SKAL jeg tale med de unger?

Hvorfor er der så stor mangel på forståelse især blandt mange kvinder på, at vi ikke alle falder i svime over deres børn. Det sker alt for tit at mødre ryster underligt på hovedet af mig, fordi jeg ikke lige gider føre en længere samtale med deres helt fantastiske og unikke unger. Børn siger mig ikke noget, medmindre de er meget velopdragne eller bare er tæt på mig i familien. Jeg siger gerne hej til dem når jeg f.eks kommer ind i gården hvor de også er. Men eftersom jeg ikke synes børn er særlig fantastiske, så bruger jeg altså ikke mere tid på dem.
I dag skete det så igen! jeg kommer hjem fra arbejde og der er en million unger i gården, de siger hej, jeg siger hej, de taler videre til mig, jeg vender mig om og nikker og smiler og har lige drejet nøglen i låsen til gårddøren for at gå ind, da jeg hører en mor delvist dedikeret til mig: "nåeh, der er nok nogen der ikke bryder sig om børn, hva´?...Tsk tsk tsk"

Må jeg være fri !!! Jeg hilser pænt og høfligt, men der er da ingen der siger at man skal hengive sig fuldstændig til børn som DE har sat i verden. Nogen kvinder må gerne have i mente, at vi ikke alle synes at deres børn er storslåede :-)
Kender I det?

Jeg forstår dig godt. jeg arbejder selv i en børnehave, men har ikke nødvendigvis behov for at snakke med alle børn jeg møder på min vej i fritiden.
Jeg ville selv blive irriteret, hvis forældre til børn jeg ikke havde nogen forbindelse til,forventede at jeg skulle føre lange samtaler med børnene.
Børn kan jeg skam godt lide at arbejde med, og de kan også lide mig, men så er den heller ikke længere.

Du har da fuldkommen ret til at ignorere såvel børnene som deres mødre.
Personligt har jeg altid lært mit barn, at hun ikke skal tale med/til fremmede. Heller ikke selvom de bor i samme gård/opgang.
Man ved jo aldrig hvad de fremmede gemmer på ... af pædofile tanker osv.

den der kender jeg godt, der bliver skulet til en hvis man ikke falder på halen af begejstring for deres børn og deres hunde. Jeg gider godt klappe børnene på hovedet og sende dem et smil, - men jeg gider ikke klappe folk hunde.

Jeg gider altså heller ikke bruge en masse tid på alle andre menneskers børn, når først jeg er kommet hjem fra arbejde. Jeg er vild med alle mine skolebørn og vil gerne bruge en masse energi på dem - men de er jo netop også "mine", så dem har jeg et forhold til. Og så selvfølgelig mine helt private to... Men jeg forventer da virkelig heller ikke som mor, at alle andre skal falde i svime over mine børn - et venligt "hej" fra naboerne er helt fint - og er der enkelte af naboerne, der ikke har lyst til det, er det også OK. Vi har jo forskellige måder at omgås på. Og så længe der ikke falder grove og ubehøvlede ord, må folk for mig selv vælge niveauet for, hvor meget de indlader sig med andre - ikke bare børn, men også voksne i nabolaget.
Så fortsæt du bare præcist som du plejer - det er der ingen, der bør føle sig stødt over. Og gør de det alligevel, synes jeg egentlig, du skal være bedøvende ligeglad!

