Skal din hjerne dø?
"Psykofarmaka indvirker på selve hjernestammen, hvorfra det akkumuleres videre op i hjernen til cortex (hjernebarken) via centralnervesystemet.
Undersøgelser viser, at hjernebarkens tykkelse hænger sammen med intelligens. Så hvis man ønsker at gøre en person dum, drejer det sig om at overmedicinere vedkommende, så neuronerne i hjernebarken ødelægges og derved minimeres.
Centralnervesystemet løber fra selve hjernebarken, gennem hjernestammen og ned til cauda equina nederst i lænden, og det er hele dette system, der ødelægges af psykofarmaka i uansvarlige doser.
På sin vej mod hjernen ødelægger psykofarmaka også thalamus, hypothalamus og hypofysen.
Thalamus ligger over hjernestammen og modtager forskellige informationer som syn, føle, smag og hørelse.
Thalamus omformulerer signalerne, inden de overføres til cortex, altså hjernebarken, og thalamus har samtidig central betydning for søvn og vågenhed.
Hypothalamus befinder sig ved siden af hypofysen, som den har en effekt på.
Herudover har hypothalamus en række andre vigtige funktioner som regulering af tørst, appetit (fedme, anoreksi), søvn, psykiske funktioner (apati og mani), temperatur, kognitive funktioner, inklusive hukommelse og den fornuftsmæssige del af vores bevidste liv, at opfatte, forstå og vide, samt emotionelle funktioner samt indvirkning på det autonome nervesystem.
Skader på hypothalamus kan i øvrigt medføre adipositas, altså ekstrem fedme jf. den ”fedme epidemi”, vi for øjeblikket ser.
Udover en effekt på hypofysen regulerer hypothalamus en lang række vigtige funktioner som fordøjelsesvejene (hvilket forklarer de problemer mange får med disse), lever, skjoldbruskkirtel, binyrer og fedtvæv, samt meget andet.
Hypofysens funktion er kendt af de fleste, den reguleres til dels af hypothalamiske hormoner og neurotransmittere (eksempelvis dopamin, noradrenalin og serotonin), som syntetiseres og udskilles fra nerveceller. Men hypofysen regulerer også mange andre hormoner.
Det er indlysende at en ødelæggelse af dette komplicerede system, medfører voldsomme gener hos den person, det rammer, for også væskebalancen rammes, hvilket mange oplever som kæmpegene, da kroppen pludseligt ophober masser af væske, der ødelægger vævet.
Disse gener bliver i reglen tolket som ”psykiske problemer”, som medfører endnu mere medicin, hvorved det vigtigste i hjernen ødelægges, nemlig thalamus og dens forbindelse til hjernestammen.
Hjernestammen er ansvarlig for den automatiske kontrol af vores indvolde og motorik, ligesom den via sine nerveforbindelser til storhjernen har stor betydning for vores bevidsthedsniveau og psykiske velbefindende.
Det er især sidstnævnte forhold, psykiatrien går efter, når det er lykkedes den at ødelægge hjernens kirtler med overmedicinering.
Herved ødelægges selve ”harddisken”, som styrer vejrtrækning og hjerterytme.
Går hjertet i stå, så dør personen. Og det samme gør hjernestammen. For hjernedød er lig med hjernestammens død. Og den kan også slås ihjel med overmedicinering.
Og det kan alt sammen ikke ses ved obduktion, da de indre organer kan se friske ud"
Undersøgelser viser, at hjernebarkens tykkelse hænger sammen med intelligens. Så hvis man ønsker at gøre en person dum, drejer det sig om at overmedicinere vedkommende, så neuronerne i hjernebarken ødelægges og derved minimeres.
Centralnervesystemet løber fra selve hjernebarken, gennem hjernestammen og ned til cauda equina nederst i lænden, og det er hele dette system, der ødelægges af psykofarmaka i uansvarlige doser.
På sin vej mod hjernen ødelægger psykofarmaka også thalamus, hypothalamus og hypofysen.
Thalamus ligger over hjernestammen og modtager forskellige informationer som syn, føle, smag og hørelse.
Thalamus omformulerer signalerne, inden de overføres til cortex, altså hjernebarken, og thalamus har samtidig central betydning for søvn og vågenhed.
Hypothalamus befinder sig ved siden af hypofysen, som den har en effekt på.
Herudover har hypothalamus en række andre vigtige funktioner som regulering af tørst, appetit (fedme, anoreksi), søvn, psykiske funktioner (apati og mani), temperatur, kognitive funktioner, inklusive hukommelse og den fornuftsmæssige del af vores bevidste liv, at opfatte, forstå og vide, samt emotionelle funktioner samt indvirkning på det autonome nervesystem.
Skader på hypothalamus kan i øvrigt medføre adipositas, altså ekstrem fedme jf. den ”fedme epidemi”, vi for øjeblikket ser.
Udover en effekt på hypofysen regulerer hypothalamus en lang række vigtige funktioner som fordøjelsesvejene (hvilket forklarer de problemer mange får med disse), lever, skjoldbruskkirtel, binyrer og fedtvæv, samt meget andet.
Hypofysens funktion er kendt af de fleste, den reguleres til dels af hypothalamiske hormoner og neurotransmittere (eksempelvis dopamin, noradrenalin og serotonin), som syntetiseres og udskilles fra nerveceller. Men hypofysen regulerer også mange andre hormoner.
Det er indlysende at en ødelæggelse af dette komplicerede system, medfører voldsomme gener hos den person, det rammer, for også væskebalancen rammes, hvilket mange oplever som kæmpegene, da kroppen pludseligt ophober masser af væske, der ødelægger vævet.
Disse gener bliver i reglen tolket som ”psykiske problemer”, som medfører endnu mere medicin, hvorved det vigtigste i hjernen ødelægges, nemlig thalamus og dens forbindelse til hjernestammen.
Hjernestammen er ansvarlig for den automatiske kontrol af vores indvolde og motorik, ligesom den via sine nerveforbindelser til storhjernen har stor betydning for vores bevidsthedsniveau og psykiske velbefindende.
Det er især sidstnævnte forhold, psykiatrien går efter, når det er lykkedes den at ødelægge hjernens kirtler med overmedicinering.
Herved ødelægges selve ”harddisken”, som styrer vejrtrækning og hjerterytme.
Går hjertet i stå, så dør personen. Og det samme gør hjernestammen. For hjernedød er lig med hjernestammens død. Og den kan også slås ihjel med overmedicinering.
Og det kan alt sammen ikke ses ved obduktion, da de indre organer kan se friske ud"