Specialbørn er ikke velkomne i folkeskolen

Politikere, kommuner, organisationer og eksperter anbefaler, at flere elever skal gå i folkeskole frem for på specialskoler. Men det vil forældrene ikke være med til. Næsten to ud af tre forældre til børn i folkeskolen forkaster nemlig anbefalingen, viser undersøgelse.
Det er udtryk for egoisme, mener Niels Egelund, der er professor i specialpædagogik ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.
»Det er udtryk for en form for egoisme, hvor forældrene tænker på deres eget barn - det skal i hvert fald ikke gå i klasse med de vanskelige børn, for så går tiden jo fra mit barn! Man kan ikke fortænke forældrene i at have den holdning, og det er selvfølgelig ikke sjovt, når ens lille lyshårede pige igen er blevet hevet i fletningerne af Brian. Men forældrene skulle bare vide, hvor gavnligt det er for børn at lære, at vi er forskellige og kan støtte hinanden,« siger Niels Egelund til berlingske.dk.
Undervisningsminister Tina Neder-gaard (V) peger på, at Finland - som har en skole i verdensklasse - har en langt mere inkluderende folkeskole end den danske og siger:
»Jeg forstår godt forældrenes bekymring, men samlet set er det en styrkelse for alle elever, at ressourcen samles og koncentreres ét sted. Vi skal i praksis bevise, at vi ved at inkludere kan få bedre muligheder end i dag, hvor kommunerne trækker rigtig mange ressourcer ud af normalklassen til specialtilbud, som stiger og stiger i udgift.«
Skal folkeskolen også kunne rumme specialbørnene? Vil det være gavnligt og lærerigt for vores børn? Eller vil folkeskolen ikke kunne magte opgaven? Og vil det være på bekostning af de ressource stærke børn?
Hvad mener du?

om mine børn skal bankes af specialbørn fordi kommunerne skal spare penge. Man skal være så nogenlunde normal for at gå i skole, hermed mener jeg, at der skal være plads til forskelligheder herunder forskellig temperament osv. Når vi taler om specialbørn, så taler vi diagnose/sygdom såsom damp og andre sindslidelser, og de børn hører ikke til i normalklasser, for det er synd både for de almindelige elever, men sandelig også for dem med diagnose, da de ikke kan begå sig. De får svært ved at få venner, bliver nemt udstødt og lærer ingenting i en klasse med 28 unger i.
Egoisme fra forældrenes side? Nej, måske en smule sund fornuft.
Forældre til specialbørn må selv finde en omgangskreds med børn, så deres barn, på frivillig basis, omgås andre børn.

jeg har haft en klasse, hvor der gik fem børn med diagnoser. Jeg kunne ikke magte at rumme dem sammen med de 21 andre - og det var bestemt heller ikke rart at være elev i den klasse...
Hvis der følger en masse ressourcer med går det selvfølgelig et lang stykke ad vejen, men det gør der som regel ikke..
Men nej, det bliver ikke på bekostning af de ressourcestærke børn. De skal nok klare sig. Det bliver på bekostning af de "usynlige", stille og svage børn..

Jeg arbejder i en folkeskole, hvor vi er meget inkluderende. Jeg har nogle elever med ADHD som er med i de timer de kan magte det,og som de andre elever kan magte,og det fungerer fint, så jeg mener helt klart, at så længe der bliver tilført ressurcer og alle kan magte det, så er inklusion rigtig rigtig godt!!!!!!!!!!!

Jeg er helt enig med dig i, at det er svært at rumme børn med specielle behov i almindelige klasser. Har "kun" 3 børn med specifikke behov, men hold op, der går meget tid fra de andre børn på at hjælpe/irettesætte og socialisere de 3. De fylder ganske enkelt for meget og kommer til at ødelægge meget for den andre. Er det rimeligt? De synes jeg ikke.

du ikke se, hvad det drejer sig om? Der er efterhånden så godt som ingen ressourcer til de børn, og det betyder gode besparelser for statskassen. Alle os andre, ikke mindst normale børn, kommer til at betale en høj pris, i sidste ende, for at lille Peter kan rende rundt og skubbe, råbe, rase ud og så lærer minimalt af de andre børn, netop fordi der er kaos i hans hoved. Han har mere brug for ro end 24 klassekammerater.

