skilsmisse og bodeling

hej
vi har lige søgt om separation og er enige om det hele ser det ud til - både børn og bo. Vi beholder fælles forældremyndighed og har også aftalt hvordan samvær skal være - sådan i store træk.
Er der nogen som mener, at vi bør have en advokat inde i billedet angående bodeling - eller skulle det være muligt at dele og så beholde sit uden balade senere hen?
Bør vi også have samvær på skrift fra statsamtet?
jeg håber, at der sidder nogen derude med erfaringer som vil dele med mig? :-)
mvh
Mikkeline

Det lyder flot hvis i kan undvære både at indblande både advokat og statsamt. Jeg er i en situation hvor min ægtefælle er i modsat grøft. Rart at høre om gode separationer :-)

Lige nu kan i finde ud af det og derfor behøver i ikke nogen overenskomst.
Reelt kan i gøre hvad i vil, men ved at få skrevet ned hvad i er enige om i statsamtet og vedrørende bodelingen, er vel blot en sikringsakt på samme måde som en bank får pant i huset ved et lån.
Dermed kan ingen af jer benytte sig af "fortrydelsesretten" og bagefter gå i statsamtet for at få børnene og måske kræve en anden bodeling fordi den første var uretfærdig.
Se tingene ud fra en objektiv synsvinkel.

At I har kunne blive enige, dejligt... :-)
Vi startede også med at være enige om hvordan tingene skulle være, dog er der mange ting som man ikke tænker på kan blive et problem, som bliver det alligevel.
Bodelingen er jo bare "døde" ting, men det er det med børnene der kan blive problemer.
Jeg syntes I skal få skrevet en "børne" ting hos en advokat, hvor I skal have alt med lige fra hvem holder ferie i hvilke perioder og det sammen med jul og fødselsdage. Hvis I gør det så slipper i senere for konflikter over børnene og hvordan det skal være.
Problemet er der måske ikke nu, men i det øjeblik en af Jer for en ny partner, som måske også har dele børn, så kan der hurtigt komme konflikter af en karakter der ødelægger alle de godt intentioner i havde da i blev skilt.
Få det på skrift, så har I begge noget i kan slå op i, hvis I er i tvivl.
Bare et godt råd fra en der har været hele møllen igennem flere gange og som slet ikke kan samarbejde med X`en.

have papir på det hele. Nok er i enige lige nu. Men senere kan der gå brok i det - især hvis en ny partner kommer ind i billedet. Kontakt en advokat straks.

Hvor er det dejligt opløftende at læse om " lykkelige skilsmisser ".
Hvis I kan holde Statsamtet udenfor Jeres samvær med børnene, vil I have rigtig gode kort på hånden. Husk at det I er kommet frem til er det man kalder børnenes tarv - og der er I begge på den rigtige side.
I kan selv sammenfatte en form for papir, mht. samvær osv. uden at blande Statsamtet ind i dette - hvis I syntes det skulle være nødvendigt.
Min opfattelse af Statsamtet kan ihvertfald ligge på et meget lille sted, idet vores børn trods børnehøring mv., ikke fik deres ønske opfyldt om en deleordning hos mor og far, men måtte tage til takke med en 10-4 ordning, hvor overvægten selvfølgelig var til moderens side.
Eneste lyspunkt som er kommet ud af 2 års bitter kamp med systemet, er at nu har børnene fået en 9 - 5 ordning - men det er stadig ikke det de vil have.
Så fat mod Mikkeline, og prøv at klare det selv mellem Jer, uden myndighedernes indblanding.
mvh Nick ( far til en pige og dreng på 11 år )

Min ex.mand og jeg var også enige, da vi blev skilt og er det stadig efter 2 år. Vi fik ikke skrevet noget ned omkring boling eller samkvem.
Vi bor forholdsvis tæt på hinanden og har børnene en uge af gangen. Der har aldrig været nogen problemer. Selvfølgelig skal man sluge nogen "kameler" en gang i mellem. Men det gør jeg gerne for at mine børn føler sig trygge.
Prøv evt. at kigge lidt på statsamtets hjemmeside. De rådgiver også.
Jeg håber, at I kommer lige så godt i gennem hele processen, som vi gjorde. Held og lykke.

