Skuffet over afbud til bryllup

Hej piger (og mænd)
Jeg skal giftes med mit livs kærlighed til august (vi er begge over 50 år). Vi glæder os helt vildt til festen og alle gæsterne - men der er kommet et "hår i suppen", da min mands bror har sendt afbud til brylluppet [???]
De har aldrig haft et meget tæt forhold, men vi har da altid været sammen med ham (han er single igennem mange år med en datter på 9 år) til højtider og fødselsdage og han låner vores luksus feriebolig, når det passer ham (helt gratis).
Han har sin datter på delebasis og har hende meget, men datterens mor og min mands bror er flinke til at hjælpe hinanden i pressede situationer, så der er ingen undskyldning for at få datteren passet netop denne dag [:|]
Han har undskyldt sig med, at han "ikke er så social" - men jeg er overbevist om, at problemet ligger i, at vi har valgt at holde festen uden børn, da vi ved af erfaring, at børn let bliver utålmodige og vil hjem tidligt - og festen holdes om eftermiddagen til midnat.
Min brors datter er altid inviteret med ned til os i alle andre sammenhænge - hun er en sød pige, men også utroligt krævende og vil have sin far's fulde opmærksomhed HELE TIDEN, så vi synes, at det måtte være dejligt for ham at kunne være lidt social og snakke lidt med andre mennesker, uden at skulle være "på" sin datter hele tiden.
Jeg er dybt skuffet på min kommende mands vegne og føler det som om han boykotter os - og jeg har så gal, at jeg har sagt til min kæreste, at hvis han ikke dukker op til vores bryllup, så er det slut med at låne vores lejlighed .
MEN - er jeg for hård, eller hvad mener I andre❓[???]

jeg har min 68 års fødselsdag i morgen, og jeg har aldrig nogensinde holdt fødselsdag eller jul og nytårs fest fordi jeg arbejder inden for restaurent brancen.
siden jeg var 15 år har jeg sejlet verden rundt, engang sendte min mor en sandkage der var 2 år om at nå frem, men den smagte godt alligevel.
jeg har en bror og en søster som jeg aldrig, eller næsten aldrig ser, fordi jeg er meget asocial efter 38 år i Grønland hvor jeg arbejdede og levede i et mandssamfund.
måske ringer min bror og søster i morgen, men jeg tager ikke telefonen.
jeg arbejder stadig, men jeg har ikke tænkt mig at fortælle noget på min arbejdsplads, dagene eller ugerne ligner jo stadig hinanden med 8 timers arbejde hver dag.
min bror og hans kone skal holde fælles fest i november i anledning af deres fælles 140 års "fødselsdag, men jeg har nægtet at møde op.
til min søsters 50 års fødselsdag var der så mange gæster, at jeg kørte hjem igen inden festen begyndte, for jeg kendte ingen.

, uden at man har gjort den anden opmærksom på problematikken.
Jeg kan godt forstå du er ked af, at han ikke kommer. Men tag lige en snak med ham og sig hvordan du har det. Måske ligger der mere bag end han lige giver udtryk for.
Som udgangspunkt er der altid mere bag end som så og som udgangspunkt gør folk der holder af én, aldrig noget af ond vilje.
Så inden vreden tager over, så undersøg feltet og tag en snak med ham. Måske kan i finde ud af en løsning alligevel 🙂

