To spørgsmål om virtuelle mord

Kære deltagere i debatten.
Prøv at svare på følgende to spørgsmål:
1. ”Hvorfor er det godt at opleve rusen ved at dræbe en virkelighedstro person i et computerspil?”
og
2. ”Hvilke vigtige kompetencer erhverver man sig ved at myrde en virkelighedstro person i et computerspil – som man ikke ligeså godt kunne have lært i et virksomhedslederspil, et fodbold-manager-spil, eller en anden form for ikke-voldeligt spil, hvor man lærer strategi, samarbejde, kommunikation, problemløsning etc.?”
Med venlig hilsen
Hans Henrik Knoop

Hejsa,
Hvem siger at man spiller computerspil for at lære noget? Mange ser jo heller ikke TV for at lære noget, men for at blive underholdt. Ellers ville TV jo nok satse noget mere på skole-tv.
Computerspil er jo en behagelig offerfri måde at få afløb for sine aggressioner på og man kan glemme resten af verden for en stund, ren eskapisme Hertil kommer konkurrenceelementet - spilleren mod computeren eller spilleren mod andre spiller, hvis man spiller netspil.
En del mennesker elsker jo at lege og det er voksenleg og åbenbart mere interessant nogle gange for spillerne end fodbold eller cafeture.
Så jeg synes hellere du skulle stille spørgsmålet, hvorfor vil mange gerne have et voldselement ind i film, spil eller sport.
Det er en lang diskussion som nemt glider over i en feministisk inspireret debat om hvorvidt mennesket/manden er aggressiv af natur eller om det er socialt tillært, som jeg ikke vil gå nærmere ind på. Jeg deler det synspunkt at vi er aggressive overlevere af natur, men kan lære at tilpasse os sociale normer. Disse normer er dog kun normer og så kan vi passende udlede vores aggressioner på anden vis gennem film, sport og computerspil.

Hej.
Tak for dit svar. Du beskriver det, der i psykologien er blevet kaldt Katarsis-teorien. Denne teori udsiger, at man bliver RENSET / får afløb for voldelige tendenser ved at overvære fx medievold eller deltage i voldelige omputerspil. Men hvis du følger nogle af mine links her:
http://www.spilpolitik.dk/dpu.asp
kan du læse om, hvorfor mange forskere er stærkt bekymrede for den voldelighed du TRÆNER, medens du spiller realistiske spil - uanset om du føler dig mere eller mindre renset undervejs.
Med venlig hilsen
Hans Henrik Knoop

2. ”Hvilke vigtige kompetencer erhverver man sig ved at myrde en virkelighedstro person i et computerspil – som man ikke ligeså godt kunne have lært i et virksomhedslederspil, et fodbold-manager-spil, eller en anden form for ikke-voldeligt spil, hvor man lærer strategi, samarbejde, kommunikation, problemløsning etc.?”
Svar: Nu kan man jo tage et spil som CS (Counter-Strike), dette spil går jo ikke bare ud på st skyde, skyde og så skyde lidt mere, der ligger meget teamwork bag spillet der først og fremmest er lavet af fans til half-life. hver gang du starter gælder det jo for dig selv at finde den vej du tror at enten kan komme hele vejen rundt om det modsatte hold og udføre din opgave. desuden læste jeg igår at Boomtown, der er en netcafe-kæde afholder team-buildings kurser baseret på Counter-Strike, da de kan bruge strategien og det teamwork der ligger i spillet.
Jeg kan lige tilføje at jeg også spiller CS, og er med i en venneklan, det vil sige at det er mig og så alle mine klassekammerater der også spiller CS.

Hvad mener du med at man for ''rusen'' når man klikker på en programmeret mand indtil han falder?
Tror du at man er narkoman hvis man spiller computerspil eller hva?
Med venlig hilsen 123
P.S Du må gerne skrive tilbage.

