splittet mellem 2 mænd

Jeg er gift på 5 år, vi har været sammen i 10 år og har 2 små børn. Men problemet er ar jeg har mødt en anden mand som jeg er totalt forelsket i, han er dog 4 år yngre end mig, og slet ikke så langt i livet som mig, men alligevel moden af sin alder (jeg er 25år)
Nu står vi og er på vej til at blive skilt, da min mand ikke kan leve med at jeg har ham den anden som ven. Jeg har prøvet at give mit ægteskab en chance, men tænker hele tiden på ham den anden.
Ham den anden har lovet mig (og min mand) at han er der for mig og mine børn, når vi er flyttet for os selv. Ingen tvivl om athan holder af mig.
Men det gør så ondt at skulle tage børnene fra deres far og se ham være så knust og opgivende, over at have mistet alt som han har viet hele hans liv til....men kan heller ikke slippe ham den nye, er så vild med ham
Men tænker også på, om ham den nye, kan komme ind og klare opgaven med 2 børn, ved dog han vil give alt for det

Deres far ???....... hvem siger børnene kommer med dig ?..... de skal vel være hos den bedst egnede, og det lyder ikke til du er egnet til noget som helst !.

er det fis det du skriver? hvis det er seriøst synes jeg du er en udulig møgso som aldrig skulle have haft børn.men hvis du absolut skal have ham den anden synes jeg du skulle lade børnene blive hos deres far.

Lad være med at satse på en dreng på 21, han har endnu ikke løbet hornene af sig, er jeg sikker på. Tænk på dine børn, lad din mand få dem. Børnenes tarv kommer før dit!

Nej det er ikke fis, men en meget vanskelig situation jeg står i. Ved godt at jeg støder en del mennesker med dette, men man kan nu engang styre alle sine følelser.
Børnene kan ikke være hos deres far, og faren vil også have de skal blive primært hos mig. Det er der slet ikke nogen tvivl om.
Angående ham den nye, så er han 22 år, og meget moden af sin alder, og ikke en vild partydreng

der bliver godt nok skudt med skarpt her.. nok heller ikke helt urimeligt, men kan da godt se at du har et kæmpe problem.
Men vil da bare sige at selvfølgelig kan din mand da ikke leve med at du har ham som en ven, han vil jo aldrig kunne vide hvornår du bliver for fristet af din forelskelse og stikker af med den anden.
Så hvis du er sikker på at "den unge mand" er klar til opgaven og du er parat til at ødelægge manden igennem 10 år og muligvis dig selv og dine børn så må du jo springe ud i det, men lyder helt ærligt ikke ret fornuftigt eller sandsynligt at det holder ret længe.
Har du tænkt på hvor meget du ødelægger "den unge mand" hvis han ikke magter opgaven alligevel ?
Så rådet må helt sikert være, nej tror ikke at han kan klare det og så er både dit, din mands og "den unge mands" liv ødelagt og måske børnene.
Men regner du med at din mand kommer tilbage hvis det går galt med "den unge mand" ?

ved du at det tager mellem 1-2 år at lære et andet menneske rimeligt godt at kende?
Ved du at forelskelser topper efter alt mellem et par måneder og ca. et år?
Hvordan har din mand bakket dig op i disse år? (fødsler, hjælp, støtte, trøst, skaffe osv?)
Hvad har din nye ven vist af hjælp? - har I været gennem nogle tunge problemstillinger endnu?
- også som krævede noget af ham så han skulle undvære noget vigtigt for ham?
Ved du at alle forhold går i bølger og har down-perioder af 1-2 år el. mere, og derefter kan man ved at arbejde for det begge to genfinde hinanden, og dermed også en dybere KÆRLIGHED.
Og endelig - tro endelig ikke at det at skilles er let selv om man er skideforelsket.
- og slet ikke når man også har børn, der helt sikkert kun ønsker skilsmisse hvis der er vold el. misbrug el. lign. problemstillinger, der ikke kan løses.
Mærk godt efter, og tænk på at dette har konsekvenser også 10-15 år længere frem, og længere endnu. - selv om du vælger et nyt forhold, er det jo ikke sikkert det holder. Derimod kan du være sikker på at smerten hos børnene holder - også når de er voksne hvis ikke du har virkeligt alvorlige grunde til at skilles (og en forelskelse oplever alle altså - det er bare ikke alle der vælger at blive skilt for det).
kh - håber du finder roen.

der som 21-årig kom med kone og 2 børn i en klar pakkeløsning, øøøøh så fik han stuearrest.
Hvad tænker du på?

du har mødt en dreng.

