skaber jeg min indre smerte?påvirker det kærlighedslivet?

Hej.
Jeg har nu været sammen med min nuværende kæreste i knap 4 mdr. Han er en fantastisk fyr med mange gode værdier, og det bedste af det hele er at han får mig til at smile og græde når jeg er ked af det. Han er en del ældre end jeg er. Han kender mig bedre end jeg selv gør, og han kan udemærket læse mig når noget galt. Jeg er utrolig glad for at have mødt ham, der må være en mening med det. Han er alt hvad jeg har ønsket mig, men på en måde ikke, hvis I forstår? Han elsker mig meget og jeg elsker også ham men der er et eller andet der siger ; at jeg ikke er klar til det her, fortjener ikke det her>. Måske er jeg bare ikke klar..jeg ved det ikke...Vi er sammen ret tit og det er næsten som om at bo sammen.-( for et par mdr siden slog min daværende kæreste op med mig, efter 18 mdrs forhold, vi boede sammen dengang. Det slog mig virkelig, jeg var helt knust)gudskelov er jeg kommet over ham!
Jeg aner ikke selv hvad det er jeg virkelig føler.. min indre stemme svigter mig
Jeg er forvirret og i tvivl om forholdet, har håb, men når ham(min nuværende kæreste) bliver jalous kan han ikke styre sit temperament og jeg kan hller ikke styre mit, og så går det galt, men det ender med han siger undskyld.. men jeg er SÅ træt af hans undskyldninger.. Han er virkelig en god og dejlig mand, men han har sine fejl, det har alle.. men jeg vil ikke slås med to hoveder med masser af fejl.. jeg har også mine fejl..
Der kan være perioder hvor jeg stråler af glæde og tænkr på min fremtid, alt er perfekt og dejligt.. men der er også perioder hvor jeg er helt nede med depression og selvmordstanker.. Jeg er en køn unge pige som altid er smilende og glad(men hvad gemmer der sig bag et kønt ansigt og et sødt smil)?... jeg ved ikke om jeg elsker mig selv nok til at give kærlighed til andre mennesker...
Er der andre der har det på samme måde?
venlig hilsen
agatha

Hej Agatha
Prøv at læse dit eget indlæg. Det virker som om, du ikke er kommet dig helt over din ex, selvom du siger, at du er. Jeg tror din nuværende kæreste er kommet for hurtigt ind i dit liv efter opbruddet med din ex. De splittede følser fra dit sidste forhold kan godt have indvirkning på dit nuværende forhold, måske havde det været bedst om du havde tilladt dig selv at være single lidt længere tid efter opbruddet med din ex? For på mig virker det som at du tager sårede følelser med ind i et andet forhold.
Men når det er sagt: det gør bestemt ikke situationen bedre af, at din kæreste er jaloux. Du nævner, at han er noget ældre end dig. Men åbenbart er hans følelser ikke blevet mere fintfølende, så han kan dele skidt og snot for sig (det kan mennesker med stor jalousi somregel aldrig, er min helt personlige erfaring), men koger det hele ned til frustration, der kommer til at gå ud over dig. Så muligt han er ældre, men han er bestemt ikke mere moden, når det kommer til følelser og jalousi.
Så, ikke flere onde ord om din kæreste. I kan løse det begge 2. Ved at du FORTÆLLER ham dine følelser nøjagtigt som du har beskrevet dem her. Det kan gå 2 veje - enten tør du ikke og fortæller kun den halve sandhed, som glider bedst ned hos ham - og der vil ikke være ændring i jeres forhold (og du vil sandsynligvis blot få det dårligere og dårligere) - den anden, hvis du fortæller det hele og HAN samtidig fortæller det hele (han kan nemlig også have lig i lasten), så vil I kunne kende hinanden meget bedre.
Dvs. ved kommunikation omkring hver jeres følelser åbner I op for forståelse. Han skal bla. knune forstå, at det ikke går, at han er jaloux. Det vil han også kunne forstå, altså med mindre din nuværende kæreste er afstumpet og herskersyg, men efter det du beskriver, så tror jeg ikke det er tilfældet.
Så op med hovedet, det skal nok gå! :-)
Held & lykke med forholdet

Der må være en grund til at din kæreste er så jaloux? Snakker du meget om din ex med din kæreste? Det kan nemlig godt frembringe jalousi...

