Sct.Hans hvorfor fejre vi?

Kære Debat.
Sct.Hans, religion eller hvad?
Enoch

Hint: ...det er noget med hekse

tror vedkomne mener hvorfor... noget med en gammel skik - hvis noget med at drive ondskab ud... aner det ik.

vi elsker vort land med den signede jul

prøv at høre shubidua midsommesangen
men sankt hans det er høsten er kommet i hus
uden der er sket en masse grimme ting
det er blevet en god gammel tradition :-)

så kan man jo så undre sig over at det slet ikke er tid til at høste endnu

Johannes Døberen, prøv at blive konfirmeret

Det gør man fordi man har lavet om på Jesu fødselsdag. Så må man også lave om på Johannes døbers fødselsdag, for at få det til at passe, men man kan undre sig over, hvorfor man brænder hekse af til sankt Hans, for Johannes døber blev halshugget fordi Salome ønskede at få hans hoved på et fad. Grunden til at man brænder hekse af, er et levn fra middelalderen, da den katolske kirke brændte kættere på bålet, fordi de udbredte Bibelens lære, men i virkeligheden går sankt Hans og jul tilbage til tiden før kristendommen, fordi man i det gamle Rom havde en midvinterfest (Mitrasfesten) og en midsommerfest, og da man indførte kristendommen i Romerriget, tilpassede man kristendommen til disse hedenske skikke.

Selve navnet er udledt af apostlen Johannes eller Johannes Døberen. Dagen er midt på året, deraf "Midsommer" M.h.t. afbrænding af hekse. Denne skik kom først til Danmark omkring 1920. Det var tyske værftarbejdere,der arbejdede på Nakskov skibsværft, som havde taget denne skik med fra deres hjemland. Denne skik hænger nok sammen med at man i middelalderen brændte hekse på bålet, både i Danmark og Tyskland.

i Danmark ved jeg ikke, men jeg ved hvor skikken stammer fra. Det var fordi kirken ville beholde sit monopol på Bibelen, så den kunne holde folk i uvidenhed, og derved bevare sin magt.

Kære Hr. Anonym,
Dine oplysninger er desværre ikke rigtige.
Skikken med, at brænde hekse ( læs, kvinder) stammer ikke fra, ja, jeg citere lige dig:
" Grunden til at man brænder hekse af, er et levn fra middelalderen, da den katolske kirke brændte kættere på bålet, fordi de udbredte Bibelens lære". citat slut.
Desværre Hr. Anonym, det er ikke rigtigt. Det var ikke fra middelalderen og heller ikke den Katolske Kirke og heller ikke for at udbrede Bibelen.
Det er en skik fra " det gamle Israel" fra Guds eget folk, fra Bibelen på Moses tid.
I 3.Mosebog kap. 21 vers 9 står der: " ...hun skal brændes på bål". citat slut.
Det var en skik i Judaisme.
Venlig hilsen
Enoch

Kære Hr. Anonym,
Du er rigtig i Jehovas Vidner humør her til morgen.
Enoch

fejres i den katolske kirke den 23. juni. Så det er nok ham snarere end apostlen.
Jeg fejrer nu bare en midsommer fest som vi hedninge har gjort i umindelige tider.

Den kristne religion brændte en masse "hekse" for et godt stykke tid tilbage.. Det har da noget med religion at gøre?
At det så tog overhånd, og alle brændte kvinder på de mest dårlige undskyldninger, er noget andet, men så vidt jeg ved, var det kirken der startede det hele.
...og jeg ser ingen grund til at fejre det, eller udføre det her ritual, hvor man brænder en heks.. Det er sygt, efter min mening.

en lille vits::
MANDSMOD
Mandsmod er at man kommer pløreplakatfuld hjem og HUN står i døren med kosten i hånden. Man siger så, hej skat er du ved at gøre rent eller skal du bare ud og flyve en lille tur...........

Vi fejrer hverken skt. Hans fordi, høsten er i hus - der er jo ikke høstet endnu! - eller pga. noget kristent.....Det er da sommersolhvervet, der fejres! En rest af den gamle ase-tro (Thor, Odin m.fl.), som kristendommen ikke har kunnet få bugt med, og så har man fundet på noget, der gør, at det også passer med kristendommen. Men i bund og grund fejrer vi, at solen og sommeren står på sit højeste. Derfor!

om bevidsthed, unge mand, bevidsthed! Hvad var det De sagde De hed? Når man ved det, så forstår man det, og så er der ingen der kan tage det fra én igen.

