SKRUK!!!

Det her hører vel strengt taget ikke til under graviditet, snarere det modsatte. Jeg ville bare dele det med nogen, for veninderne er snart ved at blive trætte af at høre om emnet. Sagen i en nøddeskal: JEG ER SKRUK! Har været det i flere år. Når jeg går ud for at shoppe lidt til mig selv, ender jeg altid i H&M's børneafdeling med en klump i halsen og en bluse i størrelse nyfødt i hver hånd, bliver syg af misundelse over gravide kvinder og syg af længsel når jeg ser en kvinde med en lille baby. Har ikke haft kæreste i flere år og er 34 år gammel, så jeg kan jo ikke vente evigt! Gik fra min sidste kæreste fordi han efter flere års overvejelser nåede frem til at han ikke vidste om han ville blive klar til at få børn nogensinde, men det skulle ihvertfald ikke være før han var 38-39 - og det ville jeg jo også være til den tid - for han havde så mange karriereplaner som skulle ordnes først, og han syntes vi skulle have hus og to biler før det kunne lade sig gøre (vi havde også andre problemer, han ville ikke være blevet en god mand eller far...) Jeg er også så skruk at jeg ikke rigtigt har lyst til en kæreste, vil meget hellere have en lille, og så måske en kæreste med tiden. Overvejer at dyrke ubeskyttet sex med en mandlig bekendt og se om det sker på den måde, men synes ikke det er fair overfor ham og han kunne jo fejle alt muligt. Overvejer et donorbarn.
Er der andre der har det ligesom mig? Hvad gør i jer af overvejelser? PS: Til de vittige hunde/mænd, der læser det her - I behøver ikke tilbyde jer som donorer, jeg er ikke interesseret i sjofle tilbud.

hej
Jeg kan sagtens forstå din trang til at blive gravid.Det er enhver kvindes ret at blive gravid. Og pludselig løber alderen fra én og man er ved at blive for gammel.Jeg synes det er en dårlig ide at blive gravid ved et engangsknald el lign. Man vil have dårlig samvittighed hver gang barnet spørger hvem dets far er. Hvis det var mig ville jeg helt sikkert vælge at få et donorbarn. Der er jo så mange der alligevel er enemødre så hvorfor skulle der være noget i vejen med det. Bare man har nogen til at hjælpe sig når man har brug for det så skal det nok blive godt. Det er jo også en mulighed at adoptere et barn hvis man har penge og lyst til det. Og der kan man sagtens blive godkendt selvom man er ene.. Håber du kan bruge det til noget.

Jeg faldt over to ting i det du overvejer der, og jeg tænker at det med børn ikke bare bør være et stort tag selv bord. Udover at du på det groveste ville udnytte en fyr - ville du så bryde dig om, hvis situationen var omvendt? Ville du synes at det var iorden hvis det var dig som blev udnyttet til avl, og aldrig fik at vide at du rent faktisk havde fået et barn? Så er der sygdomsfaktoren med ubestyttet sex med ukendt partner, den behøves jeg vel ikke definere yderligere i vores oplyste samfund....? Og uanset om du valgte en at have sex med,eller en donor, så skal du tænke på at det vigtigste her ikke er dine behov men barnets. For du vil på begge måder fratage barnet en far, og det ser jeg som den værste. Jeg har det så svært med den egoisme vores samfund er gennemsyret af, at selv det med det dyrbareste vi har - vores børn, bliver noget vi "bare" gør, ud fra egne behov og lyster. Det er generelt meget svært for de børn der af en eller anden årsag vokser op uden kendskab til den ene af forældrene. Det ser vi eksempler på den ene gang efter den anden. Det være sig adoptivbørn, donorbørn eller resultaterne af en engangsknald med ubekendt faktor. Jeg er selv alene med min datter på to, men hun har heldigvis et tæt forhold til sin far, Uanset at jeg til tider har hadet stodderen og både ønsket ham død og begravet under mit æbletræ i haven, så har jeg altid samarbejdet omkring vores datter. Netop fordi det har været ekstremt tydeligt at hun allerede fra hun var under et år gammel har haft en eller anden opfattelse af, at han er noget særligt. Og han var der ikke engang ret meget for hende dengang. Da jeg flyttede fra ham, var min tanke at han ville blive fremmed for hende ret hurtigt, at hun ihvertfald ikke havde nogen ide om at han var noget "særligt" i forhold til hende, men jeg tog helt fejl. Nå, det er ikke let helt at uddybe, forklare her, MEN - jeg syntes du i det du skrev, mangler overvejelsen; kan jeg byde mit barn sådan og sådan. Og halløj, det er altså pissehårdt mange gange at stå helt alene med et barn, hvad enten det er planlagt eller ej. Så pas på st du ikke idylliserer og romantiserer for meget over det, for det er benhardt arbejde og ansvar. Held og lykke med det hele.

