Skilsmisse - gode råd ønskes

kære venner herinde.
jeg er havnet i den ulykkelige situation, at jeg skal skilles efter 10 års ægteskab.
Jeg har skrevet en del herinde tidligere under utroskab, hvis nogen vil have forhistorien.
Nu er spørgsmålet så, om nogen kan give mig nogle gode råd til at komme lettest igennem det der forestår. Jeg havner alene med 3 små børn, selvom jeg er mand.
Det jeg gerne vil høre nogle erfaringer om er selvfølgelig følgende:
Hvor meget skal hun have børnene. Lige nu er jeg selvfølgelig bitter og vil helst nægte hende adgang til børnene, men det fører ikke noget godt med sig. Hvad siger loven og hvad er rimeligt. Jeg vil helst ikke ud i en 7/7 deling, da jeg syntes det er synd for børnene at skulle skifte adresse hver uge.
Min kone har datet en kollega et stykke tid og er blevet taget på fast gerning 2 gange, men det har ikke lært hende noget. Hvad får kvinder til at fortsætte, når de ved, at de taber alting? Jeg ved og dem der kender sagen nøjere ved, at han ikke er interesseret i en kæreste med små børn, men kun interesseret i lidt let adgang til noget F... (undskyld udtrykket). det betyder med meget stor sandsynlighed også, at hun sidder på min dørmåtte om 2-3 måneder og tuder og beder om godt vejr - OG HVAD SÅ???? Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg elsker hende, men der er også grænser🙁JA jeg har sku ondt af hende og havde håbet på, at hun kunne indse at det hele er en illusion.
Er der andre faldgrupper, som jeg skal undgå eller andre ting som jeg skal være opmærksom på?
Hvordan hjælper jeg lettest mine børn igennem det helvede, som venter dem?
Lige nu virker jeg meget sur og nedtrykt, men det er ikke sjovt, at skulle hjem og fortælle konen, at man ved, hvor hun var i går aftes og iøvrigt, at hun skal flytte osv.
knus
en kommende enlig far :(

tror jeg er underordnet i den situation - det er IKKE sjovt at skulle skilles, at stå alene med 3 små børn, at få hverdagen til at hænge sammen alene, at opleve at man er blevet svigtet på det groveste af et menneske man elsker.
Jeg forstå godt du er vred og bitter - det er det der hedder menneskelig reaktion, men du kan ikke bruge det til ret meget positivt.
Jeg tror på at vrede er en nødvendig følelse at have ifm en skilsmisse - det hjælper en lidt over smerten... men så skal det også standse der - især når der er børn indvolveret.
I har elsket hinanden engang må man formode siden I har 3 dejlige børn sammen - og for børnenes skyld skal det være der fokus er, når børnene eller gør at man absolut skal kommunikere sammen..D har ret: at nægte dem adgang til deres mor, fører ikke noget godt med sig - ligesom der ikke kommer noget godt ud af at tale grimt om din eks i børnenes nærvær (i det hele taget - "små gryder har også ører").
Du skal huske at loven giver jer fælles forældremyndighed, og det kræver at man er sin opgave voksen og ikke lader ens forsmåede stolthed komme i vejen for at børnene - som jo er helt uskyldige i denne sag - og deres opvækst.
Pøj med det.
Kontormus

Hej kontomus.
tak for dit svar. Vi er 100% enige om, at børnene skal skånes absolut mest muligt.
Jeg er klar over, at vi får fælles forældremyndighed og det er ok. Men bør jeg også invitere hende med til alle arrangementer på skolen(fritidshjem/børnehave. Ikke forældremøder for der skal hun med, men koncerter, fester osv. Bør jeg give hende mulighed for, at "låne" børnene hver gang det passer ind i hendes humør og planer. . Jeg har fri tirsdag og vil gerne låne børnene og tage i zoo - hmm du valgte altså selv at gå fra dem. Det jeg mener er, at hvis jeg vælger at gå fra hus og hjem og børn og ægteskab for at kaste mig over en ung smart model - skal jeg så kunne komme i tide og utide og ønske samkvem med børnen eller må¨jeg tage følgerne af min handling?
knus

