9tilføjet af

Shopper du efter tilbudsaviser?

De kommer hver uge, disse tilbudsaviser. De vælter ind af brevsprækken og fylder godt op i postkassen. En kæmpe bunke papir. Farvestrålende og fyldt med tilbud.
Med mindre man har et "Nej Tak"-skilt på døren, som gerne skulle forhindre disse både fascinerende, men også lokkende, kæmpemæssige papirbunker i at gøre entre i det hjem.
Men bruger vi dem egentlig?
Og hvor mange bruger dem - kan det virkelig betale sig for de store kæder, at sende alt dette ud i forhold til, hvor meget der kommer ind?
Jeg kan undre mig over det, da en sådan reklameavis ikke er billig at lave, men ja, jeg kan naturligvis godt tænke mig til, at der må være, god, forretning i disse blade, for ellers blev de vel ikke mer at lave dem. Slet ikke i en tid som nu, hvor alle taler om miljøvenlige tiltag, bæredygtighed med videre. Disse tilbudsaviser må absolut være det modsatte!
Jeg har "Nej Tak til Reklamer" på min dør. Fordi jeg synes, at det er noget miljøsvinderi og fordi, at jeg ikke bruger dem til noget. Får jeg lyst til at slubre i tilbud og drømme mig væk i materialismens verden, ja...så går jeg på nettet og tjekker de forskellige kataloger der. Og det kan anbefales! Nemt, hurtigt og man er fri for at vandre ned til papircontaineren med de kulørte tilbbuds-aviser.
Har du et skilt på din dør, som takker nej tak til reklame-aviser med videre?
Hvorfor eller hvorfor ikke`
Og har du overvejet, om du kunne leve helt uden disse tilbudsáviser?
Hvad gør, at du endnu ikke har det skilt?
Du kunne jo derved være med til at signalere, at ikke støtter dette forurenende projekt 😉...
Shop till you drop! lyder et slogan.
Næ nej..stop med de tilbudsaviser ind af døren, for hvad gavner de egentligt noget?
God [s]dag til alle.
Xshopper
tilføjet af

Tilbudsaviser er det mest læste stof overhovedet i DK..

læste jeg for nogle år siden. Det slår alt, så hvis man som du og jeg er røvtræt af tilbudsaviser, så sætter man et nej tak til reklamer op og så slipper vi for at bære 60 kg. affald ned om året, men de virker helt sikkert efter hensigten.
Men man kan jo også se dem på nettet, så sparer man papir samtidigt med at man får 'sine tilbud'
Vi skal jo alle shoppe på den ene eller den anden måde.
tilføjet af

tilbudsaviserne er rene overskudsforretninger

der er et aspekt som de fleste forbrugere ikke er klar over, når det kommer til denne her diskution... og det er at de store supermarkedskæder faktisk tjener penge på deres tilbudsaviser. De sælger annonceplads til deres leverandører som så kan få eksponeret deres produkter, til mere eller mindre favorable priser.
Derfor kan man også nogen gange opleve at det er sådan lidt sjove produkter så som chokoladekiks som får rigtig meget plads på en side, og med en besparelse på 2 kr, hvis man køber 3, selvom at der faktisk er mere aktuelle varer med bedre tilbud på samme side.
Nå men lang historie kort, så er det oftest en ret god forretning for supermarkedskæderne at lave disse tilbudsaviser.
tilføjet af

Annoncerer ved hvad de gør

Fradragsberrettigede udgifter, derfor overlæsses vi i Tv, aviser, blade o.s.v..
Om du kan lide det eller ej, påvirkes du, også selv om du ikke læser dem.
Jeg tror at reklamer fra Dansk Supermarked, læses, og er meget virkningsfulde.
tilføjet af

Jeg kigger......

dem igennem.
Af og til falder jeg over et godt tilbud på dagligvarer som jeg står og mangler, det går jeg efter.
Jeg bruger dem også til at sammenligne priser, hvis der er noget større jeg skal bruge, som et nyt fjernsyn eller lign.
Jeg har overvejet et Nej Tak til reklamer. Men jeg gør jo brug af dem såå.. det bliver ved tanken.
Jeg får nu også tonsvis af nyhedsmails ind, da jeg godt kan lide at blive bombarderet med spændende tilbud.
Vi lever i en fri verden, så man kan jo bare smide det ud, hvis man ikke vil det!
Løvemor
tilføjet af

