Slut med Gadaffi

Men bliver alting bare fryd og gammen for det?
Oprørerne festede sammen med Tripolis indbyggere på den Grønne Plads, der tidligere er blevet anvendt til at exponere Gadaffi’s storhed, og som nu skal omdøbes til martyrpladsen! Der er noget, der klinger hult, når jeg hører sådan noget gentaget gang på gang på Al Jazeera, SKY News, CNN og så videre.
Det drejer sig om 3 vigtige observationer, som kan få mig at tøjle min begejstring:
1. De opløftende scener fra Tripoli, hvor mennesker kører rundt i gaderne og fester, indeholder bare mennesker af et køn! Det er udelukkende mænd, der er på gaden.
2. Festdeltagerne har en mantralignende sætning de udstøder hver gang de kommer i nærheden af en mikrofon: “Allah u-akbar!”
3. Mindst 25% af de unge mænd har skæg a la Abdul-Reino “Wahid” Pedersen – ikke kommune rødt, men sort og stift. Sidenhen får man gang på gang at vide, at de fleste oprørere kommer “fra bjergene”!
Men!
1. Uden kvinder går den ikke!
2. Er man “Allah u-akbar” mand, så har man alligevel hjerne nok til at forstå, at hvis man råber “democracy” nu og da, så bomber NATO “de andre”! (Hvem narrer hvem?)
3. Hvornår kom der sidst noget godt fra “bjergene” i form af unge mænd med kalashnikov’s og skæg?
Nu venter vi spændt på en udmelding fra vor udensrigsminister, om at DK sandelig vil gå forest når genopbygningen skal i gang. Det var jo trods alt vort tapre luftvåben som stod for en hel del af ødelæggelserne. Ligeledes vil helt sikkert en del kvinder fra De Radikale gå forrest når de langskægede fra bjergene skal lære om demokrati og kvinders rettigheder i et moderne samfund.
😃

Igen en løgn fra VK og landsbytosser Gadaffi og hans sønner kører stadig rundt i gaderne

Ja man må håbe at det er de sidste krampetrækninger der er i gang i Tripoli, men svinet har jo røvet sit folks penge i de sidste 40 år, og lejesoldater er altid til salg, men Adolf og Sadam ville heller ikke se hvad vej vinden blæste, Adolf sag og rykkede rundt med nogle panzerdivisioner på kortet, som kun var i hans fantasi, og Samdam blev bogstaveligt ørkenrotte, og svinet fra Tunesien tog flyveren til Saudiarabien, jo det er dejligt at se retfærdigheden ske en gang imellem, men der er mange flere i diktatore i verden, f.eks i Nordkorea Syrien Saudiarabien og ca 100 lande mere, desværre, måske lærer de noget af begivenhederne der sker lige nu.

Tag det nu lige roligt.
Der har ikke været mulighed for, Gadaffi's styrker at komme ind i kampen.
NATO har bombet alt der bevæger sig, og det har langt hen af vejen været kamp på oprørenes betingelser.
Vi så også i går, at oprørerne består bl.a. af 16 års knægte, der har fået et gevær.
Alt respekt for deres kamp ! Men det er jo ikke soldater.
Hvis Gaddafi har en hel bataljon af kamp forberedte, erfarne soldater, som er ved at komme i position, så er der lagt op til at oprørene får smæk.
Som jeg hører det, her i dag, så er det ved at være tiden for oprørerne, at de sikrer deres mulighed for tilbagetrækning.
Jeg er selv en habil svømmer, men jeg ville ikke forvente at kunne svømme hele vejen tilbage til Basra !
Er der tale om taktik, så frygter jeg, at oprøret er slået ned inden for en uges tid.
Gaddafi har nu mulighed for samlet overblik, og at indsætte sine styrker.
Er der tale om styrker, der er veluddannede soldater, med ordrer om at fjerne alle oprører, så er 7000 mand meget effektive. Er der mere end 7000 mand, er de tilsvrende mere effektive.
Her skal man være opmærksom på, at der IKKE er tale om, at Gaddafi er flygtet med hele familien. Men er blevet tilbage for at kæmpe, for det Libyen som han mener også tilhører hans tilhængere.
Det er i øvrigt svært at vurdere hvilket udfald der bliver, for det vi hører, er kun hvad der slipper igennem propagandafilteret.
Det kommer helt an på, hvad ordrerne lyder på, hvilke styrker der findes, og hvilken våben der er til rådighed.

Hvis oprørerne sejrer, så er der tale om at man står over for et efterspil, som vi kun kan håbe afspejler retsstaters normale systemer.
Der er intet som sikrer, noget der bare ligner, at der kan opstå en retsstat ud af oprøret !
Der er mest noget der tyder på, at der er et nyt Somalia på vej ! I bedste tilfælde, kan vi håbe på en situation som i Iraq.
Demokrati, som vi kender det, er der intet der tyder på, overhovedet er en mulighed.
Måske kan det oprettes noget der ligner en retsstat, altså med en lovgivende, dømmende og udøvende magt.
Det kommer til at bygge på en lovgivende magt, som skal oprettes på et meget spinkelt grundlag.
Den dømmende magt, er helt uden erfaring og kan ikke holde sig til præcedens, for der er simpelthen ikke noget grundlag for præcedens. Hvilken lov der skal dømmes efter, er også meget tvivlsomt.
Den udøvende magt, har intet legitimt grundlag, for den udøvende magt, skal finde sine rammer i henholdsvis den lovgivende og den dømmende magt.
Der ER muligheder, men de er meget svære at få til at hænge sammen.
Kun i den udstrækning at f.eks. FN får internationalt mandat til at opretholde lov og orden, kan FN komme på tale.
Hvis FN kommer på tale, skal det være i samarbejde med den Libyske overgangsregering.
Hvis vi er så heldige, at det kommer så langt, er der en lang vej til et fungerende Demokrati i Libyen.
Et Demokrati, som vi kender det, er der ikke det mindste kendskab til i Libyen. Man skal simpelthen til at lære, hvad Demokrati er.
Der skal også tages beslutning om, hvordan det skal sammensættes, og en masse anden grundlæggende principper, inden den almindelige befolkning kan præsenteres for noget.
Ud over de opgaver, så hviler Demokrati ikke kun på et ønske om frihed, det er en udpræget misforståelse. Som vi ser i både Afganistan og i Iraq, skal der helt andre ting til.
Der er ingen internationale organisationer, som på nogen måde, er i stand til at stille op på den problematik. De har sovet i timen, siden 2 verdenskrig, og formår ikke at løse den opgave. Det har vi, desværre, set i en lang række af krige, der er endt i anarki.
Når der opstår en vilje til at løse hele opgaven, er der grundlag for, at en international organisation, skal blande sig i et lands interne opgaver !
Så længe at internationale organisationer, er gennemsyret af svagpisseri, hvor de fremstår uden at være internt enige om at løse hele opgaven, så er der ikke mulighed for, at krigsindsats medfører fred og Demokrati, i et enkelt land.
Så længe at der ikke er kompetencer, internt organisationen, uanset dens internationale mandat, så kan en international organisation ikke tilbyde den hjælp som der er brug for.
Vi har set hvordan det går, fra Balkan til Somalia, når Internationale organisationer, føler de hjælper. Der opstår et tomrum, hvor der ikke er fodfæste for et blivende retssystem og et frit Demokrati.