Skal chefen vide, hvad du fejler?

Det er oppe at vende pt. om der skal laves om på lovgivningen omkring sygemeldinger.
I dag er det sådan, at man ikke skal oplyse, hvad man fejler, når man ringer til chefen og melder sig syg. Men det skal der laves om på, hvis det står til Dansk Industri, Dansk Arbejdsgiverforening og vores beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen.
Altså vil chefen fremover kunne spørge, hvad du fejler og hvorfor, når du ringer ind og melder dig syg.
Mange er imod, fordi sygdom er en meget privat sag.
Læs mere her og stem evt. om, hvad du mener:
http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/Jobliv/2008/06/17/061854.htm
Hvad mener du:
Skal lovgivningen laves om?
Er sygdom en privat sag?
Eller skal chefen vide, hvad man fejler, når man melder sig syg, eftersom man jo sådan set er "hans" mens man ligger derhjemme og måske hoster og sprutter af influenza?

Jeg har som udgangspunkt ikke noget imod at sige, hvad jeg fejler. Men det er måske mig, der har vide grænser og ikke personligt finder det grænseoverskridende. Men jeg kan sagtens forstå, hvis mange andre ikke har det på denne måde. Og ligefrem ændre loven så man skal sige, hvad man fejler, det er i mine øjne overformynderi.
Desuden skulle det ikke undre mig, om folk så begynder at lyve. Gør det alting bedre - og ikke mindst nemmere?
Og så en stikker:
Interessant at netop Claus Hjort maner til ærlighed...
Lad os få gang i debatten om sygdom, udmeldinger og så videre.
Og en god rask dag til alle [s][f][l]🙂

Jeg kan da sagtens lyve om at jeg har influenza i stedet for en almindelig irriterende forkølelse, hvis det gør det mere troværdigt at jeg melder mig syg.
Jo mere man skal kontrolleres (og dermed jo mindre man bliver stolet på) jo mere vil folk være tilbøjelige til at lyve. Hvis jeg alligevel ikke bliver stolet på, så kan jeg da sagtens smække en løgn på bordet.
Nu er jeg gódt nok meget sjældent syg, men når jeg er det er det som regel kun forkølelse, som et par dage er så intens at jeg må blive hjemme, selvom det ligger lige på grænsen. Nogen gange er det bedst at forebygge det, så man ikke ender med at blive hjemme flere dage.

hvor længe man tror at sygdommen varer.
I princippet mener jeg ikke at det kommer arbejdsgiveren ved om man har influenza, ondt i halsen eller tyndskid.
Til gengæld mener jeg det er OK at fortælle arbejdsgiveren at man skal opereres for et eller andet, eller at man har brækket benet, så arbejdsgiveren kan planlægge, da der i disse tilfælde kan være tale om noget længere varende.

Det kommer ikke arbejdsgiveren ved hvad du fejler. Ikke at jeg har boget imod at fortælle det, men kan da godt forestille mig at det kan give problemer hvis nu du har en virkelig slem hovedpine. Du ringer så til din arbejdsgiver og siger du ikke kommer på arbejde pga. hovedpine. Så kan man da godt forestille sig at arbejdsgiveren måske godt kan sidde med en fornemmelse af at du bare gør det for at få en fridag..
Kan ikke rigtig se hvad det skulle hjælpe....

Skal være det fyringsgrund at forveksle influenza med forkølelse eller omvendt?
Hvad så, hvis lægen kommer 5 dage efter og siger, at man fejler noget helt tredje.
Hvad, hvis man er fejldiagnosticeret, er det så fyringsgrund?
Eller er det kun fyringsgrund, hvis man selv har fejldiagnosticeret sig selv, eller er det også det, hvis lægen har fejldiagnosticeret.
Nej, lad os fratage lægerne retten til diagnosticere og overlade den til Dansk Arbejdsgiverforening. For de ved, hvad de taler om!
Dansk Arbejdsgiverforening og alle kloge mennesker ved, at enhver er raks indtil det modsatte er bevist. Og det ultimative bevis for sygdom er dødsårsagen!
Hvis dødsårsagen ikke kan afklares, så er det klart, at evt. løn under sygdom eller sygedagpenge må tilbagebetales til arbejdsgiveren
Men hvorfor tager en syg regning (i et ellers sundt samfund) aldrig sygeorlov?😮
😉