Jeg er overordnet set enig, det er helt optimalt at have både en mor og en far...men hvor ofte er det lige, det er tilfældet i dag? Jeg har selv haft både en mor og en far (indtil min far døde da jeg var 14), og jeg boede sammen med dem begge. Men på trods af det, har jeg aldrig haft noget forhold til min far, og jeg savnede ham hele min barndom på lige fod med de børn, der reelt ikke havde en far...eller måske savnede jeg ham faktisk mere, fordi han var der fysisk uden nogensinde at vise interesse. Min pointe er, at bare fordi man har en mor OG en far er ens lykke altså ikke gjort, og jeg mener sagtens man kan leve uden en far, hvis moderen er god til at tage hensyn til det og evt. sørge for at give barnet andre mandlige rollemodeller i barndommen.
Jeg er selv 28 år, har ingen kæreste og overvejer min eventuelle fremtid med børn, og jeg vil til hver en tid hellere give mit barn en god tilværelse med kun en mor, end jeg vil lade det vokse op med sådan en far, som jeg har haft. Og min erfaring er, at andre mænd sagtens kan udfylde behovet for en far...

du er kun 28, ingen grund til at være skruk endnu. Drømmen om en kernefamilie er altså ikke slut fordi du snart er 30, du kan sagtens få dit første barn når du f.eks. er 33 og det andet når du er 35, det er efter min mening slet ikke for sent. Desværre er mine kvindelige bekendskaber i min omgangskreds (alle omkring din alder) af en HELT anden mening!

og jeg forstår dem godt... ville for alt i verden også have mit første barn inden jeg blev 30... så er fødslen som regel meget nemmere.
og man blir ik for gammel forældre, er jo mulighed for man vil have mer end en.

kan også selv se det smitter helt vildt i venne kredsen.. nu er jeg den heldige mor til en dejlig datter på 8 mdr. og alle de tøser i omgangskredsen der ik allerede har fået er også skruk for vildt.
vil så lige tilføje, det var en fejl jeg blev gravid, havde været sammen m.faderen 1 års tid...og da det skete tænkte vi på at flytte sammen/købe nedlagt landbrug sammen... og bestemte os for at beholde... at han så fortrød midt i det hele var jo ikke det fedeste..
var en hård tid at skulle gå gennem graviditet og fødsel alene, havde heldigvis en pragtfuld mor.
men veninderne jeg havde på det tidspunkt faldt fra så ikke den vilde støtte der var.
har det super skønt nu med venner og ny fyr der hjælper men min datter :)
og har meget familie vi kan aftage legetøj og tøj fra :)
men jeg har været heldig på det plan at jeg har haft en dejlig nem datter... hvis du får et barn med mange problemer, dvs.kolik osv. fra start er det altså vildt hårdt at skulle igennem alene..
ved ikke helt hvad jeg ville med mit indlæg, du har jo nok tænkt det igennem...

For mig tikker uret ikke, men jeg har nogle veninder, der var uudholdelige indtil de fik deres børn, så jeg vil da råde dig til at holde lidt øje med hvor meget du snakker om børn og babyer. :)
Ja, det er forkert at bruge din bekendte som donor, men det ved du jo godt. Men der må være andre muligheder hvor manden er indforstået med at han skal være far. Jeg ved ikke om man kan benytte en sæddonor som single, men det ville jo være en oplagt mulighed.
Når så det er sagt, så er det naturligvis fuldt ud muligt at leve et godt og indholdsrigt liv uden børn.

