Skader hele legemet.
"Rygere risikerer ikke kun at skade deres lunger og årer: alt væv i legemet lider overlast," står der i bladet New Scientist. En rapport udgivet af USA's medicinaldirektør Richard H Carmona indeholder en liste over en række sygdomme der er blevet sat i forbindelse med tobak, sygdomme som lungebetændelse, leukæmi, grå stær, tandkødsbetændelse samt kræft i nyrer, livmoderhals, mave og bugspytkirtel. "Vi har i årtier vidst at det er skadeligt at ryge, men denne rapport viser at det er endbu farligere end vi troede," siger Richard Carmona. "Giftstoffer fra cigaretrøg følger med blodet rundt i hele kredsløbet." Til dem der tror at de kan undgå at skade helbredet ved at gå over til et cigaretmærke der har et lavere indhold af tjære og nikotin, tilføjer Richard Carmona: "Der findes ingen ufarlig cigaret, hvad enten den kaldes 'light', 'ultra-light' eller andet." Han peger på at rygere som regel dør 13 til 14 år tidligere end ikkerygere. "I alle stadier af livet forårsaer rygning skade på næsten hvert organ i legemet," siger Richard Carmona ifølge The New York Times.