I den virksomhed jeg arbejder skal chefen nok fortælle ved morgenbordet eller andre møder hvad kollegaen fejler. Så det skal ikke være et LOVKRAV at man oplyser personlige ting til sin arbejdsplads med det resultat at alle i hele virksomheden ved hvad man fejler.Det kommer ikke kollegaer ved hvad sygdomme man har og får. Så med mindre chefer får tavshedspligt overfor alle vedr. sygdom skal der ikke stilles krav omkring dette.
Det er ligegyldigt for virksomheden om jeg er snotforkølet og ikke lyder godt i telefonen eller om jeg har en utrolig hoste der gør at man knækker hele tiden og lyder som en søløve
Hvis de mistænker noget kan de bede om en lægeerklæring og ikke andet end det.
Så et stort NEJ fra min side til lovgivning på det område

Hvis det er kønssygdom, som ens arbejdsgiver har smittet en med, så kan det jo godt give nogle forviklinger, når det skal afklares i Arbejdsretten, hvem, der er smittekilden.
Den slags diskussioner kan godt gå hen blive helt skadelige for samarbejdsklimaet, hvis folk lader sig ophidse.

Jeg mener ikke man skal være forpligtet til at oplyse hvad man fejler. Dels kan jeg godt opfatte det som meget grænseoverskridende (jeg ville eksempelvis ikke bryde mig om at oplyse at jeg har en styrtblødning fra underlivet!) og fordi jeg er bange for, at man vil bruge det som et argument for at jage folk på arbejde når de er syge.
Det er så individuelt hvor voldsomt f.eks influenza, migrænse og andre "lette lidelser" tager på folk og jeg tror faktisk at Hjorten vil bruge det som undskyldning til at sige, at folk der f.eks har influenza bare skal bide tænderne sammen og møde op. Også selvom de er syge og kan smitte andre.
Derudover har jeg stået i en situation hvor jeg havde en depression og en ikke-forstående arbejdsgiver. Jeg frygter at netop psykiske lidelser vil blive negligeret og mange vil føle sig presset til at gå på arbejde selvom de faktisk ikke kan hænge sammen.

Derudover vil jeg dog sige, at jeg synes det er okey at bede medarbejdere oplyse på forhånd hvis de f.eks ved at de skal opereres eller noget lignende. Det er jo et planlægningsspørgsmål og det synes jeg er okey at bede folk oplyse på forhånd. Man behøver jo ikke at oplyse hvorfor selvom man måske selv ønsker at fortælle det på en arbejdsplads med et godt sammenhold og omsorg for medarbejderne.

Hvis det kun er normal sygdom, det klart hvis man vil være chauffør eller urmager skal synet være perfekt, men hvis man har været på druk et par dage behøver han sku ikke at bekymre sig om det, jeg spørger heller aldrig ham hvorfor han ikke kom på arbejde.

....hvilken forskel det ville gøre. Dem der pjækker, lyver alligevel om årsagen, og dem der er hudløst ærlige og opmærksomhedssøgende, fortæller alligevel chefen sandheden og sine hæmorider, så hvad er forskellen på i dag og hvis loven skulle ændres?
Sygdom ER privat, og jeg tror ærlig talt heller ikke at cheferne er så interesserede i hvad medarbejderne fejler, som de er i at kunne stole på dem. Tilliden ligger ikke i om chefen får at vide hvor meget feber du har, men din indsats når du er på arbejde. Mønstret i en pjækker`s fravær, ville alligevel afsløre vedkommende.
Så hold sygdom som den privatsag den er.

