0tilføjet af

Røveri i banken efter lukketid

http://www.dr.dk/P4/Vest/Nyheder/IkastBrande/2011/11/11/11092051.htm
Det lykkedes to gerningsmænd at stikke af med et større pengebeløb, da de i går sidst på eftermiddagen begik røveri mod Danske Bank i Jernbanegade i Brande.
Det skete kort efter kl. 17.
De to mænd skaffede sig adgang ved at smadre en glasdør på bagsiden af banken med et koben. Der var stadig personale i banken, men ingen kom til skade.
Efter røveriet stak gerningsmændene af i en bil, som blev kørt af en tredje mand. Det drejer sig om en sort VW Passat Sedan.
Sparsomt signalement
Signalementet af de to mænd, som var inde i banken, er sparsomt, da de begge var maskerede. De beskrives begge som mellem 175 og 185 centimeter høje og mørke huden. Den ene af røverne er omkring 30 år gammel og har overskæg.
Føreren af flugtbilen var til gengæld ikke maskeret. Ham mangler politiet stadig et signalement af.
Har du oplysninger der kan hjælpe politiet kan du ringe på telefon 1-1-4.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.