Slip mig fri

En lysstråle rammer det støvede gulv
jeg vågner og tænker, nej ikke igen
Jeg ved når det sker, har lært at tie
at drømme om solsortens flakkende flugt.
Jeg mærker en kulde på min nøgne krop
jeg skriger, men ingen ord kommer ud
Jeg tænker mig bort fra dette mareridt
og ved jeg bare skal give lov
Jeg ligger igen alene i min seng
jeg græder stille og tænker at snart
kan jeg låse min dør og sove i fred
Lysstrålen og skridtene får ikke lov.

Du formår at beskrive noget presserende, noget uheldssvangert, og du gør det med stor intensitet. Har du flere digte, så bare kom frit frem med dem!
alt godt, bonobo.