Skræmmende oplevelse

Jeg er jo lidt nyfrelst mht utroskab, men jo mere man åbner sig omkring det - jo mere dukker det frem overalt. Jeg er jo eksponeret for historier lige for tiden.
Jeg havde således en frokost med en mand i dag. Det mest skræmmende er at han havde været sin kone utro fuldstændig på samme vis som en af mine venner. De havde begge gået ud og fået en elsker på det tidspunkt hvor deres koner var gravid med deres 2. barn i hhv. 4&7 måned. Da jeg hørte den første historie tænkte jeg det er fandme løgn. Men nu 2 stk. med kort interval! Gad vide hvorfor og hvor mange mænd der laver det nummer? Hvad tænker man på når man lige i den situation følger det nederste hoved snarere end det øverste, og hvad er det der sker derhjemme siden at manden "stikker af" ???
ASK

...jeg tror der er en "naturlig" forklaring på fænomenet - det sker i perioder, hvor jeres partner har andet og vigtigt at tænke på, nemlig den forestående barnefødsel.
Jeg må med skam melde, at jeg har været deltager i sådanne utroskaber, og det jeg typisk hørte var, at manden følte sig lidt overflødig - lidt tilsidesat, det der så sker er, at mændene finder bekræftelse andre steder....det er meget mere udbredt end man lige umiddelbart tror - det er selvfølgelig ingen undskyldning, men dog en forklaring.
Vh Rosalilje

Jeg var sammen med en mand 2 gange. Bagefter fandt jeg ud af, at havde en kone der var højgravid med tvillinger. Det kom sgú noget bag på mig, at en mand kan gøre dette.

..og lidt tilsidesat, så er der næsten ingen grænser for hvad de vil gøre for at få lidt nærkontakt, og blive bekræftet i at de stadigvæk er mænd...
Mænd er jo også en slags mennesker :)
Vh Rosalilje

For år tilbage var jeg ud i noget der ligner. Og du har ret i mænd har brug for opmærksomhed og vil begæres at deres fruer, når vi bliver overset føler vi os som små drenge, og laver ulykker for at få opmærksomhed.

Hvorfor i alverden tror mænd så, at kvinder er anderledes skruet sammen ??? Hvis mænd kræver opmærksomhed, ømhed og pleje...hvorfor tror mange mænd så, at de har retten til at kræve disse ting på deres betingelser...altså, når de er færdige med at lege Tarzan skaffedyr (og iøvrigt samtidig bebrejde kvinden at hun iøvrigt også har så mange syre ønsker). Ingen mand (eller kvinde) der lægger så mange timer på den arbejdsmæssige side af livet, gør det for andens skyld end deres egen - for at føle sig som succes! Og samtidig glemmes parteren så....hvorefter han (eller hun) ikke fatter, at partneren ikke "bare stiller op", når han (eller hun) gerne vil have opmærksomhed!
Et par-forhold består af 2 mennesker og er en "giv-og-tag" situation!
Jeg har måttet sande, at arbejde er vigtigere end jeg i mit forhold, og at det ikke er noget jeg vil blive ved med at leve med! Een ting er, at han altid har arbejde med, når han og jeg skal hygge og slappe af sammen (men hvis jeg grunder over, at det samme ikke gør sig gældende, når han tager på herre-tur, giver det lidt at tænke over)- een helt anden ting er, at han pludseligt hverken "har tid" til at lade høre fra sig grundet arbejde - det siger mig, at interessen for mig er dalende...og den gider jeg ikke stå model til!
Enhver må gøre op med sig selv, hvad man vil lade sig byde og hvad man kan leve med....og dermed kan man ikke længere pege fingre af den anden, men blot konstatere hvad man selv vil her i livet - og gå efter det !!
Triste smil

Måske
eller
Hvornår

næ ik andet en en anden såtering med ridse I.
er sku træt af jer og jeres lort.
uha se min røv den bliver jo stor.ja og du æder lige det du vil du jo gravid ik.
hmmm ligge og rode rundt på en sæk katofler næ tak.

Hvem er det nu lige der har gjort hende gravid ??? Man er 2 om ansvaret ....bliv dog voksen!

Jeg taler af erfaring:
Manden lader sig langsomt lulle ind i søvnen - og ja, man tager til sidst forholdet for givet (arrgh det vil kvinder ikke høre).
Det er ikke ond vilje men ifølge noget af psykologien så søger mennesket kun kærlighed og anerkendelse i et eller andet mix. HVIS vi sølle mænd ikke føler os elsket - så søger vi anerkendelse i stedet f.eks. på jobbet (min model). Eller hvis vi har travlt med at få anerkendelse på jobbet - så glemmer vi kærligheden.
MEN man aner ikke før senere om man stadig elsker inderst inde! JEG fandt ud af jeg elskede hende rigtig højt - da var det for sent at gøre noget ved, for hun var blevet forelsket i en anden i mit fravær.
En af mine gode bekendtes kone lavede en lidt anden løsning:
Hun fremlejede i hemmelighed en lejlighed, og en aften fortalte hun ham at 3x34 kom om morgenen kl 09 og hentede hendes ting. Jeg skal LOVE for at manden vågnede op og fandt heldigvis også den kærlige mand frem igen som hun jo elskede. MEN hun var væk i 3 måneder, så han fik den ikke forærende, og havde han ikke vist sig som "den oprindelige husbond" så var hun ikke flyttet tilbage.
Jeg ville da selv ønske jeg havde fået den mulighed, de ovenfor nævnte er simpelthen blevet så tætte efter den krise de havde der, og med børn og det hele er det da en ønskværdig løsning.

For at give dig et fyldestgørende svar, er jeg bange for, at jeg må bede dig uddybe dit spørgsmål ;)

Søde Ask.
Langsomt er ikke for mig igennem knap 5 mdr.
Og jeg kan bare ikke holde det ud længere...når manden prioriterer, viser han samtidigt, hvilke ting (og mennesker) han prioriterer højest! Jeg er bare ikke typen der kan finde mig i at stå nederst på prioriteringslisten.....at han arbejder og har andre ting er fint nok, HVIS og SÅFREMT at han husker at sende mig sms osv (som han gjorde de første måneder).
Når han nu ikke prioriterer mig, efterlader det mig med følelsen af, at jeg ikke længere er interessant nok ....og er der noget der kan sætte skår i min selvtillid, er det nok det!
Og så skal man huske, at kvinder (og mig i særdeleshed) har mindst lige så meget brug for opmærksomhed, som mænd!
Derfor må jeg, på trods af at jeg rent faktisk elsker manden, trække stikket ud af forholdet!
For jeg gider ikke være en af den slags, der sidder og bitcher ..jeg siger tingene en gang, og kun denne ene gang...fint at han forstår og gør tingene bedre, men ikke hvis det kun holder 1 uge eller 2.
Jeg må tænke på mig selv, og hvad jeg vil bydes fremover ...og jeg ved, at den form for liv bare ikke er mig. Også selvom det gør usandsynligt ondt at trække stikket ud, og jeg lige nu er overbevist om, at det gør at jeg aldrig mere kan elske ...og at jeg dermed vælger at leve alene resten af mine dage....
Forstår du?
Triste smil