Hvor er det fabelagtig godt gået!!
Jeg synes I er SÅ seje!
Kæmpe, kæmpe respekt til jer.
-jeg ved godt at der sidder nogen derude som har forsøgt at være overbærende og få sig en lykkelig skilsmisse, men hvor det ikke er gået til held fordi den anden kun kan se sin egen næsetip og måske blir' ond i sulet - det er ikke for at prikke til jer!
- nej, jeg synes simpelthen at vi skal hylde dem som ku - og dem som kan!
De ulykkelige historier har vi hørt nok om!
Kæmpe skulderklap fra
Klokke

Jeg er ikke decideret ekspert, men her er mit bud:
Jeres aftale om fælles forældremyndighed vil fremgå af separations/skilsmissebevilling.
Så længe I er enige, kan I godt vente med at få en decideret samværsresolution fra statsamtet. Det er først, når der er uenighed, at man har brug for sådan en. Bl.a. til at bevise, at man skal have barnet udleveret til samvær/afleveret efter samvær.
Det er nok en god idé, at lave en bodelingsoverenskomst, hvor I skriver ned, hvordan I har delt Jeres fællesbo, og hvori I erklærer, at fællesboet er delt (dette vil dog også fremgå af en skilsmissebevilling).
Husk pensionsordninger, hvis der er sådan nogle :-)

Mange hilsner
dr100

men det lyder jo rigtig godt. Men når der er børn inde i billedet er det ikke bare så nemt.
Havde det på samme måde med min eks. Det gik ok i starten selv om han ikke var tilfreds med at jeg tog vores fælles barn med. Er du sikker på hvem børnene bor hos og har adressen hos. Det er den forældre der får cheken med børnepengene. Den som ikke har børnene skal betale børne penge til den børnene bor hos og tro mig de penge bliver meget hurtigt et problem.
Lad ting være ting, det er ting og ikke børn. Men sørg for at børnepengene kører gennem kommunen.
Men da i er enig om forældremyndigheden er det ikke sikkert i er det når den ene måske skal betale til den anden eller deler i børnene. En til hver eller hver anden uge?
Er det en af de to sidste er der ingen af jer som skal betale og i får hver en chek med børnepenge.
Min søn ser sin far hver 2 weekend og en gang i løbet af ugen. Det kører ok nu men bestemt ikke i starten, selv om mig eks meget gerne ville beholde den lille dengang.
I skal hver være sikre på alle tingene og under alle omstændigheder må i snakke med statsamtet for der skal skrives papir. Også selv om i har fælles forældermyndighed.
Brug nettet til at søge oplysninger så du/i ikke bliver forbavset...

Det har været fint at læse jeres input - og jeg er faktisk begyndt at skrive lidt af det op, som vi mundtligt er blevet enige om ang. bodeling og børn.
Statsamtet har en blanket som man kan udfylde om børnene og underskrive og selvom den ikke bliver underskrevet sammen med en advokat, er den fuldt ud gældende i retten hvis man skulle nå dertil på et tidspunkt.
Den tager vi nok også fat på.
endnu engang tusinde tak.
kh/Mikkeline

Skilsmisse er noget skidt, det er kun noget man skal vælge, når ALT andet er afprøvet.
En skilsmisse kan godt være lykkelig, lige til en af jer finder noget nyt ude i byen, så begynder krigen, og den bliver lang og virkelig strid.
Til bodelingen, kan jeg varmt anbefale dig at få fat i en advokat, lad være med at spare disse penge.
Når man er separeret, kan man godt gøre nogle ting sammen, uden at fælden klapper igen, skulle i få lyst til et godt knald i den nye seng, så er det også iorden, men hvis du for eks. har fjernsynet, og i er ret tit sammen, så skal du ikke komme med dit fjernsyn og sætte ind til din x, for så er i automatisk gift igen.
Jeg taler af erfaring, jeg har været HELE turen igennem.

det lyder som om at du har fortrudt at du blev skilt?
Jeg kan sagtens forestille mig, at man skal holde tingene skarpt adskilte når det´én gang er delt og tænke sig meget grundigt om inden at man begynder at dele fritid igen - specielt for børnenes skyld. De kan jo nemt blive forvirrede og begynde at tro at nu flytter mor og far sammen igen.
jeg forestiller mig dog, at vi godt kan tage en tur i zoo sammen bagefter e.lign - men så stopper det vel der.....
tak for dine ord.
kh/Mikkeline