Hej...
Prøv at kontakte foreningen Far. De kender hele møllen og kan hjælpe dig, med alle dine spørgsmål. Der er fædre der har været igennem nøjagtigt det du skal igennem nu.
Du står i en situation, hvor du er såret, vred, bitter, ked af det og har brug for lindring, men har 3 små børn som kræver deres far er der for dem. Det er svært og jeg synes du skylder dine børn at få den proffesionel hjælp til gavn for dig selv, men som bestemt også gavner børnene i sidste ende.
Jeg synes du lyder som en fornuftig far så hold fast i dig selv under hele forløbet. Det er muligt at din kommende eks vil sidde og tude på din dørmåtte om et par måneder, men så må du gøre op med dig selv om du vil tage hende tilbage inden hun sidder der. Kan du tilgive hende at hun fortsatte sin utroskab trods du gav hende chancerne? Kan du leve med at riskoen for at hun gør det igen er til stedet? Kan dine børn tilgive dig hvis de skal igennem det hele en gang til? eller kan de tilgive at du ikke gav hende endnu en chance?
Allerede om et år ser det hele anderledes lyst ud. Det er svært at tro på nu hvor du står i det, men der er lys på den anden side af tunlen.
Håber det bedste for dig og dine børn🙂

hvad hun lavede i aftes, som du skrev. Du er alt for langt fremme. Tag tingene i nuet. Tag pulsen på dine børn, og vid at de ikke skal i gennem andet helved, end det du og din kone laver for dem.
Lige en anden ting. Du er ikke en skid klar til at blive skilt. Der er lang vej igen, så lad være med at bruge hypotetisk fremtidsmusik til at male fanden på væggen. Tag en friweekend, tag med vennerne i sommerhus og få hulket ud. Så er du måske klar.
Her er en hjælpepind.
http://www.skilsmisseklar.dk/
Jeg håber I kommer anstændigt igennem det her...NÅR I er klar.

Det er ret umuligt at forveksle foreningen Far med professionel hjælp. Det er en flok fordruken, bitre ubarberede mænd der får for lidt, der sidder og rådgiver hinanden om hvordan man "ordner kællingen".

Dit fokus skal flyttes fra: hvad er rimeligt hvad jeres indbyrdes forhold angår, til: hvad er børnene tjent bedst med?
Hvis de ikke SKAL i skole, så kan jeg ikke se, hvorfor de må ilbringe en f.eks tisdag sammen med deres mor som har taget en fridag? Medmindre du har lagt andre - og med spændende planer for samme dag med dine børn....
De følger du snakker om at der er en der skal tage... Du er godt klar over at det "kun" rammer børnene. Der er ingen vindere i en skilsmisse, kun tabere, og det er nu engang børnene - sm ikke har en dyt med noget at gøre 😕
Og det gælder uanset om det er mor eller far der trådt vedsiden af, fundet en anden eller hvad det drejer sig om 😖

Altså hvis I i øvrigt er enige om, at det ikke skal gå ud over børnene, og hun ikke drikker, ikke er uligevægtig osv, så er 7/7 ordningen vel fin nok.
Specielt hvis børnene ikke er særligt gamle, og I ikke bor særligt langt fra hinanden.
Det er ikke dit behov for hævn, men børnene, du skal tænke på. Skulle hun så låne dem en dag til zoo, så fred være med det. Så længe du også kan låne dem til din moster Odas 90 års fødseldag.
Det kaldes smidighed og er en rigtig god ting overfor skilsmissebørn. Skulle I så finde sammen igen, så har i handlet respektfuldt overfor dem I begge 2 elsker allerhøjst.
Sur og tvær er allemandseje. Tilmed den nemmeste løsning. Men hvis du tænker efter, er der så egentlig andre område, hvor du vil nøjes med, at give dine børn, den lavest mulige service. Ikke hvis du selv har valget, vel.
Du spørger, hvordan du lettest muligt får dine børn gennem det her. I hvert fald ikke ved at bekrige din (ex-)kone og tale ondt om hende i børnenes påhør.
Det er dit behov. Hold det stærkt adskilt fra dine børns behov. Det høster du respekt for, når de bliver ældre.
venlig hilsen
Grøn

