5tilføjet af

Samværs problemer

jeg har lige brug for lidt luft.. da min kæreste / jeg står i dette..
Men er i denne herlige situation, hvor at min kæreste har en søn på fire år (er kun lige fyldt fire).. han har kommet her fast hver anden weekend 2007 nov til2008 maj. (før det, har det været en dag om ugen hvor min kæreste var sammen med ham hjemme hos dem fra 15 min til 4 timer) (moren har ret til at bestemme samvær, self med aflysniger, bytte dage mm.) men maj, så blev han syg og selvfølgelig morglad, og ville ikke med far hjem (og det skal han da heller ikke hvis han er syg).. men på længere sigt har han har fået sin vilje hver gang, da der er ingen der har villet tage ansvar og sige at det skulle han. min kæreste har så fast været hjemme hos dem og lege med drengen siden da hver 14. dag (fre el lør.) og 4 gange fra maj til 5 dec har han været her (hos farmor og farfar) hvor han har sovet hos os de to af gangene 1 nat. skal lige nævne at der er 3 timers transporttid hver vej. (han har en enkelt gang måtte tage hjem tidligt pgs aftale, fødselsdag hvor drengen også var inviteret, og en anden gang hvor han havde taget buskort, dankort alt med og jeg skulle bruge det)
Her i dec. beder jeg ham ringe for at aftale (hvis han som aftalt skulle være hos os i julen) tidspunkter for transport så man kan få pladsbilletter til toget i god tid. og det ender med at der bliver sagt at hun ikke vil ha at han viser sig derover, før statsforvaltningen har fastsat samværet (skal siges at min kæreste har været ved at opgivet det her flere gange uden at sige/vise det) så han tager hende på ordet og vi har ikke set ham siden 5 dec, har sendt et fødselsdag kort (og ikke sendt gaven med, da den høre til her på hans værelse , så han har noget at lege med når han er her)
Vi har sendt et brev til statsforvaltningen hvor der står intet andet end han vil have samvær (ikke noget med hun gør dit og dat og hvorfor osv) kun at han vil have samvær da han har fået besked på at blive væk. og hvad han ønsker af samvær.. (og de er nu indkaldt til møde)
i mellem tiden har hun så sendt et brev til statsforvaltningen hvor hun sviner ham til, og siger at vi lukker drengen inde på hans værelse hvis han er ked af det og savner sin mor (skal lige siges at der har næsten aldrig været dør på ind til værelset, først efter han holdt op med at komme, og han har grædt to gange mens han har været her, den ene gang tissede han i bukserne, den anden gang maridt om natten)
hun siger også at hun har skrevet ALT samværet ned siden maj, og meget af det er forkerte datoer og manglende datoer, vi har billeder med dato af drengen så ved det ikke passer, og var på vej op i en flyver en af gangene hvor vi skulle ha været derovre i følge hende..
alt i alt.. jeg hader når folk lyver, og kan ikke se hvad det skal gøre godt for.. Og nu har de ringet og snakket med svigermor, som nu holder med dem, fordi de siger at i det brev vi sendte til statsforvaltningen, der skulle vi ha svinet dem til, og svigermor vil ikke engang se en originalkopi af det brev. (for hun har jo snakket med mormoren, og folk som er lidt mere voksne lyver jo ikke, eller kan heller ikke få ting afvide af andre og have holdning derefter)

Jeg kan godt forstå hvis moren ikke syntes min kæreste ser drengen nok, men det har kun været hendes egen skyld, at de ikke har set hinanden mere, da det altid har været hende der retsmessigt har skulle bestemme samværet.
JEg kan ikke lide den situation jeg bliver sat i nu,for jeg er gravid med drengens kommende bror/søster. Den første reaktion der kom fra svigermor i nov var, at nu skulle vi ikke glemme drengen, og ham skulle der også være plads til, (ikke noget med tillykke nej nej, eller jeg skal være farmor igen, skældud får man) og det køre hun stadig på, men når vi ikke kan se drengen hos os kan vi jo heller ikke forberede en kommende situation, når vi dårligt nok er vant til at se drengen mere.. og, hvorfor skulle vi dog glemme ham. vi har snakket om at man kan ikke undgå at der vil være en lille smugle forskel på det barn der er her til dagligt og det der kun er her hver anden weekend (er selv skilsmissebarn, så ved lidt om det) men vi har da også prøvet at lave nogle aftaler om hvordan tingene skal være, de første stykke tid er barnet alligvel så lille at det næsten kun er mig der skal tage mig af det (når knægten er her) det er jo kun lige hvis jeg skal i bad eller noget, så kan jeg ikke lige være der, og så må kæresten tage over.. ellers har vi så at sige også lavet dele weekender (i vores eget hjem) så drengen får mest mulig opmærksomhed de weekender han er her..
Men nu skal jeg bare finde mig i at alle tror vi går rundt og er sådan nogle dårlige mennesker, hvilket vi slet ikke er, vi er bare ganske normale unge mennesker.
tilføjet af

