Selvet som studieobjekt

Noget bliver ikke rigtigt af, at det står i nogle skrifter, og at jeg tror på, at det er skrevet af guder. Det bliver rigtigt af, at det er evig, overleveret viden, der kan undersøges og verificeres gennem den rette videnskabelige metode. Derfor siger Krishna:
Af al skabelse er Jeg begyndelsen og enden tillige med midten, O Arjuna. Af alle videnskaber er Jeg videnskaben om selvet, og blandt logikere er Jeg den afgørende sandhed. (Bg 10.32)
I den moderne naturvidenskab har man kun stof som studieobjekt. Man observerer og studerer materien i dens utallige vekselvirkninger.
I den åndelige videnskab har man bevidstheden som forsøgsobjekt, og man undersøger materiens indflydelse på bevidstheden og sindet. Man har sin egen bevidsthed og ikke noget uden for sig selv som forsøgsobjekt. Derfor er den åndelige videnskab overlegen den materielle videnskab. Den materielle videnskab rækker ikke til at forstå den virkelighed, vi lever i. Materialister hævder at videnskaben kan forklare alting, men det er rent vrøvl. Og hvorfor er det vrøvl? Fordi naturvidenskaben intet fornuftigt har at sige om vores bevidste oplevelse af verden. Og vores oplevelse af verden er det allervigtigste i enhvers tilværelse. Naturvidenskaben taler kun om materiens vekselvirkninger, den siger intet om vores oplevelse af disse.
"Science is ghastly silent about all and sundry that is really near to our heart, that really matters to us. It cannot tell us about red and blue, bitter and sweet, beautiful and ugly, good or bad, God and eternity. Science sometimes pretends to answer questions in these domains, but the answers are often so silly that we are not inclined to take them seriously."
--Erwin Schrodinger, a Nobel prize winning physicis
Nogle mennesker hævder, at de ikke behøver Gud til at fortælle dem, hvad der er rigtigt og forkert. Men i stedet for Gud har vi så samfundet, loven, familien og forældre, tradition, kultur osv. eller endog ens eget sind til at fortælle os, hvad vi må og ikke må. Hvad er forskellen? Den eneste forskel er hvem, vi udpeger som vores autoritet. Alle er blevet indoktrineret i, hvad der rigtigt og forkert, af den kultur de er vokset op i. Hvorfra ved vi ellers, hvad der er rigtigt og forkert?
Så siger materialisten, at det kan man sagtens afgøre selv. Men hvis alle er deres egen autoritet, så er det det samme som ingen autoritet. Hvis det blot er op til ens eget sind at fortælle én, hvad der er rigtigt eller forkert, kan hvad somhelst være rigtigt. Så spiller det ingen rolle, hvad vi gør, for dvores eget sind kan bare fortælle os, at det er ok. Hvordan kan man så vide, at det éns sind fortæller en, er rigtigt? Hvordan kan man vide at det man føler, er rigtigt? Jeg mener, hvis nu en psykopat føler sig foranlediget til at angribe folk på gågaden med et baseball bat, er det så ok? Hvis vi alle er vor egen autoritet, burde der jo ikke være noget galt i det.
Faktum er, at vi ikke engang ville vide at 2 og 2 er 4, hvis ikke vi havde lært det fra nogen, der vidste det i forvejen. Og de ville ikke vide det, hvis DE ikke havde fået det at vide. Regning og matematik er ikke noget, nogen har spekuleret sig frem til. Det er en overleveret videnskab, som man lærer i sin opvækst. Hvis vi fx. var vokset op totalt uden menneskelig stimuli, vill vi ikke vide, at 2 og 2 er 4. Vi ved det kun, fordi vi har lært det.
På samme måde som man ved 2 og 2 er 4, nemlig ved at have lært det fra andre, kan man vide at hvem Gud er, og hvad meningen med livet er. Man kan vide det ved at lære det fra dem, der ved det. Og hvem kender Gud og meningen med alting? Det gør vismændene i den vediske kultur, og de har videreleveret den viden ned gennem historien via rækken af disciple. De vediske vismænd har i modsætning til vismændene fra andre religioner givet os detaljerede, sammenhængende, tilbundsgående, verificerbare svar på alle tilværelsens filosofiske, eksistentielle og religiøse spørgsmål. Dette er ikke et spøgsmål og tro eller opfattelse. Det er et simpelt faktum. Og det kan testes og verificeres af enhver, der måtte ønske det.
Krishna siger:
Forsøg blot at lære sandheden at kende ved at nærme dig en åndelig mester. Udspørg ham i ydmyghed og tilbyd ham din tjeneste. De selv-realiserede sjæle kan videregive viden til dig, for de har set sandheden. (Bg. 4.34)

