Skal institutioner have karakter?

Regeringen ligger op til i ny lov at nu skal institutioner til at have karakter, om hvordan deres børn trives i daginstitutionerne. Jeg finder en sådan lovgivning helt hen i skoven og mener ikke forældre skal kunne give karakter og mange af de problemer børn måske har, stammer nødvendigvis ikke fra daginstitutionen, men kan lige så vel have sin årsag i hjemmet.
Eller et barn kan mistrives på grund at det bliver udsat for mobning, på grund af andre børn kommer fra social belastet hjem. Det danske samfund er ved udvikle til en totalt institution, da pædagoger skal overvåge om børn lider under omsorgs svigt der hjemme af forældre, og forældrene skal overvåge den anden vej.
Jeg finder den udvikling grotesk og alt skal efter hånden måles og vejes i det danske samfund, og det overordnet samfunds problem, er der bliver brugt alt for mange resurser på diverse handlings planer, og det vil jo sige der ansættes mennesker til side og vurdere institutionerne.
Jeg finder ganske enkelt der brug for en overordnet diskussion om hvordan vi indretter den offentlige sektor, og hvordan vi bruger penge mest hensigtsmæssigt.
Mvh

Det er ikke en bedømmelse af børnene, men om pædagogerne lever op til de forudsætninger, det er at børnene trives.
Pædagogerne har længe været for slappe – lige fra ledelsen til pædagogmedhjælperen.
Jeg synes heller ikke det er et spørgsmål om, at alt skal vejes – det er blot en anledning til, at pædagogerne nu skal til, at synliggøre deres arbejde, hvilket kun kan resultere i et engagement i nu tidens børn, samfundets udvikling og teori.
Det er ingen hemmelighed, at børnene tilbringer 1/3 af deres vågne tid i institutionerne – derfor ville det være totalt upassende, at kun at forvente som samfund og forældre, at pædagogerne skal passe børnene – nej! De skal udvikle.
Magter de ikke den opgave – hvordan kan det så være, at de har valgt, at blive pædagoger?
:) Krampen

skal blive så forvirrede af al kontrol og karakterer at vi glemmer at give regeringen den fortjente ringe karakter.

Selv om jeg synes din kommentar var sjov ;))
Det hedder frihed under ansvar – er dette ikke muligt, forstår jeg godt, at man stiller krav og derhos en kontrol.
Pædagogerne har alt for længe sagt, at det er en svær ting, at skulle sætte ord på deres faglighed pga. at meget af deres arbejde er baseret på følelser og omsorg. Men disse begreber kan ikke længere stå forladt, da samfundets børn ikke kun har brug for bedstemors – pædagogikken.
Hvis man synes eller tror som pædagog, at det er svært, at synliggøre sin faglighed, ja så er jeg meget undrende over at deres uddannelse vare 3 ½ år? – eller at man ikke selv som pædagog har
tilegnet sig den viden, for at kunne. - nogen har måske udnyttet situationen og brugt uddannelsen til et selvterapi-forløb? (sukker lige)
Som jeg har skrevet før et eller andet sted og spurgt: ”har du nogensinde hørt, at alle kan blive pædagoger”?
De har længe været nedprioriteret, hvilket har givet konsekvensen af udbrændthed, laden stå til, hyggetjans og dertil manglende faglighed.
MANDAG MORGEN skrev allerede i 1996 et hel hæfte/bog: ”fra pasning til udvikling”. – men det er som om, at ingen pårørende til dette emne har fattet pointen endnu – og vi skriver 2006 i dag.
Tendensen har ligeledes varet længe, ved dem der kalder sig social og sundhedshjælpere.
Det var så flot da den nye uddannelse kom på banen, sammen med social og sundhedsassistenten.
Man tog 5 faggrupper – opløste dem og satte disse to nye navne på.
Jeg kritiserer ikke de mennesker der vælger denne uddannelse og dog, for det er dem der skal varetage en stor del af ældreomsorgen. – men tag et blik på hvilke folk der kommer ind på de uddannelser, - kan du ikke andet, så bliv social og sundhedshjælper og reelt er det dem der skal stå med en menneskeligstyrke, en ressource som den ældre higer efter at få eller har brug for.
Så gensidige krav gør intet i forhold til social og sundhedssektoren. – ja jeg tror det bliver gensidigt, har man først stillet krav den ene vej – så kommer kravet også denne anden vej fra.
Det er f.... også på tide, at pædagogen TØR/KAN/VIL rejse sig og visse sin faglighed.
:) Krampen

Jeg har via mine børn personlig erfaring med flere institutioner. Det er mit absolutte indtryk at der er mange pædagoger som trænger til et incitament til at forbedre deres indsats. Det er mit generelle indtryk at der er 2-3 enagerede pædagoger i en institution, som trækker læsset sammen med pædagogmedhjælperne, mens resten sidder på deres bag og drikker kaffe og sludrer. Selvfølgelig kan man da være heldig at fange dem i en situation hvor de laver noget, men ikke i samme omfang som de førnævnte.
På det private arbejdsmarked evalueres ens arbejdsindsats jo også løbende, så hvorfor ikke også i offentligt regi? At der straks er nogle (rodvad) som begynder at himle op om vores, i hans øjne, uduelige regering, er forventeligt. Jeg mener at arbejdet i institutionerne KAN forbedres og jeg vil som forælder gerne have muligheden for at se hvilket niveau de forskellige institutioner ligger på. Så kan jeg jo selv afgøre om det er afstanden eller kvaliteten der skal være afgørende for mit valg af institution.