Allerkæreste du
Først vil jeg beklage, at du nu står i denne situation, hvor du føler dig trådt på. Jeg vil opfordre dig til at opsøge professionel hjælp, til selv at komme hel igennem situationen og at få bearbejdet din vrede og din sorg!
Derefter vil jeg vende blikket mod dine børn:
Forvaltningen og forældremyndighedsloven skeler ikke til, at en forældre har været utro i ægteskabet, og/eller har forladt sine børn i dén henseende. Børnenes mor vil derfor have ret til samvær hveranden weekend, samt en hverdag som udgangspunkt - forudsat at jeres børn er af en hvis alder.
Flere og flere samværssager afgøres til 7/7 samvær, når forholdene ikke er til hinder derfor. Der er pædagoger og børnepsykologer, der taler for en 7/7 ordning og også nogle der taler i mod. Som regel fungerer en 7/7 bedst, når forældrene har et godt samarbejde!
Mht myndighed over børnene er du klar over, at i, som udgangspunkt, deler myndigheden - hvilket også betyder at børnenes mor har ret til, at blive inviteret med til diverse arrangementer i børnehave/skole osv.
Hvordan hjælper du bedst dine børn ... Du får tacklet din egen sorg bedst muligt (og det var derfor jeg anbefalede professionel hjælp) omgående, så du har overskud til at tackle børnenes sorg også - du tillader dem at tale om det og du giver dem al det rum de har brug for - og vigtigst af alt, så blander du ikke børnene ind i dine og deres mor´s stridigheder!
Med håbet om alt det bedste for dig
hende der smiler

Tak for jeres svar.
Jeg har ikke tænkt mig, at starte en krig mod min (x)kone. Jeg har levet i et forhold som papfar, hvor forældrene ikke kunne enes. Alle møder på neutral grund - børnene måtte ikke omtale far, når de var hos mor og omvendt. DET var ikke sjovt.
Når jeg spurgte som jeg gjorde, så er det fordi jeg et eller andet sted ikke finder det rimeligt, at hun bare går fra mand, børn og hjem og så bagefter forventer, at hun kan opretholde en næsten normal hverdag med sine børn.
Om en 7/7 ordning er en god ting ved jeg ikke. Personligt syntes jeg det ikke og det er fordi jeg selv ville væøre utroligt ked af, at bo i en kuffert mellem 2 hjem/kvinder. 2 forskellige livsstile - 2 forskellige normsæt. Hvis jeg var hos kvinde A, så hænger jakkesættet hos kvinde B og når jeg er hos kvinde B, så ligger bind 2 af min roman hos Kvinde A.
Jeg vil aldrig forhindre mine børn i, at ringe/tale med deres mor eller smutte over og sige hej (hvis de selv kan det).
Lige nu er jeg bare sur/trist og langt nede. Hvis nogen har læst mine tidligere indlæg, så datede hun en fremmed mand i december, hvilket jeg opdagede og tilgav. Hun gentog så nummeret i januar, hvilket jeg efter kraftige overvejelser tilgav hende. Jeg føler selv, at jeg gav hende en kæmpe chance og tog hende tilbage og trods dette, så fortsætter hun glad med at date den sammen mand. Det kan godt pisse mig en del af :(
knus

Hvorfor i himlens navn, kan hun ikke forvente en normal hverdag med sine børn, bare fordi hun ikke kan finde ud af det med dig?
Når man er skilsmissebarn så er det vilkårene, at leve med 2 forskellige normsæt, og heldigvis for det.
Selvfølgelig er der forskel på far og mor. Det ved børn godt, og alligevel elsker de begge parter.
Der bliver en del slæben tøj frem og tilbage. Specielt når der er 3 børn. Hvad havde du ventet, når du ønsker skilsmisse? Skal børnene lide under du ikke gider bære deres ting.
Om det er 7/7 eller 9/5 ordningen I vælger, så er det jo samme antal gange, og næsten samme mængde, der skal bæres???
Hvordan hun "valgte" at gå er sagen underordnet.
venlig hilsen
Grøn

Kære kommende enlige far ..
For at hjælpe dine børn mest og bedst muligt igennem skilsmissen bør du absolut ikke fortælle dem noget som helst om hvad dine meninger er om deres mor (selvfølgelig kun det positive skal du sige) .. En 7/7 aftale er slet slet ikke det bedste for børnene , jeg er selv skilsmisse"barn" , og det var endda en rigtig grim en ..Sådan en aftale ville betyde at hver uge skulle børnene få revet deres rødder op for at få dem plantet et andet sted , og som det lyder på det du skriver virker det som om hun heller ikke rigtig selv har overskudet til at tænke på ret meget andet end sig selv , så måske hun trænger til en pause , og ja jeg mener kun en pause , for måske er hun bare kørt lidt død i det der med børnepasning og madordninger , og har måske bare brug for at få bekraftet at hun stadig kan det der med at få mænd til at stirre .. Alle kvinder har brug for det engang imellem , ikke at det retfærdiggøre noget , for det gør det slet ikke . Og ved du overhoved om det er et forhold med sin kollega hun vil have❓- Det kunne jo bare hun som sagt bare vil have noget bekraftelse og noget spænding , for du siger også selv at du ikke lægger skjul på hvad du føler for hende . Og ja hun vil muligvis komme tilbage til dig og søge trøst , men det ville kun blive en dårlig løsning , det ville det i hvertfald være for mig hvis det var min mand der havde været sammen med en anden . Du skal vise hende at du holder af hende på den måde at du har tid og overskud til hende , men at du KUN er der som en ven når hun har brug for det ..
Og synes virkelig skal skal få noget mere overskud (kvinder kan være virkelig virkelig lede), og bare vent til i kommer til der hvor hun vil have at børnene kun er hos hver 2. weekend , og du ikke vil gå med til det . Så skal du se flammer og ild !!
Så få noget mere overskud til den dag kommer, og pas på at børnene ikke bliver dravet ind i det ..
Ps. Lige meget hvad må du aldrig vende dine sorger til had !! - Børnene opdager det lige med det samme .