Ja umodenhed og ansvarlighed har ikke nødvendigvis noget at gøre med alder. Mange mænd bliver ved med at opføre sig egoistisk og umodent selvom de skal/bliver fædre.
Desuden går mange mænd også bananas når kæresten/konen bliver gravid. De bliver angste og bange for at blive bundet, for ansvaret.
Ærgerligt talt, ville de gøre sig selv en stor tjeneste ved at engagere sig i graviditeten og den kommende fødsel. Hvis ikke de får plads, må de kræve plads. Det der med at stå mopset på sidelinien, fordi de ikke længere for deres opmærksomhed, må de sku lægge fra sig og så leve op til deres ansvar. Kun de mest naive mænd kan tro, at de kan blive ved med at få samme opmærksomhed, når der kommer en lille ny til.
Hvis de viser interesse og opmærksomhed, er jeg også sikker på at de selv vil få opmærksomhed tilbage.De skal bare prikke kæresten på skuldren og sige "jeg er her også".
Men at stå i et hjørne som en lille forurettet dreng, kommer man ingen vejne med.

Men hvis man er lidt en følelses-nørd, så er 5 måneder altså ikke så meget at gå "i hi" i. Hvis du elsker ham så synes jeg du selv fortjener at vække ham - for så må han være noget særligt og noget der er værd at kæmpe for?
Jeg vile da have ønsket at min kone havde elsket mig så meget at hun gad bruge en indsats på at vække mig fra bjørnesøvnen i stedet for at "hoppe på" en anden mand. Så havde 4 mennesker (+ hendes elskers kone og 3 børn) have været gladere den dag i dag.
Jeg har nemlig glimret med nøjagtig den samme adfærd - ikke have tid til sommerferie - men huskede skiferien med gutterne. Og det sindsyge er at jeg ikke fattede hvordan det fik hende til at føle sig. Som mand er man rationel i tidsanvendelse og prioriteringer:
Sommer: Jeg har pisse travlt og ikke tid lige nu
Januar: Her er tid (lavsæson)- lad os tage på ski med gutterne.
Men kvinden kobler de 2 ting sammen og laver en konklusion på det - og det fattede jeg bare slet ikke selv?? Det har krævet en psykolog her bagefter for at jeg forstod hendes sorg og frustration.
O.m.t. at kunne elske i fremtiden? Jeg har det NØJAGTIG lige som dig. Jeg er totalt kold overfor andre kvinder lige nu - men vi ved jo begge at kærlighed er en følelse man kan "styre". Hvis man tillader sig at kunne blive forelsket - så kan man i princippet blive det i hvemsomhelst.
Igen: Er han skøn ellers - så væk ham og smid den stolthed væk. Vågner han ikke selv med iskold isvand - jamen så må du videre.
Good luck!!!

Det får en fremtidig kæreste jo gavn af, - og så sårer du hende igen!!!
- Det er bare SÅ ærgerligt, at I ikke kan lære det, mens I er i forholdet, men skal helt ud i tovene efter en skilsmisse.
Det er som om I ikke tager det til pari, når vi fortæller Jer, at I sårer os med jeres valg og fravalg.

Det kan da være en forklaring, men sådan en drengerøv, er det da usandsynligt dumt at få børn med.
Hvis man har besluttet at man vil have et barn, må man vel indstille sig på at "projektet" medfører forandringer, men det behøver jo ikke altid betyde at gravide koner ignorere deres mænd.
Jeg har fået tre børn uden staklen måtte overlades til snuskede affære og hvad er lige problemet? Hvornår har graviditet været en hindring for at dyrke sex? Det kan da selvfølgelig være, at andre stillinger end de mest sædvanlige skal tages i brug, men hvornår har det været en "fejl"?
En mand der er sin kone utro, mens hun er gravid er en illoyal lille lort. Det er min mening om den slags mænd.

- mere latterlige end de er. Det rækker som det er.

jeg har lært det bl.a. v.h.a. en psykolog og smerten ved det brud her - men har også givet min ex mulighed for at høste frugterne af det hvis hun gik med i parterapi for at kæmpe for forholdet.
Men hun ville hellere videre med den anden mand og det er jo så hendes valg - så kan hun vel ikke tillade sig at blive såret ?(hvis det er det du mener).
Hvorfor fatter vi det ikke i situationen. Jeg ville nok ønske jeg havde læst "Mænd er fra Mars of kvinder fra Venus" af John Grey (?) Jeg fik virkelig nogle klarsyn ved at læse den bog. M/K opfatter bare ting forskelligt!
Såeh, jeg glæder mig til det næste "offer" (om laang tid)

En mand har det problem, at han ofte ikke vækkes, før det er for sent ...han ser først hvad han havde, når det er væk!
Jeg har tidligere fortalt ham hvordan tingene stod, og han reagerede straks med at rette op...i en uges tid eller to!
Derfor - Jeg kan ikke bruge min tid på at opdrage på den mand jeg elsker....han må kunne tænke selv! Og jeg resonnerer, at jeg hellere vil være alene (når jeg er kommet igennem tiden, hvor det gør ondt) end jeg vil gå rundt og føle mig irriteret og ked hver dag, fordi jeg ikke får det som jeg har brug for - nemlig opmærksomhed og følelsen af at jeg har prioritet!
Man kan ikke kæmpe for et PAR-forhold alene!
Hvordan kan en mand "vækkes" ...medmindre man lægger ham på is, og gør vold på sig selv (og "is" indebærer risiko for at man distancerer sig så meget, at man rent faktisk BLIVER kold overfor manden)?
Men det er fandme utroligt, at en mand kan mene at når han ringer eller sms´er bør kvinden svare prompte....men at situationen ikke er den samme den anden vej...Det er egoisme af allerværste skuffe!
Triste smil

Tja, jeg forstår godt hvad du mener.
Set i retrospekt har jeg faktisk selv følt noget lignende idet min ex var iskold i perioder og det virkede ikke.
Men det er sguda noget pis! (undskyld sproget)

Ja, det er noget pis! Men tænk - hvad skulle din kone have gjort for at "vække" dig?? Du ville gerne, at hun havde pakket jeres børn sammen og var flyttet i en fremlejet lejlighed ....fordi du ikke ville forstå hendes ord og øvrige signaler ???
Manden jeg taler om har allerede været i 2 fejlslåne ægteskaber - hvoraf det ene endte som dit - hun fandt en anden! Da jeg lærte ham at kende, forstod jeg hende slet ikke...nu hvor jeg kender ham bedre, forstår jeg hvorfor hun igennem hele deres ægteskab var jaloux, troede han havde andre kvinder og tilsidst forlod ægteskabet med sin elsker!
Nu er jeg så bare ikke den type, så uanset hvad andre mænd finder på ift. mig (og mange mænd kan nærmest lugte kvinder der higer efter opmærksomhed!), så er jeg ikke den, der har samvittighed, til at få opmærksomheden andre steder!
Det jeg bare aldrig lærer at forstå er, at mænd generelt ikke kan se indad og se at HER fejler de...og rette på det...eller face konsekvensen uden at pive!
Jeg beklager - det blev et ret indædt ondt indlæg mod alle mænd- og det burde det ikke have været ...desværre nok bare farvet af min triste sindsstemning, trods det skønne forårsvejr!

