Skal små børn selv bestemme??

På en internetside havde en mor et salgsopslag
Skibukser og annorak sælges "helt nyt" mindstepris 1000,- Kr.
Min søn kan ikke lide det. strørrelse 3-4 år. Nypris 1700,-
Jeg kunne ikke dy mig og spurgte måske lidt provokerende.
Bestemmer en dreng på 4 år selv det?
Det udløste nærmest et ramaskrig. Det skulle jeg overhovedet ikke blande mig i, og om jeg var interesseret i sættet osv. Sidens motte er ellers "her er ingen regler", derfor forsvarede jeg med mig, at det kunne være lidt interessant med en lille saglig debat omkring børneopdragelse.
Men uden held. Så godt vi har SOL.

En ting ved jeg, havde jeg brugt 1700,- på et lækkert skisæt til min søn på 4 år, så var der slet ikke noget der hedder. Det vil jeg ikke have på. Det havde han heller ikke gjort, det var slet ikke noget der interesserede ham i den alder. Jeg kan lige forstille mig denne familie. Hold da op. Og stakkels barn. Efter min mening skal børn i denne alder slet ikke tænke på den slags ting. De skal bare være børn, og forhåbentlig have andre interesser, og slet ikke tage stilling til den slags ting. De skal have forældre der bestemmer og tager beslutninger. Hvis de diskuterer den slags ting med en 4 årig, så er der jo ingen grænser for hvad de ellers diskuterer om.
Hvad syntes du?? Skal børn på 4 år, selv have lov til at bestemme hvad tøj de skal have på??
Ville du affinde dig med at "miste" 700,- Kr. fordi det ikke passede "herren", at gå med en flot blå skidragt, som du havde købt??

Penge ud af vinduet, de flænser alligevel tøjet ved leg i den alder og vokser hurtigt ud af det.

Du har forbrudt dig mod noget af det helligste her i landet. Du har stillet dig kritisk overfor en mor og hendes valg...og endda forsøgt dig med at bruge fornuft. 😉 [(:]

På en internetside havde en mor et salgsopslag
Skibukser og annorak sælges "helt nyt" mindstepris 1000,- Kr.
Min søn kan ikke lide det. strørrelse 3-4 år. Nypris 1700,-
Jeg kunne ikke dy mig og spurgte måske lidt provokerende.
Bestemmer en dreng på 4 år selv det?
Det udløste nærmest et ramaskrig. Det skulle jeg overhovedet ikke blande mig i, og om jeg var interesseret i sættet osv. Sidens motte er ellers "her er ingen regler", derfor forsvarede jeg med mig, at det kunne være lidt interessant med en lille saglig debat omkring børneopdragelse.
Men uden held. Så godt vi har SOL.

En ting ved jeg, havde jeg brugt 1700,- på et lækkert skisæt til min søn på 4 år, så var der slet ikke noget der hedder. Det vil jeg ikke have på. Det havde han heller ikke gjort, det var slet ikke noget der interesserede ham i den alder. Jeg kan lige forstille mig denne familie. Hold da op. Og stakkels barn. Efter min mening skal børn i denne alder slet ikke tænke på den slags ting. De skal bare være børn, og forhåbentlig have andre interesser, og slet ikke tage stilling til den slags ting. De skal have forældre der bestemmer og tager beslutninger. Hvis de diskuterer den slags ting med en 4 årig, så er der jo ingen grænser for hvad de ellers diskuterer om.
Hvad syntes du?? Skal børn på 4 år, selv have lov til at bestemme hvad tøj de skal have på??
Ville du affinde dig med at "miste" 700,- Kr. fordi det ikke passede "herren", at gå med en flot blå skidragt, som du havde købt??