Kære 123.
Du kan læse lidt aktuelt om rusen her:
http://www.fi.dk/presse/pressenskriver/20031120/1014637/
Med venlig hilsen
Hans Henrik Knoop

hvad er du for en nar der kommer her med de mest mindre intelligente indlæg
DET ER SJOV AT AT SPILLE
NU SKAL JEG FAKTISK TIL AT SPILLE CS SÅ JEG KAN KILL SOME MOTHER FUCKERS

Tja hvis man leder længe nok. Kan man som regel finde nogen der vil understøtte ens egne meninger eller holdninger,hvis dette ikke er tilfælde kan man jo selvfølgelig bare henvise til sig selv en gang til.
Denne debat om børn og unges brug og påvirkning af computerspil er i høj grad præget af modpoler der begge forsøger at understøtte deres argumenter med videnskabelige resultater. Det har ikke undgået min opmæksomhed at du, Henrik Knoop har deltaget på aktivt i denne debat, diverse steder på internettet. Her benytter du dig ofte af understøtte dine argumenter med henvisninger til adskillige link. I dette tilfælde synes jeg dog det er bemærkelsesværdig at, du, hvis man går kilden efter i sømmene faktisk henviser til dig selv.
http://www.fi.dk/presse/pressenskriver/20031120/1014637/
linket her er til forbrugernes hus. Her angives kilderne til at være henholdvis TV2 og Jyllandsposten. Artiklen i JP hedder Undersøgelse: Strid om børn og computerspil
Her redegøres der netop for uenigheden omkring computerspils skadelighed. Hvor du Henrik Knoop er citeret og står som forsvarer af den ene tilgang. Denne måde for henvisning kan jeg ikke undgå at finde kritisabelt og usagligt.

"Nye beregninger, som hjerneforskere fra Århus Universitetshospital har foretaget på baggrund af engelske resultater"( Forbrugernes hus)
Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på at disse forskings resulater omkring dopamin, bygger på en ældre engelsk undersøgelse. I denne undersøgelse deltog der 8 forsøgspersoner, der under forsøget via et computerspil skulle manøvre en tanks. Hvis man skal kategoriserer denne form for spilvirksomhed. Hører det ind under genren simulationsspil (Er det ikke netop en af de genre du er fortaler for?)
Når vi nu er igang med at henvise, smider jeg lige et link til sundhedsstyrrelsen notat om netop dette emne.
http://www.medieraadet.dk/html/computerspilsrap/pdf/dopaminresponsum.pdf
Med dette indlæg kan og vil jeg ikke lægge skjul på at jeg ikke deler din holdning. Jeg vil dog heller ikke afvise at nærmere videnskabelige resultater inder for forskingen omkring dopamin, måske kan underbygge dine teorier. Men på nuværende tidspunkt kan de ikke verificeres, i hvert fald ikke gennem de kilder du her angiver. Jeg synes dog at de kunne være interessant at se om udskilles af dopamin også foregår ved konkurrencesport eller i læringprocesser i folkeskolen.
Mvh
Media

Kære Media.
Tak for dit indlæg. Lige tre kommentarer som svar:
1) Hvad angår denne henvisning - http://www.fi.dk/pre sse/pressenskriver/2 0031120/1014637/ - er det udelukkende for at gøre debattørerne opmærksomme på Albert Gjeddes arbejde, at jeg har indsat den. Jeg beklager, hvis det har ledt til cirkelreferencer, hvor man er kommet tilbage til noget, jeg selv har sagt - det var ikke tilsigtet. Så vidt jeg umiddelbart kan vurdere af teksten, kan det dog kun ske indirekte via den sidste sætning, der refererer til en ANDEN artikel i Jyllands-Posten, hvor jeg sammen med Medierådets formand refereres i balanceret debatform, så jeg tror ikke nogen har fået et skævt billede ad den vej. Jeg er iøvrigt ikke bekendt med, at jeg nogetsteds skulle indgå i nogen artikel med den tekst, jeg har linket til.
2) Mht. dopamin-forskningen er jeg helt enig i det du skriver, og jeg beklager, hvis jeg har givet udtryk / er blevet citeret for noget andet undervejs i debatten. Jeg er kun bekendt med én artikel, hvor der har været mindre reference-fejl (i BT den 12.2.2004), og disse fejl har jeg samme dag skriftligt gjort BT opmærksom på.
3) Jeg er principielt fortaler for computerspil - og mange genrer af computerspil. Jeg finder mange af dem meget lærerige og sjove, og jeg forsømmer sjældent en lejlighed til at argumentere forskningsbaseret for brug af dem i pædagogiske sammenhænge. Når jeg trods dette har debatteret kritisk i forhold til computerspil har det været, fordi forskningen viser, at det kan være risikabelt at spille for meget (så andet vigtigt forsømmes og man i værste fald bliver afhængig) - eller for voldeligt (hvilket kan gøre een mere aggressiv gennem træning af aggressiv tænkning og adfærd, mere ufølsom over for andres lidelse gennem aktiv tilvænning til realistisk voldsudøvelse og mere sortseende gennem langvarig indflydelse fra de dystre spiluniverser)
Håber du kan bruge disse kommentarer.
Med venlig hilsen
Hans Henrik Knoop