At jeg kun har læst de første par liner:
"Noget bliver ikke rigtigt af, at det står i nogle skrifter, og at jeg tror på, at det er skrevet af guder. Det bliver rigtigt af, at det er evig, overleveret viden, der kan undersøges og verificeres gennem den rette videnskabelige metode."
Om du tror at noget er skrevet af guder er op til dig.
Men det at noget bliver rigtigt af at det er evigt, det forstår jeg ikke rigtigt.
Intet af det vi kan se her på jorden er evigt. Altså bliver det svært at bevise at noget er på jorden er rigtigt.
Jorden kan gå under i morgen.
Hvis nogen smider 10 atombomber i næste uge, så er der heller ikke mere tilbage, og hvis der skulle være mere, så ville der gå til med tiden (skrifter eller andre former for overleveret viden f.eks)
Skrifter og andre former for overleveret viden kan også udrydes/slettes af mennesker. Ved fejl eller med vilje.
Det store bibliotek i alexandria, der brandte for et par tusind år siden f.eks.
Et andet eksempel er hvor meget de kristne mennesker fra starten af har forsøgt at udryde alle andre skrifter end dem de besluttede skulle have en plads i biblen. (En del af dem er dog blevet genfundet inden for de sidste 100 år.
Der var engang (i 200-tallet) en filosof. Celsus. Han skrev en masse ting. Men det gik imod kristendommen. Ikke et eneste af hans ting eksistere i dag. De udrydede alle hans værker.
Den eneste grund til at man ved at han var der, er fordi der var en enkelt mand, Origenes, som skrev en masse artikler, som svar på det celsus sagde. Origenes er samlet til en bog kaldest contra celsum. Derfor ved man at Celsus har eksisteret!!!
Mennesker har en sjov tendens til at ville udryde viden de enten ikke føler de har brug for, eller tror at verden kan blive bedre uden. Det er meget almindelig menneskelig egoisme.
Russerne forsøgte også at slette nogle mennesker fra verdenshistorien efter 2. verdenskrig. Det gik dog ikke så godt for dem.
Men tilbage til pointen. Intet her på jorden er evigt. Alt er forgængeligt. Så det du siger er altså at intet her på jorden kan bevises rigtigt?
I hvert fald hvis man tænker sig lidt om.
Ellers er det godt nok et dårligt argument for noget som helst. 🙂

Hvorfor bliver du ved med, at blande videnskab ind i din tro?
Du kan ikke bevise dine påstande videnskabeligt, det har du da ikke formået endnu i hvert tilfælde, og jeg forstår ikke hvorfor det er så vigtigt for dig, at have videnskabens accept af dine påstande.
Det er rigtigt, at vi alle er formet af kultur og samfund. Men det er forkert, at det er ligegyldigt hvem autoriteten er. Forskellen er, at i et samfund som det danske, har vi medindflydelse, modsat en religiøs sekt der er topstyret fra et helt andet land.
En anden vigtig forskel er, at samfundets normer for rigtigt og forkert, udvikler sig løbende så de hele tiden er tilpasset den tid de skal fungerer i. Følger man en gammel skrift slavisk, står med et sæt regler der passede til et flere tusinde år gammelt samfund.
En autoritet der giver alle svarende selv, bliver hurtigt en undertrykkende diktator. En autoritet der får svarene af befolkningen, tager hensyn til samme befolkning.

