Skal mit barn lege med min mands elskers barn?

Hej med jer.
Jeg gik for nyligt fra min mand da jeg opdagede hans utroskab igennem et år med min bedste veinde. Jeg blev selvfølgelig meget vred og frustreret, men det hjalp da heldigvis lidt på det at jeg godt måtte beholde Anna Sofia, vores datter på fire år.
Nu er det bare sådan at Anna Sofia er bedste veninder med min bedste veninde datter Silje, og hun plager nærmest hele tiden om at lege med hende. Jeg har det bare forfærdelig skidt med det så jeg forbyder hende det. Jeg har enda sagt til hendes børnehave pædagog at jeg ikke vil have de skal lege sammen. Jeg ved godt at det er forfærdeligt af mig, og at det selvfølgelig ikke er Siljes skyld at hun har en luder til en mor. Men jeg er bare inde i en rigtig skidt periode og har abselut ikke lyst til at høre noget som helst om den lorte familie. Hvad synes i jeg skal gøre? jeg er ved at gå helt ned, for selvfølgelig er det ikke Siljes skyld, men på den anden side hader jeg hende som pesten?

selvfølgelig må børnene da lege sammen, og så må du søge hjælp til dine egne problemer. Og du skal ikke pålægge pædagogen at skille dem ad. Så uprofessionel er hun forhåbentlig ikke.
Men forstår godt din bitterhed. Mon ikke ...

skal dit barn have lov til at lege med din "venindes" barn. Der er ikke noget mere tarveligt end at indblande børn i voksnes had.
At du er gal på din "veninde" er meget forståeligt, men det er hverken hendes barn eller dit barns skyld. Men i må kunne finde ud af at samarbejde omkring jeres døtre. Måske ebber venskabet ud en dag, men det skal være deres valg - ikke dit.
Og ord som luder skal du også holde langt væk fra din datter...

Nu har vi ungernes navne, og det er jo flot.
Hvad hedder du, din "veninde" og din eksmand ?
Vi skal jo lige have det hele med ikke. Det kunne jo være noget så spændende for dyneløfterne, hvis de kender jer fra nærmiljøet.
Lad dog de stakkels unger lege, og få nogle voksne til, at hjælpe dig med dine frustrationer.

Hovs den var ikke til dig, men til starteren. Undskyld.

det er derimod din mand. Hun har ikke gjort noget galt, da hun ikke har en partner at stå til regnskab for. Det er din mand der har et problem.....

Jeg synes godt nok, at I er hellige herinde! Jeg kan sagtens forstå, at hun ikke har lyst til at se sin tidligere venindes barn! Det er da umenneskeligt, at forlange, at hun bare skal kunne rumme det!
Jeg synes - som de andre her - at du skal prøve at lade være med at lade det gå ud over din datter og hendes veninde. Lad dem lege sammen i børnehaven alt det de vil. Så kan du jo undlade at invitere hende hjem til Jer. Det er da også lige i overkanten - at have hende gående hjemme hos dig - og endnu værre, at hun så måske skal hentes af din ex eller din ex-veninde.
Noget helt andet er, at du måske skulle overveje at flytte? Det er da uholdbart at gå op og ned ad din ex-mand og din ex-veninde, der har ydmyget og svigtet dig.
Det er utrolig hårdt at overleve sådan noget dobbelt-svigt, så jeg ville ikke kunne holde til at skulle se på de to involverede hele tiden. Jeg ville flytte og finde en anden børnehave til min datter. Det vil alt andet lige også påvirke hende, hvis hendes mor altid er anspændt, når hun skal afleveres og hentes i bh - af frygt for at møde ex-manden og ex-veninden.

det simpelthen er synd at skille børnene ad og flytte børnehave!
Hvad med dem?
Der må være andre muligheder ... Når der er gået et år eller to, ser det hele sikkert meget anderledes ud.
Jeg ville finde nogen at tale med det hele om og ellers lade børnene have deres venskab.

Øv for en situaion du er havnet i. Jeg kan godt forstå hvis du ikke kan overskue tingene lige nu. Har du overvejet at få noget professionel hjælp? Det er helt naturligt at du er i krise, og det kan være svært at tackle alene. Ikke mindst fordi du også har din datter at tage dig af.
En snak med en terapeut kunne måske give dig overskud til at se skille tingene ad - og fx. ikke blande din datter ind i historien. Uanset hvad du måtte have af negative følelser mod din veninde og hendes datter, bliver du nødt til at holde tingene adskilt. Din datter vil også minde dig om din ex mand, som har såret dig så dybt - men det betyder jo ikke, at du giver hende fra dig.
Du kommer ingen vegne med had - tværtimod fastholder det dig i krisen og risikerer med tiden at blive en dyrkelse af selvmedlidenheden.
Iøvrigt er din datter jo også kriseramt - hendes forældre er blevet skilt, og hun har efter hvad jeg forstår ikke så meget kontakt med sin far. Uanset hvordan din ex har opført sig, vil han stadig være hendes far, og hun har brug for ham. Hun bliver frygtelig splittet hvis du inddrager hende i jeres problemer. Børn er ufattelig loyale, og hun kan ikke forstå, hvis du prøver at få hende til at tage afstnad fra sin far. Hun har ingen glæde af at få at vide, at hendes far - og hendes mors veninde - har opført sig utilgiveligt. Det er problemer mellem voksne, og har intet med børnene at gøre.
Din datter har brug for at mærke, at det ikke er hele hendes verden der går i opløsning "bare" fordi hendes forældre blliver skilt - hvis hun også bliver holdt fra sin bedste veninde, er det da helt forfærdeligt for hende.
Jo, jeg kan sagtens forstå dine følelser - men som mor med ansvar for en lille pige, bliver du nødt til at tilsidesætte dine egne følelser, så din datter skånes mest muligt.
De bedste hilsner til dig i en svær tid[s]

Det er da endnu mere synd for pigen, at hendes mor er ved at gå i opløsning over hele denne situation.
En flytning til en anden børnehave ville være en glimrende løsning, som barnet hurtigt lærer at leve med.

Den veninde der ligger i med bedste-venindens mand - med veninder som hende, behøver man sgu ingen fjender.
Hun er da en lille luset so, der fortjener alt det værste. Og lad hende endelig få det sammen med den nosseløse narrøv af en mand, der behandler sit barns mor så ringe.

jeg mener at veninden er uden forpligtelser.....Har hun nogensinde lovet troskab overfor veninden??

Det er muligt de ikke har stået i en kirke, men almindelig dannelse forbyder den form for adfærd.
Hvis en af mine veninder skulle finde på at knalde med min mand, ville hun få jordens største spark i røven, efterfulgt af total udfrysning af hele vennekredsen. Han ville "bare" se sig selv bo på gaden.

Kommer også til at tænke på, at det da er lidt for tidligt for et lille barn at gå og have samvittighedskvaler overfor sin mor, hver gang hun tænker på, at hun gerne vil lege. Eller brændende gerne vil fortælle om sin dag, men ikke kan, fordi mor har forbudt hende at omtale legekammeraten. Den slags problemer skal børn slet slet ikke tumle med.

Jeg tror nok min veninde hurtigt ville blive eks veninde hvis hun ville ligge og bolle rundt med min mand.... jo det er også mandens skyld, men veninden er godt nok lige så skyldig. havde det nu været en tilfældig kvinde, så var manden måske mest skyldig, men i dette tilfælde var det en såkaldt VENINDE og veninder gør bare ikke den slags.
Det er måske også kun din kones skyld hvis din kammerat dusker hende lidt.