Sjæledræberne
Sri Isopanishad, mantra 3
asurya nama te loka / andhena tamasa vritam
tams te pretyabhigacchanti / ye ke catma-hano janah
OVERSÆTTELSE
Den som dræber sjælen føres, hvem han end er, til de planeter, der udgør de troløses verdener, og som er fulde af mørke og uvidenhed.
KOMMENTAR af AC Bhaktivedanta Swami Prabhupada
Menneskelivet adskiller sig fra dyrelivet ved sit højere grad af ansvar. De, der er klar over dette ansvar og handler i denne ånd, kaldes sura'er (fromme personer), og de, der lader hånt om dette ansvar eller intet ved om det, kaldes asura'er (dæmoner).
Overalt i universet findes disse to typer af mennesker. I Rig Veda siges det, at sura'erne altid stiler mod Den øjeste Herre Vishnus lotusfødder og handler derefter. Deres veje er lige så oplyste som solens bane.
Intelligente mennesker bør altid huske på, at sjælen får en menneskeform efter at have gennemgået sjælevandring i mange millioner år. Den materielle verden sammenlignes somme tider med et hav, og menneskekroppen sammenlignes med en solid båd, der er specielt bygget til at krydse dette hav. De vediske skrifter og acharya'erne, de hellige lærere, sammenlignes med dygtige færgemænd og de faciliteter som menneskekroppen udgør sammenlignes med gunstige vinde, der hjælper båden til uden hindringer at nå det eftertragtede mål.
Hvis et menneske ikke anvender disse muligheder fuldt ud i sit liv til selvrealisation, anses det for at være atma-ha, eller en der dræber sjælen. Sri Isopanishad advarer i klare vendinger om, at den som dræber sjælen, er bestemt til at træde ind i uvidenhedens mørkeste regioner for der at lide forevigt.
Der er svin, hunde, kameler, æsler osv., hvis kropslige nødvendigheder er lige så vigtige som vore. Disse dyrs kropslige problemer løses imidlertid kun under ækle og ubehagelige for hold. Ifølge naturens love er mennesket blevet givet alle muligheder for at leve et komfortabelt liv, eftersom den menneskelige livsform er mere betydningsfuld og værdifuld end dyrenes liv.
Hvorfor bliver mennesket givet et bedre liv end svinet og andre dyr? Hvorfor bliver en højt placeret embedsmand givet bedre faciliteter end en almindelig kontorassistent? Svaret er, at en højt placeret embedsmand har vigtigere pligter at udføre. På lignende måde har mennesket vigtigere pligter at udføre end dyrene, der udelukkende er optaget med at fylde deres slunkne maver. Ikke desto mindre har den moderne sjæledræber-civilisation ikke opnået andet end at forøge problemet med de sultne maver.
Når vi henvender os til et poleret dyr i form af et moderne civiliseret menneske, og beder ham vise interesse for selv-realisation, siger han, at han kun ønsker at arbejde for at tilfredsstille sin mave, og at selvrealisation er der intet behov for. Naturens love er imidlertid så ubarmhjertige, at han på trods af sin afvisning af behovet for selv-realisation og i sin iver efter at arbejde hårdt for at fylde sin mave, alligevel trues af arbejdsløshed.
Vi har ikke fået denne menneskelige livsform kun for at arbejde hårdt som æsler, hunde og svin, men for at nå livets højeste fuldkommenhed. Hvis vi er ligeglade med selv-realisation, tvinger naturens love os til at arbejde hårdt, selv om vi måske ikke har lyst til det. Menneskene i denne tidsalder bliver tvunget til at slide som æsler eller okser foran trækvogne. Nogle af de regioner, asura'erne sendes til for at udleve deres begær, nævnes i dette vers af Sri Isopanisad. Hvis et menneske forsømmer at udføre menneskelivets pligter, tvinges det til at blive født i lavere livsarter for der at knokle hårdt i mørke og uvidenhed.