Reklamer som toiletpapir

eller... nærmere toiletunderholdning.
Jeg ynder at tage en ordentlig stavl med på toilettet og så bladre hurtigt igennem dem. Finder jeg noget interessant ryger bladet eller hæftet på hovedet så "ryggen" ligger opaf. Er der ikke noget sjov i det, kommer det i en bunke for sig selv..
Så er reklamerne "sorteret" mellem interessant og uinteressant på ganske få minutter.
Vi har så 1 bunke reklamer indendørs der bare ligger og den kommer så ud af og til når den har vokset sig for stor...
Har godt overvejet et nej tak, men der er jo altid ET eller andet og som du selv siger lever vi i en fri verden. 😉
tilføjet af

Basisøkonomi

Ja, jeg bruger tilbudsaviserne rigtig meget. Jeg er så heldig at have både netto, rema 1000, føtex, lidl og fakta indenfor gå-afstand hvor jeg bor, så jeg benytter tilbudende så meget som muligt.
Som studerende på SU er de en god basis for min økonomi, for det betyder at jeg kan planlægge mine indkøb efter tilbudende. Selvfølgelig er der nogen ting som ikke er på tilbud så tit, men så laver jeg måske et lille lager til trangere tider.
Alt ialt er jeg glad for tilbudsaviserne, selvom jeg synes det er irriterende at få reklamer fra f.eks. grænsebutikker eller indkøbssteder som ligger 20km væk i den anden ende af byen. Der kommer jeg alligevel meget sjældent for det tager for lang tid på cykel.
tilføjet af

Yes, du har ret

og jeg har også kørt 20 kilometer, bare for at se/røre/købe et eller andet latterligt tilbud i Bilka. På et tidspunkt, var Bilka-avisen næsten ugens højdepunkt.
Men jeg er blevet klogere, men har også sagt nej tak til reklamer. Ikke fordi jeg er blevet mere lykkelig, men nok lidt mere sparsommelig.... og slipper også for den 20 kilometers tur...! :-)
tilføjet af

Nøjagtig....

min holdning.
Af og til bliver man jo også fuppet. Som den pose fyrfadslys 100/brændetid 6 timer ægte stearin i Føtex blot 40 kr!
Ha L...... vil ikke rigtig lyse, der er vist fejl på vægen. Nå, jeg bruger da gerne min frokostpause på at få mine penge tilbage.
Men jeg mangler stadig lysene!
Løvemor
tilføjet af

Få mest ud af din økonomi

Hjemme hos os bruger vi tilbudsaviserne til at spare lidt hist og pist. Så er der nemlig flere penge til det sjove 😉.
De varer vi køber ind til daglig, har min fyr og jeg egentlig en nogenlunde fornemmelse for hvad koster og hvornår det er billigt. Vi forsøger at rive os ud af mærkevare tankegangen og altid se efter om det nu ikke kan fåes lige en tand billigere, bare i anden indpakning. Tilbudsaviserne bruger vi til at blive inspireret til lækre mad i weekenden, samt om det kan betale sig at gå i den ene eller anden butik. Vi kører dog sjældent efter et godt tilbud - så skal det i hvert fald være et rigtig godt tilbud og ikke bare en besparelse 2 kr. på en pakke smør.
Vi modtager ikke tilbudsaviserne fysisk men ser dem igennem på nettet f.eks. på MinReklame.dk. Vi gider nemlig ikke at postkassen skal overfyldes med reklamer dag efter dag. Der findes jo også efterhånden rigtig mange steder hvor man kan finde tilbudsaviserne online og næsten alle butikker har en hjemmeside med deres tilbudsavis liggende.
Ps. i januar måned brugte vi 2300 kr. på dagligvarer for 2 personer. Her hører diverse junk også ind under prisen. I gennemsnit bruger vi mellem 2000 og 3000 kr. om måneden til dagligvarer og husholding og vi sulter såmænd ikke. Så, jo det kan godt betale sig at se sig lidt for prismæssigt og også at bruge tilbudsaviserne 😉.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.