Tjah! Nej, den slags ting skal børn bestemt EJ selv bestemme. Du skulle bare lige se, hvis en af mine sønner havde sagt MIG imod på den måde dengang! Det skete heldigvis ej, men nutidens børn og unge er simpelthen intet værd - og det nævner jeg da skam gerne ret op i femøren på dem, om jeg kan få lejlighed dertil!
Kærlig hilsen Albert Johansen

Nej, små børn skal ikke selv bestemme hvad tøj de har på. Så skal de vel også have lov at gå i badetøj i frostvejr.
Det er synd for børn, der er udstyret med forældre der ikke har mod nok til at stille krav.
Men jeg kan fint forestille mig at du fik ørerne i maskinen med dit spørgsmål 😉

Hej,
> Dårlig forælder.
Eller også LØJ hun bare. Måske havde hun fået købt det i en forkert størrelse, men var pinlig over det...
Eller det var købt på tilbud til 700... og hun syntes lige at hun ville tjene 300 på at opfinde en "tude historie".
Med venlig hilsen
Ieet

På en internetside havde en mor et salgsopslag
Skibukser og annorak sælges "helt nyt" mindstepris 1000,- Kr.
Min søn kan ikke lide det. strørrelse 3-4 år. Nypris 1700,-
Jeg kunne ikke dy mig og spurgte måske lidt provokerende.
Bestemmer en dreng på 4 år selv det?
Det udløste nærmest et ramaskrig. Det skulle jeg overhovedet ikke blande mig i, og om jeg var interesseret i sættet osv. Sidens motte er ellers "her er ingen regler", derfor forsvarede jeg med mig, at det kunne være lidt interessant med en lille saglig debat omkring børneopdragelse.
Men uden held. Så godt vi har SOL.

En ting ved jeg, havde jeg brugt 1700,- på et lækkert skisæt til min søn på 4 år, så var der slet ikke noget der hedder. Det vil jeg ikke have på. Det havde han heller ikke gjort, det var slet ikke noget der interesserede ham i den alder. Jeg kan lige forstille mig denne familie. Hold da op. Og stakkels barn. Efter min mening skal børn i denne alder slet ikke tænke på den slags ting. De skal bare være børn, og forhåbentlig have andre interesser, og slet ikke tage stilling til den slags ting. De skal have forældre der bestemmer og tager beslutninger. Hvis de diskuterer den slags ting med en 4 årig, så er der jo ingen grænser for hvad de ellers diskuterer om.
Hvad syntes du?? Skal børn på 4 år, selv have lov til at bestemme hvad tøj de skal have på??
Ville du affinde dig med at "miste" 700,- Kr. fordi det ikke passede "herren", at gå med en flot blå skidragt, som du havde købt??

til en de vokser ud af det i et ruf.
Moderen er en vatarm.

Ja, og så uden at tage den forkælede unge med på råd. Helt ærligt. Hvis den lille alligevel gestemmer i hjemmet skal han da også spørges inden der købes overtøj for 1.700,00 kr.

Nej men enhver med en trodsig 3-4 årig ved da at hvis der er noget barnet ikke vil, så får men det som regel heller ikke til det, uanset hvor meget man prøver.
Lidt ligesom med maden.
Ej lige på det punkt bebrjeder jeg moren fordi hvis der var noget hun ikke kunne li, men jeg kunne så sagde hun til barnet ej det kan du ikke lide...
Hvilket jeg finder meget forkert...

Hvis moren har købt det uden og have haft barnet med til og vælge så må hun også acceptere hvis barnet ikke syntes det er pænt eller sejt nok. Men nej barnet skal ikke bestemme men det skader ikke og tage et barn med på råd når man skal vælge tøj i den alder.
Jeg tog da engang min forrige kærestes niece med til fætter br for og finde en kjole til fastalavn og der lærte jeg at tornerose ikke er ligeså flot som klokkeblomst. Men havde jeg i forvejen bare valgt noget så måtte barnet forstå at det skal være glad for overhovedet at få noget.

Kender et par der knoklede i 7 år for at få et barn hvorefter de valgte en anonym donor til befrugtning.
Manden var under tøflen i forvejen og efter at hun fødte og pigen voksede op var det moderen der stort set havde med opdragelse m.v. at gøre, det er også hende der har bestemt at det stakkels barn bliver møgforkælet.