fordi det er hyggeligt med bål. Fordi det er godt at brænde hækkeaffald af. Og hækken skal jo være klippet inden Sct. Hans.
At man propper en heks på bålet, og drikker sig plakatfuld, er jo ligse nisser til jul og julfrokoster....rester af gamle religioner, blandet med nye. Noget med sommersohverv, noget med at beskytte egen mod hekse og velsigne afgrøderne så høsten bliver god, noget med Johannes, noget med engle, trolde.....
Men egentlig uden betydning for i det levende DK holder man tradionen ved lige, fordi bål er hamrende hyggeligt, og vi kan lide at være sammen med hinanden. Ligesom jul.
Jeg for mit vedkommende er temmelig træt af at SKULLE holde fest på kommando! Gider ikke fejre noget...Er selv en person man i allerhøjeste grad i tidligere tider ville brænde som heks...sikke en fest!!! Det giver altså ikke mening!

Kære Hr. Anonym,
Det er ikke et spørgsmål om bevidsthed. Det er et spørgsmål om bevidstløshed.
Enoch, med højagtelse.

ikke være ligemeget hvorfor vi gør det???
Vi får brændt vores hækkeaffald af og ungerne hygger sig ved at se på bålet og synge lidt sange så er det vel godt nok eller skal der bare være en grund til altig???

hvorfor man fejrer sankt Hans. Så skal han da også have det at vide. Det er for at brænde hækaffald af.