Børn skal mestre socialt sammenhold og rummelighed, sammehold uanset om forældrene er rige, fattige, kloge, dumme, . . og også uanset om børnene er det . .
så måske ville det være fint nok, selvom der vel må være nogle som bare skal ind på en specialskole(læs lukket anstalt) hvor der er gode rammer for deres optimale trivsel.
bortset fra det så skal der jo masser af penge til at financiere en folkeskoles ekstra sociale inklusion af fx børn som er født misdannede, men ganske alm børn fra underressourcestærke familier med social og kulturel underernæring har jo bare brug for gode engagerede pædagoger med en god økonomisk (flot) pulje til kulturel og social opgradering.
Det kan man jo gøre med opgaver og udviklende udfordringer i frikvarterene og en klassisk grundvigiansk børnehøjskole der er åben før og efter skoletid. Uden DF typer !

Forældrene må selv betale ekstraudgifter til deres problembørn og de skal naturligvis ud da de ikke skal trække niveauet ned i Folkeskolen.

Jeg tror ikke det drejer sig så meget om de børn, der pga. sygdom kan have svært ved at trives i en stor klasse mellem andre børn, disse skal der naturligvis tages ekstra hensyn til, evt. ved at de placeres i mindre enheder med særligt uddannede lærere.
Det er et meget større problem med de børn, der aldrig har lært hjemmefra, hvordan man opfører sig og hvad respekt for lærere og for den sags skyld andre elever betyder. Disse børn skulle henvises til særlige klasser, hvor de, mod særskilt betaling, modtog den opdragelse, som forældrene desværre ikke har haft tid til eller gidet lære dem. Når de så har lært disse elementære ting, kan de igen overflyttes til en normal klasse og vil formentlig på langt sigt klare sig betydeligt bedre i tilværelsen.

det er ikke sikkert forældrene har råd til at betale de dyre udgifter i specialskoler/klasser, så det må gå over skatten. Tænk hvis du og jeg fik sådan et barn, det er ikke ens egen skyld vel. De skal dog ikke være i folkeskolen og trække niveauet ned, det er jeg enig med dig i.

Fornuftige overvejelser, men holder det? Kan man lære et damp med barn almindelig opførsel?
Og når det gælder uopdragne børn, så er der desværre mange, der skulle i specialklasser, ha ha ha(:

Min søn lå bare i skolen og rodede rundt på gulvet. Lærerinden synes bare han var uartig.
Først da vi fik konstateret, at han var ordblind, og det var ikke med skolens hjælp,
Og da han så startede i privat skole, hvor de havde materialet til ham. og han fik ca. 4 timers spec. undervisning per uge, så hjalp det.
Det nytter ikke noget, at alle børn skal være i en klasse, og min mening er, at der f.eks. kan være, på samme skole, en klasse med mange elever, for det skal der jo desværre være, og så en klasse med max 12 elever, hvor der tages hensyn til den enkelte. Sommetider skulle man tro, at politikerne ikke havde børn selv.
Hilsen
Alice

Det har intet med egoisme at gøre. For at sige det rent ud: det er noget sludder! Jeg arbejder med børn i det daglige, og kan se, hvor meget det slider på de andre børn, lærere og pædagoger. Jeg fatter ikke at såkaldte "eksperter" kan mene, at det skulle være "en samlet styrkelse for alle elever, at ressourcen samles et sted". Man skulle tro, at de aldrig har været ude i en normalklasses virkelighed og på egen krop fået at mærke, hvordan tingene foregår i praksis.

