Speedy og Charlie
De er eddermame søde. De er altid nysgerrige og interesserede, "spørger" altid, hvor man skal hen eller, hvornår man kommer tilbage igen.
Sådan føles det ihvertafld. For lidt over en måned siden flyttede de ind hos os, og de var godt nok meget mutte i betrækket. "Mumfphh!!!"....SURE var de, ja de var! "Hvorfor kan vi ikke komme hjem, der hvor vi hører til?" spurgte de hver dag.
Men der var jo ikke noget at gøre. Dem de havde boet hos tidligere, kunne ikke have dem mere. Vi håbede vi kunne gøre dem glade her...og der gik nok omkring 1½ uge med mukkerier....Så en dag fik Kagespiseren dem ud at lege.
Han satte armen ind til dem, og hop, hop, hop, så var de ude...og ud over det hele....Nu er de ude hvis ikke en, så to gange hver dag! De har da godt nok snart pillet al tapetet af. De flår et lille stykke af, og pisker ind i det bageste hjørne af buret, holder det mellem de bitte små forpoter, og begynder at indtage dagens bytte: Lyseblåt savsmuldstapet! MUMS!
De er også i gang med at fortære en stor gipsplade, men det tager lidt længere tid for det er et større projekt. Faktisk er det en væg og jeg ved ikke rigtig, hvor jeg skal stille væggene hen for at undgå at S. og C. gnasker dem helt væk ;o)...(underlige spisevaner altså!) FORSØGER sådan set at give dem god og nærende mad og hø også...Det lykkes for det meste...men spændende er det sgu ikke...
Nu har de vist glemt alt om dem, de boede sammen med før....nu hopper de bekymringsløst rundt..og kører nærmest dødshippodrome op ad væggene. De løber op over ens ben og ryg, og i et snuptag sidder de ovenpå ens hoved, kigger spørgende lige ind i hovedet på een, og afventer et svar...;o)
og de kommer når man kalder...og det er jo faktisk fuldstændig ligemeget hvad man kalder dem, for de kommer hen til en hele tiden alligevel ;o)
De stirrer helt frygtløst på en med deres enormt store smukke sorte øjne. Man bliver helt blød indeni...lige så blød som deres pels er udenpå. Og deres ustyrlige nysgerrighed "Hvad laver du? Hvorfor gør du det? Hvor længe har du gjort det? Har du tænkt dig at blive ved med det længe? Og hvad så bagefter?"... ;o)
De har sådan en lille lyd...når de har rendt ude i omkring et kvarters tid...så er de fortrolige med det hele...så kommer lyden! Den er mere kær og nuttet end marsvins. Mere "lille" i det...men lidt i samme stil...gad vide om de kan forstå hinanden...de kommer jo meget fra det samme område....Sydamerika....
Hvis der er nogen af jer andre, der kan supplere mig med viden om chinchillaer, så er jeg meget lydhør...For Speedy og Charlie er selvfølgelig to små grå chinchillaer :o).
Jeg ved ikke så forfærdelig meget om dem, og de ved jo heller ikke en skid om os, men sådan som det her tegner, der kan det kun blive godt. Vi holder meget af hinanden...
Jeg har læst nogle bøger og kigget på forskellige websites....jeg er bare mere interesseret i at høre om folks personlige erfaringer med dem og rigtig meget interesseret i at få små anekdoter eller tips om "pudsigheder" hos dem.
Sådan føles det ihvertafld. For lidt over en måned siden flyttede de ind hos os, og de var godt nok meget mutte i betrækket. "Mumfphh!!!"....SURE var de, ja de var! "Hvorfor kan vi ikke komme hjem, der hvor vi hører til?" spurgte de hver dag.
Men der var jo ikke noget at gøre. Dem de havde boet hos tidligere, kunne ikke have dem mere. Vi håbede vi kunne gøre dem glade her...og der gik nok omkring 1½ uge med mukkerier....Så en dag fik Kagespiseren dem ud at lege.
Han satte armen ind til dem, og hop, hop, hop, så var de ude...og ud over det hele....Nu er de ude hvis ikke en, så to gange hver dag! De har da godt nok snart pillet al tapetet af. De flår et lille stykke af, og pisker ind i det bageste hjørne af buret, holder det mellem de bitte små forpoter, og begynder at indtage dagens bytte: Lyseblåt savsmuldstapet! MUMS!
De er også i gang med at fortære en stor gipsplade, men det tager lidt længere tid for det er et større projekt. Faktisk er det en væg og jeg ved ikke rigtig, hvor jeg skal stille væggene hen for at undgå at S. og C. gnasker dem helt væk ;o)...(underlige spisevaner altså!) FORSØGER sådan set at give dem god og nærende mad og hø også...Det lykkes for det meste...men spændende er det sgu ikke...
Nu har de vist glemt alt om dem, de boede sammen med før....nu hopper de bekymringsløst rundt..og kører nærmest dødshippodrome op ad væggene. De løber op over ens ben og ryg, og i et snuptag sidder de ovenpå ens hoved, kigger spørgende lige ind i hovedet på een, og afventer et svar...;o)
og de kommer når man kalder...og det er jo faktisk fuldstændig ligemeget hvad man kalder dem, for de kommer hen til en hele tiden alligevel ;o)
De stirrer helt frygtløst på en med deres enormt store smukke sorte øjne. Man bliver helt blød indeni...lige så blød som deres pels er udenpå. Og deres ustyrlige nysgerrighed "Hvad laver du? Hvorfor gør du det? Hvor længe har du gjort det? Har du tænkt dig at blive ved med det længe? Og hvad så bagefter?"... ;o)
De har sådan en lille lyd...når de har rendt ude i omkring et kvarters tid...så er de fortrolige med det hele...så kommer lyden! Den er mere kær og nuttet end marsvins. Mere "lille" i det...men lidt i samme stil...gad vide om de kan forstå hinanden...de kommer jo meget fra det samme område....Sydamerika....
Hvis der er nogen af jer andre, der kan supplere mig med viden om chinchillaer, så er jeg meget lydhør...For Speedy og Charlie er selvfølgelig to små grå chinchillaer :o).
Jeg ved ikke så forfærdelig meget om dem, og de ved jo heller ikke en skid om os, men sådan som det her tegner, der kan det kun blive godt. Vi holder meget af hinanden...
Jeg har læst nogle bøger og kigget på forskellige websites....jeg er bare mere interesseret i at høre om folks personlige erfaringer med dem og rigtig meget interesseret i at få små anekdoter eller tips om "pudsigheder" hos dem.