Tak for dit brev..
du har ret med at det er sårede følelser jeg har bragt ind i min nuværende forhold....
Jeg har haft det meget svært med at acceptere mig selv, da en af grunden er at jeg ikke har fået kærlighed og omsorg nok, det er først nu som voksen jeg får alt dette hvilket føles "mærkeligt" og påvirker mit humør. Jeg har ikke haft en barndomsliv og ungdomsliv uden frygt, uden ansvarlighed og uden at mændene ikke tændte på mig, hvilket var grundet til jeg blev voldtaget af min gudfar som 10 årig. Det var ikke et liv et barn ønskede sig... Opvokset uden en mor og far, faren stak af der jeg stadig var nyfødt, moren rejste til et andet land for at arbejde(prostitutionsbranchen) - og på et senere tidspunkt hente mig for at bo hos hende.. Kendte hende knap nok som mor og person.. Og hun var ikke den bedste til at opdrage et forvirret barn i puberteten. Jeg har tilgivet hende og vi har det godt med hinanden i dag. Hun elsker mig, det ved jeg....Hun er bare ikke en særlig udtryksfuld mor der viser sine følelser for sin ældste datter.
Nok om fortid!!

Jeg har med tiden lært at kærlighed kommer indefra os selv. Jeg kan bare ikke helt mærke min kærlighed..... Den lille kærlighed jeg fik i mit liv var ikke nok til at jeg kunne have det godt dengang. Kan man leve med glæde uden kærlighed? Hvem har overhovedet forstand på kærlighed? Jeg tror på kærlighed og på at den en dag vil komme til mig hvis det ikke allerede er sket? hvis den allerede er der, uden anelse..
Hilsen
Agatha19

Jeg tror det super godt, at du tager tingene op til overvejelser, det betyder at du virkelig vil frem i verden.
At du ved du har fortjent bedre end din kæreste er, når han taber hoved.
Jeg har en sygelig antiparti mod sjalusi, da alle jeg kender, der hvar været involveret med sjalu fyrer har haft så mange problemer.
Så mener du må gører op med dig selv. Er det ham du vil have.
Hvis han er FYREN for dig, i taler ud om tingene, ja så bør der ikke være noget i vejen for, at i/han søger noget hjælp, så tingene ikke løber af sporet.
Men man kan få nogle værktøjer at arbejde med.
Er han derimod ikke villig til at indse, at han kunne trænge til hjælp. Ja så mener jeg du bør revurdere forholdet igen.
Måske i skulle starte med par teapi.
Håber det bedste for dig, tror helt sikkert på,
At du har fortjent det, og det ved du også selv. Vi har alle ret til at finde vors egen lykke.

Jeg kan ikke undgå at studse over det du skriver..
Agathe19 fortæller at de har været sammen i 4 mdr.. Helt ærligt så synes jeg det er MEGET for tidligt med f.eks. parterapi.. Hun er (formentlig) 19 år gammel, og det vil jeg mene er AL for tidlig en alder til at gå i parterapi. Ikke fordi jeg ikke tror på det kunne have en effekt, men jeg tror det vil være sundt for hende at opleve den her slags ting. Hvis det så ender med at de ikke skal være sammen for evigt så kommer der jo en anden til hende på et andet tispunkt. Alle har vel været igennem alt det her. Og så længe hun har den bedste tid foran sig, så vil det være for tidligt at begynde at anvende de "værktøjer" som typisk løser problemer for ægtepar der har været sammen i "evigheder" og pludselig mister gnisten.