Spørgsmålet er for åbent stillet - men lige så kategoriskt svaret som spurgt: JAtak til forskellige børn i folke- (og fri!) skolerne. Selvfølgelig!
Hvad bliver det næste forslag ellers:
Et arbejdsmarked for KUN de top-fungerende????
Hvis alle der afviger bare lidt fra en kontemporær standard for "normalitet" ikke længere kan være med i det normale liv.... - så har vi RENDYRKET RACISME lige midt i vores liv og skoler.

kære du med det morbide indlæg.
For at holde din tone: så skal du naturligvis også selv betale alle omkostninger ved den hjælp du og di mor fik da du blev født. For ikke at tale om når du har været til skoletandlæge - det må du også betale tilbage nu! Eller, du skal ikke gå til lægen før du har betalt. Og du skal ikke sende dine egne børn i folkeskole, for du skal betale for at dine børn går i skole.......

et stort ja, med den bemærkning, at selvfølgelig kan vi ikke bare have børn med særlige behov hvis ikke der samtidig følger MIDLER med.
Så ja til de børn (sålænge ikke voldelige), NÅR der følger passende midler med til at de kan være i klassen og splitte den ad.

hvis regeringens medlemmer kom ud i virkeligheden og så, hvad der foregår. Måske ville de ændre opfattelsen af rummeligheden.

Du tænker ikke på børnenes tarv, for de lærer mere ved at være i en klasse med få elever, frem for at de bliver sat i normal klasser og mere eller mindre tabt fagligt. Derudover bliver de frustreret, når de opdager, andre kan mere end dem osv. Nogle føler sig dumme, hvorfor jeg bestemt mener, at de skla være blandt lige stillede. Det er ingen racisme, men hen. Stærkt ord du bruger der, synes jeg.

Der slog du lige hovedet på sømmet.
Jeg er selv mor til et barn med Aspergers Syndrom (højt fungerende autisme).
Min søn gik 6 mdr. i en friskole, og hvilken katastrofe for ham. Selv om alle forældre var informeret grundigt i hvad hans handicap bestod i, der var støttetimer og lærerne var "indforstået", så gik det ikke. Jeg endte med et barn som ikke kom videre i sin læring (højt intelligent)tabte sig og var meget ked af skolen. Det endte med skolen bad os finde en anden løsning; 6. mdr´s kamp med kommunen om en specialskoleplads.
Der var ganske enkelt ikke "plads" til ham i det "normale" system. Hverken skoleledelse, lærere eller forældre var spor rummelige. På de første 6 mdr. blev der grovsorteret i børnene = 4 børn "smidt" ud. To aspergere, en indvandrer og en som skulle diagnostiseres.
Nu er klassen fri for de "væmmelige" og anderledes individer, men er klassen mere velfungerende af den grund. Nej, for nu har de sørme fået øjnene op for de andre larmende, uopdragne og urolige børn. Men dem kan de jo ikke bare smide ud, de har jo ingen diagnoser, "forkert" hudfarve/sprog. Men forældre som har gjort dem en bjørnetjeneste, ved ikke at opdrage dem, lære dem spilleregler og alm. pli.🙁
Hurra for specialskoler og de lærere og pædagoger som ønsker, at give vores børn en bedre liv, ro til at lære og blive anerkendt på trods af et handicap.

jeg gir dig helt ret ....hurra for de lærer og pædagoger der arbejder på specialskolerne for at give vores børn den bedste start på livet på deres betingelser .
jeg er mor til en pige med svær regulerbar epilepsi,paders willys syndrom og en hjerneskade der gør hende senudviklet....... hun vil ikke ha en chance i en normalklasse med jævnaldrene....hun har tabt på forhånd ......ikk fordi hun er skadelig ...har blot andre værdier

Hvis der tildeles flere lærerkræfter, som kan styre de urolige elever. Ellers fortsætter tendensen med førtidspensionering. 1833 lærere var i udgangen af 2009 på førtidspension, mens tallet bare fem år tidligere var 765. Det viser nye tal fra Lærernes Pension.
http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=62393
I bund og grund er begrebet rummelighed ikke en øget demokratisering, men en besparelse.😖

er rystet over at du kalder specialskoler ...lukkede anstalter.....har du været på en har du set dem inde fra .
jeg har et barn som aldrig ville kunne klare sig i en folkeskoleklasse .....ikke fordi hun er uopdragen ,af social-fattige forældre ....næh hun er blot født handicappet med 3 dianoser......og trives og udvikles i dag på en pragtfuld specialskole ...der tager hånd om de børn som ikke lige har normen men behov for at udviklesig i det tempo som deres tilstand giver dem mulighed for.
er glad for hun ikke er folkeskoleelev med dem hadske stemning der er mod børn der er anderledes uden egen skyld.

nogle special børn kan godt følge med i skolen, og kan "rumme" det hele.
mens der også er tilfælde hvor barnet skal tages i hånden hele tiden og have ro.