Kan godt være det kom til at fremstå sådan i indlægget, men jeg er slet ikke skruk endnu og har ingen planer om at få børn indenfor de næste 4-5 år. Jeg har bare været single hele mit liv og derfor er det naturligt for mig også at tænke fremtiden uden en mand...men jeg ønsker bestemt også at få børn en dag - med eller uden en far.

Tak for jeres svar - jeg ved godt at det er forkert at narre nogen til at gøre mig gravid, at det er hårdt at være alene med et barn, ved godt at barnets tarv er det vigtigste - men når jeg nu tilsyneladende ikke kan finde en kæreste som også er interesseret i at stifte familie, og uret tikker højere og højere... En masse af de mænd jeg møder på min egen alder vil gerne vente 5 år til, og så er jeg næsten 40, hvilket jeg synes er ret sent, både fordi ens fertilitet jo ikke ligefrem bliver bedre med årene, og fordi jeg ikke har lyst til at være en oldgammel mor - vil også gerne nå at have to eller tre. Der er vel egentlig to problemer her: at mit biologiske ur efterhånden overdøver alle fornuftige argumenter, og at det ikke er til at opsnuse en mand jeg har lyst til at få børn med (og som mener det samme.)
På en måde synes jeg at et donorbarn er endnu dårligere stillet end et barn man har fået ved et uheld - de har i det mindste lidt historie, man kan fortælle dem hvad faren hed og at "det er ham du har arvet dine blå øjne fra", mens et donorbarn - der er intet som helst at sige.
Nå, tak for jeres indlæg. Leanne

Leanne, min erfaring er at der rent faktisk findes mænd der godt vil donere deres sæd på din præmisser. Mænd som bestemt ikke kommer med "sjofle tilbud" og som evt. er indforstået med at være donor til flere børn hvis du ønsker dette. Mænd som endda vil give donorbarnet mulighed for at møde ham, hvis barnet ønsker dette på et senere tidspunkt i livet. De hænger bestemt ikke på træerne, men de findes.
Der findes også fora på nettet hvor du kan møde andre kvinder som har det samme ønske som dig og som måske kan hjælpe dig videre. Der findes også fora på nettet hvor du kan være så heldigt at finde en seriøs sæddonor.
Personligt synes jeg at du skal lade være med at blive gravid ved et "uheld". Barnet vil bestemt ikke synes det er en ret fed måde at blive til på. Desuden kan du risikere at manden opdager hvad der er sket og derefter kræver sin rettigheder i forhold til barnet. Det er noget rod! Jeg kan sagtens forstå dit ønske om at finde en sæddonor du ved mere om end bare et nummer og lidt info om hårfarve og højde.
Nå. Jeg håber at du kan bruge min tanke og min erfaring til noget, ellers må du skrive igen.

Hejsa.
jeg vil gerne hjælpe dig, hvis du vil. Jeg er 41 er sygdomsfri. Men du kan jo skrive til mig på knud69@sol.dk
Mvh Knud

undskyld, er det ok med hustruen ??
jeg skal selvfølgelig ikke blande mig, men dine børn får jo halvsøskende osv.
ok, jeg skal ikke blande mig, men håber sgu ikke min mand fik samme ide.