Der bliver snakket meget om børn tilbringer for mange timer i institutionerne, og det da helt sikkert børnene vil have bedre af være nogle flere timer hos mor og far. Men virkeligheden er jo i mange hjem forældrene er meget fraværende over deres børn og travlt optaget af andre gøremål i hverdagen eller egne problemer, som kan være svære at erkende og børnene får lov lege ved computeren eller se tv.
Nogle prøver fremstille det som om det altid er bedst for børnene, at være hos deres forældre hele dagen, men virkeligheden er børn har brug for sunde sociale kontakter for at udvikle sig personligt.
Men selvfølgelig skal der være tilsyn med de enkelte institutioner, hvis der kommer klager, men derfra til der ansætte folk i den offentlige forvaltning eller private firmaer skal vurdere institutionerne, finder jeg for langt ude.
At der være bedre forhold i danske institutioner er der ingen tvivl om, men det undre mig meget et sådan forslag kan stille af vores regering efter, som det vores politiker der bestemt de forhold som flygtningebørn og voksende, må leve under i asyl centre det hænger jo på ingen måde sammen.
På den ene side har vi regering der vil evaluere institutioner på anden side skader de flygtninge børn på livet, ved at tage deres barndom fra dem, og ikke lade dem vokse op under samme forhold som flere tallet af børn gør.
At der inde for mange af de arbejdsområder pædagoger varetager, kan ske forbedringer er der ingen tvivl om men det bliver en lang diskussion, som jeg i dette debat indlæg vil undgå at komme ind på.
Men er og bliver en overordnet politisk debat, som jeg ikke tror løses uden en demokratisering af hele vores social system.
Mvh

Nu kender jeg udmærket til den beskrivelse af du giver af nogle offentlige ansatte, men dog handler det om en overordnet politisk beslutning og hvis det forholder sig på den måde du beskriver i de institutioner hvor dine børn har været. Så mener jeg bare klage mulighederne burde være bedre eller du selv kan vælge, hvor du dine børn skal være i en privat dagpleje eller på en anden daginstitution.
Nu har selv aldrig gået i børnehave men i fritidsklub og husker ikke tiden som specielt dårlig, men jeg har som voksen haft helt andre oplevelser med pædagoger.
Men Rodvad har dog lidt ret i kritik for på den ene side har vi en regering der lader børn leve under så dårlige forhold i asyl centre, at de bliver skadet på livet og på den anden side vil evaluere institutionerne hvor forældre anbringer deres børn mens de på arbejde det hænger ikke sammen.
Jeg synes det vil være spild af offentlige skatte kroner, som kunne bruges meget bedre i systemet.
Mvh

Det første du skriver med at børnene skulle have lov til, at tilbringe flere timer ved deres forældre, kan vi hurtig blive enig om – dertil med kvalitets tid. Det samme gør sig gældende med at børn har brug for at socialisere sig med andre børn.
Smækker lige dette link ind:
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=161&posting=546156#546156
Men, at der skulle komme klager til en institution i dag er utænkeligt, med mindre at der er begået et overgreb eller lign. og det er jo ikke det, det handler om.
Jeg mener at forældre heller ikke sætter forventninger eller stiller krav til deres børns institution fordi de stadig har det billede, at pædagogerne skal ”passe” børnene og ikke være en deltagende – kan man sige en tredje forældre til deres barn – altså være med til, at udvikle. At vurdere en institution er ikke kun, at sætte krav til at pædagogerne skal synliggøre deres arbejde – nej det er en forventning til at forældrene ligedan er deltagende i hvad der sker i barnets hverdag. Altså et ping-pong system, som kun kan være sundt.
Jeg har ingen ide om hvem der skal vurdere institutionerne? – men jeg kan kun gå ud fra at det er en fagligperson? Ved du præcis hvem der kommer til, at varetage denne funktion? – prøv at fortælle mig hvorfor du mener det er for langt ude?

Jeg har ingen kendskab eller erfaring med flygtningecentre – derfor svært for mig at tage denne diskussion. Men hvordan kan det være, at du blander de to ting sammen??
Du skriver citat: ”At der inde for mange af de arbejdsområder pædagoger varetager, kan ske forbedringer er der ingen tvivl om men det bliver en lang diskussion, som jeg i dette debat indlæg vil undgå at komme ind på.”
Hvorfor undgå? – Det er jo netop det diskussionen handler om, jeg gad godt at læse om dit indtryk af pædagogernes arbejde??
Den sidste citat: ”Men er og bliver en overordnet politisk debat, som jeg ikke tror løses uden en demokratisering af hele vores social system.”
Gider du at uddybe den, for jeg forstår ikke hvilke tanker du har bag denne?
:) Krampen