at der er en del der fortryder at det endte sådan, især når man får det hele lidt på afstand, og ser det hele fra en anden vinkel.
X konen blev virkelig strid, og hvad gør hun så, hun laver en masse skidt, så det med hyggestunderne sammen med far, og langt væk fra mor, det sætter hun en kæp i hjulet for, også i den grad, så man siger helt fra, det var der godt nok ikke mange der kunne forstå, at jeg sagde samkvemmet helt fra,men de mennesker var der jo heller ikke når jeg kom og skulle hente knægten, så de så ikke hvodan hun skabte sig som en vild.
Nu er der gået 20 år, og knægten er nu en voksen mand, og vi har det fint sammen, men det nager stadig i mig, for jeg mangler hans barneår, derfor kan jeg godt drømme en lille smule når jeg ser forældre med en knægt på den alder som min havde dengang.
Når jeg ser her på solsiden, om de mennesker der bare skriver at nu vil de skilles, for de er kørt fast, og de er træt af alt og alle, så bliver jeg noget sørgmodig, for de ANER ikke en disse om hvor modbydelig sådan en skilsmisse egentlig er, de ser kun en frihed der vinker foran dem, og den er jo ikke en fis bevendt.
Så jo jeg har fortrudt, men det var ligesom om at mulighederne dengang var udtømt.
Der gik forøvrigt 15 år før X konen ville tale med mig, på bare et nogenlunde fornuftigt plan.
Man kan foretage sig mange ting sammen, både med og uden børn, det gør ikke noget, man skal jo bare ikke sætte noget igang hos ungerne, det ville være synd, så det vil ikke være smart at fortælle dem at man skal i byen sammen, man kan også køre linen helt ud, og drikke morgenkaffen sammen, men kommer man med sit fjernsyn under armen, så er man gift igen.

det er enorm flot at i har klaret det hele uden problemer. jeg er også lige blivet skilt.vi har to fælles børn som de har adresse hos mig men vi deler dem næsten på lige fod..
sagen er at da vi blev skilt på grund af hans utroskab blev enige om at vores piger skulle bo hos mig.. og det gøre de også. sagen er at nu har det lidt svært med at hænge sammen økonomiske og har kontakte deres far og at bæ han om at enten betale børne institutioner som kun er 1000 om måneder på begge børnene .eller må han betale børne bidrag. nå jeg nævner børne bidrag . siger han at han ikke betale en øre til det bidrag og trudsler mig med det sammen med at slippe mig til rreten og fortale mig at han vil har pigernes adressers tilbag.e jeg synes at det er hårdt at blive trudsle hele tiden.. så. og selvf bange for at miste mine piger men jeg kan slet ikke se at han vil tage en eller to fra mig,,

jamen det er kun flot at det er gået så godt for jer.. sådan gik det også for mig i starte.. alt var fantastiske især for min eksmand der ikke kunne gå hurtig nok med at få mig ud af huset , da han havde/har en anden..
vi fik istarte lavet en aftale som vi selv skriv på pc og skriv under.. der stod 3 ting.. 1 jeg skulle har 100 tusind for huset 2 jeg måtte ikke bo længere en 10 kilometer 3 børnene havde adresse hos mig 4 børnene betalte ikke børnebidrag..
det er visse ting det aldrig blev ti virkelighed. for det første ender jeg med 80 tusind for jeg skulle lige pludselig betale han det og det andet..
og jeg kunne kun få han til at skrive under flytnings papir til piger med at skrive med at de kun kunne bo 10 kilometer væk fra ham..
vi lavde en aftale mundlig at hvis jeg ikke havde økonomien da vi ikke kendte til familie ydelser så ville han sevf betale bidrag hvis det var nødvendig..
nu er alt anderledes..han nægter at betale bidrag.. og jeg kan ikke finde mig i a at selv om vi er skilt skal har krænke min frighed med at forlanger at jeg ikke må flytte mere end 10 kilometer nå han selv har fundet en kæreste lang væk.. skal jeg så også flytte der ned..??hahaha..og han fik lov at beholde vores dyr bil uden at dele for den..
og i starte skulle jeg absolut ikke betale husleje i huset fordi jeg havde flyttet..han var flink og fleksibel. nu skal jeg absolut..;-( betale og alt er kun fordi jeg vil har børnebidrag..
han har truet ig med retten nu fordi han vil har adressen af piger tilbage :-(
søger for at skrive aftale ned..og forvent at forhåbenligt ikke men tit gøre penge en af partner enorm ubehagelig..

Så henvend dig hos statsforvaltningen. Der er et skema på nettet du kan bruge til at søge om bidrag og det udfylder du og sender. Så skal de nok fortælle ham at den aftale holder ikke en meter. Dernæst beder du om at få pengene udbetalt via kommunen, så det ikke er dig og ham der skal diskutere, når han ikke betaler. De ordner de gerne, når det handler om normalbidrag.