Men, der findes desværre temmelig mange kvinder (og mænd), der har utrolgt svært ved at beklage sig til deres partner, over deres partner. Forholdet går så langsomt i stykker, og ofte opdager den ene part det ikke engang. Det kan være grundet arbejde e.l. at man ikke opdager det. Eller også er den forandring, der er foregået, kommet så gradvist, at man kun ville kunne se det, hvis man evnede at se det objektivt udefra. Jeg er sømand, og har derfor følt mig utroligt meget udenfor når jeg kom hjem. Det har så resulteret i, at jeg har været dybt mærkelig når jeg kom hjem (mere mærkelig end jeg allerede var fordi jeg sejlede undervandsbåd) og det skulle man jo ikke tro, at et forhold kunne holde til i længden. Mærkeligt nok gik mit forhold først i stykker, da jeg begyndte at sejle med noget andet, hvor jeg har/havde mulighed for at kontakte konen og børnene mere jævnligt. Alle disse ting rykker dog ikke ved det fundamentalt forkerte i utroskaben. Det ikke at kunne sige fra, inden man svigter og sårer et andet menneske så dybt, som utroskab gør. Utroskab har altid en årsag, men hvis man bare respekterer sin partner lidt, så bryder man før man begår utroskaben - eller snakker om tingene når/hvis man føler at der er noget galt. Hvis man elsker hinanden, så kæmper man for forholdet. 5 mdrs forsømthed, er i mine øjne ikke nok til at bryde et forhold hvor man elsker sin parter (hvornår er noget nok?), for hvis man virkelig vil det, så kæmper man for det sammen.

Sammen er nøgle-ordet! Man kan ikke kæmpe for noget par-forhold alene!
OG jeg har svært, meget meget svært, ved at opgive håbet, for jeg elsker vitterligt manden, dybt og inderligt - han er seriøst den eneste der har ramt min sjæl..den eneste mand, jeg ville kunne tilgive utroskab, hvis han vel at mærke lod mig det vide inden det skete...Min kærlighed til ham er kæmpe-stor og jeg vil aldrig have ønske om at begrænse ham, hvad enten det handler om oplevelser med gutterne på ski-ferie, eller arbejde ...blot HAR jeg brug for at høre fra ham!
Men ...for der er altid et men ...jeg bliver også nødt til at se på hvad der er godt for mig - og ikke mindst min fremtid! Og jeg kan jo se hvad denne form for non-kommunikation gør ved mig nu ...hvad vil det så ikke udvikle sig til om 2 år? Desuden HAR jeg tidligere nævnt det for ham og han fik det meget svært, for han kunne jo høre hvor ondt det gjorde på mig, og det gjorde derfor ondt på ham ...altså hans manglende handlinger! Og han rettede det - i knap 2 uger .....
Jeg har ikke brug for at "sidde" på ham ..eller at han "sidder" på mig...jeg har ikke brug for at vide hvert eneste skridt han tager hver dag...Jeg har brug for at han tænker på mig, prioriterer mig og at han ELSKER mig..... ikke dyrt-købte gaver, men den mest skattede af gaver han kan give mig! Og den har jeg, det ved jeg inderst inde.....men manglende kommunikation/opmærksomhed får mig til at tvivle, blive bange.....og derfor vil mange kvinder søge bekræftelse hos andre mænd - det er dog ikke hvad jeg gør!

Jeg vil vove at påstå at mit selvværd og selvtillid i øvrigt ikke fejler noget! Jeg er bestemt ikke en svag kvinde på nogen måder, alligevel rammer det mig, at manden i mit liv ikke "lytter" til mine ønsker, men kun til sine egne! Jeg er så "selv-glad" nok til at se, at forholdet ikke bliver det jeg ønsker - og bryder ud ...men det er svært, når man er totalt vild med et andet menneske!
Faktisk, Ask, tror jeg at de fleste kvinder vil blive påvirket af "den behandling"! Så jeg tror at søgningen efter den næste, som har højt selvværd bliver sjov og svær ...for selvom du finder hende, vil hendes selvværd måske også blive nedbrudt, medmindre du har lært af dette, at kvinden i dit liv fortjener mindst lige så meget opmærksomhed som de resterende ting der rører sig i dit liv!
Terapi er en god ting - at se indad er en god ting - og intet par-forhold køres i sænk af den ene alene! MEN ...man må tage ved lære og ændre ...ellers risikerer man blot at vågne i et par-forhold der er en kopi af det sidste - og måske endnu en gang opdage at konen eller manden er een utro med een der har formået at give den opmærksomhed man ikke selv gav ...noget man KUNNE have gjort, for alle har tid til en sms, en mail, en kort opringening eller at sende en buket blomster med et digt! I min verden ER der bare ingen undskyldninger for at glemme hinanden .... men jeg er jo også kvinde ;)
Smil

For du har ret at disse "strokes" skal til i ethvert forhold - selvfølgelig skal de det. Lige i mit tilfælde (modsat dit) har vi bare en SVÆR sag af manglende selvværd, det gør det sværere. Dvs ting blæses totalt ud af proportioner hvis jeg kommer til at ramme "selvværdet" med noget jeg gør eller rettere ikke gør. Og forveksl det ikke med svaghed - min ex er meget stærk, men synes ikke hun er god nok. Så det skal hun konstant have at vide på den ene eller anden måde for ikke filmen knækker. Det er lidt svært hvis man f.eks. bliver uvenner - så skal man huske at "nusse sig ud af problemet" i stedet for en standard diskussion.
Jeg ved ikke med dig - men det er noget med at man sætter nogle nye standarder for hvilket forhold man vil se sig selv i - og så jage det for enhver pris. ELLER tage den "bull fight" det er at lave noget om i relationen. Det ville jeg gøre p.g.a. børnene, ellers ville jeg ikke orke det - tror jeg.

