rutineret i et forhold

jeg syntes egenligt at jeg gerne vil starte en debat om hvorfor mennesker der gennem nage år og pludselig er rutineret i at have et "forhold" bliver sammen?
hvorfor blir man ved den man ikke kan finde ud af at leve med? skændes man hverdag og alligevel er man sammen
han/hun er utro man tilgiver det aldrig men alligevel blir man sammen..
han/hun får tæsk og alligevel finder man sig i det
hvorfor er der så mange der bliver sammen når man kan få det bedre hver for sig???

er stor. Mange tør eller kan ikke eller magte ikke at springe ud i det og tage den kolde tyrker !!!

hej du
svaret er enkelt: du ved hvad du har, men ikke hvad du får. Manglende selvtillid får en til at miste troen på at man kan klare sig selv. Man bliver pga "trykhed" hvis man kan kalde det sådan.
Nogle mænd kan køre kvinden så lang ned psykisk at hun finder sig i hvad som helst.
Kærlig hilsen en der ved hvad jeg snakker om

man måske ikke orker at starte forfra. Jeg f.eks. har forladt en mand, og er kørt fast i et tomt ægteskab...men jeg orker ikke starte et nyt hjem op..selvom jeg tror jeg ville trives alene

....vore forældre blev sammen, fordi man blev sammen.
Alle var klar over at livet var en trummerum med kævl, splid og fristelser. Men man blev bare sammen alligevel.
For ellers var "til døden jer skiller" jo til grin. Og ægteskabet var en alvorlig ting! Det måtte man værne om på godt og ondt, for ellers kunne man ikke leve.
Livet på landet var fuldt af kønsbestemte funktioner og havde været det i århundreder. Så derfor var det pinedød nødvendigt, at hver gjorde, hvad man var forudbestemt til, og at man blev sammen om den daglige kamp.
Industrialisering, velstand og øget ligestilling har vendt op og ned på alt det.
Enhver klarer sig lige så godt single som i parforhold. Ægteskabet er blevet en romantisk museumsgenstand.
For i realiteten er der ingen begrundelse for et ægteskab. Det er selvfølgelig en nem måde at ordne nogle juridisk/økonomiske opstillinger. Men alt kan ændres! Intet er vedvarende!
I dag er vi serielt monogame. Ønsker at være det i det mindste!
Der skal nok være nogen, der føler at indgåelse af ægteskab er en slags garanti for lykke og modgift mod utroskab. Sådan er realiteterne bare ikke.
Så på den måde lever vi i en ny tid.
Og det er ikke fordi, jeg begræder det og drømmer mig tilbage til den "Morten Korch'ske hvid brud og sort gom; tilsammen for altid!" -tilstand.
Tiden er bare en anden, og det må vi indrette os på.
Hilsen
Gråskæg
PS: Det er da godt, du ikke har mistet dit gode humør og vittige sind, min gode Mummi-tøs!

-Ingen kunne have givet en bedre forklaring til vores forfatter til denne debat, end den du her kommer med... ;o)
"Se lige denne her søde jeg i dag fandt i nogle børnejokes;
^^^^^^^^^^********************^^^^^^^``````````^
En lille pige var til bryllup for første gang i hendes liv og stillede derfor en masse spørgsmål til sin moder.
- "Mor! Hvorfor har damen hvidt tøj på?"
- "Det er fordi hvid symboliserer lykke og idag er den lykkeligste dag i hendes liv."
- "Mor! Hvorfor har manden sort tøj på?" ^
^^^^^^^^^^^************^^^^^^^^^^^^^^^^
Hmm.. Jo tak hvor sødt du dog slutter din kommentar af...
-Ja, som jeg tit siger til mig selv om livet: Det har kunnet bøje mig, men knække mig kan det ikke..
Men det lader mig dog tit være meget tænkende om, hvad det egentlig er meningen med ál galskaben, og det så i stunder som denne, hvor jeg ikke kan sove, og nogen der ligeeee kan ligge øre til... Nope.. Så det må SOLen lige gøre ;o)`
Hmm.. En god ven til mig har sagt mig, at man kan tænke ting ihjel...???

Nej nu må jeg vist få putte mig lidt igen...

;o)

MvH Mummi

jeg fik tæsk hverdag i over et 2 år men til sidst tog jeg mig sammen og smed ham ud men hvorfor finder sig så meget i det?

Både min mand og jeg har et forlist ægteskab bag os - og vi har på samme måde i dag. Vi "orker" det ikke én gang til - der var en anden der sagde (kan ikke huske hvem og det var ikke herinde), at størstdelen af første gangs ægteskaber går i stykker, hvor man de følgende andre gange (eller parforhold) gør sit arbejde for at blive sammen - så må man klippe en hæl eller tå - men det går begge veje :o)

....fandt dig så meget i det???
Fordi du "TROEDE" på ægteskabet!
Ikke at det i sig selv er forkert!
Men konsekvensen kan blive negativ.
"TRO" gør blind! Kærlighed gør godt!
Hilsen
Gråskæg

men fandt mig i tæsk både psyssisk og psyssisk
fik af vide jeg var for grim og fed til at der nogen anden mand der ville have mig
og til sidst troede min selvtidlig heller ikk på det mere
den dag han slog mit barn gik virkeligheden op for mig og jeg pakkede hans ting
han troede ikke på mig så jeg smed dem ned på fortorvet hvor han kunne fjerne dem eller lade være..
det gjorde han nu er jeg gift på mit 1 år og har aldirg haft det bedre..
det er det jeg mener med denne debat hvorfor dinde sig i det? hvorfor lade så mange deres "gode forhold" glide ud i rutine?

De daglige gøremål...onsdagsknaldet...svigermor....det sorte jakkesæk....de store telefonregninger.....og kontoudskrifter på uanede mængder tøj og sko.......

Det er en meget meget sort måde at se parforhold på, for de kommer vel også ind under ægteskab selv om giftemål ikke er på tale.
Det syge i det her, det er at mange tror børn har det lige så godt med en forældre, men det er ikke sandt.
Skrønen om at en mor og ti færdre heller ikke skader er også meget forkert, det eneste der duer er 1 mor og 1 far alle de andre moduler er bare i vejen på barnets vej mod stjernerne

det er der ingen tvivl om, og så er der det ukendte, ensomheden, så man ved hvad man har, og ikke hvad man får.

kvinderne er bare ret så gode til at køre med mændene, så de til sidst ikke ved hverken ud eller ind, jeg har set meget af den slags, hvor du ville sige, er vi kvinder virkelig sådan, vi burde skamme os.

det er forkert at have læst det sådan jeg siger ikke mænd er svin sikkert mange kvinder der er som du siger og kørte jo også bare med selv