SuperDebat.dk > Politik & Samfund > Indenrigspolitik
17tilføjet af Solvej
”Samling om fornyelse”
”Samling om fornyelse”
Det er en fornøjelse at læse Socialdemokraternes nye udspil ”Samling om fornyelse”. Med det nye udspil er Socialdemokraternes politiske position nemlig klar. Partiet er placeret solidt til venstre for midten. En placering som gennem generationer har skabt gode resultater for Danmark og danskerne. Det er en glæde at konstatere, at den midterkurs, som den nye ledelse af partiet hidtil har fulgt, i dette udspil er erstattet af en klar politik, der bygger på lighed, velfærd og fremtidstro.
Der er godt set, at der er et akut behov for at bekæmpe den stigende ulighed. Det er en skændsel, at vi i et land med stor velstand har medborgere, som må hutle sig gennem dagligdagen. Regeringen agter åbenlyst ikke at gøre noget ved tingenes skæve gang. I stedet lægges der vægt på bekæmpelse af slaphed og mangel på konsekvens. Det kommer til udtryk i det såkaldte ”Noget for noget”- koncept. Hos os socialdemokrater har der altid været en tæt sammenhæng mellem rettigheder og pligter, men regeringens bud er en grov forvanskning af dette tankesæt. "Noget for noget" er i virkeligheden "noget for nogen", hvor dem, der i forvejen har mest skal belønnes, og dem der klarer sig mindre godt skal have nogle drag over nakken. Dette gør S nu effektivt op med.
Den offentlige sektor har samtidig behov for et markant løft. Det gælder både dagpasning, folkeskolen og ældreomsorgen. Det er derfor glædeligt, at S nu ønsker at hæve væksten i den offentlige sektor. Det er et frontalt opgør med tankerne bag den økonomiske politik, som er blevet ført de seneste mange år. En politik som har betydet, at den offentlige del af samfundsøkonomien halter gevaldigt efter den private. Det indebærer, at det ikke er muligt at bruge tilstrækkeligt med penge på dagpasning, skoler, ældre, sundhed osv. Det har ført til den paradoksale situation, at vi som borgere oplever at have stadig flere penge til vores private forbrug, mens de offentlige ydelser, som vi benytter os af, falder mere og mere af på den.
Socialdemokraternes nye udspil lægger også vægt på at udvikle Danmark og danskerne. Derfor er der bud på en massiv satsning på uddannelsesområdet. Det gælder både folkeskolen, ungdomsuddannelserne, de videregående uddannelser og voksen- og efteruddannelsesområdet. Samtidig er der i oplægget stor fokus på dagpasning. Det er yderst fornuftigt, da det er et område, som i mange år har været forsømt. Det på trods af, at en god start på livet er afgørende for et barns senere muligheder i tilværelsen. http://blog.joins.com/media/folderListSlide.asp?uid=meg123&folder=27&list_id=6109774
tilføjet af Den glade socialist
Du har jo ret
i at der er tale om et godt alternativ til den nedskæringspolitik som er blevet ført i for lang tid.
Men som du kan se af tidligere indlæg, så har man svært ved at tage en kvalificeret debat om de enkelte emner, hvorfor man falder tilbage til - hvor skal pengene komme fra argumentet.
Derfor er det vigtigt at pege på, at da Fjoget gik ud til sidste valgkamp, så var der et økonomisk råderum på 24 milliarder til forbedringer hen over de 4 år.
Som BTs chefredaktør påpegede i forbindelse med lanceringen, så vil socialdemokraternes økonomiske råderum i 4 års periode være 48 milliarder.
Det uden at sætte skatterne i vejret (det går jo ganske fint med et stigende skattetryk under DV og DF selv om der er gennemført et skattestop) og uden at ødelægge forudsætningerne i den gamle 2010-plan om at nedbringe den offentlige gæld.
Nu er der jo også gået tilpas lang tid siden planen blev offentliggjort til, at finansministeriet havde været fremme med beregninger hvis det viste sig at det ikke holdt.
Bare så vi denne gang kunne holde os til drøftelser af i hvilken retning vi som borgere ønsker at samfundet skal udvikle sig. Men det er jo næste for meget at håbe på.
tilføjet af Kristina_Hjertens_flamme un...
