Skidt i egen rede!
Jeg er virkelig dummet mig...synes jeg selv.
Har mødt en fra mit studie, det er aften studie, ved siden af job, så vi hr en presset hverdag begge to.
Det startede som venskab, med det der hører til der, indtil han tog fat i mig og sagde at det var mere for ham. På det tidspunkt, vidste jeg også at det vr det for mig...men ville netop ikke lave lort i min egen rede...
Det gjorde jeg jo så alligevel og det var skønne skønne uger.
Jeg har tidligere været i et langvarigt forhold der har givet nogel grimme ar og jeg hundeangst for at blive såret, men jeg følte mig tryg og godt tilpas...dog på vagt alligevel.
Indtil han ændrede adfærd. Nu er jeg i tvivl om han fortryder. Han lyder ikke som han plejer. Taler ikke som han plejer. Rør mig ikke som han plejer...
Og det gør ondt.
Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op og nu sidder jeg på det her dumme kursus og savner ham og er bange for at sige det til ham. Vil bare hjem. Vil se ham. Han prioriterede ikke engang at vi sku ses inden...og jeg er væk en uge.
Jeg vil hade at sige noget i tlf om det...men ved ikke hvad jeg ellers skal gøre. Bange for ikke at sige noget, hvis han føler at jeg gør noget der får ham til at trække sig lidt, men sgu også for at tabe ansigt hvis jeg siger noget og han så afviser mig og siger at han ikke gider.
Jeg er fandme da en kylling. Det er jo en rigtig elendig følelse det her. Øv.
Jeg er sgu vist blevet forelsket i ham.
Ved ikke hvad jeg skal gøre. Hvad skal jeg gøre?
Naddi
Har mødt en fra mit studie, det er aften studie, ved siden af job, så vi hr en presset hverdag begge to.
Det startede som venskab, med det der hører til der, indtil han tog fat i mig og sagde at det var mere for ham. På det tidspunkt, vidste jeg også at det vr det for mig...men ville netop ikke lave lort i min egen rede...
Det gjorde jeg jo så alligevel og det var skønne skønne uger.
Jeg har tidligere været i et langvarigt forhold der har givet nogel grimme ar og jeg hundeangst for at blive såret, men jeg følte mig tryg og godt tilpas...dog på vagt alligevel.
Indtil han ændrede adfærd. Nu er jeg i tvivl om han fortryder. Han lyder ikke som han plejer. Taler ikke som han plejer. Rør mig ikke som han plejer...
Og det gør ondt.
Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op og nu sidder jeg på det her dumme kursus og savner ham og er bange for at sige det til ham. Vil bare hjem. Vil se ham. Han prioriterede ikke engang at vi sku ses inden...og jeg er væk en uge.
Jeg vil hade at sige noget i tlf om det...men ved ikke hvad jeg ellers skal gøre. Bange for ikke at sige noget, hvis han føler at jeg gør noget der får ham til at trække sig lidt, men sgu også for at tabe ansigt hvis jeg siger noget og han så afviser mig og siger at han ikke gider.
Jeg er fandme da en kylling. Det er jo en rigtig elendig følelse det her. Øv.
Jeg er sgu vist blevet forelsket i ham.
Ved ikke hvad jeg skal gøre. Hvad skal jeg gøre?
Naddi