sammen igen efter utroskab
Hej min kone og jeg har været sammen i over 12 år.
hun er 32 og jeg 35. vi har 2 piger på 5 og 10 år.
Min kone fik i slutningen af sidste en nedtur på hendes arbejde.
Der var fuld knald på jobbet meget overarbejde. Udover dette
læste hun videre for at blive opgraderet til noget større på arbejdet.
Så arbejde, overarbejde, studie og lektier førte til stress.
Hendes arbejdsgiver kaldte hende ind på kontoret en dag og fortalte at
de kunne se at hun var ved at køre ned. De var heldigvis så flinke at
fortælle hende at i denne brance var der mange der fik denne omgang
og anbefalede hende at stoppe studiet. Dette gjorde hun så og det hjalp
en hel del.
Men overarbejde var der stadig til omkring julen.
Jeg var lidt usikker på, hvad jeg kunne gøre udover at passe det huslige
og hjælpe den store med hendes lektier.
Så i uge 7 i år sagde jeg til hende at hun trængte til ferie. Hun synes ikke at det ville være rimeligt over for mig at jeg skulle passe det hele herhjemme. Men svarede at hun kunne roligt tage afsted i uge 9 når hun alligevel, havde ferie.
Så sammen med hendes veninne rejste de så afsted. Jeg var spændt på at
hente dem i lufthavnen trods 1.30 times extra kørsel grundet snevejret.
Kunne straks fornemme at der var noget galt. Men tænkte at de nok var trætte så de faldt begge hurtigt i søvn på vejen hjem i bilen
Hun er meget fraværende da vi endelig kommer hjem. Og jeg spørger direkte, hvad der er galt.
Så kommer den hun siger. Jeg har taget en beslutning synes ikke at det kører herhjemme og jeg flytter med samme. Hun tager børnene med. Vi blev enige om at det nok var det bedste i første omgang. Vi havde allerede aftalt at vi skulle have dem en uge ad gangen.
Jeg prøver at få en ordenlig forklaring ud hende men nej.
Nå men der går så en uge, hvor vi taler pænt sammen både i telefonen og når hun henter nogle ting.
Om søndagen skulle vi så til barnedåb ikke ret sjovt når vennerne ikke, havde fået noget at vide men vi holder begge masken.
Så kommer veninnen hen til mig og fortæller at hun har været fra sin mand i over 2 mdr. Og siger at hun har besluttet at hun vil skilles.
Okay så lang så godt. Der går så et par mdr. hvor vi snakker pænt sammen som før. Jeg fortæller hende at jeg er kørt helt ned nu og vil gerne, have en afklaring. Om vi skal prøve igen eller skilles. Vil bare videre med mit eget og børnenes liv.
Skal lige nævne at denne tid var naturligvis et rent helvede for pigerne og de følte det var deres skyld.
Vi beslutter for at prøve igen og jeg bliver vendt fra ulykkelig til lykkelig og jo det går rigtig godt de næste par uger.
Lige indtil at jeg læser hendes sms'er (vi har altid givet hinanden lov til at bruge hinandens telefoner og rode i dem)
Efter nogle ting jeg læser kan jeg godt ligge 2 og 2 sammen. Hun indrømmer også at hun har været sammen med en dernede. nej faktisk 2.
Nok om det som det er lige nu er jeg bare i tvivl hun har løjet for mig og været mig utro 2 gange. Tør/vil jeg tilgive dette er stadig lidt
bange for at vise følelser.
Ved bare ikke om tiden er inde til at hive teltpløkkerne op eller...
Det værste er at børnene skal det hele igennem igen. Ville ønske at hun havde været ærlig og fortalt sandheden da jeg spurgte.man mister en stor del af tillid når man får en løgn i hovet og ikke ærlighed.
Vi har det såden set fint sammen men ved ikke om jeg elsker hende som min kone eller en god veninne.