Jeg kender ikke din kone, alliigevel har jeg på nogle punkter kunnet fange hende på kornet!
Selvværdet forsvinder, når man føler sig overset og ned-prioriteret - og så skal der senere ikke ret meget til, hvad enten det er en bemærkning om en pet på blusen, en manglende kop eller andet, før at det manglende selvværd bryder ud i lys lue!
Husk i din fremtidige søgning: De mennesker der fremtoner stærkest, er sandsynligvis meget bløde mennesker indeni, der har omkranset sig af et skjold af selv-tillid! Alle mennesker kan rammes på selvværd....uanset om de er de smukkeste, dygtigste, og mest intelligente!
Knus og smil

For du har da helt ret!
:-)

egentligt ment som: Hvis man elsker hinanden, og vil det - så kæmper man sammen. Det kræver hårdt arbejde, og den letteste løsning er faktisk oftest at gå fra hinanden, for det kræver ikke at man laver om på sig selv. Det vil det kræve, det er det et forhold går ud på. Give noget - få noget igen. Så hvis din mand ikke vil forandre sig, ja så vil han jo heller ikke forholdet.

af det de to skriver om at føle sig overflødig eller overset? ikke få opmærksomhed nok ?

Det kan sikkert mange genkende ligesom jeg. Det var nøjagtig hvad der skete for mig da jeg lavde mit sidespring for 6 år siden.
Jeg følte mig overset i det daglige og manglede nærværet og bekræftigelse. Så da "pigen på 25" så stod holdt om mig, forsvandt al moral og viljestyrke på ét sekund. Det mest sindssyge er at det var knuset jeg virkelig havde brug for - alt det der kom efter var ren ScoreKaj-automat-pilot og ikke specielt fantastisk. Det var konsekvenserne derimod!! :-O

At kvinder og mænd ikke er så forskellige endda på det punkt! At være i et par-forhold kræver at man giver opmærksomhed, således at man kan fastholde interessen fra begge sider, og minimere risikoen for sidespring!
Jeg er ikke i tvivl om, hvorfor først Ask og derefter hans kone røg ud i den kedelige situation de nu er i! De havde begge brug for bekræftelsen, og opmærksomheden ...armene omkring sig og forståelsen!
Det kedelige er så bare, at det først indses nu, hvor de går hvert til sit....at Ask (og måske hans kone) ikke ændrede opførsel, men at de kørte videre i "trumme-rummet" efter første misere!
Igen - mange mænd aner ikke hvad de har, før de ikke har det længere.... Og derfor bruger alt for mange kvinder tomme trusler, for at få manden til at vågne op! Det hjælper nok første og anden gang...men så er det jo fastslået at det er tomme trusler, og så virker de ike længere!
Hvorfor det så specifikt er MÆND der skal vækkes, fordi de har travlt med at pleje eget ego, og blive stærke (rige og magtfulde) mænd! Skyldes det, at de tror at dette er måden hvorpå de stadig er attraktive overfor partneren ...eller måden hvorpå de er attraktive overfor resten af verdens befolkning ?? Hvem betyder så mest - de andre eller familien?? Igen = prioriteringer ...og kvindens måde at lægge 2 + 2 sammen på ;)

Så er det fordi at manden vurderer "værdien" i det han gør for sin kone - og konen vurderer hvor tit han gør det (antal). Eksempel fra mit liv:
Jeg køber konen en hest til 100.000 kr - det forventer jeg giver 10.000 points i hendes score-bog. For sikke en sød mand jeg er, at tænke SÅ meget på hende. Når jeg slæber en bonus hjem på jobbet eller en forfremmelse der giver 100.000 kr - samme logik: 10.000 points på kone-kontoen.
Så en SMS der giver 1-2 point eller en buket blomster der giver 20-30 points prioriterer manden ned, for at høste de større gevinster der virkelig cementerer hans alpha-han status. For dybt inde skal han "skaffe" til sin flok. Det er den feminine side der "nusser" hende og "prioriterer" hende - den maskuline "skaffer" status og status.
Det som manden (og jeg selv) iflg. Dr. John Grey ikke fatter er, at hos kvinden giver ALTING kun ét point:
1) En sød SMS = ét point
2) En buket blomster = ét point
3) En god orgasme = ét point
4) En hest til 100k = ét point
5) Støvsuge sofaen = ét point
Hvis man som mand vidste at det var sådan det hang sammen, så ville vi jo med det samme droppe præstationsræset og præstere lidt mere på SMS'er, kys, orgasmer, og en buket blomster. For det ville i givet fald være meget nemmere at gøre vores kærester tilfredse på den måde - rettere end at købe en hest til 100.000 (det tager altså sin tid at tjene alle de penge ekstra - efter skat!!).
Han er dr. i psykologi og har da skrevet nogle ret sjove og indsigtsfulde bøger. Jeg har selv liiiige læst dem lidt for sent kan jeg se.
ASK

Hej Ask.
Undskyld, men efter dit indlæg brød jeg skrald-grinende sammen ...det er muligt at jeg er en mærkværdig størrelse, men jeg kom pludseligt i tanke om, at i mine 4 år som fra-skilt er jeg blevet "hittet" på utallige gange, når jeg har bevæget mig ud i nattelivet ...men ikke een gang, har manden præsenteret sig som taxi-chauffør eller pølsemand. Istedet kommer der gerne en elelr anden mand hen og smiler kækt: Hej Jeg hedder Peter - vil du danse. Kvinden kmiler og siger ja tak. Der danses og efter kort tid smiler han til hende igen: Nå, kommer du så tit her? Hvad laver du så til hverdag? Jeg er direktør/Selvstændig/Advokat/Anden befalingsmand indenfor en eller anden region.
Jeg kom til den konklusion, at mænd generelt IDENTIFICERER sig med deres titler og stilling.
Og ofte tror at det er titlen, der skal gøre indtryk på kvinden! Og tag ikke fejl, mange kvinder bliver øjensynligt behørigt imponerede af både titler, sejlbåde, store huse og dyre biler. Al respekt for det ....Og det kan som sagt være at det bare er mig der er mærkelig, men jeg skal sq imponeres af mennesket uden al glimmerværket ..jeg ville da selv være ked af at være sammen med en, der kun var glad for min (dårlig sammenligning) brilliantring, og ikke var behørigt imponeret af mennesket mig :)
Måske derfor jeg er stormet direkte den anden vej, hver gang en mand har præsenteret sig som de ovenstående eksempler?
Hvorefter jeg banker direkte ind i een af slagsen og falder pladask - Skæbnens ironi ;)
Men korrekt - for mange kvinder handler point-systemet om, at han viser at han tænker på hende, viser hende omsorg, respekt og kærlighed! Ellers ville der sq da godt nok stå mange fuld-blods rundt omkring i de små haver, samt på diverse altaner ;)
Knus
Hende der smiler - i lettere drille-humør