Tak for et fornuftigt svar...
Har selv haft lidt af de samme tanker, som du kommer med der. Der står meget på spil her, men kærlighed er godt nok noget værre noget.
Min mand siger at det er slut, når det er helt slut. Så nej tror ikke han kommer igen, men vi har også haft en meget dårlig periode

tænk bare på når du bliver rigtigt vred - smadrer du så alt? Nej vel, du STYRER DINE FØLELSER.
Forelskelser holder jo heller ikke. Med tiden skifter det til noget andet. Hvis du er heldig, blive det til kærlighed. (kræver dog at man er der for hinanden og er parat til at give afkald på noget af og til som man rigtig gerne vil - fx. en forelskelse i en anden...)
Dine følelser styrer altså forhåbentlig ikke dig. Men du dem. - også selv om du ikke kan forhindre dem i at dukke op, så er det altså dig der vælger el. ikke vælger at følge følelserne.

Hvornår definerer man om man er en dreng/mand????
Jeg var kun 21 år da jeg fik mit første barn, og var på dette tidspunkt ikke en pige!!!!
Det er ikke alder der er afgørende for hvornår man er det ene eller det andet, nej det er ens sind.

det der er "noget værre noget" som du skriver, er ikke kærlighed.
Det er din forvirring, og din manglende vilje (?) eller evne (!) til at træffe et valg og stå ved det. Også når du bliver forvirret el. fristet.
Kærlighed i sig selv gør godt. Kærlighed gør ikke ondt. så er det ikke kærlighed, der er på spil men alt mulig andet.

så den med at vælge hans sind, er selvfølgelig fint. - men hvor meget har du set ham være der for dig i svære perioder???
Og hvordan tror du hans sind vil være om 5, 10 år? Ikke helt det samme, vel, for så har han også fundet mere af sig selv og hvad han vil.
Og uanset om du mener han er meget moden af sin alder, så er der ting han bare ikke kan have nået at prøve, og derrmed heller ikke have nået at danne sin mening færdig om (og dermed er hans sind, som alle andres; jo i en udvikling til at blive "voksen" - med alt hvad det indebærer af forpligtelser, give afkald på egen lyst osv.)

Kvinde 42, vil gerne have lov at takke dig for dine gode indlæg, som har givet mig nogle ting at tænke over. Du har ramt mange gode punkter, og det var lige det jeg trængte til.
Er glad for at der er en som dig, kan komme med noget seriøst.
Tak

menneskevæsenet har aldrig kunnet styre sine følelser,og de vil den aldrig komme til.men j synes du burde tænke mere på dine børn og deres reaktioner.Jeg har også været i samme situation men fandt ud af med tiden at forelskelsen var ik vedvarende,Giv ik slip på din mand,havde j været ham så var jeg gået fra dig for længst

Jeg håber manden for børnene,for du er ikke egnet til at tage vare på dem.Nyd du ham den drengerøv du har gang i,og lad manden få sine børn.

det er muligt ham den anden er moden af sin alder men det er du bestemt ikke. Det vil ganske sikkert aldrig kunne gå i hverdagen.

Mange andre kvinder har også overdraget
børnene til manden, for de var slet ikke
egnet til at have børn.
Hvorfor sætte børn i verden i en tidlig
alder, hvis man ikke har løbet hornene
af sig.

Helt ærligt, hvis vi nu mere erfarne skal give dig lidt råd på vejen, så må vi jo indrømme at alle ægteskaber har deres problemer og langt de fleste har også nogle af længere varighed (trælse perioder på 1 år eller 2)
Og næsten alle ægteskaber har rent faktisk brug for nogle perioder hvor tingene ikke går som planlagt for at man kan stoppe op og revidere ens mål med livet. Dette bekræfter faktisk de fleste i at de i bund og grund har/har haft det godt og bærer basis for at man har noget at bygge videre på.
Men tro mig alle oplever at blive forelsket og alle oplever håbløse perioder i deres ægteskab, men man kommer altså længst med at stå det igennem istedet for at satse hele butikken.