Og tillykke med brylluppet 🙂

Altså... jeg træder dig sikkert over tæerne nu, men er du ikke en anelse egoistisk?
Det er muligt at han låner jeres feriehus når han gerne vil, gratis, men det har i vel selv valgt at han får lov til? At han tager imod muligheden kan jeg godt forstå, men i har jo selv valgt at gøre det tilgængeligt og jeg kan i øvrigt ikke forstå hvad det har med jeres fest at gøre. Mener i at han sidder i taknemmelighedsgæld, selvom du skriver at i ser ham jævnligt i dagligdagen?
Dernæst; du mener altså ikke at der er nogen grund til at han skulle melde afbud pga. barnet, for det kan hans ekskone lige ordne? Men ér det tænkeligt at hun faktisk ikke kan den dag og at han derfor sidder med et pasningsproblem?
Og er det muligt at han ønsker at bruge så meget tid som muligt med datteren, der som jeg forstår det, skiftes mellem at opholde sig hos henholdsvis ham og moderen?
Endelig er der hans argument om at ikke at være alt for social. Har du nogen som helst idé om hvor ubehageligt det kan være for et menneske som måske er lidt introvert, sensitiv eller som let bliver overvældet, at sidde i et stort selskab time efter time?
Jeg har ikke så mange problemer med det mere, men det havde jeg før i tiden. Det var plagsomt, næsten angstprovokerende, at vide at jeg skulle være "på" hele tiden. At jeg skulle sidde og føre ligegyldige samtaler, opleve de samme mennesker blive lidt for fulde og lidt for dumme/ubehagelige som aftenen skred frem - de findes i alle familier, stort set. Det kræver meget at sidde i timevis og høre på det ene fjogede indslag efter det andet, mens man æder sig prop-mæt. Måske har din bror det simpelthen skidt i sådan nogle sammenhænge og det kan i vel godt respektere? Måske har han en lille bæven i maven ved tanken om at sidde der, en usikkerhed og en følelse af utilstrækkelighed.
Derudover så må jeg sige at jeg ikke har forstået hele den der tvangsmæssige ting omkring familie-fester. Hvorfor er det at man skal være tvangsindlagt til at deltage i arrangementer med familien, hvis det nu passer dårligt eller hvis man nu evt. har det bedre med bare lige at samles med de allernærmeste en anden dag?
Personligt synes jeg at store familie-fester kan være en plage. Fætre, kusiner, mostre, onkler i 16. geled som man aldrig ser, time efter time hvor man bare sidder og spiser, taler uden indhold, latterlige sange osv... så skal man sidde der og virke som om man er én stor lykkelig familie og som om dét her bare er årtiets fest, selvom man stort set ikke kender de mennesker man sidder sammen med og selvom den slags arrangementer som oftest er en klichépræget, langvarig og søvndyssende affære.
Prøv at vende den rundt; i er vrede på ham fordi han ikke har lyst til at deltage. Måske føler han til gengæld at i lægger et hårdt pres på ham ved ikke at respektere hans beslutning. Måske kunne i en anden dag invitere ham hjem til en lille fejring af jeres dag, hvor han glad og gerne kommer fordi det er nemmere at holde ud.

I have been so bwieldered in the past but now it all makes sense!

I have been so bwieldered in the past but now it all makes sense!

I have been so bwieldered in the past but now it all makes sense!

Creeatd the greatest articles, you have.

Creeatd the greatest articles, you have.

Creeatd the greatest articles, you have.

Hejsa- Jeg læser dette opslag som om at din kommende mand, bruger datteren som et skjold. Dette tror jeg fordi at det lyder meget bekendt, - jeg gør selv det samme med min kæreste. Gemmer mig. Jeg forestiller mig at når han har datteren med er det nemmere at være social, fordi så har han en at være opmærksom på og een ting at snakke om, - et topic der bryder isen. Man ser det man jo ret tit. Jeg tænker lidt at det er svært for ham at gå til festen og føle sig blottet, eller utilpas eller noget andet uden at "skjoldet" er med. Forestiller mig måske der ligger noget sorg bag, som gør at det ikke er nemt at komme single til arrangementer som man før kom som par til, eller at det måske er et faktum at et bryllup er en kærlighedsting og lige netop til et bryllup blir man bekræftet at man er ensom, - hvis man kommer selv.
Alt i alt, så kan jeg desværre se det fra begges side. Jeg var også blevet skuffethvis jeg var dig, - men jeg tror ikke det er noget med dig at gøre, - jeg tror ærlig talt han beskytter sig selv. Jeg kender ham ikke, så kan ikke 100 procent sige det er derfor, - men det er et ærligt bud!! Mvh

Boy that ralely helps me the heck out.

Boy that ralely helps me the heck out.

Boy that ralely helps me the heck out.

A million thanks for posting this ionfrmation.

A million thanks for posting this ionfrmation.

A million thanks for posting this ionfrmation.