7tilføjet af

Smukke og harmoniske bannere

Endelig har jeg fundet ud af at lave virkelig gode og harmonisk udseende bannere med et ret simpelt program: MS Paint.
Hvad synes I i øvrigt om de bannere, som er overalt på nettet nu? Jeg er godt klar over, at bannere primært oprettes ud fra et kommercielt formål: Et snapshot af et firma, nogle varer og nogle priser - men derfor behøver de vel ikke være så gennemført hæslige som 98,8% af dem er. På disse bannere krænger den kapitalistiske økonomi og forbrugerrismen virkelig deres hæslige ansigter ud. Jo mere du kan forbruge - desto mere er du værd.
Går du på nettet, suges du øjeblikkeligt ind i et inferno af blinkende, snurrende digitale aktiviteter med skærende farvekontraster og skiftende flash. Om ikke andet er sådanne bannere et bevis på, i hvor høj grad reklameproducenterne nedvurderer de selvsamme mennesker, de henvender sig til. Når jeg går på nettet i dag, udstyrer jeg min opmærksomhed med et filer, der er så finmasket, at jeg formår udelukkende at gå efter dét, jeg skal. Blind og døv er jeg for alt andet.
Man behøver ikke at rode sig ud i et pris- og programmæssigt "overkill" for at lave gode bannere. Okay, mine bannere streamer ikke videoer, de blinker og lyser ikke. Til gengæld er de mindst lige så informative, og man kan holde ud at se på dem. De nedvurderer ikke målgruppen, men indeholder tværtimod et vist vid.
tilføjet af

Ingen bannere/reklamer

her!
Jeg bruger Firefox og har Adblock Plus på. Den stopper så godt som samtlige reklamer og andet skrammel.
tilføjet af

Hmm...

Tror nu næppe at firefox fjerner bannere, gør mit i hvert fald ikke. Reklamer er ikke lig med bannere
tilføjet af

Banner

Var der mulighed for at vi kunne se nogle af dine bannere??
tilføjet af

Bannere

Kære Kylling, (og andre)
Jeg har ikke lavet så mange endnu - 4 stk. i alt p.t. Vil da gerne vise ét eller flere, men hvor skal jeg uploade dem lige nu og her? Arbejder i øjeblikket på min hjemmeside, og her vil jeg sætte ét af dem. Mit eget personlige banner! Der er et godt stykke tid til, sitet bliver færdigt, da jeg mangler at få skrevet en del artikler. Det kan ikke nytte noget bare at have en hjemmeside med en masse design. Man skal også have noget på hjerte. Indholdet er trods alt det vigtigste... (Ikke fordi jeg ikke elsker design, dét gør jeg og kan virkelig fortabe mig i det (uha!)
I går (25.01) oprettede jeg en debatprofil på SOL og meldte den synlig. Når SOL engang gider vise den, kan du se min hotmailadresse her. Send mig en mail, og jeg vil herefter maile dig et eksemplar af ét mine bannere vedhæftet. Det er vist den eneste måde, det kan lade sig gøre på - oder was?
Men mine bannere er altså ikke reklamebannere. Det er ikke meningen, de skal omsættes eller udveksles kommercielt. Jeg hader den slags; det har smadret hele Nettet!!De har dekorative formål og skal herudover selvfølgelig fungere som hyperlinks.
tilføjet af

Her

Du kan uploade billeder her http://imageshack.us/ så bare smid linket her...
tilføjet af

Adblock er et tilføjeselsprogram

til Firefox. Det program fjerner reklamer... det er en befrielse at slippe for dem.
De fleste bannere er reklamer.
tilføjet af

Nej

De fleste bannere er indbygget på siden og kan ikke fjernes...
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.