Helt ærligt hvordan har du overhovedet kunne foreslå din mand at du vil være ven med den anden ?
Har du slet ingen respekt for ham overhovedet ?
Du må jo også vide med dig selv at det vil aldrig nogensinde kunne gå, havde det været mig så havde min mand sparket mig ud forlængst hvis jeg foreslog det.
Han må da føle sig komplet ydmyget og nedværdiget af at du overhovedet kunne tilbyde ham denne løsning.
Bare lige min mening, håber da at du træffer en beslutning meget snart for ellers tror jeg at din mand forsvinder og at der ikke vil være nogen vej tilbage for dig, også selvom du aldrig har forladt ham for den anden, men han indstiller sig jo mere og mere på at du er væk.

Hej
jeg sidder her og forsøger at holde tårerne tilbage da jeg har siddet i næsten samme sitiuation som dig.
min mand (30år) og jeg (29år) havde været gift i 9 år og ja det hele var blevet lidt hverdagsagtigt, men ingen af os ville sige det til hinanden. men jeg løber så i vores lokale løbeklub og her er så en yngre fyr(23 år) som jeg har lagt mærke til kigger lidt efter mig når vi er afsted, og vi begynder så at snakke sammen mere og mere og det ender med at jeg bliver totalt forelsket i fyren. Jeg kan ikke lade være med at tænke på ham, tænker på ham konstant og ja ender også med at jeg ligger og tænker på ham når jeg har sex med min mand, hvilket han selvfølgelig opdager og bliver totalt rasende og skuffet.
Og efter adskillige skænderier ender det med at jeg er min mand utro og nu er jeg endnu mere forelsket. Fyren lover mig så at han vil gøre alt for mig og jeg stoler virkelig på ham. Så jeg flytter ud sammen med vores 2 børn (3 og 7 år) og vi bliver separeret. Så ind i en lejlighed hvor han så stille og roligt flytter ind, og alt er perfekt han giver mig alt (Og ja vores sex var fantastisk) og forsøger hver eneste dag med mine børn og det går fint tror jeg. Men han kan ikke leve det famlilieliv, men forsøger igen og igen for min skyld. med det resultat at han går fuldstændig ned med flaget og det gør jeg iøvrigt også da jeg finder ud af han bare ikke kan uanset hvor meget han gerne vil.
Så i dag 5 år senere står jeg alene med børnene, som iøvrigt hader mig for at have taget deres far fra dem, (de tager over til ham ved hver eneste lejlighed de har) og fyren han har stadigvæk store psykiske men efter det, jeg har stadigvæk lidt kontakt til ham, men det sårer mig helt vildt at se og høre at han tør slet ikke binde sig til nogen længere da han er bange for at han ikke kan opfylde opgaven, han har forsøgt flere gange at starte på nye forhold men han bakker ud hver gang de mener noget seriøst (Det er så svært at have på samvitigheden selvom jeg godt ved at han selv havde valgt det)
Jeg har af flere omgange forsøgt at komme tilbage til min mand, men han afviser mig kontant og jeg har mange gange fortrudt at jeg ikke tænkte fornuftigt dengang og bad om hjælp og tilgivelse hos ham inden at jeg flyttede ud med børnene.
Så mit råd til dig er at du tænker dig godt og grundigt om hvad det kan betyde for alle de impliceredes liv og for jeres fremtid.
Med mange tanker på din sitiuation og et ønske om at det ikke går dig på samme måde som mig.
Vibeke

Jamen pigebarn dog, du er jo helt åbenlyst forelsket i denne unge fyr, for kun forelskelse kan frembringe så umulige ønsker for fremtiden.
Det er jo tydeligt for enhver at dette vil gå galt og bringe jer alle i en forfærdelig sitiuation, du burde hellere krybe tilbage til din mand og redde hvad der nu engang kan reddes. Og håbe på hans tilgivelse over dit valg.
Det vil selvfølgelig være svært for jer alle, både for dig og den unge fyr at glemme hinanden og så helt sikkert også for din mand at tilgive at du har valgt denne unge fyr og valgt at tage hans børn fra ham (må unægteligt gøre ufatteligt ondt på ham)
Træf det det svære valg og sats på kærligheden og ikke på forelskelsen for denne varer ikke evigt.