"Jeg har det så svært med den egoisme vores samfund er gennemsyret af, at selv det med det dyrbareste vi har - vores børn, bliver noget vi "bare" gør, ud fra egne behov og lyster." Du skriver det selv: DET DYREBARESTE VI HAR. Kan du ikke se det? Det er den største glæde, største gave at få børn, der ikke kan sammenlignes med noget andet. Og det er en biologisk, naturlig TRANG i os alle (eller de fleste af os) at formere os - hvorfor skulle seksualdriften ellers være så stor i både dyr og mennesker? Og når det ER det dyrebareste, er det så ikke klart at længselen efter det kan blive så stor og næsten smertelig, når ikke det bare 'sker', som det åbenbart er sket for dig med Sarah? Selvfølgelig kan man ikke KRÆVE at få barn, dertil må man være ydmyg overfor det naturens mirakel det er, når det sker. Men man kan da bestemt gøre noget for at miraklet kan ske, f.eks. gå til Fru Stork. Familier idag er meget brogede og sammenførte, og fordi Leanne blir insemineret alene, er det jo ikke ensbetydende med at hun ikke senere kan møde en far til hendes barn.
Desuden, Sarahs mor, synes jeg slet ikke du lytter til de følelser, der ligger bag Leannes indlæg. Det er ikke egoisme, det er et stærkt, stærkt ønske som DU garanteret også ville ha' haft i den alder, hvis ikke du havde fået Sarah (ved ikke hvor gammel du er). Det er en sorg ikke at kunne finde den mand, som man gerne vil ha' børn med, for det VIL den slags "egositiske kvinder" da allerhelst og meget gerne! jeg har selv været single længe eller i on/off parforhold, hvor børn ikke var på tale. Jeg har forsøgt i 6 år at finde den virkelige kærlighed som børn nærmest bare ville vokse naturligt ud af - har altid tænkt, at børn skabt i kærlighed blir sunde børn, og al sådan slags romantisk halløj! Så det er ikke egoisme, men en dyb længsel. Skal vi kvinder DOBBELTSTRAFFES fordi den rigtige mand ikke er dukket op? Først møder vi ikke kærligheden, dernæst synes vores medsøstre at vi er egoistiske fordi vi vil ha' barn alene. Prøv dog at kunne sætte dig lidt ind i vores sted! Dig som har "det dyrebareste af alt".
Mange hilsener fra Daphne

Du er sgu da ikke næsten 40!
Du er 34!
Jeg er 39, vejer 50 kg for meget og skal nå at tabe mig, inden jeg skal have et barn.
Så klap lige hesten.
Og overvej lige igen med en donor.
Selvom ens far kan dø, mens man er barn, han han stadig en familie man har rødder i.
En mors gode mandeven kan ikke gøre det ud for en far.
Og ens mor kan ikke fortælle spor om, hvem ens far var.
Et barn har krav på BÅDE en mor og en far.

Men nogengange er naturen pisse ligeglad med det krav... Ungen overlever squ da alligevel !

Som jeg ser det har jeg 3 muligheder før jeg går i overgangsalderen:
1. Donorbarn (men lidt synd hvis det bliver en dreng, der sikkert gerne vil vide hvem hans
rigtige far er)
2. Mest oplagt: Adoptivbarn (har i forvejen en sponsordatter i El Salvador).
3. Den evertyrlige: Skippe de mange gyldne løfter fra danske mænd der bruger en som
dørmåtte og drage ud i verden - fx Australien. For for år siden var der en omtale af
Mount Isa, en egn hvor man ligefrem søgte udenlandske kvinder!

Gee wlliikres, that’s such a great post!

Gee wlliikres, that’s such a great post!

Gee wlliikres, that’s such a great post!

Going to put this aticrle to good use now.

Going to put this aticrle to good use now.

Going to put this aticrle to good use now.

indlæget er åbenbart 5 år gammel, så du må være mindst 30 år nu.
det har altid undret mig hvorfor kvinder skriger efter at blive gravide, men jeg har aldrig hørt en logisk forklaring, først så hyler kvinderne op om deres bryster og hængerøv, mavedeller og stribede inderlår, og så f.... om ikke de også forlanger at blive gravide, så de kan få hængepatter og mindst 32 kg mere på sidebenene.

What a joy to find smoenoe else who thinks this way.

What a joy to find smoenoe else who thinks this way.

What a joy to find smoenoe else who thinks this way.

Please keep thorinwg these posts up they help tons.

Please keep thorinwg these posts up they help tons.

Please keep thorinwg these posts up they help tons.

Hej

Jeg er en mand på 30 år, som gerne vil hjælpe barnløse kvinder, og jeg tilbyder mig som donor.
Jeg har selv en dejlig søn og er 100% afklaret med det.
190 cm høj, vejer 97 kg, er pæn og maskulin bygget. Jeg har en højere uddannelse og arbejder funktionær. Via en DNA test har jeg konstateret at jeg ikke har arvelige sygdomme og jeg har generelt et meget sund og raskt helbred.
Skriv hvis du er interessret i at vide mere på email:
mrgt@ofir.dk