Hvorfor skriver du det?
I mine ører klinger ordet anstalt meget negativt. Ved du noget om specialskoler, har du besøgt en, kender du pædagogikken? Nej, sikkert ikke.
Det er en ganske normal folkeskole, med 4-9 elever i klasserne. Børnene skal lære det samme, hvis de kan. De går faktisk også til eksamen, hvis de kan.
Men undervisningen og pædagogikken er en anden, tilpasset det enkelte barn og dets ressourcer.
Min søn som har aspergers syndrom, sådan har gud valgt at skabe ham, har lært meget mere på den specialskole hvor han går nu, end han gjorde i den tidligere friskole. Han læser og regner på 2. kl niveau, og han går kun i bh. kl.

Hvor har du dog ret. Nu skal alle børn, næsten uanset handicap/diagnose kunne rummes i folkeskolen. Det er slet ikke realistisk.
Og ikke til specialskolebørnenes bedste. Ikke nok støtte og ukvalificerede lærere og pædagoger.
En ren og skær besparelse som alle i fremtiden vil brænde fingerene på.

hvor har du dog ret kunne ikke ha sagt det bedre .......

at der vel er mange normalbegavede børn i specialskoler; så kan det nok undre at så få tilsyneladene har fået succes; de ses da ikke i medierne generelt ?
Og så er der ikke fordi jeg har det mindste imod børn med handicap; generelt. Jeg kan ikke se nogen logik i at tilsyneladende ingen er nået så langt som til at blive politikere eller hvad man nu kan blive.

Hvorfor ikke erkende, at børn er forskellige, og har forskellige behov? I mine øjne er specialklasser netop en forståelse for de forskellige behov har. Specialklasser er ikke for andenrangsbørn men for børn med andre behov.
Jeg bakker meget op om, at det er gavnligt for børn at lære, at vi er forskellige, men det er på det rent menneskelige plan. Skolen er selvfølgelig ikke kun faglig lærdom, men formålet med skolen er nu engang at putte så meget visdom i hovedet på vores børn som muligt. Uanset hvem barnet er. Børn med forskellige behov lærer forskelligt, og skal derfor ikke gå i samme skole/klasse. Af hensyn til såvel børn som lærere.
Det er ikke acceptabelt at fokus på rummelighed og forstålese giver andenrangs faglighed.
Den rummelige folkeskole rummer børn med specielle behov, men det er på bekostning af de børn med ikke-specielle behov. Så er vi da komemt for langt ud.

de vil fjerne den kristne kultur og tro og indføre islamisme og diktatur

Jeg synes at Tina Nedergaard burde undersøge noget mere om den finske folkeskole.
I Finland får børnene karakterer 2 gange om året.
Er karaktererne ikke gode nok generelt set, så går man klassen om - det sker godt nok ikke i Dannevang.
I Finland rejser man sig op og står bag stolen når læreren kommer ind i lokalet og sætter sig først, når man får lov.
Man tiltaler heller ikke sine lærere som "the dudes" eller sine "homies"
Dertil kommer at man ikke "bare" kan blive lærer i Finland, det kræver topkarakterer - det er godt nok noget man kan lære noget af herhjemme. At ansætte en ikke-uddannet lærer i Finland sker ikke!
i 2009 gik 22,2% af eleverne i den finske grundskole i deltids specialundervisning.
Med andre ord:
Man stopper faktisk elever i specialklasser i Finland så det med at Finland er det land der har den bedste inkluderende folkeskole er en regulær løgn - faktisk er Finland det land i verden, der sorterer mest, og det land der i specialundervisningskredse blev dømt som det internationale sorte får.