Det var en solstråle historie, mange tak :-)
Ønsker dig en dejlig dag sammen med dine kære
Kærlig hilsen
Kristina
tilføjet af smilodon
Troværdig udlændingepolitik?
Dette emne har S og R jo tabt de to sidste valg på.
Efter Mohammed-krisen er befolkningens krav om en stram udlændingepolitik sandelig ikke blevet mindre.
S og R kan ikke levere varen.
Det nytter ikke, at de påstår at gå ind for hårdere kurs, når de ved enhver lejlighed forsvarer muslimer og beskylder regeringen for umenneskelighed. Det er mildt sagt ikke troværdigt.
Naser Khader effekten er hastigt ved at fuse ud. I en valgkamp vil han ikke længere være fredet.
Han vil blive afkrævet en redegørelse for, at hans indstilling tilsyneladende er helt anderledes end partiets.
Yderligere vil han blive spurgt om, hvordan han vil isolere islamisterne fra gruppen af muslimer, så han kan bekæmpe islamisterne uden at genere de andre.
Endelig vil man påpege overfor ham, hvis det skulle lykkes ham at isolere dem, at de så vil udgøre en religiøs minoritetsgruppe, der har krav på beskyttelse mod negativ særbehandling ifølge racismelovgivningen.
Da antiracisme er en radikal mærkesag, bliver det ikke så nemt at gøre rede for.
tilføjet af Den glade socialist
Hvis og hvis
Jeg tror du tager fejl af hvordan effekten af tegnings-sagen ender med at blive.
Lige i starten var der et kraftigt ryk til højre som især DF nød gavn af på bekostning af S.
Derefter skete der et ryk tilbage til de gamle lejre, hvor R er blevet styrket på bekostning af S og hvor DF er blevet styrket på bekostning af V.
R er først og fremmest blevet styrket som følge af Khader-effekten, hvor man i sympati med den behanling han har været udsat for, har samlet megen sympati omkring ham.
Denne effekt holder jo ikke længe, det er dit indlæg jo det bedste bevis på.
Det ser derfor ikke ud til, at der længere er mange stemmer at hente for højrefløjen ved at køre en ensidig fremmedfjendsk politik, idet ikke engang tegningskrisen har givet synlige forskelle mellem "blokkene".
Derimod er der sket en vækkelse af mange borgerlige der har det sværere og sværere med at skulle levere stemmerne til en politik der støtter sig på DF isolationsagtige "vi-har-nok-i-os-selv"-politik. Om disse vælgere vil kunne overbevise sig selv om, at de fortsat skal støtte op om VK kan jo være ret så afgørende for hvilken linie som Fjoget vælger når valget kommer.
tilføjet af Solvej
Hej Den glade s...
Hej Den glade s...
BTs chefredaktør påpegede i forbindelse med lanceringen, så vil socialdemokraternes økonomiske råderum i 4 års periode være 48 milliarder. Skriver Du.
Hvis det er BTs chefredaktørs påstand, så går han både med seler og livrem. For så vidt jeg kan se så er der også plads til fejltagelser.
Regeringen har overbudgetteret i år 2004 og i år 2005. Derudover har de opsuget 23 milliarder ekstra i år 2004 og omkring 50 milliarder i år 2005. Deres planer for 2006 kender jeg ikke, men de stigende oliepriser kunne indikere at beløbet igen kommer op over 50 milliarder. Presset er nu så stort, at forbruget/efterspørgslen er begyndt og falde så …
DR har en exit polt kørende og i den siger 30% af besvarelserne, at de har nedsat forbruget. Det kan få arbejdsløsheden op i nye rekorder, hvis der ikke gribes ind.
Jeg mener, at det er en bevist strategi, at de bremser væksten og skaber fattigdom. Der er blevet mere end 20.000 flere fattige i regeringens perioden. Og det er kun udtryk for ren ideologi, at man har oprettet en pacificeringsindustri og fattiggjort en stor del af befolkningen.