Rigtigt og forkert er altid rigtigt og forkert. Sandheden ændrer sig aldrig. Det, der ændrer sig er din viden og bevidsthed om den.
Det er ligesom 2 og 2 er 4. Det ændrer sig aldrig. Det er et evigt uigenkaldeligt faktum. Enten ved du det, eller også ved du det ikke. Din viden kan ændre sig, men sandheden er konstant. Den der ide om at viden er noget man udvikler og spekulerer sig frem til er blot noget nonsens du er blevet indoktrineret til at tro på i et samfund styret af udegudelige kræfter. Det er til disse ugudelige kræfters fordel at alting bliver gjort relativt. Så er de frit stillet til at definere tidens etik, moral og normer.
På den måde får man skabt en bevidstløs befolkning, hvis eneste mål i livet er at tjene penge og bruge dem.
Krishna siger:
Hvis du bliver bevidst om Mig, vil du gennem Min nåde overkomme alle de forhindringer, der er forbundet med betinget liv. Hvis du der i mod ikke arbejder i en sådan bevidsthed, men handler gennem det falske ego uden at lytte til Mig, vil du blive fortabt. (Bg 18.58)

Noget bliver ikke rigtigt. Det ER rigtigt, altid.
Ifølge den vediske version er alt, hvad der har en begyndelse og en ende uvirkeligt. Det er derfor, at hele den materielle verden er beskrevet som en illusion. En illusion er ikke noget, der ikke eksisterr, det er noget der forekommer som noget, det ikke er.
Det er på det grundlag at Krishna siger i Bhagavad Gita at kun det evige er virkeligt og det midlertidige er uvirkeligt. Det er ligesom en drøm. Hvornår ved du, at det er en drøm? Det ved du når du vågner op. Så en drøm har en begyndelse og en ende, og derfor er det en drøm. HVis du var i drømmen hele tiden, ville DET være din virkelighed. På samme måde er livet en drøm. Det varer i meget lang tid. Det føles som en evighed, men i evigheden er det blot et glimt. Fra et evighedssynspunbkt kan det siges ikke at eksistere, for ligegyldigt hvor stort et tidsrum du hakker ud af evigheden, så er det så godt som ingenting.
Sagen er, at du er ligesom en flue, der sidder på væggen. En flue sidder på væggen i et par sekunder, så flyver den væk og sætter sig et andet sted. I en kosmisk skala, så er det dit liv. Lad os sige, at du lever i 100 år. I forhold til en, der lever i fx. en milliard år, dør du og bliver født igen en million gange i den tid. Forestil dig hvor ubetydelig du vil være for sådan et væsen. Det svarer nogenlunde til, som du anser en flue på væggen.
Der findes arter i dette univers - halvguder - som ville betragte en jordling som dig på samme måde - ligesom du kigger på en flue. der sidder på væggen. Og det er blot i en kosmisk skala. Ii evig tid er den ufattelige livslængde af en halvgud blot et flygtigt mikro-sekund. Fatter du nu, hvor meget du er viet til illusion?
Du er simplethen helt overbevist om at du er din krop og at din tilværelse i din nuværende krop er alt, der er. Men det er blot ét ud af milliarder af liv, du har haft før det. Det er så illusorisk som din nuværende kropslige identitet er. Men du tror. at det er meget, meget betydningsfuldt hvad du tænker og føler i din nuværende krop. For dig er det den totale virkelighed. For en oplyst person er det blot et flygtigt sekund i hans virkelige, evige eksistens.
Krishna siger:
I kroppen findes der dog en anden transcendental nyder, og det er Herren, der er den højeste ejer, og den der overvåger og giver tilladelse, og som er kendt som Oversjælen. (Bg. 13.23)