godt nok, det burde enhver politiker kunne sige sig selv at det ikke er tilfældet.
Det er jo ikke uden psykiske omkostninger for de mange zionistiske krigsforbrydere og deres pårørende såvel som det er omkostningstungt for de mange andre ofre i det store internationale system der kaldes det internatonale samfund med menneskerettigheder og retsvæsen baseret på verdslig retsetik