12tilføjet af

Rod / rengøring i børnefamilier.

Her hos os (2 voksne + 2 børn på 6 og 2)roder det overalt hver dag.
HVIS der skal se fint ud skal der ryddes op i 2-3 tmer hver dag. Dette indebærer tøj der skal vaskes, hænges op, og lægges på plads, daglig oprydning, opvask (i maskine) og rengøring i vores hus på 100 kvm.
Indkøb og madlavning ligger udover disse to tre timer.
Da vi ikke orker alt det oprydning, ja så er der virkelig rodet. Vi bruger kun een time dagligt på at rydde op, vaske tøj og vaske op. Og det er slet ikke nok.
Hvis vi skal rydde op overalt og gøre rent i weekenden vil det tage 5 timer for een person mens børnene og den anden voksne tager på tur ud af huset. Det er yderst sjældent at vi gør dette fordi det tager så lang tid. Så ja, her er meget rod.
Nu er jeg nysgerrig... Hvor rodet er der hos jer, og hvor lang tid bruger i på at rydde op?
Synes i det er pinligt med alt det rod overfor kammeraters forældre??
Det synes jeg selv det er, har virkelig svært ved at lukke folk ind og siger tit nej til legekammerater med hjem,da jeg ved jeg ikke kan nå at rydde op inden vennerne bliver hentet igen.
tilføjet af

En stor dejlig familie ;0)

Ja I må simpelthen tage fat alle sammen, og så holde rent i stedet for at gøre rent og vaske tøj i flere timer. Når I alle sammen hjælpes ad, så er der aldrig rod. held og lykke ;0)
tilføjet af

Tager det løbende

Jeg har 134 kvadratmeter alene med min søn. Jeg tager simpelthen tingene løbende. Stiller i opvasken med det samme jeg har brugt noget, fylder vaskemaskinen løbende og lægger tøjet sammen lige når den lille er puttet, jeg skal alligevel rende op til ham et par gange. Legetøjet i stuen rydder jeg op med hjælp fra ham og inden vi børster tænder og gør sengeklar, om morgenen efter morgenmad leger han lidt mens jeg lige rydder op efter det, så ser der altid pænt og ryddeligt ud. En gang om ugen tager jeg så med støvsugeren og badevær, støvtørring osv- Men for mig fungerer det at tage tingene når man er færdig med dem. Jeg går aldrig i seng hvis der flyder nedenunder, for det er ikke rart at stå op til, og som sagt rydder jeg også lige væk inden jeg smutter ud af døren. I har godt nok 2 børn, men s er i jo også 2 voksne om det ( og evt børnene til hjælp), mens en putter kan den anden jo lige tage vasketøjet eller køkkenet... og så skiftes til det.
tilføjet af

jeg tror...

mest det handler om ens egne forventninger til hvordan der skal se ud..altså jeg mener, tror du ikke der ser ligesådan ud hjemme hos dine børns kammerater?? Jeg tror helt ærligt ikke deres forældre ville tænke noget som helst hvis de så dit hjem!! De ved da om nogle hvor svært det er at få tid til det hele med små børn, hus og arb. Det har også flere gange været oppe i medierne at vi skal sige til os selv "jeg kan ikke nå det hele og alt er ikke perfekt- men det er okay". De færreste børnefamilier bor som i "Bo bedre" !! Jeg har selv altid gerne villet have der så ordenligt ud hjemme hos mig.. nærmest rengøringsvanvid.. men efter jeg har fået en lille, må jeg se i øjnene at det ikke længere kan lade sig gøre.
Men som skrevet af en anden, så tager jeg det også løbende.. og får min kæreste til at hjælpe til, så jeg ikke står med det hele selv!!
Så tag det roligt.. og brug tiden på børnene i stedet for🙂De husker også bedre en mor der legede med dem end om der lå nullermænd i hjørnerne, når de blir store :)
tilføjet af

Det er godt nok en stressfaktor 40 du har dig der

- det aller vigtigste er, at alt har en plads. Har alt en plads? Måske du skulle anskaffe dig hyldemeter og æsker/kasser til diverse.
- Alle skal holde orden - ikke rydde op, men hvis man ikke VED hvor tingene "bor", så kan man ikke lægge på plads efter brug. Kan du følge mig?
- Rengøring tager ingen tid, hvis der ikke skal ryddes op først! Derfor er det langt nemmere at holde orden end tage de der "oprydningsheats"
tilføjet af

Fandt også lige en "hjælper"

