Rigiditeten i socialpolitikken
Den lovgivning der giver rammerne for social udfoldelse og social trivsel, er dybest set for rigid og konform, for begrændsende frem for en politik der støtter og er solidarisk med mennesker og human trivsel . . Bortset fra de rige og velstillede som jo i teorien stort set kan tillade sig næsten hvad som helst, om det er at ansætte filipinske stuepiger og polske havemænd, eller det er at have delesommerhuse, fritidshytter i ind og udland, når først man er økonomisk ressourcestærk er det næsten kun fanatasien der sætter grænser for ens sociale dimensioner. Meget anderledes er forholdene for økonomisk mindrebemidlede som netop fordi de ikke har de økonomiske ressourcer ikke heller har reel indflydelse på realisering og forbedring af deres sociologiske forventninger, drømme, ønsker og behov.
De økonomisk velstillede kan bruge deres fradrag og derved indirekte opnåe en medfinanciering fra statskassen ved deres sociologiske drømmes realiseringer . .
Ganske vist er den sociale lovgivnings indledende sætninger orienteret imod at tilstræbe en konsoliderende succesorienteret socialpolitik, men hvad nytter det når det i sparetider, kun bliver til ord, der følges af en kommunal politik hvis konforme og rigide forventninger er baseret på småsnobbethedens realitetssans . . ?
Med kommunale KORPS(teams)(kontrolgrupper) der higende, søgende og med slet formulerede MOST WANTED plakater opfordrer til anmeldelse af eventuelt socialt bedrageri udsender en samfundsstemning der mere er præget af fordummelsens kæft, trit og retning end frihed, velfærd og trivsel, man manipuleres sociologisk til en rigid stagnerende isolerende passivitet, hvilket ikke er godt nok, fordi samfundsproblemerne skal jo løses.
De økonomisk velstillede kan bruge deres fradrag og derved indirekte opnåe en medfinanciering fra statskassen ved deres sociologiske drømmes realiseringer . .
Ganske vist er den sociale lovgivnings indledende sætninger orienteret imod at tilstræbe en konsoliderende succesorienteret socialpolitik, men hvad nytter det når det i sparetider, kun bliver til ord, der følges af en kommunal politik hvis konforme og rigide forventninger er baseret på småsnobbethedens realitetssans . . ?
Med kommunale KORPS(teams)(kontrolgrupper) der higende, søgende og med slet formulerede MOST WANTED plakater opfordrer til anmeldelse af eventuelt socialt bedrageri udsender en samfundsstemning der mere er præget af fordummelsens kæft, trit og retning end frihed, velfærd og trivsel, man manipuleres sociologisk til en rigid stagnerende isolerende passivitet, hvilket ikke er godt nok, fordi samfundsproblemerne skal jo løses.