Jeg har ondt af alle som ikke magter at give noget videre til de som behøver. Det må virkeligt være hårdt at være ressources stærk og så alligevel ikke have midler eller evner til at dele med andre... og selv om man snakker om børn med diagnoser osv har de ikke selv valgt det...hvor er næstekærligheden blevet af... den gælder nu stadig....

Du blander menneskelighed og lærdom sammen. Bør alle børn ikke have mulighed for at få det optimale ud af deres evner, også de ressourcestærke?

er den bedste måde at undgå, at ens børn kommer til at gå i klasse med en masse sinker, som konstant hænger i bremsen og forhindrer de intelligente børn at udnytte deres fulde potentiale. Jeg har selv gået i privatskole og det har mine børn også. Ingen af os har oplevet hverken mobberi, neger-problemer eller andet af det, amn læser om i aviserne dagligt.

Der må da findes nogle gode gammeldags opdragelses-anstalter, hvor man kan sende de adfærdsvanskelige starutter hen. Der kan de vel gennem disciplin og hårdt fysisk arbejde forvandles til mønster-borgere på ganske få år.

Nu kan jeg ikke udtale mig på alle handicapgruppers vegne og føler egenlig heller ikke behov for det.
Men inden for autismespektret, specielt personer med aspergers syndrom, har mange et ganske normalt liv , med job og familie. Mange af de voksne aspergere jeg kender, er en del beskæftiget inden for it og de fleste har deres eget firma. Det kalder jeg succes.
Jeg har ikke en nedsat funktionsevne, hverken psykisk eller fysisk, jeg har et ganske normalt job hvor jeg arbejder med hjemløse. Men det er altså ikke godt nok, ifølge dine normer? Skal man i medierne og udstille sig selv for, at have succes?

Det kræver vist en forklaring!
Min ældste søn går også på privatskole,nu på 8. år. Han er super intelligent, har et stort potentiale og er meget boglig. Han ville ikke været nået så langt, som han er, hvis han gik i folkeskolen.
Men men men, tror du bliver nød til, at revidere din opfattelse af privatskoler.
Bare fordi ens forældre har truffet valget om en privatskole og har midlerne til det, er det ikke lig med intelligens, god opdragelse. Jeg har set mange eksempler på fagligt svage børn, omsorgssvigtede børn, og børn med psykiske og sociale problemer i privatskoler, bla. min søns.
I min søns klasse er flere fagligt svage elever, 1-2 elever med forældre der har alkoholproblemer og for lige at slå hovedet på sømmet; børn af anden etnisk herkomst.
Faktisk som i folkeskolen, bare i mindre målestok.

Den er jo helt gal, hvis forældre med et ganske almindeligt barn vil have det over i en skole for særlig højt begavede, og det ikke klarer kravene der, men kunne klare en almindelig folkeskole, men bliver minusvariant (svant idiot) i blandt plusvarianterne.
Bå¨de offentlige og private skoler kan være forskellige, hvor mit indtryk af, at lilleskolerne sammen med små offentlige skoler på landet (vist ikke så stort problem mere)kan være fodslæbende i forhold til ikke blot privatskoler for de dygtigste, men også folkeskoler i almindelighed.
Klarer man ikke et eliteniveau falder man vel lige så dybt som dem, der ikke klarer et almindeligt folkeskoleniveau, og det vil betyse ikke højere, men lavere prestige.
Jeg skiftede fra en "dum" land-skole til en "klogere" byskole og har derfor væsentlige huller i min viden, men lærte til gengæld om arbejdsmarkedet, som jeg fik brug for at vide senere hen.