.......noget helt andet, Rotte!
Det er MØDRENE, der ønsker kontakt. De ønsker, at du skal danne netværk sammen med dem, og de bruger børnene som spydspids i forsøget på at vække din dårlige samvittighed.
For børnene tager sgu' ikke skade af, at du kun siger hej og smiler til dem.
Nej, mødrene føler sig forbigået af dig. De ønsker at blive taget om hjertet ved at du bl.a. taler og tager dig af børnene.
Enten skal du holde hovedet og hjertet koldt og kun gøre, hvad du vil. Eller også skal du begynde at sludre med mødrene, hvis det ellers tiltaler dig at gøre det. Børnene behøver DU slet ikke bekymre dig om. Det klarer de helt selv, eller også gør mødrene det.
Held og lykke!
Gråskæg

jeg har jo sådan set heller ikke noget imod børn og har selv været i vikar i en børnehave og det gik, men så er det også det :-)

hvis de bliver fornærmede over, at jeg ikke gider føre længere samtaler med deres børn. Troede det var ok bare at sige hej og smile, men det er det åbenbart ikke altid

jeg elsker hunde og klapper gerne dem allesammen. Men de stiller heller ikke underlige spørgsmål og snakker i løs væk, så det kan jeg bedre håndtere :-)

Vil egentlig også helst være ligeglad, men jeg undrer mig virkelig gang på gang over at nogle mødre forventer samme entusiasme fra min side overfor deres som, som fra deres......Rotte er meget mystificeret her

det var så en helt anden perspektivering :-D Jamen mødrene skal da have nogle venner så....det bliver bare ikke mig....HAHA :-)

Jeg har selv to børn, og ja, jeg er en af de mødre der synes at børn er fantastiske, for ellers havde jeg jo ik fået nogen selv.
Jeg respektere fuldt ud dem der ikke gider mine børn, jeg gider da heller ikke altid andres børn.
Men hvis der er noget jeg ik ka klare, så er det folk der ABSOLUT liiige skal hen og nusse og pusse min 4 måneder gamle datter, og min søn på 2 1/2.
Det er fint de er vilde med børn, men vildt fremmede mennesker skal bare ikke så tæt på mine unger, og det får de også at vide, selvfølgelig på en pæn måde.
Så jeg er en af de mødre der bedst ka li at mine unger ikke er i fokus hele tiden...
Så tak til jer der ikke har lyst til at "føre længere samtaler" med andres børn.

De fleste forældre er umådeligt mistænksomme overfor folk der foregiver et eller andet. Hvis ikke du gider interessere dig for dem, så lad være.
Det kræver ikke meget intelligens at vide, at når du svarer på et barns "hej" så har du accepteret en samtale.
Gider du ikke samtale med ungerne, så ti stille, og ignorer dem.

fælder de overalt og oversavler alle inden for 10 meters afstand.
Derudover stinker de altid, skider alle vegne og gør konstant.
Hunde er SÅ meget mere belastende end børn. Hunde er kun og udelukkende til besvær, hvorimod børnene er dem der skal tørre os i røven når vi ikke længere kan selv. Børn har et formål. Det har hunde ikke.

det lidt som om man er et dårligt menneske, fordi man ikke liiige har lyst til at holde den nyfødte, der nærmest er en tikkende bombe, parat til at explodere i en kaskade af hjerteskærende hyl... HVORFOR?

...nogles børn! Jeg er heller ikke typen, der falder besvimet om, hvis jeg ser et barn. Jeg skal have et forhold til barnet, hvad enten det er familiært eller en venindes, og barnet bare har "dét" over sig, som gør, at jeg "giver fortabt".
Men det må man jo ikke synes, for så er man kold og gudsforladt. Man skal elske alle landets unger, men det ved Gud svært!
Jeg ved godt, hvor du vil hen med dit indlæg - det er i øvrigt sk... godt skrevet - og jeg har det på samme måde. Indlægget kunne have været skrevet af mig;-))
Hilsen sjipper

....jeg har ikke børn; men derfor kan jeg som sagt lide visse børn. Selvfølgelig behøver vi ikke at skulle kunne lide alle unger, selvom forældrene tror, at netop DERES barn er helt unikt.
Må vi være her!!! - altså os uden afkom.