Hvorfor fejrer vi sankthans?
Det er en ældgammel skik at fejre midsommer. Det har danskerne gjort siden Odin og Thors dage. Den 21. eller 22. juni er det sommer-solhverv med årets længste dag, og sankthans aften fejrer vi altid den 23. juni. Det er så sankthans dag den 24. juni. Efter sankthans bliver dagene igen kortere, indtil vi når vinter-solhverv i december.
Sankt Hans betyder egentlig "den hellige Hans" - og det er selveste Johannes Døberen, der er tale om. Han og Jesus delte året imellem sig, sagde de første kristne i hvert fald. Men når de skriftkloge havde beregnet, at Jesus var født den 25. december, hvorfor har Johannes så ikke fødselsdag den 25. juni? Fordi de skriftkloge udtrykte det anderledes. De sagde, at Jesus var født 6 dage før 1. januar, og Johannes 6 dage før 1. juli, altså 24. juni.
Ved sankthans er hele naturen fyldt med en kraft, som den har opsuget fra solen på årets længste dage. Sankthans er derfor også glædens fest. I tidligere tider mente de overtroiske, at kraften var nærmest magisk. Sankthansnat indsamlede kloge koner og kloge mænd (datidens læger) mange af de lægeurter, som de skulle bruge i årets løb til at kurere folk med, f.eks. den lilla-klokkede smukke plante fingerbøl (digitalis), som er dødbringende, hvis den indtages i større mængder, men som kunne hjælpe til at styre hjerteproblemer, hvis den blev brugt med let hånd. Lægevidenskaben har overtaget denne visdom. Netop en ekstrakt af fingerbøl indgår i medicin mod hjerteproblemer.
Mest kendt var sankshansurten (sedum telephium), der, mente man, havde den forunderlige evne, at den kunne varsle menneskers skæbne. I Thy blev den ligefrem kaldt spåblomst, i Sønderjylland levekål og på Fyn lykkeblomst, hvor lykke betyder "skæbne". Ritualet var, at pigen plukkede to sankthansurter, en for sig selv og en for den karl hun havde et godt øje til. Så satte hun urterne fast under en loftsbjælke. Voksede stænglerne nu mod hinanden, var det et godt varsel, men hvis de voksede fra hinanden, måtte hun prøve med et par nye sanskthansurter næste år. Iøvrigt er det hændt mere end én gang, at karlene har listet sig til at sno kæresteplanterne sammen! "Skjæmt" kaldte man det.
Men det mest forunderlige sankthansnat var det mirakuløse vand i de hellige kilder: Det blev forvandlet til medicin, troede man. Overalt i landet var der sådanne kilder, som man valfartede til. Nogle drak af vandet og andrede vaskede sig i det, og så overnattede man i øvrigt ved kilden. Pudsigt nok drikker danskerne den dag i dag kildevand som aldrig før. I 1985 f.eks. drak den danske befolkning 33 millioner liter! Traditionen med at besøge de rigtige kilder sankthansnat er nu næsten borte - i modsætning til bålene.
Kildebesøg og bålbrænding hørte nemlig sammen. Man sagde, at "man brændte sankthansblus" eller "glædesblus", og det foregik som regel på et højt punkt, så ilden kunne ses langt borte fra. Skæret fra bålene, som ofte blot var halmknipper sat på stager, var med til at holde alt ondt - hekse og onde magter - væk fra den højtidelige, næsten hellige midsommernat, troede man. Det er det Holger Drachmann skriver om i sidste vers af midsommervisen: "dem vil vi fra livet med glædesblus holde". Imens spillede de lokale spillemænd, og man sang og dansede, de gamle så på og frydede sig og børnene fik lov til at være længe oppe.
Sankthans heksen, som vi brænder på midsommerbålet, fortsætter den opfattelse, at hekse og onde magter er særligt farlige sankthans aften. Hverken hos jødedommen eller hos kristendommen troede man på hekse i de første tusind år. Det var først i 1200-tallet, at hekseovertroen begyndte at komme ind i billedet, og i de følgende århundreder tog til med rædselsfulde følger for mange kvinder (og mænd) i hele Europa. I Danmark blev den første "heks" brændt på bålet i Stege i 1540, og den sidste officielle heksebrænding fandt sted i 1693. Så sent som i 1722 kom en "heks" dog på bålet i Salling, og i 1897 blev en såkaldt "heks" lynchet i Vendsyssel. Alene i Danmark mistede op mod tusinde "hekse" livet i flammerne. Helt indtil 2. verdenskrig er der eksempler på, at folk med ry som "hekse" blev forfulgt i Danmark.
Men ellers er der ikke i nogen af de gamle beretninger - eller på de kendte malerier - om sankthans aften noget der tyder på, at man har brændt en heks på bålet. Det er først så sent som i 1920erne og 30erne, at sankthansbålet med heksen bliver et groteks og makabert minde om tidligere tiders heksebrændinger. I Sverige og Norge, hvor man også har midsommer- eller sankthansblus kender man ikke noget til sådanne moderne "heksebrændinger". Det gør man derimod i visse egne af Tyskland og Østrig, hvor man sankthansaften på et bål brænder, hvad man under ét kalder "Hexe" i betydningen "strådukke" klædt ud som et "skræmmevæsen". Det er også fra Tyskland, at ordet "Bloksbjerg" stammer. På tysk hedder det Brocken. Det ligger i Harzen og er områdets højeste top på 1142 m. Ifølge folketroen foregik heksenes forsamling med djævelen på Bloksbjerg enten skærtorsdag, valborgsaften eller sankthansaften.
Ude omkring i Europa kendes mange forskellige strådukker, der under forskellige navne - Judas f.eks. - og betegnelser er blevet brændt på bålet til forskellige tider af året. Men ingen "rigtige" hekse. I Danmark er det som nævnt først i 1920erne vi møder sankthans heksen. Det er på egnen omkring Kalundborg, hvor mange tyske arbejdere var beskæftiget på skibsværftet under 1. verdenskrig. Måske er det via dem, sankthans heksen er kommet ind i den danske midsommerfest? Det eneste vi imidlertid ved med sikkerhed er, at det er en ny tradition, og at den oprindelig er tysk.
Selve sankshans bålet - og midsommerfesten - er jo en dejlig tradition at fortsætte. I Sverige har de været så kloge, at de fra 1953 lagde sankthans aften på en fredag. Her brændes ikke bål - det gør man i Sverige den 30.4 på "Vahlborgsmässoafton". Om fredagen danser man om "Midsommarstången" og synger. Og lørdag som er ren helligdag - sover hele Sverige rusen ud, og der festes slet ikke. Men i Danmark har vi til gengæld stadig Holger Drachmanns og P.E. Lange-Müllers smukke midsommervise fra 1885: "Vi elsker vort land..." - som for os hører med til en rigtig sankthans aften med bål - med eller uden heks - og fest.

ja det er fordig at det stinker

Jeg synes personligt, at traditioner er godt. Og at traditionen for sct.hans sikkert, er lavet i stedet for en ældre skik - noget med solen - sikkert helt tilbage fra vikingerne, er nok sikkert. Så har man stadig kunnet fejre noget denne dag og holde komsammen, men bare for at glæde sig over, at der ikke var flere hekse, er sgu ærlig talt lidt trist.
Hekse (som også var mænd) blev, efter min og nogle historikeres mening, brændt, fordi de var en trussel mod kirken og kristendommen. Og personligt mener jeg, at vi har mistet en viden, som hekse havde. En gammel viden, som blev overbragt fra generation til generation og brugt til at kontakte "guderne" og til at helbrede med. Hekse havde et yderst godt kendskab til brug af urter mv., som er glemt idag. Nu bruger vi industrial-medicin med mange bivirkninger.
Nå, men jeg fejrer også sct. hans, men jeg fejrer også hekse. Er vist selv lidt af en heks. Og det er jeg stolt af!
Så tænkt på, sct. hans aften, at vi på den måde aldrig glemmer "heksene". Det er da en positiv tanke.
Er der andre hekse derude?