Kajsa

Ikke andet end hvornår jeg regner med at komme tilbage, det er også det eneste han har interesse i at vide. Medmindre han er læge altså, så kunne man søge råd.😉

Man skal passe på med at oplyse hvad man fejler når man melder sig syg.
Man kan risikere, ved gentagen sygemelding pga samme sygdom, at miste retten til sygedagpengegodtgørelse, så man får fuld løn under sygdom.
Så tjek lige det inde du tager stilling. [:|]

Sygdom er en privat sag, og derfor skal chefen absolut ikke blande sig i hvorfor man melder sig syg.
God rask dag til alle 😉

Jeg plejer at oplyse hvad jeg fejler og om jeg er helt eller delvist "frakoblet" på tlf/homeworking.
MEN ALDRIG EN LOV DER KRÆVER DET!

Jeg er selv arbejdsgiver, og jeg mener ikke, at man nødvendigvis skal have at vide, hvad medarbejderen fejler, men hvis denne er syg i længere tid, f.eks. p.g.a. operation, depression eller lign., så er det jo vigtigt, at man som arbejdsgiver ved, at man ikke kan regne med, at denne person kommer på arbejdet foreløbig. Som arbejdsgiver er man jo også nødt til at planlægge sig ud af sygdom, og det kan være svært, hvis man ikke har en fornemmelse af, hvor længe medarbejderen er væk.
Mht. pjæk-sygdom, så handler det ikke om, hvorvidt man skal fortælle, hvad man fejler til arbejdsgiveren eller ej, men mere om, at man måske ikke er glad for sit arbejde....eller ikke føler ansvar for det !
Vi har hos os en regel der siger, at det ikke accepteres at man melder sig syg via sms. Man SKAL ringe personligt. For der er jo ingen garanti for, at sms'en når frem....

Er der tale om længerevarig sygdom, oplyser man det lige til sin chef så han/hun har en chance for at planlægge

og atter nej det kommer ikke ham ved.😕

Der er flere som skriver at folk melder sig syge via sms.
Er det virkelig acceptabelt rundt omkring? Jeg synes nemlig selv at det er en mærkelig måde at melde sig syg på og på mine arbejdspladser har det ikke været acceptabelt.
Nogen steder har det ikke engang været okey at få f.eks sin partner til at ringe, selvom man har været for syg til at tale i telefon. Det har jeg ogå prøver for nylig da min kæreste akut blev opereret. Hans arbejdsgiver var søreme ikke glad for at jeg sygemeldte han; men han var altså ikke vågnet at narkose endnu, så han kunne ikke selv.

Offenlige ansatte skal holdes i kort snor og tjækkes i hoved og røv
når de er syge og det er de meget tit, men sandheden er at de
ikke mere syge ind resten af danmarks befolkning, poblemet er at offenlige
ansatte ikke er ansvarsbeviste for de arbejde for staten og der er en MEGET
SLAP HOLDING til det at arbejde, jeg fryder mig over når staten udliciter
opgaver og tidliger kommunalansatte skal arbejde for private firmaer, først
der lære de at være ansvarsbeviste på den hårde måde, hvad man ikke høre af historie
for forskellige offenlige arbejdepladser, der aldrig var gået i en privat virksomhed

Jeg har sandsynligvis færre sygedage end gennemsnittet, da jeg måske får influenza en gang hver 4.-5. år, men jeg har sklerose og den medicin jeg tager en gang om ugen kan nogle gange gøre mig hønesyg i 24 timer. Skulle jeg nu glemme at tage medicinen i weekenden, så jeg bliver nødt til at tage den på en hverdag og så bliver syg, så ville jeg ikke bryde mig om at skulle fortælle min chef hvorfor jeg sygemelder mig, fordi jeg tror at mange vil være betænkelige ved at have en skleroseramt ansat og så længe jeg kan passe mit arbejde 100% synes jeg ikke det kommer nogen ved hvad jeg fejler.
Nu er jeg så heldigvis selvstændig, så den eneste jeg skal stå til ansvar for er mig selv.
Det er vel også så som så med hvor meget en egentlig forklaring vil sænke sygefraværet, enhver kan jo sige at han har hovedpine/influenza/maveforgiftning uden at der er noget hold i det.

Altså nu er jeg kun 12.. men jeg sys det er pænt irriternde når min lærer har været syg i 4 måneder. og man ikke må få a vide hvad hun fejler!..