Dum situation

At folk taler dårligt om dig, kan du ikke gøre meget ved. Vær glad for det trods alt er løgn, det dårlige de siger. Tænk hvis det var sandheden og du var et dårligt menneske.
Jeg tror, I skal være glade for at skulle i statsforvaltningen, for det er absolut ikke hende alene, der skal bestemme samværet og aflysninger og andre ændringer er heller ikke accepltabelt i statsforvaltningen. I får meget mere/bedre samvær, når det møde er overstået. Lad være med at blande andre familiemedlemmer ind i det. Din mand skal holde fast i, at det her handler om ham og sønne og nix weiter.
Tillykke med den lille ny på vej.
tilføjet af

Det er jo godt...

Det er kun godt at I nu skal i statsamtet...
Der bliver der i aller højeste grad taget hensyn til jer alle.
Og mon ikke de 2 forældre har fælles forældremyndighed ???
Der er kun et i skal huske.... Vær søde og rare statsamtet. Ikke noget med at hidse sig op, snak stille og roligt....vind sympati.
Se frem til at I nu får dage/ datoer og tid på samvær.
Når nu det faste samvær starter - så køb en kalender som i kalder "samværskalenderen", og noter hvordan afhentning / aflevering af barnet er gået, hvordan weekenden er gået o.s.v
Så har I altid den hvis I pludselig skal I statsamtet igen, hvorI til en hver tid kan slå op og sige :.... jamen det gik fint, godt , herligt o.s.v.
held & lykke
tilføjet af

Har været der

i så mange år at jeg troede først du har skrevet min historie ned.
God råd:
1. Koncentrere dig udelukkende på din lille familie - selvfølgelig hører drengen til denne.
2. Ignorere alle meninger omkring dig - en mening er som et røvhul,-enhver har et.
3. Give drengen den følelse om hvor vigtig han er for dig, fordi han er så stor og hvor glad du er at du må give ham en lille bror eller søster. Og når den bitte er kommet til verden prøve at lokke ham til at hjælpe dig, dermed slå du to fluer med en klap. Du fortæller ham at han er storbror og du bruger sammentidlig tid på ham. Der kan snakkes meget mens man skifter en ble sammen.
Sådan har jeg gjort og dermed var jeg bare den sødeste bonusmor. Jeg har aldrig prøvet at dele tiden op mellem mit stedbarn og mit egen, men derimod prøvet at være sammen med dem begge to, så har du god chancer at de bliver rigtig glad for hinanden.
Held og lykke
tilføjet af

Føler med dig

Men du har dog vist hvad du gik ind til, (OG din kæreste har jo også valgt dig). Husk det heller ikke er nemt for din kæreste at dele sol og vind lige.
Jeg står selv i en situation med en dejlig kæreste, han bliver også kørt rundt i arenaen af hans yngste datter. Hun udnytter det til fulde. Jeg kan ikke gøre andet end at på en blød måde at gøre ham opmærksom. Fortælle ham, at han bestemt ikke bliver en dårlig far fordi han siger nej - tværdimod, børn tager ikke skade af at lære hvor grænsen går.
Nu har jeg så ikke nogen dårlig erfaring med min "nye" svigermor, hun har heldigvist vist sig at være en rigtig dejlig og varm kvinde. Som er opmærksom på mit velbefindende, så måske er mit råd dårligt.
Jeg ville nok (i din situation), træde et skridt tilbage - og øve mig på at give svar på tiltale.... feks. mht. at i nu ikke skal glemme drenge - kunne du havde svaret : "Ingen skal glemmes".... Jeg ville også kunne havde fundet på at sige (på hendes vejne) - tillykke (og kikke demostrativt på hende).
Håber du forstår hvad jeg mener❓- jeg får det måske til at lyde som om jeg opfordre dig til at blive rapkæftet - men det er ikke lige det som er min hensigt. Men give hende svar på tiltale på en pæn måde, så hun lige tænker over hendes egen opførsel. For i mine øre lyder hun lidt uopdragen og uden situationsfornemmelse. (men husk også at have et glimt i øjet - når du "svare igen").
Det kan være hun skal sluge et par kameler - men du skal jo også tages hensyn til.
Hilsen (Emma Gad)😉
tilføjet af

lille smule lost her

hvem har ringet til svigermor?
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.