Mange "eksperter" tror at når et barn eller en ung person bliver vred af et computerspil, at det så er volden der gør det, og NEJ FOR FANDEN, det er det ikke. Jeg er selv 15 år og bruger meget tid på at spille Counter-Strike og Warcraft 3 TFT. Jeg bliver nogle gange vred, men det er fordi jeg f.eks er ved at tabe. En anden ting er, når jeg spiller cs tænker jeg jo slet ikke over at jeg slår en ihjel, og det nok gør skide ondt hvis jeg ikke lige slå ihjel med 1 skud, jeg prøver bare på at vinde ligesom alle andre jeg kender.
BØRN KAN GODT KENDE FORSKEL PÅ VIRKELIGHED OG FIKTION!
Svar på dine spørgsmål:
1: Man får en rus af det, fordi man synes at så er man god til spillet, fordi man har nedlagt modstanderen, men ikke fordi blodet fosser. Nogle kan også lide det er pga. den gode grafik i nogle spil, eller fordi det ser fedt ud. Hvis nogle kan lide det pga. det der egentlig sker, burde de spærres inde. Jeg læste en artikel om en der blev overfaldt, og hvad nogle indvandre(kunne ligeså godt have været dansker) havde gjort ved ham(bl.a. stikke et øje ud) og jeg synes sku´ at det var pisse syndt, og tænkte på hvor ondskabsfuldt det var osv. MEN INGEN TÆNKER OVER DET I ET COMPUTERSPIL
2: I cs lærer du at arbejde sammen, du får en bedre reaktions evne, og du dræber tiden! I Warcraft 3 TFT, bliver du også bedre til at arbejde sammen, bedre hånd til øje(eller omvendt) reaktion, du bliver bedre til at beregne tal, hvis man vil være god, altså statestiker over alt mulig om de ting man kan bygge(læs en anmeldelse af spillet hvis du vil vide hvad jeg mener)
Forskellen er bare er det er et andet tema, lad mig give dig et eksempel. Fodbold manager/gansterleder princippet er det samme, du skal hyre nye folk, sørge for at pengene kommer ind, ok det selvfølgelig ikke helt det samme, men du lærer de samme slags ting, om at holde et budget osv.
Jeg så en udsendelse om en person som havde dræbt nogle personer. En "ekspert" på området sagde at han skød efter deres hoved, og det var spillenes skyld, men havde han læst på lektion, ville han vide det var det ikke, FORDI DET VAR IKKE EN SKYDESPIL, han brugte sin tid på at spille, hvilket bare siger at "eksperterne" på området egentlig ikke ved hvad fanden de taler om.

ok jeg kan da svare på dette
1: så man slipper at gøre det i virkeligheden med tanke på konsekvens i det virkelige liv
2: man lærer faktisk noget nemlig at kunne stole på sin teammate/makker samt alt det andet du nævner ,men er man under 18 år kan man bli forberedt til af aftjene værnepligten og man blir ikke afskrækket og får minimeret risikoen for skyttegravskuller når man kommer ud i en krigszone(videnskabeligt bevist)

Folk som spiller spil hvor man skal dræbe er folk der mangler spænding i livet. heldigvis findes der ikke så mange "dræbespil" i butikkerne i danmark. i folk som kritisere computerspil har ikke givet det en chance, og derfor kan i ikke kritisere det. det vigtigste ved computer er sammenholdet med venner..,