Ja, - der er rigtigt. Min datter på 10 år savner sin dansklærer på 6 mdr. Hun undrer sig!
Forestiller sig at hun er død osv. Jeg har sagt, at hvis hun var død ville vi nok få det at vide.
Hvorfor får børnene i skolen ikke at vide hvorfor deres langtidssygemeldte lærer ikke er der??????? Hvis det var børnene som var syge skulle vi stille med forklaring 😉

hører om hvad der foregår i det private regi - det ville aldrig gå indenfor det offentlige.

Jeg har altid set det naturlige i at fortælle min arbejdsgiver om hvad jeg fejler. Nok fordi jeg aldrig har haft en pjækkedag. Og er man ærlig om det, viser man også at man er interesseret i arbejde og stoler på arbejdsgiveren.
Jeg har aldrig følt at en sådan oplysning har været misbrugt, tvært i mod, jeg har sommetider fået en blomst eller en æske chokolade, med ønske om "god bedring".

Da jeg mener så længe man er ærlig er det da kun en kæmpe fordel at fortælle hvad man fejler, så man kan overskue tidshorisonten af sygdomsforløbet..
Er der møder der skal annulleres, kunder der skal kontaktes, finde en nødløsning i form af en vikar osv osv osv..
Det gør også at hvis jeg så kommer tilbage efter længere fravær, at jeg ved at alt stadig er i orden, og jeg ikke ligefrem skal arbejde 12 timer om dage de næste uger, for at indhente det "tabte"...
Så så længe man er ærlig syntes jeg det er en fordel.
Ulempen er at der kommer mere kontrol på, i forhold til hvis man konstant lyver sig syg, og arbejdsgiver til sidst vil se en lægeerklæring, og denne så ikke stemmer overens med ens egen grund for sygdommen,,..
Så den er svær at finde ud af om man skal ...
Det må være op til fagforeningerne at beslutte sammen med evt. regeringen.

Det er vel hellere ikke nemt - at snuppe en pjækkedag 1000 sømil fra land?
😕

da jeg sejlede for 50 år siden, pjækkede jeg. " år til søs, og 46 år arbejdede jeg på land. På land ringede jeg altid til mester og fortalte hvad jeg fejlede. Det galdyt både store og små virksomheder.
Jeg forstår ikke hvorfor en sygdom skulle være så privat? Selv de der har haft problemer med nerver eller alkohol, har været helt åbne om deres sygdom, og det har altid været accepteret. Alle kollegaer har syntes det var flot at de selv accepterede og var åbne om sine sigdomme. Godt for sammenholdet og klimaet, og kollegaer bakkede op og støttede så godt de havde.

Jeg pjækker ikke og er desuden glad for mit arbejde, men ER jeg syg mener jeg at det er en privat sag som ikke rager chefen😕 Hvis jeg sygemelder mig.....hvad der sker yderst sjældent så ER jeg sq syg, men fortæller da som regel hvad jeg fejler, det gør jeg af hensyn til mine kolleger så de har en ide om hvornår de kan regne med mig igen. Folk der pjækker bliver da ved med at pjække uanset om de skal fortælle hvad de fejler eller ej. De mennesker som synes at det er ok at pjække, er da helt ligeglade med andre, så de opfinder da bare noget. Der er da masser af muligheder, migræne, forstuvet tå, diare, opkastninger, tandpine ja sikkert meget mere som ikke sådan lige kan dokumenteres. Hvis lægen først har tid et par dage efter "udbruddet" ja så er "sygdommen" jo nok gået over.😉
Jeg synes at vi har nok kontrol og overvågning i forvejen. Hvis folk med god samvittighed pjækker, så kan man da nok ikke ændre på deres moral😕🙁
Jeg vil gerne have muligheden for selv at vælge, ikke fordi at jeg har noget at skjule, men det handler om noget personligt. Ved ikke lige hvad jeg ikke ville fortælle, men som loven er nu kan jeg vælge at fortie og det mener jeg er rimeligt. Måske jeg en dag fik konstateret en lidelse som jeg lige ville vente med at offentligtgøre indtil det lige var fordøjet, men måske har behov for at være alene med det i nogle dage😖 Jeg kan godt være lidt af en enspænder, så hvis jeg fik en alvorlig lidelse, så kunne jeg godt få behov for nogle dage alene evt. med min familie uden at skulle stå skoleret overfor chefen🙁😕
mvh
Bulderfnis

