Silvias tro - en opmuntring for andre.
Da Silvia blev født i december 1992, virkede hun som en frisk og rask lille pige. Men som toårig fik Silvia stillet diagnosen cystrisk fibrose, en uhelbredelig sygdom der medfører store åndedræts- og fordøjelsesproblemer. Silvia er nødt til hver dag at tage 36 piller, bruge inhalator og få fysioterapi. Hendes lungekapacitet er kun en fjerdedel af hvad den burde være, og hun skal derfor være tilsluttet en iltbeholder.
"Men Silvia klarer sin sygdom helt utroligt," siger hendes mor, Teresa. "Takket være hendes bibelkundskab har hun en stærk tro. Denne tro opmuntrer hende når hun er ked af det, og hjælper hende til at håndtere ubehaget. Hun har altid Jehovas løfte om en ny verden i tanke; en ny verden hvor alle som er syge, vil blive helbredt." (Åbenbaringen 21:4) Når hendes familie indimellem er nedtrykt, giver Silvias fortrøstningsfulde smil dem nyt mod. Hun siger til sine forældre og bror: "Livet i den nye verden vil opveje alle de lidelser vi har nu."
Silvia fortæller ofte andre om den gode nyhed i Guds ord, og de mennesker hun snakker med, kan se at hendes ansigt udstråler glæde. Hun er tilsluttet en kristen menighed på De Kanariske Øer, og vennerne i menigheden nyder at høre hendes kommentarer og at se hvordan hun deltager i møderne. Silvia kan godt lide at blive i rigssalen efter mødet og snakke med sine kristne brødre og søstre. Hendes udadvendte og glade væsen har fået alle i menigheden til at holde af hende.
"Silvia lærer os noget meget vigtigt," siger hendes far, Antonio. "Selvom vi har problemer, er livet en gave fra Gud, og vi bør værdsætte det." Ligesom Silvia ser alle Guds tjenere - unge som gamle - ivrigt frem til den tid hvor "ingen indbygger siger: 'Jeg er syg'." (Esajas 33:24)