Kender et par der knoklede i 7 år for at få et barn hvorefter de valgte en anonym donor til befrugtning.
Manden var under tøflen i forvejen og efter at hun fødte og pigen voksede op var det moderen der stort set havde med opdragelse m.v. at gøre, det er også hende der har bestemt at det stakkels barn bliver møgforkælet.

Hvad har dit indlæg lige med beklædning at gøre ❓
Er du bare kloge Åge ❓ [->]

beklædning, svaret er da logisk, kalechen havde glemt at fjerne strømpe bukserne, inden starutten sprang på.
pigen, havde jeg vist at du var så nænsom, så havde jeg taget trusserne af, fyren, havde jeg vist at du var jomfru, så havde jeg givet nat hammeren en gang amerikansk olie.

Ja kvinder bestemmer - de kan jo verbalt sætte mænd på plads, tænk hvis de ikke kunne det, ville de så (også) ty til at slå ?

Man tør sgu næsten ikke tænke på hvordan det på barn bliver som teenager 😃 😃

Børn skal selv bestemme i takt med, at de bliver modne til at bestemme - og heldigvis er det også sådan, at små børn ikke vil bestemme, men forsøger at efterligne forældrene (hvis man ikke ødelægger det, så de bliver besværlige).
Indtil de bliver tenagere (hvor børn som noget naturligt i frigørelsesprocessen fra forældrene vil bestemme selv) er det dårlige forældre, som har problemer med opdragelsen.

Safir, Safir......
To ting man ALDRIG kommenterer på:
Folks måde at køre bil og folks måde at opdrage deres børn....
I nævnte rækkefølge.
Når det er sagt, så havde den lille hertug ikke fået meget medhold her i huset.
Vil han ikke have sit varme tøj på, så må han fryse indtil han kommer i tanker om det dejlige, varme tøj der venter på ham derhjemme....

HAHA - du har vist ikke børn endnu, har du? De prøver meget tidligt, hvor meget de kan få lov at bestemme selv - og alle har problemer med opdragelsen i en eller anden grad. ;)

For det første vil jeg slet ikke købe et sæt til 1700 kroner, da det ikke holder mere end maks. to sæsoner. For det andet kan det vel byttes, hvis det endelig er så slemt.
Jeg synes, at ja, det er OK at lytte til, om der er farver, de hader osv. Men når det er sagt, handler det meget tit om, at de bare gerne vil se, hvor meget de kan bestemme - og næste gang du kommer med tøjet, er de glade for det. Det er i hvert fald min erfaring.
Man skal passe meget på med at rette ind efter hvert eneste vink, for så løber man hurtigt ind i, at der også er noget galt med næste sæt tøj. Og det handler mindre om tøjet end om kontrollen :)

HAHA - du har vist ikke børn endnu, har du? De prøver meget tidligt, hvor meget de kan få lov at bestemme selv - og alle har problemer med opdragelsen i en eller anden grad. ;)

Jeg har være enlig far i mange år.
Jeg fik ikke problemer med opdragelsen, før de var 13-14 år gamle.
Jeg kan huske engang, hvor min kone begyndte at skændes med min datter om, at hun skulle rydde sit legetøj op om aftenen, når hun skulle i seng (før min kone døde).
Der gik nogen aftener på den måde, og så sagde jeg, at det ikke kunne være meningen at hun skulle lege med legetøj, når det bare førte til, at hun ikke havde det godt. Så fandt jeg en stor kasse og puttede alt legetøjet i den.
Alle undrede sig over, at min datter synes, det var en god ide og ikke savnede legetøjet, men hun syntes vel heller ikke, at det var sjovt at skændes om det hver aften.
Så lavede vi historier, når hun skulle i seng. Jeg læste ikke godnathistorier for hende - vi lavede dem selv - og så malede vi på væggene med plasticmaling, så det passede til historierne.
Det kunne starte med, at min datter sagde: "Hvor skal vi mødes i nat"? så svarede jeg, at vi kan mødes på snedronningens slot, hun har spurgt om vi ikke vil komme.
Så fortsatte min datter historien indtil det blev min tur osv.
Det fungerede meget bedre, end at skændes om legetøjet.
Hvis det ikke fungerer - så brug fantasien - og prøv noget andet.
Jeg troede også, at jeg kunne undgå de sædvanlige problemer med puberteten, men desværre ...