Ja den kan næsten ikke formuleres kortere. Hvis min chef ringer for at høre,hvad jeg fejler, skal han være hjertelig velkommen. Han vurderig er fuldstændig ligegyldig, så længe han ikke er min læge. På almindelig godt københavnsk. flet næbbet og bland dig uden om.
Hvis nogen skulle spørge til mit job, ja så er jeg officer i søværnet, og jeg bestemmer selv, hvornår jeg er for syg til at måde på arbejde.
Så Claus Hjort, du ændre bare lovgivning i flæng. Du kan ikke tvinge syge folk i arbejde.

Som udgangspunkt fortæller jeg da af mig selv, hvad jeg fejler. Men jeg kunne godt forestille mig sygdomme, hvor jeg ikke ville bryde mig om at fortælle det. Måske skulle man have en negativliste - hvis man fejlede noget fra den, behøver man ikke fortælle det.
Engang troede jeg jeg havde fået lymfekræft - jeg syntes jeg havde alle symptomerne. Så lægen sagde jeg skulle komme igen tidligt næste morgen, så ville han tage nogle prøver og jeg ville senere få svaret.
Jeg gik ikke på arbejde den dag (havde brug for en dag, alene) og jeg fortalte aldrig hvad der haavde været galt. Og jeg synes altså man skal have lov til ikke lige at sige hvad det handler om, når det er sådanne meget alvorlige og private ting.

er der i at du skal til læge eller sygehus for at få undersøgt nogle mistænkelige symptomer?

Jeg har da ikke lyst til at diskutere noget så væsentligt med chefen, før jeg er sikker på at der er noget galt. Det var der heldigvis ikke.

chefen? Er der noget at diskutere at man skal have lavet en undersøgelse? Hvorfor undersøgelsen behøves ikke oplyses. Men hvilken chef er ikke glad for at følge med i medarbejdernes ve og vel? Jeg tror de fleste vil være glad for at man har så meget tillid til dem at man oplyser dem om fysiske problemer. Jeg har haft mange af dem, og ingen har nogensinde misbrugt mine oplysninger, og mange af dem får visse oplysninger af ens kollegaer. Og nogle chefer henter oplysninger ad omveje, og sommetider bliver sådanne oplysninger overdrevet. En kollega kan også finde på at overbevise chefen om at du lider af hypokondri.

Vi chefer er jo nogen monster, som skal i hver fald ikke blande os i vores ansattes privatliv. Er du ansat hos mig, så bliver du spurgt, hvad du fejler, og hvis det er alvorlig, så spørger jeg nok også hvor langt det tager. For at kan styre sådan en lille virksomhed som vores, er jeg nød til at vide hvor langt jeg skal regne med sygdommen. Hvad de fejler spørger jeg nok om pga kvindelig medfølelse og nysgerighed. Er det noget mere alvorlig, kan jeg der oven i købet finde på og køre forbi med lidt chokolader eller lign. Og nej, jeg vil ikke kontrollere dem, fordi mine folk melder sig kun syg, når de er syg (ellers beder de om en fridag), men jeg vil der gerne have at de ved at jeg interresserer mig også for dem før kl. 7 og efter kl 16.00.
Men til selve spørgesmålet, jeg synes ikke at ansatte skal være forpligtet at fortælle hvad de fejler. hvis de ikke kan gøre det på frivillig basis, så er tillidsforholdet ikke godt nok, at chefen har rettigheder til at for af vide om det er underlivsbetændelse, menstruationssmerter, diarre eller lign.

Det er nok der problemet ligger, at lyve !
For alt for mange medarbejdere har Mandags kuller eller Fredags trælshed, og det koster klejner i kassen hos enhver arbejds giver.
Men jeg tror også at det er en holdnings ændring der skal til, vi skal væk fra Jantelovens paragraffer, vi skal tro at vi hver især betyder meget for vores arbejds plads, så tror jeg på at syge fraværet ville dale drastisk.