Ideen med den rummelige skole er udmærket; forudsat der gives de nødvendige ressourcer og at lærernes arbejdsmiljø får et tiltrængt løft.
Alt for mange lærere står alt for alene med ansvaret og manglende kompentencer. Ingen vil have "aben", så den sidder også i 2010 på lærerens skulder - og det i en tid hvor børnene giver skolevæsenet større udfordringer.
Autoriteterne er heldigvis ikke længere så dominerende; børn og voksne er blevet mere lige, men også almindelige børn er mere frustreret end førhen. Børn i dag får ikke deres søvn, men fodres i stedet med sukker, salt og fedt samt voksne der ikke lærer dem de naturlige grænser og respekt for andre mennesker børn som voksne.
Så i sparetider at tro; at der kommer noget godt ud af generelt at fylde flere børn ind i klasselokalerne, og tilmed undervise børn med specielle behov sammesteds af færre lærekræfter (som i øvrigt også skal differentiere og dokumentere hvert barns forløb), det tenderer vist bevidst kassetænkning.

Man kunne starte med at indføre reelt teamwork og lade lærerne høste af synergien, men grundet mange skolers dårlige ledelse da findes teamwork kun på papiret !

Næst kunne man tilvejebringe de nødvendige midler til undervisningsmateriale, således at lærerne ikke skal spilde deres tid med selv at opfinde dette hhv. bruge tid foran kopimaskiner.
Det er faktisk ufatteligt at lærerstanden ikke snart banker i bordet !

så skal du straks hive ungen ud af sin omgangskreds og finde en ny til ham.
Husk det!

der er det egentlige problem og ikke den ene eller de to børn i klassen med særlige behov.
Hør dig selv kone - kæmpe egocentreret gås. Du har dit på det tørre og så kan andre bare skride væk fra din idyl.
Dine børn er sikkert lige sådan - deres behov HELE tiden og KONSTANT. Så er der bare lide det problem at sådan er de mange af de andre børn opdraget. Egoistiske og flabede små snotunger der tror de er centrum i hele universet.
I stedet for at hakke på de stakkels børn som ikke er 100% normale og deres stakkels forældre som ligesom dig ønsker det bedste for deres børn og ikke mindst at de skal blive accepteret, så burde du opdrage din latterlige skodunger til at respektere og rumme andre. Hvad angår dig selv, så er det nok for sent. Søg om invalidepension så vi slipper for dig ude på arbejdsmarkedet.

Der er samtidig en hetz, ikke blot mod gamle, syge og invalider på offentlig forsørgelse, men også mod offentligt lønnede, der har arbejdstider, som industriarbejderen eller andre, der overholder myldretiderne slavisk, ikke forstår.
Det rammer lærerne på den måde, at de oven i de skildrede problemer må leve med at blive beskyldt for at få fuld løn for halvt arbejde uden tanke på hjemmearbejde med at rette opgaver, gårdvagter (krævende opgave!), skole-hjem-samtaler og overvejelser om, hvorvidt en, der ikke vil tage ved lære, skal på en lilleskole for psykotiske eller specialskole for særligt dumme børn eller kunne være smidt ud fra en sådan og sendt i almindelig skole måske på lavere klassetrin.
Der skal nok snarere bankes UNDER bordet.

Det der vel menes med anstalt er ved de skoler, der kunne have autistiske, psykotiske, spastiske epileptiske, psykopat-agtige og jeg ved snart ikke hvad, som målgruppe, som er betydelig mere institutionsprægede end almindelige skoler og er nødt til at være det, og
er mere en slags behandlingshjem man er anbragt på.
Det er vel disse steder der er ramt af sparekniven?
Hertil kommer Tvind-skoler eller friskoler af sekterisk tilsnit.

Er det forældre til adfærdsvanskelige børn der skal straffes for ikke at have opdraget børnene godt nok hjemmefra eller for omsorgssvigt?

Når man sidder og læser denne debat, savner man lidt den vinkel, du ganske rigtigt er inde på, nemlig om den rummelige folkeskole kan opfylde specialbørnenes behov for f.eks. ro? Er der slet ikke nogen, som tænker på, hvilket overgreb det kan være for nogle af disse børn, hvis de dagligt ikke får dækket deres behov for tydelige voksne som guider og støtter, ro og forudsigelighed? Er det næstekærligt, ja jeg spørger bare?? Skal alting da efterhånden handle om ressourcer, for det er jo det, det gør, og bestemt ikke altid fornuft!!