- Måske det kan være vejen frem
http://www.oestrogen.dk/show_page.asp?PageID=11747
Jeg har haft samme problem, men ansatte en rengøringshjælp, som ikke fandt sig i at skulle rydde op. Så kunne jeg være den flinke mor og hun havde rollen som bussemand.
tilføjet af

jeg kan ikke klare rod !

så vi ryder altid op efter os, min datterpå 9 år har nogle faste daglige pligter som at sætte i opvaskeren og tømmen den, gå ud med skralde spanden.
Min mand og jeg rydder dagligt op efter os, vi støvsuger ca 3 gange om ugen hurtigt, og gør så hele huset 300 m2 rent hver weekend, skifter sengetøj, vasker gulve, badeværelser, køkken af osv.
HVIS man sætter tingene på plads efter brug, kan det da umuligt tage 3 timer dagligt at holde orden på hjemmet ?
Jeg vil være ærlig og sige at jeg tænker mit, de gange jeg har hentet min datter hos en kammerat og det har lignet et bombet lokum.
Ja det er bare ikke mig, jeg er stresset og sur hvis det roder - min mor har det lige sådan, så det er nok arvet fra hende.
tilføjet af

Organisering hjælper

Det hjælper som udgangspunkt at organisere sig lidt. Jeg er alene med et barn i en lejlighed på knap 55 km2.
For det første så har tingene deres faste pladser. Jeg er ikke et ordensmenneske af natur og derfor er jeg simpelthen nødt til at organisere mine ting så de har hver sin plads, og ingen kan tvivle om hvor de skal være. Som udgangspunkt lægger/sætter jeg ting på plads når jeg er færdig med at bruge dem, for at undgå en masse rod og skidt i hjørnerne. Tøj plejer jeg at lægge væk eller til vask hver aften når vi hver især er kommet i hygge/nattøj så det også er af vejen. Jeg har sommetider lidt opvask i løbet af dagen men det tager jeg efter aftensmaden så der ikke står en masse dagen efter.
Rengøringen tager jeg et par gange om ugen. Fordi jeg som regel har ryddet op behøver det ikke at tage så lang tid (har selvfølgelig også færre kvadratmeter end jer), og den består af støvaftørring, støvsugning, div. oprydning hvis der er noget, rengørings i badeværelse osv. Det gør jeg som regel mens jeg har vasketøj over, for så slår jeg to fluer med ét smæk og min tid er brugt effektivt. Jeg bruger måske to gange to timer om ugen på det og jeg er allergiker, så det er ikke med "søsters hånd" det sker.
En ting der virkelig har gjort en forskel for mig er at sortere i vasketøjet. For det første har jeg tre kurve; hvid, farvet og kogevask. Tingene ryger i den dertil indrettede kurv med det samme. Og så ér det ikke alt der bliver vasket hvis det kun har været brugt en gang. Nogle former for bukser (f.eks. jeans) behøver slet ikke at vaskes hver gang de har været på og det er der også nogle typer jakker og trøjer som ikke gør. Det betyder at presset med vasketøj er mindre stort og det er nemmere lige at tage én kurv af gangen, end en kæmpebunke som først skal sorteres, så hænges op og foldes sammen endnu senere.
Og så gør det som nævnt en enorm forskel at organisere sig fra starten; giv tingene faste steder, lav kasser til legetøjet hvor det bare kan smides i "uden orden", vask op hver dag/hver gang i har spist (det tager to minutter og så er det væk), sorter vasketøjet med det samme og sørg for f.eks. at tørre af i badeværelset når i har været i bad/brugt håndvasken, skyld ordentligt ud i toilettet (giv det evt. lidt toiletrens inden du går i seng hver dag) osv. Det handler faktisk om løbende vedligehold i stedet for de store uoverstigelige marathon-oprydninger.
Et lille trick jeg også bruger, er at jeg har en rode-kasse hvor min computer og mine bøger står. Jeg er studerende og arbejder indimellem temmelig skæve timer i døgnet... jeg kan godt være pissetræt når jeg endelig skal i seng men så har jeg en kurv med låg, hvor jeg lige kan "feje" mine bøger og papirer ned i (evt. også post eller andre småting jeg ikke har nået i løbet af dagen) inden jeg går i seng. Så er der "ryddet op" uden en kæmpeindsats og jeg kan ordne det på et tidspunkt den følgende dag, hvor der lige er fem minutter til at sætte tingene væk.
At orgnaisere mig på den måde har gjort at der som regel er rimelig ryddeligt og at min allergi ikke er så udpræget som den en overgang var. Der er ganske enkelt ikke så mange falder og så meget rod som f.eks. støvet kan sætte sig i og det betyder også at jeg sparer en masse tid.
tilføjet af