:-)

jeg siger nemlig heller ikke mere. Bliver bare forundret over at jeg får den attitude fra nogæe mødre engang imellem

Der tager du da fejl. Mange ældre har stor glæde af en hunds selskab, når ungerne er blevet store og ikke gider besøge de gamle forældre. Og da slet ikke for at tørre dem i røven.

De hunde har jeg kun mødt få af. Ikke ligesom mange af nutidens børn der råber og hyler konstant :-)
Synes ikke det er så slemt med hundenes gøen og savlen, men jo de fælder da.....ligesom mig. Jeg fælder også

at FOREGIVE interesse for nyfødte, men det er ikke noget der er ægte fra min side. Jeg aner overhovedet ikke hvad jeg skal stille op med sådan én og føler mig nærmest akavet i deres selskab. Så foretrækker jeg dem alligevel ældre

Ja, du skal da nok lære dine børn at blive nogle egoistiske mennesker kun med øje for sig selv, når de er blevet voksne.
Bravo.

Den er jeg ikke helt med på. Hvordan blir de egoister af det?

den kompliment lapper jeg i mig med stor fornøjelse :-) God aften til dig

når du støder ind i sådanne folk.
Helt ærligt, det er ikke dig men moderen der har et problem, det er da en uforskammet adfærd.
Jeg er selv først for nylig begyndt at interessere mig for børn, og de sagde mig intet før min ældste nevø kom til verden.
Nu kan jeg godt syntes at en unge er kær, men helt ærligt, hvis man ikke har noget at sige til dem, hvad pokker skal man så gøre? Stå og tale ned til ungen bare for at tale (jeg kan virkelig ikke lide folk der taler ned til et barn, det er så belastende at høre på, og jeg kan huske hvor meget jeg selv hadede det)
Og du gør bestemt intet galt i at sige hej. Det er jo ren høflighed når folk hilser.
Hvis man så bare smiler som du jo har gjort, er det jo bare et venligt hint til at man ikke er interesseret i en videre samtale.
Så det er bestemt forældren der er helt galt på den, og ikke dig!
Den mor må have haft en selvværds problem hvis hun har behov for at fremmede mennesker snakker med hendes unge!

Jeg mener ikke at mine børn skal holdes væk fra alt levende, men der er sku en grænse for hvor meget folk skal pille på mine unger.
Det har ik en skid med egoisme at gøre, jeg vil bare ikke ha at vildt fremmede mennesker skal kramme og nusse mine børn som om de kender dem pesonligt, jeg synes da det er i orden at de siger hej og gir hånd, men der går grænsen også.

...at du har det på den måde. Ved heller ikke hvad ham/hende den anden mente med at de var egoister.....

mange mødre er så fokuseret på deres rolle som mor og om et perfekt forhold med ønskebarnet at det opnår en hvis ækelhed. De forstår ikke at man ikke gider interessere sig for deres unger. Jeg synes da også det er godt nok at du bare smiler og siger hej. Der bliver noget galt i hovedet på nogle kvinder når de bliver mødre altså !!!

Kan godt forstå mødre ikke ligefrem vil have at deres børn bliver krammet af vildtfremmede mennesker. Men Jeg synes vi her i Danmark har fået en tendens til at "passe os selv" og ikke tænke på andre mennesker. Hvor mange får sig en hyggesluder i køen i brugsen, eller i toget. Ikke mange, vi er blevet et samfund der kun tænker på os selv. Kommer en fremmed hen og snakker lidt, er tendensen at han er tosset. Jeg mener bare at man skal lære sine børn, at der også er andre mennesker end dem selv, og det er ok, at interessere sig lidt for andre, bevæge sig uden for sin egen lille cirkel.

kender det alt for godt. Det er p.... iriterende når forældre opfører sig sådean. De går da heller ikke og dåner ved andres børn, hvorfor skulle vi så det ved deres? Har haft problemer med veninder pga af det samme. Som du kan læse fra de fleste indlæg her, er der mange som har den samme synspunkt som dig. Ha`en glædelig lørdag ;o)