Hej Vedel
tak for dit lange og ærlige svar. Jeg er enig om, at en 7/7 ordning eller lignende ikke er optimalt. Netop det med at skifte mellem 2 hjem hele tiden må være en belastning for børnene.
Jeg er helt klar over, at jeg skal tale pænt om hende og ikke rakke ned på hende, når børnene lytter. De er kvikkere end som så.
Det med pausen lyder ok, men for mig er en pause en periode, hvor man ikke bor sammen og ikke ses dagligt. Det er IKKE en periode, hvor jeg ligger i med en fremmed kvinde og når hun er træt af mig, så vender jeg hjem til konen og børnene og fortæller dem, at jeg elsker dem meget højt. En pause er en periode, hvor man tænker over tingene.
Den med overskud er jeg ikke enig i. Jeg ved ikke hvor meget du har læst af mine tidligere indlæg, men jeg har tilgivet hende en date i december og en date i januar. Efter denne periode har jeg lagt mit liv om - intet overarbejde, blomster med hjem, holde i hånd om aftenen og så videre. Så er det skuffende, at opdage at hun har fortsat at dyrke en fremmed mand i hele perioden.
Det er ikke alt jeg kan skrive herinde, men du er velkommen til at skrive til mig på mail, hvis det er.
knus

Hej
Skislmisse gør bare ondt,sørg for at din harme ikke går
ud over børnene,lav nogle oplevelser for dem nu
og uden din kone, det vil du bliv belønnet med resten af dit liv.
de vil elske og huske deres far som en der er ansvarlig.
Er selv vokset op hos min far, og ja i dag elsker
jeg ham mange gange mere end min mor
Når din kone så skal passe dem så tager du selvfølelig på
date, så du hurtigere kommer videre i dit liv
Meld dig på dating .dk eller tag en aften fri og i byen
en anden verden vil åbne sig, se mulighedder istædet for begrænsninger
Du bliver nød til at give slip på hende,man ejer jo ikke et
andet menneske.
lykke til

Jeg ville fandme også være en smule indebrændt, hvis det viste sig, at det kun var mig, der prøvede at få tingene til at fungere, oven i købet efter konen havde været utro.
Hvis det var mig, så ville jeg være det, man kalder høflig, men afmålt indtil sagen var afsluttet.
Lad være med at skændes med hende, og diskutere det hun har gjort, for det kan ikke omgøres alligevel, men indsé i stedet at du må tage hånd om dig selv og dine børn, og at hun ikke mere "tilhører" dig.
Når du på et tidspunkt er kommet så langt, at din vrede og dine sårede følelser, ikke er der mere, så kan du begynde at se dig om efter en anden du kan holde i hånd med, med mindre du er blevet så brændt, at du vælger at leve uden partner.
Held og lykke.

Tålmodighed.. Det er vigtigt at når du bliver vred er tålmodig.
Positiv.. Det er også vigtig at du beslutter dig for at gøre et forsøg på at være positiv og tænke positive tanker!

og tænk på dine børn, at du nævner du ik syns JERES børn skal se deres mor... Fy for satan, jeg er enin i 7/7 er meget dårlig løsning, men hvad gør at du ser dig selv som så fantastisk at JERES børn ikke skal se deres mor.... Jeg er forarget. Jeg selv været en meget hård skilsmisse igennem, min eks overskred alle grænser, men heldigvis blev jeg ikke et svin i forhold til ders fremtid sammen. Drop dit ego tænk på JERES BØRN, og ik kun dig dig dig dig dig dig... Brækker mig sgu

Det er ikke for at dunke dig i hovedet, og jeg kan godt forstå at du føler dig forsmået, og det er en lorte situation for dig, men det må fandeme ik gå ud over jeres stakkels unger, som bliver de splittede for evigt.