En ting i måske kan prøve

Jeg kom til at tænke på at i måske kan overveje at prøve at bo på kun halvdelen af jeres kvadratmeter i nogle dage, f.eks. en weekend. Jo mindre plads man har at udfolde sig på, jo nemmere synes jeg nemlig tit det er at få organiseret sig. Man er død-pine tvunget til at spare plads og rydde op, så det kan måske gøre det nemmere for jer.
Og så synes jeg også at børnene kan inddrages. De behøver kun at være 4-5 år for selv at kunne finde ud af at lægge strømper til vask og smide legetøjet i de dertilhørende kasser. Det er ikke sikkert de forstår meningen bag det, men hvis man gør det til en sjov leg (hvor mange strømper kan du nå at lægge i kurven på fem minutter/hvor mange legoklodser kan du ramme kassen med i løbet af fem minutter) så gør de det alligevel. Det er faktisk en rigtig god ide at give dem bitte-små opgaver fra den alder, for det gør det SÅ meget nemmere at implementere hjælp i hjemmet senere hen.
tilføjet af

Tak for svar

Tak for jeres respons.
Jeg tror i har ret i at tingene skal have deres faste plads og at man skal rydde op løbende. Havde også lidt fornemmelsen af at det er det som andre gør.
Men hverken men mand eller jeg er særlig gode til at rydde op løbende. For der er altid nogen der skal skiftes, vil ud og lege, skal have hjælp til forskellige ting og så videre.Og madlavningen tager lang tid.
Vi må nok arbejde på at ændre vores vaner. Det bliver vist ikke let da vi alle nogle rodehoveder her hos os....
tilføjet af

næ ikke mere

Her har vi også rod og kunne også bruge 3 timer på at rydde op dagligt, så ville der også være klar til at Bo-Bedre kom forbi. Men det gør de næppe, og 1½-2 timer er hvad vi gider at ofre på husarbejdet når vi begge har fuldtidsjob opg lang transport. Jeg besluttede mig til at opgive den dårlige samvittighed (manden havde allered en afslappet holdning) og stå inde for vores valg. Vi bruger den ekstra 1½ time på at lege med vores 2 små børn (7 mdr og 2½ år) lave sund mad og jeg løber mig en lang tur om aftenen.
Forresten det med at have det hele gemt i kasser er sikkert fint når man ikke har små børn i huset, men en 2 årig har dermed også helt nye muligheder for at gemme nøgler og punge:)
Karen
tilføjet af

Hejsa

Tro endelig ikke du er alene, alle familier med børn har rod og hvis de ikke har så aner jeg ikke hvad der sker i de familier (måske noget slemt).
Jeg har nu voksne børn og de har lært helt fra små at have nogle ansvarsopgaver i familien... læg mærke til ordet "familien" for mig betyder det en lille subkultur der har en opgave sammen som fx at vokse og udvikle og have det rart sammen.
Derfor er det utroligt vigtigt at du ikke påtager dig hele ansvaret for at der ser pænt ud i jeres hjem. Du skal også huske at det ikke kun er dine grænser der sætter standarden for hvordan der ser ud for så melder du både dig selv og dine famliliemedlemmer ud af familien.
Jeg holder bestemt meget af et pænt, rent og opryddet hjem, men jeg har også lært mig selv at slappe af og vente på at de andres grænser er nået (hårdt mentalt arbejde). Men du skal huske på at selv et barn på to syntes det er sjovt at efterligne sine forældre så hvis du giver tid og plads kan oprydning og rengøring blive lidt sjovt og noget man er sammen om på en god måde.
Du kan også vælge at der i køkken og badeværelse altid er en god standard i forhold til oprydning og rengøring (det er også vigtigst af hygiejniske forhold) og så sænke paraderne lidt i forhold til stuen og andre rum.
Og sidst men ikke mindst hvor meget holder du øje med dine børns kammeraters oprydningsstandard? Du skriver også at i er fire mennesker på 100 kvm der skal altså ikke så meget til før det roder på så lidt plads.
Held og lykke du skal såmænd nok finde din egen måde at få styr på det - godt at dine børn får den opmærksomhed de skal have frem for et totalt fnugfrit hjem.
tilføjet af

Ja og ryd op i dit rod.......

Det der ikke længere bruges, skal ud.
DVS. Man kan få et par ekstra håndører til husholdningen, hvis man avertere enten lokalt eller i Den Blå Avis.
Det giver ro på og overblik som vist er det der mangler.
Løvemor
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.