Utroskab er da skræmmende... meen rent statistisk er det alligevel ret almindeligt.
Har spekuleret lidt over min fascination af din historie - altså historien om utroskab og skilsmisse (for sådan tegner fremtiden sig vel desværre pt.)
Jeg har et lykkeligt ægteskab, men jeg tænker sommetider, at livet er utroligt langt, og jeg synes det er svært at forestille sig, at man kan undgå hen ad vejen, at blive fascineret af andre -måske endda forelsket!
Måske er det mine forældres eksempel, der præger mig. De er stadig sammen, men jeg ved, at de begge har haft andre. Alligevel vælger de hinanden, min mor siger, at det går op og ned med kærligheden til min far - men han er hendes faste livsledsager. Jeg synes det er smukt. Måske knap så romantisk, som man burde anskue et livslangt ægteskab. En livsledsager??
Da jeg mødte min mand, var det ikke "kærlighed ved første øjekast" - men vi forelskede os i hinanden efter noget tid. Vi er et fantastisk par sammen. Men måske ikke lige den partner vores respektive venner og familie havde forestillet sig vi ville ende med. Jeg minder ikke om nogle af hans tidligere kærester - og han minder ikke om mine tidligere mænd. Jeg tror mine venner havde forestillet sig at jeg ville finde en meget markant personlighed. En rigtig "alphahan".
Min far er en sådan mand. En mand der fylder hele rummet. Jeg tror personligt, at hvis jeg fandt en sådan mand, så ville vi kæmpe om rampelyset :0) Men jeg er da udmærket klar over - fra tidligere, at det i mødet med sådanne mænd, at det slår gnister. Fra første øjekast.
Jeg tror bare ikke, at det er langtidsholdbart. Det er min mand. En fantastisk mand. Et godt menneske, som jeg elsker højt.
Min store prøve står bare den dag, jeg møder den type mand, der kan tænde bål...

Hvor har du dog ret.
Men prøv at se TV-Nyheder, hver gang de interviewer én på gaden om et eller andet så står der: "Niels Normalforbruger, Advokat" eller "Søren Spætte, Ledig". Jeg bliver skide sur hver gang jeg ser det, for hvad folk mener om f.eks. Muhammed tegningerne, er da vel uden sammenhæng til om de er ledige eller advokater?? Men vores samfund er enormt præstationsorienteret. Hvis man ikke har en Webergrill, en Audi, og en Louis Vitton taske (stavet forkert) - så er man nul og niks og ens ord har ingen vægt.
Personligt ville jeg ALDRIG bruge mit titel som en hit-line på en kvinde. Nu er det jo "in" at være selvstændig og direktør, men som Asger Aamund sagde i TV engang: Enhver kan jo indbetale 125.000 til et Aps og så er han direktør. Det siger bare nul og niks om mennesket eller om evnerne - men kun om skaffedyret eller præstationsmotivet.
Mænd og biler ....ja OK, jeg er selv glad for biler, og i dag havde jeg lånt en af vennernes meget cool sportsvogn. OOOOGGGGG JA, pigerne drejede hovederne af led. Jeg ville aldrig have troet det, men det skaber første opmærksomhed og indtil flere små samtaler ved isbaren og på tanken. Utroligt, min familieræser har altså ikke samme pigetække som den spand her havde.
;-) ASK

Du tegner dig for endnu en dybsindig tanke:
Ja 60% (?) oplever utroskab og mange tager oplevelsen med hjem og skaber lidt ekstra gnister i parforholdet (har jeg hørt). Så er der så andre (som jeg) der tænder en sprængladning af uforudset størrelse, og bliver blæst helt væk af ødelæggelserne.
Ifølge min hjerne-vrider så kan alle mennesker blive forelsket i alle de mennesker de møder på sin vej hver eneste dag . Det der åbner muligheden eller omvendt lukker den - det er vores vilje/evne til at blokere eller båndlægge følelsen når det sker. Jeg skabte for min ex. et grundlag hvor hun absolut intet motiv havde til at båndlægge følelsen da den kom snigende - og den overtog hende på bekostning af kærligheden til mig. Så ja, det kan ske og vil ske hvis man ikke passer på.
Jeg havde det da også sådan i en periode at tanken om for resten af livet ikke at skulle mærke varmen fra en anden kvinde - det skræmte mig lidt. Men følelsen kom fordi jeg ikke var mæt følelsesmæssigt set. Jeg husker en tidligere kæreste der var meget lidenskabelig og gav utroligt meget - i den tid kunne jeg ikke huske billedet af en eneste kvinde f.eks. efter en tur i bussen eller S-toget, fordi jeg var så "fuld" af den nærhed som hun gav mig, at jeg intet registrerede. Meget fascinerende at tænke på nu.
Jeg synes faktisk det er en smuk og moden kærlighed dine forældre deler, for trangen til at mærke suset det kan jeg unde hvem som helst - men finder man først en "soul mate" så er der virkelig langt til den næste "soul mate". Hvorimod rusen den kan komme med pizzabuddet eller VVS'eren i morgen - og være væk efter en dag eller en måned.
Citat:"Min store prøve står bare den dag, jeg møder den type mand, der kan tænde bål... "
Den før omtalte Dr. John Grey har en teknik hvorved du kan projektere de gnister over på din "ikke alpha han" og dermed tage bålet med hjem, i stedet for at lave det nummer jeg lavede - og risikere at miste alt. (bummer!) Jeg synes at den tanke lyder rigtig cool - kan det læres?

hvad kvinderne laver når de ikke er hjemme. Det kaldes "Ligestilling" venner...og med hvad dertil hører :-D Tænk jer nu godt om inden I går ud og laver noget snavs... ;0)

Prestige fylder meget - alt for meget!
Og ja, en Porsche Boxter eller andet godt har måske nok pige-tække, men hvis man lige gider at sætte sig ned og tænke over det engang, er det så den slags piger man ønsker sig? Den slags der lader sig forblænde af, hvad du kan give, istedet for hvad du indeholder??? For så har man da som mand selv skabt situationen som skaffedyr!
Jeg ved jo godt at sådan fungerer verden nu engang - men det behøver jo ikke at være ensbetydende med at jeg er enig ;)
Jeg har jo selv haft alle verdens goder - og er i øvrigt blevet dem tilbudt, hvis jeg ville sælge mig selv, igennem de seneste år. Nu er jeg åbenbart gået hen og er blevet en rebel på mine gamle dage ;)
Men det kan måske alligevel give DIG lidt at tænke over i din fremtid :)
Knus og morgensmil