I Bhagavad-gIta (6.-43) forklares det, at et menneske, der begiver sig ind på selv-realisationens vej, men ikke, til trods for sin alvorlige bestræbelse på at erkende sit forhold til Gud, når at fuldføre processen, får en chance for at blive født i en shuci- eller shrimat-familie.
Ordet shuci angiver en åndeligt avanceret brahmana, og shrimat henviser til en rig vaishya, et medlem af handelsstanden. Den person, hvis forsøg på at opnå selvrealisation slår fejl, får således en bedre mulighed i sit næste liv takket være sine oprigtige bestræbelser i dette liv. Hvis selv en falden aspirant får mulighed for at blive født i en respektabel og fornem familie, kan man dårligt forestille sig, hvilken status man opnår, når ens forsøg krones med held. Hvis man blot forsøger at erkende Gud, garanteres man fødsel i en rig eller aristokratisk familie.
Men de, som ikke engang forsøger, de som ønsker at være dækket af illusion, og som er for materialistiske og for knyttede til materiel nydelse, føres til helvedes mørkeste regioner, som det bekræftes overalt i den vediske litteratur. Sådanne materialistiske asura'er foregiver nogle gange at være religiøse, men deres endelige mål er intet andet end materiel velstand.
Bhagavad-gIta (16.17-18) irettesætter sådanne mennesker ved at kalde dem atma-sambhavita, for kun i kraft af bedrageri, uvidende menneskers stemmeafgivning og deres egen materielle rigdom betragtes de som betydningsfulde personligheder. Sådanne asura'er, der er blottede for selverkendelse og viden om ishavasya, Guds universelle ejerskab, er sikre på at blive overført til de mørkeste regioner af materielt liv.
Konklusionen er, at det ikke er meningen, vi som mennesker blot skal stille os tilfredse med vaklende og kortsigtede økonomiske foranstalninger, men at vi skal prøve at finde en endegyldig løsning på de problemer vi står overfor i det liv, som vi ifølge naturens love er blevet placeret i.
asurya nama te loka / andhena tamasa vritam
tams te pretyabhigacchanti / ye ke catma-hano janah
OVERSÆTTELSE
Den som dræber sjælen føres, hvem han end er, til de planeter, der udgør de troløses verdener, og som er fulde af mørke og uvidenhed.
KOMMENTAR af AC Bhaktivedanta Swami Prabhupada
Menneskelivet adskiller sig fra dyrelivet ved sit højere grad af ansvar. De, der er klar over dette ansvar og handler i denne ånd, kaldes sura'er (fromme personer), og de, der lader hånt om dette ansvar eller intet ved om det, kaldes asura'er (dæmoner).
Overalt i universet findes disse to typer af mennesker. I Rig Veda siges det, at sura'erne altid stiler mod Den øjeste Herre Vishnus lotusfødder og handler derefter. Deres veje er lige så oplyste som solens bane.
Intelligente mennesker bør altid huske på, at sjælen får en menneskeform efter at have gennemgået sjælevandring i mange millioner år. Den materielle verden sammenlignes somme tider med et hav, og menneskekroppen sammenlignes med en solid båd, der er specielt bygget til at krydse dette hav. De vediske skrifter og acharya'erne, de hellige lærere, sammenlignes med dygtige færgemænd og de faciliteter som menneskekroppen udgør sammenlignes med gunstige vinde, der hjælper båden til uden hindringer at nå det eftertragtede mål.
Hvis et menneske ikke anvender disse muligheder fuldt ud i sit liv til selvrealisation, anses det for at være atma-ha, eller en der dræber sjælen. Sri Isopanishad advarer i klare vendinger om, at den som dræber sjælen, er bestemt til at træde ind i uvidenhedens mørkeste regioner for der at lide forevigt.