Tak for dit svar.
Er ked af at høre at du står i en trist situation nu. Men der er mange lighedspunkter med min, så er utrolig glad for din fortælling. Og det at der rent faktisk er nogen der gider sætte sig ind i min situation istederfor at kalde mig luder, rejekælling mm
Jeg er totalt i vildrede, men vil bestemt tænke en del over, at jeg kan risikerer at ødelægge vores alles liv.
Tingene er bare så kompliceret.....vi kan ikke rigtig enes, og er vokset en del fra hinanden, efter at jeg startede på min uddannelse.
Men jeg er nødt til snart at træffe et valg, og så stå ved det, det ødelægger os alle for meget det her. Da vi deler hus på skift, skændes, græder og er enige om at ham den nye har ødelagt (for) meget for os

Skulle måske lige tilføje, at da vi blev enige om at vi ikke kunne mere, var ham den nye ikke på tale som en mulighed. Men efter at vi var blevet enige valgte min mand at sende ham en sms om at jeg havde brug for ham, og at han skulle tage sig godt af os

Tro du ikke at han har gjort det for at sørge for at du ikke skulle stå alene og fortvivlet med 2 små børn ?

jo og han ved hvor vild jeg er med ham....og han vil have at den nye skal tage ansvaret for det han har gjort

øh fatter ikke så meget,, sad lige og kiggede rundt og havnede her, og må derfor lige høre,, hvordan kan det være din kærestes eller nye elskers fejl,, det er sgu da dig der har spredt ben for en anden end din mand,og agter fortsat at gøre det,, skam dig kvinde, du har da ikke fortjent din mand

Hejsa - jeg har selv børn og har været igennem en skilsmisse.
Tillykke med forelskelsen det lyder bare skønt.
For det første så ville jeg hvis jeg var dig vente med at involvere dine børn i dit nye forhold. Husk på dine børn skal igennem en lang sorg proces nu fordi deres forældre skal skilles ...så for guds skyld VENT de kan umuligt være klar til at der kommer et nyt menneske ind i deres liv midt i sådan en sårbar periode!!!!
For det andet skal du passe godt på dig selv - efter en skilsmisse er man ikke meget værd så spar på krudtet og brug dit netværk og vær der for dine børn.
For det tredje du kan ikke løbe fra de problemer du havde i det sidste forhold, hvis du ikke løser problemerne nu vil de blive ved med at følge dig også i det nye forhold.
Kender du den her❓: "Og manden ville fra nissen flytte, men rejsen var ham til liden nytte for højt på vognlæsset nissen lo jeg tror vi flytter i dag vi to".
Held og lykke med det

Hejsa,
Jeg vil bare lige skrive at denne tråd slutter nu, da jeg hendes mand igennem alle årene og faderen til vores to dejlige børn, greb dem på fersk gerning midt inde på gulvet i vores stue i går aftes.....
Og fandt ud af de de har ligget og haft sex midt imellem vores børneværelser hvor børnene sov-... kl 19.45 så har man godt nok meget is i maven hvis man satser på en 4 årig pige ikke vågner op og kommer ind og ser at mor ligger og har sex med en anden mand.
Men sådan noget tænker en mor åbenbart ikke på...

Fååårk man! føler sq med dig (hendes man)
Sådan en so..
Ser ud til du er langt bedre stillet end at være sammen med hende..Men super cool du selv lige går ind og slutter tråden..så kan hun fandme lære det..

og du vidste lige at hun sad her og skrev om det? Og hvad kan vi mon få ud af det her.
At det her er total fake, det er hvad jeg tror det er.