På date og så er den fin igen?????? Stop nu liiiige lidt op her engang, kom ind og få fat i roden, DET HJÆLPER IKKE AT DATE, dig ud a problemet, det ligger låg på, vi mennesker kan ligge låg på konstant, til trykket bliver så enormt a det eksploderer. Se du hellere at få orden i dit følelses liv, tingene behøver ikke at gå så fandens stærkt, for lige meget hvad kommer det tilbage, jo mere vi prøver at løbe fra problemerne, des værre bliver det.....

Der er mange gode råd at hente dèr.
Lovgivningen siger, at man skal varetage barnets tarv, virkeligheden er desværre en anden.
Lad dig aldrig forlede til at tro, at børn er en slags våben, man kan bruge imod én der har såret dig. Det giver altid bagslag.
Elsk dig selv og dine børn, så går det aldrig galt.
Mange hilsner herfra

læs dog hvad manden skriver.... også i hans andre indlæg for vil du finde ud af det modsatte.

Hej vrede.
du har misforstået noget i det jeg har skrevet. Det er ikke MINE børn - hun er trods alt stadig deres mor.
Når jeg måske virker lidt kold og sur, så er det selvfølgelig fordi jeg er trist, ked af det og såret lige nu. Der ud over, så vil jeg ikke bytte weekender med hende. Ikke fordi jeg vil straffe hende, men fordi jeg syntes, det er synd for ungerne, at de de pladselig skal op til hende 3 weekender i træk fordi det passer ind i hendes palner og så ikke skulle se hende i 5-6 uger fordi hun skal til personalefester eller hvad det nu måtte være.
For lige at slå det fast med syv tommer søm, så vil jeg altid sætte mine unger og deres liv i første række og bakke 112% op om dem.
knus

Først og fremmest må du jo indse at der er noget riv rav ruskende galt i jeres ægteskab inden din kone vælger utroskab, og hun er ydermere taget i det 2 gange, så som jeg ser det er hun på vej ud af jeres forhold og har været det et godt stykke tid. Bevist utroskab er en fod ud af den ene dør. Hun dater fordi jeres ægteskab ikke betyder nok for hende og det ved du jo også godt. Det behøver jeg slet ikke fortælle dig, men det gør bare så ondt at tænke den tænke. Når man utro har man jo også på en eller anden måde mistet respekten for sin partner, så med det udgangspunkt, så er der en dårlig fremtid med jer 2 sammen et dårligt udgangspunkt [:*(] Øv hvor jeg ved det gør ondt på dig, og du skal en svær tid igennem nu. Du bliver nødt til at tænke du har fortjent bedre.
Det næste er, at når man har børn sammen handler det 100% om børnene og ikke ens egen følelse af svigt. Børnene skal i centrum, og lige meget om det bliver en 7/7 ordning eller hvad I kommer frem til vil børnene jo få et skift. Jeg mener alle børn har brug for en mor og en far, og det bedste ville være for børnenes skyld at I ikke flyttede for langt fra hinanden, så børnene kan komme i begge hjem, når de har behov for den ene eller anden. Dig og din kone vil være en del af hinandens liv for resten af livet, når I har børn sammen og det skal I allerhelst få det bedste ud af.
Skænderier, bagtalelse og andre ting skal ud af huset og noget børnene ikke må overvære. Husk det for det er noget de vil mindes resten af livet. Du gå en hård tid i møde, men igennem skilsmissen må du ikke tabe hovedet mere end højst nødvendig, og så ellers få det praktiske i orden. Bruge venner, familie, sol-debatten til afreagere på. Lige meget hvor dumme dine tanker, følelser og væremåde er, så skriv og tal med alle andre end børnene.
Jeg forstår ikke hvorfor du har ondt af dine kone, hun har jo selv valgt sit liv, og har selv valgt at være dig bevist utro. Illusionen er for dig at vågne op og sige til dig selv, at nu er det slut med at lade som at I 2 har en fremtid sammen som ægtefæller. J I kan da godt være gift på papiret, men er det sådan et ægteskab du ønsker eller ønsker du et ægteskab med respekt, tillid og kærlighed. Det er dit valg, men en dag skal du op ad dine drømme og være realistisk at din kone har p.t. valgt dig fra i sit liv ellers ville hun ikke være dig utro, og slet ikke vågne, hun fortsatte sit utroskab selvom hun blev opdaget kan vi ikke blive enige om det.
Lykke er 2 mennesker der elsker hinanden, så nem er det, og er du lykkelig, er din kone lykkelig. Det virker ikke sådan. Pøj pøj med livet. Skriv endelig tilbage, så skal jeg prøve at svare så godt jeg kan på dine spørgsmål. Jeg har stået både på den ene side, dvs. været utro og har prøvet at være den forsmået part.