Vi skal have en skole i verdensklasse siger politikerne.........så skynder de sig at melde deres egne børn ind i privatskoler. Begrundelserne er nu meget søgte.....de ved godt, at at forældre der selv vægler deres skole til børnene er motiverede. Der bakkes op. I folkeskolen er der heldigvis mange forældre der bakker op men der er også mange forsømte børn med forældre som næsten ikke magter deres egne børn. Forældre og børn på godt og ......... Det kan godt være lidt usikkert at gå i en alm. folkeskole. Man ved jo hvad man betaler for..................i den private skole. Jeg mener med mindre man er til højre for midten så kan man vælge privatskole....ellers ikke..........

Jeg er splittet på dette felt.
Jeg går ind for rummelighed og mangfoldighed, men jeg ser et kæmpeproblem i at overflytte alle specialbørnene til at almindelige skoleklasser uden at ressourcerne følger med - og det gør de jo ikke. Tanken bag handler jo om besparelser, ikke om rummelighed mv.
Folkeskolen er, og har altid været, dårlig til at håndtere "specialbørn". Alt lige fra ordblindhed til alvorlige handicaps har man aldrig rigtig kunne håndtere og jeg tror det bliver et kæmpeproblem for alle parter.
Børnene med specielle behov vil mangle nogle former for pædagogiske og sociale redskaber som er særligt tilpasset dem og de almindelige børn vil miste vigtig tid og redskaber fra deres lærer, som nu må bruge mere tid på de mere krævende børn.
I en sparetid hvor man propper flere og flere børn ind i hver eneste klasse, samtidig med at man skærer i budgetterne og kræver højere akademisk niveau af børnene, så lyder det som en dårlig idé.
Folkeskolen har i mange år kun fokuseret på laveste fællesnævner; undervisningsdifferentiering mangler i stor stil mange steder og det er som oftest de dygtigste elever det går udover. I ligestillingens navn er det nemlig for mange skoler mere vigtigt at finde en blød mellemvej hvor ingen forlader skolen helt uden evner, men til gengæld heller aldrig når deres fulde potentiale fordi de enten ikke kan eller fordi de understimuleres. Visse undersøgelser tyder faktisk på at de stærkeste elever oftere har problemer med at blive motiveret og komme videre i uddannelsessystemet fordi de ikke bliver stimuleret nok og fordi de føler at de er til grin.
Hvis man vil skabe ny rummelighed må man sørge for flere ressourcer, bedre skoler med ordentlige fysiske forhold og så i øvrigt også at sørge for at hvert barn får den stimulering og udfordring det har brug for. Den der mellemvej som tager størst hensyn til dem med særlige behov holder altså ikke alene. Rummelige skoler skal også kunne rum dem der kan noget i mangfoldighedens navn, i stedet for så ensidigt at fokusere på dem der ikke kan.

Man bør nok snarere lave en individuel vurdering af hvert barn.
Nogle børn med ADHD eller sindslidelser kan fungere helt normalt med den rette behandling og så hører de da hjemme i folkeskolen og ikke i nogle af de specialskoler hvor man tager sig af børn der eksempelvis er retarderede.
Men kender jeg folkeskolen og politikerne ret vil de skære over en kam i stedet for at nuancere.

... at de ressourcestærke børn "nok skal klare sig". Et barn der føler sig til overs, ligegyldigt og udenfor fordi vedkommende forventes at kunne alt og måske endda bliver sat til at passe lærerens arbejde, ved at skulle hjælpe andre hele tiden, kan få lige så store problemer senere i livet.
Jeg kender et par børn som er ret så skarpe. Og de føler sig begge to meget alene og oversete. Faktisk føler de sig decideret til grin fordi de kan det de skal kunne og lidt mere - men de bliver overset på en fejlagtig opfattelse af at de kan klare det hele selv. Desværre er der altså nogen der oplever at få massive psykiske eller sociale problemer fordi læreren ikke evner at forstå at de børn OGSÅ har brug for stimulering, udfordring og anerkendelse/tid i undervisningen.
Engang imellem fristes jeg til at sige; lad dog de svage sejle i deres egen sø. Det gør man jo med de stærke elever, selvom de har lige så meget brug for tid og undervisning som de andre har.