Jeg har tidligere haft brugt siden her til at få belyst en problemstilling og det virkede faktisk ret godt.
Jeg vidste derfor at der var en rimelig chance for at hun en dag ville benytte den og det gjorde hun så.
Jeg ville mere end noget andet i denne verden at denne tråd var pure opspind, men desværre er denne tråd en udstilling af min kommende ex-kone´s følelser og endeligt sammenbruddet i min verden.

du glemte lige at fortælle at vi et par dage forinden har lavet skilsmissepapir, og det står så mig frit for at være sammen med en anden.
Men du glemte også at fortælle at du valgte at true os begge på livet med et svær på over 1m. Hvem er det der er binde gal? Du har jo flere gange forsøgt at skade mig fysisk. feks dengang du sparkede mig imens jeg lå ned

der kan fortælle mig,hvordan jeg finder en dansk person i Spanien? Har forsøgt oplysningen og den spanske søgeside... tænkte om der er en der har kontakter el. lign. dertil.

Jeg ville meget gerne skrive en masse, men vil ikke synke så dybt så jeg vil pensle alle de ting ud som du har gjort i årenes løb, det er der vist ingen der er tjent med.
Men det kan være at vi skal fortsætte debatten om hvem der skal have forældremyndigheden her ?
Du ved udemærket godt at den ældste elsker hendes far (mig) langt mere end dig, og jeg syntes ikke at du kan være så egoistisk at kun tænke på dig selv når vi skal beslutte hvor børnene skal bo.

Det her er da næste hel Big Brother stil..!!
Men hvor herligt at i dog har fundet en enighed i at deles om pcén….
Skriver i jer op på en liste, ligesom man gør på biblioteket..??
/Mummi

Ja, nu du siger det kan jeg faktisk godt se det komiske i det i denne svære tid...
Men vi skiftens til at bo hjemme ved børnene, og adgang til sol kan man jo få alle steder fra.
Men et eller andet sted så er det vigtigste jo at finde ud af hvad der er bedst for børnene og hvis vi ikke kan snakke fornuftigt når vi mødes så er et forum som dette en god erstatning så vi ikke skader børnene mere end de allerede er blevet.

Hvis det er rigtigt det du skri´ver så har duv æret udsat for vold og din mand mangler et anden udtryksmiddel end at slå dig du skal kontakte mødrehjælpen så du kan få noget mere hjælp.
Det er også muligt at din eks mand og dig kan modtage noget hjælp derinde...
Det er ret alvorligt når der har været vold i et parforhold og den kan forsætte selvom i bliver skilt.......og sidst men ikke mindst det går UD OVER JERES BØRN................
SÅ SØG NOGET HJÆLP...for børnene tager skade af at jeres samarbejde er dårligt..........
De uskyldige og har ikke valgt dette.....

Når hun skriver vold så snakker vi om en episode der skete for 9 år siden og har aldrig lagt en hånd på hende siden.

da hun bare var teen ager så❓
hvor gammel er du egentlig selv ?

Jeg er 29 år og der følger jo selvfølgelig en lang historie til den episode.
Men min kommende ex-kone har lige ringet og sagt at hun alligevel ikke ønsker at ripppe op i de gamle sager og har bedt mig om at lade det ligge.
Så for at imødekomme hendes ønske og give det bedste grundlag for børnene så slutter vi debatten her.

MEGET hvorlang tid siden det.
OM DET SÅ VAR 18 ÅR SIDEN SÅ ER DET VOLD............
Synes i øvrigt også det er mærkværdigt at du begynder at skrive i hendes debat.
Enten så er det her fup eller også er det fordidet er meget almindelig at den en voldlige mand forsøger at kontrollere kvinden...netop ved at lave sådanne tiltag....

Jeg ville meget gerne svare dig her, for må indrømme er meget såret over at jeg skal fremstilles som en voldelig ægtemand når det er så langt fra virkeligheden og du ikke kender omstændighederne fra dengang.
Men ved også at det vil skade vores muligheder yderligere for at komme bare lidt fornuftigt ud af det her.