Kan det lykkeds for os eller er spillet slut.
undskyld brevets længde men det hjalp at få det hele ud
hun er 32 og jeg 35. vi har 2 piger på 5 og 10 år.
Min kone fik i slutningen af sidste en nedtur på hendes arbejde.
Der var fuld knald på jobbet meget overarbejde. Udover dette
læste hun videre for at blive opgraderet til noget større på arbejdet.
Så arbejde, overarbejde, studie og lektier førte til stress.
Hendes arbejdsgiver kaldte hende ind på kontoret en dag og fortalte at
de kunne se at hun var ved at køre ned. De var heldigvis så flinke at
fortælle hende at i denne brance var der mange der fik denne omgang
og anbefalede hende at stoppe studiet. Dette gjorde hun så og det hjalp
en hel del.
Men overarbejde var der stadig til omkring julen.
Jeg var lidt usikker på, hvad jeg kunne gøre udover at passe det huslige
og hjælpe den store med hendes lektier.
Så i uge 7 i år sagde jeg til hende at hun trængte til ferie. Hun synes ikke at det ville være rimeligt over for mig at jeg skulle passe det hele herhjemme. Men svarede at hun kunne roligt tage afsted i uge 9 når hun alligevel, havde ferie.
Så sammen med hendes veninne rejste de så afsted. Jeg var spændt på at
hente dem i lufthavnen trods 1.30 times extra kørsel grundet snevejret.
Kunne straks fornemme at der var noget galt. Men tænkte at de nok var trætte så de faldt begge hurtigt i søvn på vejen hjem i bilen
Hun er meget fraværende da vi endelig kommer hjem. Og jeg spørger direkte, hvad der er galt.
Så kommer den hun siger. Jeg har taget en beslutning synes ikke at det kører herhjemme og jeg flytter med samme. Hun tager børnene med. Vi blev enige om at det nok var det bedste i første omgang. Vi havde allerede aftalt at vi skulle have dem en uge ad gangen.
Jeg prøver at få en ordenlig forklaring ud hende men nej.
Nå men der går så en uge, hvor vi taler pænt sammen både i telefonen og når hun henter nogle ting.
Om søndagen skulle vi så til barnedåb ikke ret sjovt når vennerne ikke, havde fået noget at vide men vi holder begge masken.
Så kommer veninnen hen til mig og fortæller at hun har været fra sin mand i over 2 mdr. Og siger at hun har besluttet at hun vil skilles.
Okay så lang så godt. Der går så et par mdr. hvor vi snakker pænt sammen som før. Jeg fortæller hende at jeg er kørt helt ned nu og vil gerne, have en afklaring. Om vi skal prøve igen eller skilles. Vil bare videre med mit eget og børnenes liv.
Skal lige nævne at denne tid var naturligvis et rent helvede for pigerne og de følte det var deres skyld.
Vi beslutter for at prøve igen og jeg bliver vendt fra ulykkelig til lykkelig og jo det går rigtig godt de næste par uger.
Lige indtil at jeg læser hendes sms'er (vi har altid givet hinanden lov til at bruge hinandens telefoner og rode i dem)
Efter nogle ting jeg læser kan jeg godt ligge 2 og 2 sammen. Hun indrømmer også at hun har været sammen med en dernede. nej faktisk 2.
Nok om det som det er lige nu er jeg bare i tvivl hun har løjet for mig og været mig utro 2 gange. Tør/vil jeg tilgive dette er stadig lidt
bange for at vise følelser.
Ved bare ikke om tiden er inde til at hive teltpløkkerne op eller...
Det værste er at børnene skal det hele igennem igen. Ville ønske at hun havde været ærlig og fortalt sandheden da jeg spurgte.man mister en stor del af tillid når man får en løgn i hovet og ikke ærlighed.
Vi har det såden set fint sammen men ved ikke om jeg elsker hende som min kone eller en god veninne.
Kan det lykkeds for os eller er spillet slut.
undskyld brevets længde men det hjalp at få det hele ud