Der er svin, hunde, kameler, æsler osv., hvis kropslige nødvendigheder er lige så vigtige som vore. Disse dyrs kropslige problemer løses imidlertid kun under ækle og ubehagelige for hold. Ifølge naturens love er mennesket blevet givet alle muligheder for at leve et komfortabelt liv, eftersom den menneskelige livsform er mere betydningsfuld og værdifuld end dyrenes liv.
Hvorfor bliver mennesket givet et bedre liv end svinet og andre dyr? Hvorfor bliver en højt placeret embedsmand givet bedre faciliteter end en almindelig kontorassistent? Svaret er, at en højt placeret embedsmand har vigtigere pligter at udføre. På lignende måde har mennesket vigtigere pligter at udføre end dyrene, der udelukkende er optaget med at fylde deres slunkne maver. Ikke desto mindre har den moderne sjæledræber-civilisation ikke opnået andet end at forøge problemet med de sultne maver.
Når vi henvender os til et poleret dyr i form af et moderne civiliseret menneske, og beder ham vise interesse for selv-realisation, siger han, at han kun ønsker at arbejde for at tilfredsstille sin mave, og at selvrealisation er der intet behov for. Naturens love er imidlertid så ubarmhjertige, at han på trods af sin afvisning af behovet for selv-realisation og i sin iver efter at arbejde hårdt for at fylde sin mave, alligevel trues af arbejdsløshed.
Vi har ikke fået denne menneskelige livsform kun for at arbejde hårdt som æsler, hunde og svin, men for at nå livets højeste fuldkommenhed. Hvis vi er ligeglade med selv-realisation, tvinger naturens love os til at arbejde hårdt, selv om vi måske ikke har lyst til det. Menneskene i denne tidsalder bliver tvunget til at slide som æsler eller okser foran trækvogne. Nogle af de regioner, asura'erne sendes til for at udleve deres begær, nævnes i dette vers af Sri Isopanisad. Hvis et menneske forsømmer at udføre menneskelivets pligter, tvinges det til at blive født i lavere livsarter for der at knokle hårdt i mørke og uvidenhed.
I Bhagavad-gIta (6.-43) forklares det, at et menneske, der begiver sig ind på selv-realisationens vej, men ikke, til trods for sin alvorlige bestræbelse på at erkende sit forhold til Gud, når at fuldføre processen, får en chance for at blive født i en shuci- eller shrimat-familie.
Ordet shuci angiver en åndeligt avanceret brahmana, og shrimat henviser til en rig vaishya, et medlem af handelsstanden. Den person, hvis forsøg på at opnå selvrealisation slår fejl, får således en bedre mulighed i sit næste liv takket være sine oprigtige bestræbelser i dette liv. Hvis selv en falden aspirant får mulighed for at blive født i en respektabel og fornem familie, kan man dårligt forestille sig, hvilken status man opnår, når ens forsøg krones med held. Hvis man blot forsøger at erkende Gud, garanteres man fødsel i en rig eller aristokratisk familie.
Men de, som ikke engang forsøger, de som ønsker at være dækket af illusion, og som er for materialistiske og for knyttede til materiel nydelse, føres til helvedes mørkeste regioner, som det bekræftes overalt i den vediske litteratur. Sådanne materialistiske asura'er foregiver nogle gange at være religiøse, men deres endelige mål er intet andet end materiel velstand.
Bhagavad-gIta (16.17-18) irettesætter sådanne mennesker ved at kalde dem atma-sambhavita, for kun i kraft af bedrageri, uvidende menneskers stemmeafgivning og deres egen materielle rigdom betragtes de som betydningsfulde personligheder. Sådanne asura'er, der er blottede for selverkendelse og viden om ishavasya, Guds universelle ejerskab, er sikre på at blive overført til de mørkeste regioner af materielt liv.
Konklusionen er, at det ikke er meningen, vi som mennesker blot skal stille os tilfredse med vaklende og kortsigtede økonomiske foranstalninger, men at vi skal prøve at finde en endegyldig løsning på de problemer vi står overfor i det liv, som vi ifølge naturens love er blevet placeret i.