Det lyder, som om du har klaret det rigtig fint, men at du aldrig har haft problemer med dem er nok lidt en smukkesering trods alt. ;)

Safir, Safir......
To ting man ALDRIG kommenterer på:
Folks måde at køre bil og folks måde at opdrage deres børn....
I nævnte rækkefølge.
Når det er sagt, så havde den lille hertug ikke fået meget medhold her i huset.
Vil han ikke have sit varme tøj på, så må han fryse indtil han kommer i tanker om det dejlige, varme tøj der venter på ham derhjemme....

Jeg er HELT enig. men den metode mås man ikke bruge for de altvidende pædagogger. (som jeg tror fanden har skabt) [(:]

[quote="tromle70" post=2862181]HAHA - du har vist ikke børn endnu, har du? De prøver meget tidligt, hvor meget de kan få lov at bestemme selv - og alle har problemer med opdragelsen i en eller anden grad. ;)[/quote]
Jeg har være enlig far i mange år.
Jeg fik ikke problemer med opdragelsen, før de var 13-14 år gamle.
Jeg kan huske engang, hvor min kone begyndte at skændes med min datter om, at hun skulle rydde sit legetøj op om aftenen, når hun skulle i seng (før min kone døde).
Der gik nogen aftener på den måde, og så sagde jeg, at det ikke kunne være meningen at hun skulle lege med legetøj, når det bare førte til, at hun ikke havde det godt. Så fandt jeg en stor kasse og puttede alt legetøjet i den.
Alle undrede sig over, at min datter synes, det var en god ide og ikke savnede legetøjet, men hun syntes vel heller ikke, at det var sjovt at skændes om det hver aften.
Så lavede vi historier, når hun skulle i seng. Jeg læste ikke godnathistorier for hende - vi lavede dem selv - og så malede vi på væggene med plasticmaling, så det passede til historierne.
Det kunne starte med, at min datter sagde: "Hvor skal vi mødes i nat"? så svarede jeg, at vi kan mødes på snedronningens slot, hun har spurgt om vi ikke vil komme.
Så fortsatte min datter historien indtil det blev min tur osv.
Det fungerede meget bedre, end at skændes om legetøjet.
Hvis det ikke fungerer - så brug fantasien - og prøv noget andet.
Jeg troede også, at jeg kunne undgå de sædvanlige problemer med puberteten, men desværre ...

Lyder som om du har været/er en god far. 😉

Jeg har 2 børn der nu er voksne og jeg har aldrig haft den slags problemer med dem. Jeg har selvfølgeligt måttet trække en hysterisk 3 årig ud en butik fordi hun ikke fik det slik hun ville have og vi har selvfølgelig også haft snakke omkring påklædning men så store problemer at de har nægtet at gå i det tøj jeg har købt til dem hare jeg aldrig haft.
Så der har da været "problemer" men ikke noget der er værd at nævne.

Uenighedslister måske?
Aldrig tilfreds og altid på barrikaderne?

Det lyder, som om du har klaret det rigtig fint, men at du aldrig har haft problemer med dem er nok lidt en smukkesering trods alt. ;)

Jeg skelner mellem problemer, som bliver løst og derfor synes små - og problemer som som man ikke evner at løse.
Man kan komme ind i en negativ spiral, hvor man giver udtryk for frustrationer i stedet for at gøre noget ved sagen (fordi man ikke ved, hvordan man skal komme videre).
Hvis man først forventer en negativ opførsel af hinanden, så får man ofte en negativ opførsel.