Modenhed er bla. at være i stand til at se ud over egne behov og handle derefter -
Er manden ikke i stand til at tilsidesætte egne lyster og behov for en tid, og søger efter bekræftigelse andre steder så snart der kræves lidt af ham, så har jeg svært ved at betragte det menneske som særlig modent -
At være forældre kræver såmænd også at man kan sætte sig selv lidt i baggrunden ind imellem, så jeg tvivler på hvor meget far sådan en fyr kan være, når den lille kommer og kræver endnu mere -
En mand, der gør dette, er en illoyal drengerøv, der pisser på sin kone og viser hende disrespekt -
Jeg vil vove at påstå at den mand ikke elsker sin kone -
Og i mine øjne er kvinden, der er tredie part til ritualet at "hjælpe" denne stakkels mand med hans behov, mens konen er gravid, en egoistisk bitch, der er sgu ikke meget menneske kærlighed at hente der -
Heldigvis findes der mænd, der kan "se" ud over deres sultenhed for ugravid sex og finde ud af at elske med deres koner med mave -

mvh
guller

Jeg har efterhånden fået ret meget styr på hvad jeg ønsker for min fremtid - så tag endelig ikke fejl, det skal ikke være "sportsvogns-jægerne" der løber med medaljen.
Lidt mere substans bag (ret meget mere faktisk), og lidt mere ansvarsfølelse for "egen situation".
For alt det andet præstations-samfund det hænger mig efterhånden ud af...

men jeg har med stor interesse læst jeres debat
Et lille indspark: Titler og sportsvogne giver prestige, og med prestige kan man score. Ikke kun fordi kvinder tænder på mænd med prestige, men også fordi mænd kun har den fornødne selvtillid til at lægge an på ukendte kvindemennesker, hvis de føler selvtillid. Og prestige giver som bekendt selvtillid.
Og så skal der jo som bekendt to til at ødelægge et parforhold. Da min kæreste til min store overraskelse forlod mig, gjorde jeg mig mange selvbebrejdelser, for nu, hvor det var for sent, kunne jeg pludselig tydeligt se, hvordan jeg havde skuffet hende. Med denne viden i bagagen forsøgte jeg mig nogle år senere med et nyt parforhold. Og det går da meget godt, vi elsker hinanden og vi går forbi hinanden, så det er svært at afgøre, om vi totalt set gør hinanden mere glade eller mere kede af det. Jeg begår stort set de samme fejl som dengang, på trods af at jeg nu er bevidst om dem (!?!). Okay, jeg er blevet bedre til at huske at give hende blomster. Men hun begår de helt samme fejl som min ex, når hun er skuffet over et aller andet siger hun ikke, hvad der er i vejen, i stedet bliver hun kølig. Hvilket får mig til at trække mig ind i mig selv, og fx bruge mere tid på arbejde.
Fordi, og det er det centrale: Når hun er kølig bliver jeg ked af det, og det er ikke rart. Når jeg prøver at tale om det, siger hun mopsede ting, så som 'det har jeg jo sagt tusinde gange, du ved udmærket godt, hvad der er i vejen', men det gør, at jeg bliver irriteret, 'her forsøger jeg at komme hende i møde, og så bitcher hun mig, hvor strengt!!! - jeg kan sgu da ikke læse tanker' osv. i den dur - og til sidst bliver jeg sur. Som civiliseret menneske viser jeg ikke min vrede, men bliver selv kold. Og så kører damptromlen. Heldigvis har min kæreste temperament, så på et tidspunkt fremprovokerer hun en krise, og så får vi snakket om det. Heldigvis, for ellers ville det bare ende ligesom med min ex.
Så inden I konkluderer, at det alene er mandens præstationsræs der er det store dyr i Åbenbaringen, husk lige, at uden kvindens konfliktangst (eller hvad det er, det modsatte måske?) ville det aldrig komme så vidt som I beskriver. Ikke alle mænd er præstationsfanatikere, ligesom ikke alle kvinder er konfliktangste, heldigvis. Men det er alt for nemt at falde i grøfterne, fordi vi mænd ude i samfundet honoreres for at være agressive, ligesom kvinder ofte måles på, om de er 'søde' og omgængelige.
Det morede mig at læse regnestykket med et kys = 1 point og en Porsche = 10.000 point. Min kæreste ville så gerne have et barn, men det ville jeg ikke. Det brugte vi meget tid på at diskutere. Til sidst gav jeg op, hun ville jo så gerne, og jeg tænkte, at så måtte hun da blive glad, mindst 50.000 point. Men jeg blev klogere. Okay, det gav mere end 1 point, men slet ikke det enorme forråd af goodwill, som jeg havde forventet. Måske 5 point, og dem har jeg tilsyneladende allerede brugt.
Min opfordring til jer piger, der læser dette, er: Kom ud af busken, fortæl os mænd, hvorfor I er sure på os, sæt os stolen for døren om nødvendigt, men lad være med at tro, at vi kommer krybende, bare fordi I er kølige over for os. Vi er ikke de perfekte mennesker I går og drømmer om, og bliver det aldrig, vi har også følelser, selv om vi prøver at skjule det.
Hvordan skal jeg ellers kunne forklare, at jeg begår den samme fejl igen, i fuld bevidsthed? Hvis ikke det var fordi der er involveret følelser, som skygger for klarsynet?

Kære Jensen
Det er udemærket at du kommer med et indspark :)
Det der undrer mig, er så bare at du til stadighed gentager de samme fejl .....det fatter jeg simpelthen ikke! Mange kvinder ønsker ikke at blive en "heks", og derfor gentager de som regel ikke/ytrer sig ikke, når de bliver kede af det og sårede over en handling (sandsynligvis en MANGLENDE handling).
Kvindens største skræk KAN være at blive en bitch, og derfor vil hun ikke ytre sig om det samme igen og igen og igen!Hendes selvbillede er vigtigt - og ingen kvinde med respekt for sig selv vil være en "nagging old witch"!
Hvad er problemet i at lytte første gang hun siger fra??
Smil

er at 30 procent afde maend som tror de er biologiske faedre ikke er det..

moralisme og betonfeminisme er virkelig en klam blanding.
Godt at ikke alle mænd finder sig i at blive dresserede af kvinderne med de frelste holdninger.

betonfeminister er en plage - piger, I skulle tage ved lære af jeres døtre, de kan faktisk godt lide mændene sådan som de er (næsten da)
Men jeres døtre er selvfølgelig også skilsmissebørn de fleste, så de har selvfølgelig et mentalt forspring i forhold til jer. De er simpelthen mere realistiske.
Det er sjovt, hvordan yngre, frigjorte kvinder kan kalde mændene 'drengerøve' på en måde, så der tværs gennem hånen skinner en lille smule kærlighed: De kan lide os, på trods af og fordi vi er nogen drengerøve.
Mødrene er blevet en flok sure gamle kællinger, der aldrig har været i tvivl om, hvorvidt de var i deres gode ret til at håne og ringeagte deres mænd. Hvorfor mændene selvfølgelig søgte andre græsgange.
Moral er og bliver noget lort.