Det var ikke min intention ar sårer dig - blot ment som en hjælp.
Jeg kunne aldrig finde på at dømme dig for der er faktisk mange voldlige mænd, der skammer sig og har skyldfølelse over det de slår...måske er du en af dem....så jeg skriver lige den her adresse for en sikkerheds skyld....
http://www.dialogmodvold.dk/

på den anden side -sådan er det bare. Hvis du virkelig er forelsket i ham den anden må du jo gå fra din mand, men jeg tror ikke ligefrem du skal forvente at ham den nye gider dele dig med to små skrigeunger der tilmed ikke er hans.
Alt i alt mener jeg bare at det er mest fair at blive skilt i stedet for at være din mand utro -det er der sku ingen der fortjener.

tænk dig rigtig godt om. Det eneste der er være end at forlade din mand for en anden må da være at forlade ham og så bagefter fortryde det! -og specielt når der er børn indvolveret.

Tror ikke der er nogen der kan dømme andre mht. vold eller ej, psykisk vold er præcis så skadeligt som fysisk vold, men blot ikke synligt.
Hvad der er åbenlyst for enhver her, er at disse 2 personer gennemlever deres første 7års krise på en måde som viser at ingen af dem er modne nok til at forstå hvad et forhold er.
De har kærestet med hinanden siden 15 og 19 års alder, hvilket viser ihvertfald mig at ingen af dem har "løbet hornene" af sig, og at ingen af dem vil komme til det i fremtiden heller. Jeg husker tydeligt hvordan det var for mig at stå mutters alene med en 2 årig som 24årig dreng uden livserfaring, fordi den 22årige mor aldrig havde haft en ungdom selv. Her er det 4 liv der er ødelagt for bestandigt, udelukkende fordi spændingen var for stor...
Iøvrigt så er det da et tydeligt tegn på umodenhed, uvidenhed og manglende omtanke at man kan forestille sig at sexe på stuegulvet i tæt afstand fra sovende børn som på ingen måde skal/må/bør være en del af problemet, ISÆR når forsvaret er "Jamen du underskrev jo skilsmissepapirene" ..... Hallo sifon, sålænge disse skilsmissepapirer ikke er i myndighedernes varetægt, så længe man ikke har gennemgået den obligatoriske separation, så er man altså gift.

kommer sådan til at tænke på om har han overhovedet gjort noget for at redde ægteskabet i denne krise ?
Det virker jo som om at han ikke elsker hende ret meget.
Men det kan vel kun den splittede svare på ?

"Lov" mig, at du ikke udsætter dine børn for at skulle på nogen måde ikke engang 0,1% skulle vælge mellem dig og deres far. og sørg for at børnene for et godt forhold til deres far.
Held og lykke..
'- Mille.

Det vil man vel aldrig gøre, som forældre ved man typisk med sig selv hvor børnene vil have det bedst.
Selvom det selfølgelig kan være svært at erkende som forældre at ens barn har den anden som farvorit, så må man jo gøre hvad der er bedst for det enkelte barn.
Men har de fleste børn ikke en "vil helst mor ?"
eller er jeg helt galt på den ?