Jeg blev ikke ked af dit indlæg - det er rigtigt flot skrevet. Jeg kan ikke sige andet til dig, end at vi er helt enige.
Det eneste jeg kunne ønske mig var, at hun havde åbnet munden og sagt hun var utilfreds med vores forhold og dels, at hun havde brudt det - uden at date en fremmed mand og blive ved med det. Det gør sku ondt.
Jeg har nok ondt af hende fordi hun ikke er klar over, hvad hun gør. Både mod børnene men også sig selv. Hun havner som enlig efter 3 måneder, når han har fået sin vilje (sex) og så sidder hun uden mand og børn. Det kan være svært at indse, når man er forelsket til op over begge ører.
Jeg vil ikke skrive så meget mere til dig herinde, men du kan skrive til mig på mail, hvis du har lyst.
Knus

Jeg vil gerne lige rette en misforståelse hos dig.
Det kan godt være, at hendes nye forhold går i stykker om ikke så lang tid. Det taler statistikken for.
Men som jeg læser dine indlæg, så har har I ikke på noget tidspunkt været i stand til at tale sammen. Hvad er et forhold så værd?
Så har den nye mand bare tjent som formål, som er at bryde med dig. Hvilket ikke er særligt pænt gjort, men dog uundgåeligt på den lange bane.
Klart du er negativ. Men det skal ikke gå ud over børnene. Alle mine kommentarer, betyder jo ikke, at jeg ikke føler med dig, men det er sgu en ærlig sag, at ønske sig et bedre liv et andet sted.
Det kan gøres meget akavet, og dit tilfælde er ikke et mønster eksempel, men det må aldrig gå ud over børnene.
Børnene elsker sikket deres mor. Selvfølgelig bliver det hårdt for dem, men alternativet er mere grufuldt, hvis de 2 forældre ikke kan sammen
venlig hilsen
Grøn

Tak for dit svar.
vi er enige om det du skriver. Især det med at tale sammen er utroligt svært. Lige nu er vi henne i noget "Det er også din skyld, at jeg gjorde.....". Ikke særligt brugbart :(
Det positive er så, at vi har søgt en professionel parrådgiver som måske kan få en fornuftig dialog i gang. Det koster en formue, men det er vel bedre end alternativet.
knus¨

Hold op, hvor er det dejligt at læse at I nu går til en professionel. Det er en moden og voksen beslutning, tillykke med det. Formuen tror jeg bliver det bedste du har givet ud, når du om 1 års tid ser tilbage.
Jeg bliver glad, når jeg læser at folk tager et ansvar og det gør I, men lad nu være med at tro I kan flytte bjerge, men små bakker af gangen er stort og det er de små sejrer du skal huske.
Held og lykke.

Hej...
Jeg er selv skilt efter 5 års ægteskab og min ex fandt MEGET hurtigt en ny kæreste...Vi har fælles forældremyndighed over vores 2 børn. Den ene søn bor hos sin Far og den anden hos mig. Grunden til at de begge ikke bor hos mig er at ham der bor hos sin Far har ADHD og kunne ikke klare at være så meget sammen med sin lillebror, der på det tidspunkt vi gik fra hinanden kun var 13 mdr. Jeg har fundet ud af, at fælles forældremyndighed er noget skidt, da jeg højest sansyneligt ikke kan få min store søn tilbage igen, fordi at han har boet ved sin Far så længe...
Men vi har en aftale om at børnene er sammen hver week-end, men hos hver sin forældre...
Så vi har hvert et barn i hverdagen, men 2 børn hver anden week-end...
Det vil jeg foreslå dig...at din ex skal se børnene hver anden week-end... Et andet råd er, at skjule din vrede mod ex´en og "prøve" at få et godt forhold ud af det...Jeg ved det er svært, men det gør at børnene får en bedre oplevelse af skilsmissen og ikke behøver at have det dårligt med at være glad for begge forældre...
Tro mig, jeg er selv skilsmisse barn og mine forældre HADEDE hinanden...Det kræver at man "sluger et par kameler" eller 2, men det skal jo ikke gå ud over børnene...