Jeg er gammel dansemusiker, så jeg har brugt en stor del af mit liv på at kigge på søde og veldrejede chicks, der var klædt på (dvs. mere eller mindre af) til ballade. Jeg slap igennem årene stort set uden at være mine kærester utro.
Kunsten er, at man uden dårlig samvittighed skal nyde synet af alle disse dejlige unge piger. Når man så kommer hjem til kæresten er man meget, meget sulten, og så er hun simpelthen den smukkeste kvinde i verden.
Nu er der sikkert nogle feminister, der får ondt og bliver fornærmede over, at man ligger og boller konen mens man fantaserer om de unge piger. Men det er altså ikke sådan, det foregår, det er konen, der igen er den smukkeste kvinde i verden, de unge piger kan man ikke engang huske, hvordan ser ud.
En vigtig regel: Fortæl aldrig konen og kæresten, at der var en masse søde piger, hun bliver bare jaloux. Og i øvrigt ved hun det jo godt i forvejen. Det er et spørgsmål om tillid.

er der også mange ensomme mænd, som ikke kan finde en kvinde, der vil ha dem.
sure gamle svin bliver de til, som ensomheden tærer dem.

ensomme, og kan ikke kan finde en kvinde, der vil ha dig.
du ender som et surt gammelt svin, det er du godt på vej til.

fy for satan, står og savler uden tænder i munden.

og det forstår man godt, du lyder da noget kedelig og meget ensporet.
det varer ikke længe så må du se dig selv som alene.

Du kringler udenon, Jensen! Hvis jeg koger dit lange svar ned, så får jeg det til:
Fordi det ikke interesserer mig, eller jeg ikke vil. Selvom jeg (for at lukke munden på hende, når hun bitcher, lover at gøre det).
Okey ...lad os endeligt tage det som udgangspunkt ...hvis din kæreste havde samme respons overfor dig, når du har et ønske om et eller andet, hvordan ville du så optage det?? Ville du bare trække på skuldrene år ud og år ind, eller ville du på et tidspunkt føle at hendes "mission" var at være genstridig og bestemt ikke særligt respektfuld overfor dig?
Et forhold er give og tage! Ingen har lyst til at være den der giver konstant ....heller ikke kvinder!
Et point-system er i øvrigt temmeligt latterligt ...for hvorfor "opspare" for at kunne trække på det, istedet for bare at behandle hinanden ordentligt ??
Man kan da for hulen ikke sige, "Skat, du fik en buket blomster i sidste uge, så nu er det i orden at jeg hopper til fodbold med gutterne, den aften du egentligt havde regnet med at vi skulle have familiemiddag med din familie". Sådan fungerer tingene bare ikke!!!
Og så er det igen jeg spørger: Hvorfor ikke bare vise hende du påstår du elsker en lille smule respekt - og LYT til hvad hun siger ...især hvis du ved, hvor svært det er for kvinder at sige fra.
Hende der smiler

er kun 24 og skilsmissebarn. Hvorfor kobler du det at være umoden sammen med at være drengerøv? Det er ikke nødvendigvis to begreber der passer sammen, selvom nogle mænd tror, det fralægger dem et ansvar at kalde sig selv drengerøv. Det betyder det nødvendinvis ikke.

Det er ren og skær humanisme.

Det er ikke kun mænd der er utro..... Og opfører sig totalt tankeforladt og uansvarligt.....
"Jeg skulle bare bekræftes....."

Kvinder gør det også! Når man glemmer hinanden i par-forholdet sker det! Hvis ikke man husker på, at give hinanden opmærksomhed, vil det ske en dag ..sådan er det bare! Uanset om det omhandler mand eller kvinde!

Jeg tror faktisk ikke, at jeg kan opleve suset med næsten hvem som helst.... og på den måde skelner jeg nok ikke så meget imellem "suset" og "soulmaten", som du gør (tror det er en mandetankegang).
Suset er nok mest af alt fysisk tiltrækning. Jeg har altid været tiltrukket af min mand, - sådan rent kropsmæssigt/udseendemæssigt. Men der var ikke stærk kemi fra første øjekast.
Stærk kemi har jeg oplevet ganske få gange - og det har hver gang været samme type mand. En mand, med en meget markant personlighed.
I princippet tror jeg både min mand og denne alphahan kunne være min soulmate. Hvad er i grunden en soulmate - er det ikke det, at man føler sig stærkt forbundet. Jeg tror vi har mange potentielle soulmates.
Men mit liv ville uden tvivl være et helt andet, hvis jeg i stedet for min mand, havde valgt denne type. Og jeg er godt tilfreds med mit valg af "livsledsager".
Alligevel tror jeg ikke vi slipper udenom krise i parforholdet - netop fordi der kommer kriser i ALLE parforhold. Det handler så selvfølgelig om at tage gnisten med hjem, og arbejde på parforholdet i stedet for at søge væk.
Men jeg tror simpelthen ikke, at jeg kan gå igennem de næste fyrre år med samme partner uden på noget tidspunkt at forelske mig i en anden mand. Denne mand vil så både være suset og en potentiel soulmate.
Om jeg falder for fristelsen, som de øvrige 60 % befolkningen ved jeg endnu ikke. I så fald ville det blive en affære.
Jeg tror ikke, at jeg ville forlade min mand. Denne nye soulmate og flamme vil på sigt falme
- og så kan man jo hoppe fra forelskelse til forelskelse.
Det er sammen med min nuværende mand, at jeg har barn - senere børn - og fælles historie. Hvis man tror på det med livsledsager, så må det være ham, der er min makker i livet.
Omvendt ville jeg helt sikkert også tilgive og beholde ham, hvis han havde en affære. Men igen - jeg har jo ikke stået i situationen. Jeg håber dog ikke, at han fortæller mig det... "don´t kiss and tell" - ikke hvis han vælger mig, at blive hos mig. Men det synspunkt er der nok ikke mange, der deler med mig. De fleste synes at man ALTID skal være 100 % ærlige.

Jeg må erklære mig enig. Havde også længe den strategi at blive kølig og fjern, når jeg var sur på min mand - mest over de praktiske ting/arbejdsopgaver. Nu er jeg den største strigle i ca 10 min ad gangen, og så er luften renset. Nu VED han altid hvad jeg er sur over. Det fungerer meget bedre for os. (og jeg lever med at være en bitch. I virkeligheden et grundtræk hos mig ;0)

Min mand er datalog. Vi har fulgt hans gamle studiekammerater gennem årerne. Nogle af dem er VIRKELIG nørdede. Søde, men nørdede.
De gik igennem deres tyvere uden særlig meget held i kærlighed. Pigerne kiggede i stedet langt efter de lækre sportstrænede fyre med lækre "moves" på dansegulvet ...
Så blev sidst i tyverne. Færdiguddannede og nu i gode stillinger med god indtægt. Pigerne fik pludselig øje på dem.
Handler det om materielle goder?? Sikkert, men pigerne så vel også gode stabile forsørgere. Flinke pligtopfyldende fyre. Uanset hvor kedeligt gammeldags det end lyder. Så nørderne siger sikkert "HURRA" for præstationsræs og statussymboler.