Jeg vil sige til kvinden her, det lyder sku lige sygt nok at du snakker om at den nye fyr ligepludselig skal agere farmand !!
En ting er at du finder en ny kæreste og dropper 10 års samliv, men hav lige den respekt for din ex at du accepterer at han trods alt er børnenes far.
Hvis faderen skriver "held og lykke" til din nye kæreste, så er det sku fordi han i det øjeblik er langt nede i kælderen og er totalt modløs. Men han kommer op igen, og skal sku ikke nægtes sine børn.
Til manden her, du skal holde på din ret til at være far, trods den svære tid. Accepter at kernefamilien desværre knækkede og at din ex ikke elsker dig mere. Hiv dig selv op i nakken og se fremad, livet vil lysne igen, og du møder en dag en sød pige igen. Du skal være en god far for dine børn, så vær der for dem og lad ikke en tilfældig "fremmed mand" indtage den plads. Han er ikke deres biologiske far, og kan ikke rumme de samme følelser som du kan.
Til jer begge, se at få afsluttet boligdelingen. En af jer må flytte endeligt, det tærer og slider for hårdt at i skal skiftes til at bo i huset (jeg ved hvad jeg taler om). Endvidere er det respektløst at dyrke sex i hjemmet med andre, så længe i har den bo-deling.
Vedr. volds episoder, det må aldrig gentage sig. Men er det 9 år siden, så er den sten begravet for længe siden, i har begge siden valgt at fortsætte som kærester og få børn sammen. Så det må være fortid nu.
Koncentrer jer om at børnene får en under omstændighederne så god en skilsmisse som muligt. Vær en god far og mor for dem, og bland kærester uden om børneopdragelser ovs. Kærester kommer og går, det gør mødre og fædre ikke !
Slutteligt kan jeg fra mit eget liv fortælle, min kone skred for 3 år siden, det var tæske hårdt og vi delte bolig i 4 mdr. indtil hun fandt en anden lejlighed.
Men mht. børnene, så er det naturligt og klart at ingen andre skal agere noget som helst over for ungerne andet end bare en god ven/kæreste til mor eller far. JEG er ungernes FAR, og HUN er ungernes MOR, intet mindre.
Vores børn har det godt i dag, og det er det vigtigste. Jeg lider stadig idag under at have mistet min kernefamilie, at mine drømme og det lykkelige liv jeg havde er væk. Men jeg er dog kommet langt og holder mig helt væk fra ungernes mor i perioder.
Endvidere kan jeg fortælle at vi har børnene hver 7 dage på 14 dage, så vi deles ligeligt. Den lille har adresse hos mig og den store har adresse hos sin mor, på den måde står vi lige økonomisk. Men endnu vigtigere, så har jeg stadig mine børn hos mig og kan være den far for dem både de og jeg har brug for.
Søg hjælp sammen for at få afsluttet det her, gør det på en god måde så hele familien kommer videre på bedste vis. I må aldrig tale grimt om hinanden i børnenes nærvær. Husk på at mor og far er de to vigtigste personer i deres liv, ødelæg ikke det billede og den naturlige tillid hos dem.

Jeg godt at jeg har proklameret at jeg ville slutte denne tråd, men vil bare lige skrive at du har så meget ret i det du skriver.. passer nøjagtig på vores sitiuation.
Er selvfølgelig ked af at din gode indsigt skyldes at du har været igennem samme problemstilling, men viser jo også tydeligt at du har en rigtig god opfattelse af hvordan landet ligger i en sådan sitiuation.
Mange tak fordi du har skrevet det som vi/jeg tænker men ike altid får ud på fornuftig vis.
Hendes mand

Sikke en turbulent tid i oplever lige nu! Jeg ønsker for jer begge at i kan lukke OC'en og tage nogle fornuftige rolige snakke om fremtiden, primært for jeres børn. Husk at børnene elsker jer begge, uanset om i elsker hinanden, og at de skal have de bedste beingelser videre i deres liv!
Smil herfra

øhhhhhhhhh hvad sker der for jer. det er normalt og meget åbent emne i vores tidsalder.
hvordan kan i dømme at den unge mand ikke kan klare det, og hvis både mor og far mener børnene har bedst af at bo hos deres mor ved de nok bedre end jer. syntes også i glemmer at den splittede kun er 25 år. følelser skal ikke gemmes væk men lyttes til. og hvor fedt er det at leve i et ægteskab hvor kærlighden ikke blomstre. nogen gange er livet bare uforudsigeligt og byder på nye oplevelser. hvis du har overvejet grundigt at det er den retning du skal nu ønsker jeg jer alle held og lykke. godt gået at du er ærlig over for dig selv din mand og nye fyr. held og lykke😉

Det er da ikke ham "den nye", der har ødelagt noget for Jer. Det har I sandelig ordnet selv.
Hvis I har været sammen i 10 år, så må du have været 15 - og tja, hvad kan man forvente af det? Det er ikke bare den nye men også dig, der ikke har løbet hornene af sig, så du skulle måske overveje om ikke det var nu, du skulle til at være voksen, stå på egne ben og finde dig selv. Der kommer aldrig noget godt ud af, at forlade den ene for den anden. Hvor meget tror du, han vil stole på dig, når hverdagen indfinder sig. Han ved jo, hvad du kan finde på. Det du gjorde med ham, kan du også gøre mod ham.
En hel anden tanke. Har du truffet din "nye svigermor"? Hendes opbakning skal du nok ikke forvente.

i ansvaret for den her situation. Hvordan kan det være? Hvor har DU været de sidste 10 år?