Jeg fatter ikke folk gider finde sig i det, jeg møder flere og flere, der ikke alene har opdaget hvad det er de har gang i men de er også rimeligt oprørte over det. Det betyder rent faktisk, at den eneste grund til, at det politiske flertal lægger sig som det gør. Det er den manglende information omkring økonomien.
Jeg er enig med dig i at skattetrykket er stigende, men hvorfor er der så få der er klar over det? Som jeg ser det så må der simpelthen være nogen, der ikke har været dygtige nok til at forklare hvad der sker i samfundet.
Jeg har torsket rundt med rigtig mange, på flere debatsider og de mennesker, de er virkelig i god tro, men de er misinformeret. Det er rigtigt besværligt, at forklare dem, at det de har læst i en eller anden avis, er forkert og det kun er hvad ”en eller anden” mener eller gætter sig til.
VH
Når jeg klikker på dit link, bliver jeg bedt om at installere en koreansk sprogpakke?
Du er vist endnu mere underlig end jeg troede?
Spiser du også puddelhunde og andre kæledyr, du onde kvinde?
tilføjet af smilodon
Pittelkow?
Nu må du og Ralf Pittelkow se at blive enige!
Hvad skal vi almindelige mennesker dog tro, når end ikke de politiske eksperter ser samme udvikling?
tilføjet af fxx
Troværdig
DF er nok det parti i Folketinget, der mest leverer den vare, de tilbyder. Og dermed troværdigt!
At man ikke kan lide deres politik er en anden sag.
tilføjet af Den glade socialist
Letkøbt
Sådan kan enhver jo fyre en sætning af, men den holder jo ikke til nærmere fordybelse.
Er det troværdigt at stille ultimative krav som på forhånd er forhandlet af med regeringen?
Er det troværdigt at man efterfølgende må trække aftalen tilbage og lave en dårligere?
Er det troværdigt at man lover forbedringer for pensionister, og er med til at lave forringelser i hverdagen?
tilføjet af Solvej
multisprogligt
Internettet er multisprogligt, og jeg har naturligvis installeret diverse sprogpakker. http://www.multisamfund.dk/
tilføjet af Solvej
Danmarks asociale parti
Dansk Folkeparti stemmer imod forbedringsforslag.
Det sker i kommuner, hvor andre partier stiller forslag om flere penge til hjemmehjælpen eller daginstitutionerne.
Her stemmer Danmarks mest asociale parti imod forbedringer og for genopretning af tidligere besparelser.
- For mig at se drejer det sig om magtudøvelse uden smålig skelen til konsekvenser for de svageste i vores samfund. ’Magtens pris’ har Kristian Thulesen-Dahl kaldt det.
Og jeg skal lige love for, at der er en pris at betale, der hvor Dansk Folkeparti har magt. Og det er vælgerne, der betaler.
- Prisen for DF’s magt er manglende satsreguleringer, stigende daginstitutionspriser, flere børn i klasserne og mindre rengøring hos de ældre. http://www.magtenspris.dk/sider.php?side=index
tilføjet af Den glade socialist
Pittelkow?
Politisk ekspert?
Hvem taler vi om?
Skribenten der har søgt politisk asyl på JyllandsPesten?
Aner ikke længere hvad den mand mener, da jeg er holdt op med at følge hans bevægelse fra VS til det yderste højre.
tilføjet af anonym
massive fortrængninger
lars hedegaard er også gammel vs'er fra den gang der var socialister til,
i dag må socialisterne kæmpe sig op af søvndalen med politiske sværvægtere som søndergaard og bastrup.
Man kan ikke lade være med at have lidt ondt af dem- på den anden side er vores børns fremtid også vigtigere
ligesom en stor del af df københavn
tilføjet af Den glade socialist
Du har helt ret
højrefløjen er da meget morsommere. Og især DF i københavn har da kunne bidrage med god underholdning.
Skal da sent glemme jeres valgplakater til kommunevalget, hvor I effektivt demonstrerede, at jeres spidskandidat har et åbent sind, hvor der er plads til meget fremmede i hende.
Derfor kunne hun naturligvis ikke samle stemmer nok, for i det parti forventer man at der lukkes 100% af for alt fremmede, og at man ikke udstiller at landet ligger åbent for alle og enhver.