Der sker det, at kvinden venter ders barn, og derfor ikke er på fulde omdrejninger seksuelt, tror du ikke?
At mænd er så tarvelige, at de ikke kan tilsidesætte deres drifter, er bare sørgeligt, jeg håber inderligt, at de omtalte gravide kvinder får lov til at leve i "i lykkelig uvidenhed" som barnet ikke skal starte livet med at være skilsmissebarn.

Man kan sige at hvis jeg havde været gift med dig, så havde jeg ikke været midt i en skilsmisse lige nu. Det er da stof til eftertanke - nej nej jeg bager ikke på dig :-) Men at du ikke vil vide om evt sidespring synes jeg er interessant. For jeg har det sådan at hvis man ved det hele, så har man valget om man vil fortsætte, og at give én det valg er da den ultimative kærlighed (uselviskhed). Sådan vil jeg selv have det fremover - jeg troede jeg ville have det ligesom dig, men nej, når realiteten endelig rammer, så gør det meget ondt og så vil man sættes fri til at vælge.
Men det er da sjovt at tænke sig, fordi jeg har det ligesådan m.h.t. ikke at ville gå fra min kone. (næsten) Uanset hvad så ville jeg søge at løse et evt. problem fordi den kærlighed jeg føler er meget dybt funderet.
Nu er min kone i den alder hvor tyngdekraften sætter ind, hvor de grå hår indtræder hastigt, og rynkerne skal have ekstra spartel, men jeg ville ALDRIG dumpe hende for en yngre model, hvilket ellers er ret moderne i min alder (snart 40).
Ja mit eget sidespring dengang var 30 minutters (ja OK måske 1t30 minutters) blodrus med en 25-årig, men sguda aldrig noget der kunne konkurrere følelsesmæssigt med min kone. Hvorfor gjorde jeg det så??? Rigtig rigtig godt spørgsmål, det er jeg ved at finde ud af nu, men blodrus er nok det rigtige ord.
Men jeg syntes min ex og jeg var "connected" på et højere plan. Problemet er så at hun blev pladder-forelsket i "ham" - og i det lys kan jeg slet ikke konkurrere. Hun har sagt i den forløbne måned at hvis jeg bare kunne være det bedste alternativ så ville hun været kommet tilbage for hun vil helst have mig - men det er svært tangerende til umuligt at være det gode alternativ, når man er MEGET såret, MEGET jaloux, MEGET ked af det - ja alt ialt splattet ud på fortovet, alt imens hun fortsætter sin elskov med manden2. Det er ikke lige her man er nærværende, elskelig, og en kærlig ægtemand vel?
Nu er det for sent. Eller også sidder vi om 6 måneder og tænker "hvad Søren skete der, lad os trykke på <Undo>" ...og så må vi se om vi tør og kan, eller om jeg har fundet en anden at kaste min kærlighed på. Det viser sig jo at verden er fuld...

Eller der sker det at kvinder glemmer at deres mand tilsidesætter sine behov, og ikke får fortalt når der er plads til ham igen......
"Du er jo ikke en mand mere.........."

Da min mand og jeg havde kendt hinanden i et par måneder tog jeg en måned til Spanien med mine forældre. Imens jeg var væk, tog han til firmafest og kyssede med en kvinde. Som også var i et parforhold.
Da jeg kom hjem fortalte han mig det - og det sårede mig ikke. Han havde været tiltrukket af hende i øjeblikket, men der var i hans sind INGEN tvivl om, at det var mig, han ville leve med.
Senere var vi til firmafest igen - hun og hendes partner var med. Hun kom hen og spurgte MIG, om hun måtte stjæle min mand til en dans. Senere gik han på toilet, og hun løb nok ikke helt tilfældigt ind i ham, og jeg kunne se dem stå og snakke sammen. DER BLEV JEG VRED. Det signalerede manglende respekt, og han gjorde det i den situation ikke klart nok, at han altså havde valgt mig, og at det andet kun var et øjebliks nærvær. Hvis jeg ikke havde været tilstede, måtte han for min skyld gerne snakke med hende.
Nu har jeg jo ikke oplevet så meget utroskab i mit forhold - så jeg ved ikke, hvordan jeg reagerer, hvis han en dag fortæller mig om 1½ times "nærvær" med en 25 årig... en kvinde der jo så er 10 år yngre end ham selv.
Det ville sikkert påvirke mig, og vi skulle nok have en snak om hvorfor behovet for forandring seksuelt er opstået. Men hvis han herefter for alvor vælger os og mig, jamen så tror jeg da, at jeg ville komme videre. Uden bitterhed.
Umiddelbart tror jeg det ville ramme meget dybere, hvis det var et alvorligt forhold - til en "bedre" kvinde. Et forhold hvor der har været mere end bare god seksuel kemi og en lækker røv
- men også intellektuel forbindelse. Jamen jeg er vist lidt mærkelig på det område.... og eftersom jeg grundlæggende er opdraget som min fars lille prinsesse fejler mit selvværd som kvinde ikke spor. Prøv og spørg mig igen, når rynkerne for alvor sætter ind, om jeg kan tilgive 1½ time med en 25 årig. Det bliver nok sværere..
Hvis du havde været gift med sådan en som mig, så var det helt sikkert gået i grus - eller også havde jeg virkelig fået skovlen under dig og styret dig. Vi har en ven, der er meget meget ambitiøs. Konen er sygeplejerske, har i perioder været hjemmegående. Man kan ikke være to fuldblods karrieremennesker, det er svært nok at få skemaet til at gå op hjemme hos os... -og vi klarer det vist kun fordi jeg har varierende arbejdstider.

For du har nok ret at det er selvværdet den ligge begravet i.
For mit "fling" var netop det du beskriver...enøh ja, lækker røv +/- and nothing else at all.
Men min kones derimod var forelskelse opbygget over lang tid - og dén gjorde mere ondt end hvis hun havde hoppet på en fyr til en julefrokost. For det lykkede døren bag os (lige nu ihvertfald hvor bolden stadig ruller). Det gør avs.
Du drømmer ikke om hvor mange tæsk jeg ville have fået for at kysse en kollega - og jeg havde ALDRIG fået min kone med til den sammenkomst sidenhen.
ASK

Der skulle da gerne være plads! og han skulle da gerne være mand, også i den grad, han skal være far!!
Man kan nok finde ud af at ligge i arm, måske kunne man finde alternative måder at hjælpe hinanden seksuelt!
Min mand nægtede at have samleje efter 5 måned, synes det var en grænseoverskridende handling over for barnet!! men jeg oplevede aldring, at vi ikke viste hinanden omsorg og kærlighed, hvis han var gået til andre kvinder i den situation, så havde han ikke været min mand mere.