Steddatter ødelægger forholdet

Min kæreste og jeg har et kærligt og dejligt forhold, med masser af opmærksomhed, kys, kærtegn og sex flere gange hver nat.
Men når hans store teenagedatter er hos os, så ændres hans adfærd markant. Så viser han ikke den samme ømhed overfor mig, og vi har intet sexliv, da hun pusler rundt udenfor soveværesdøren til langt ud på natten, og han er åbenbart bange for at hun skal høre noget.
Når det kun er hans søn, der er hos os, så opfører han sig 'normalt' og kærligt overfor mig.
Hun er meget farsyg, vil røre ved ham og have hans opmærksomhed hele tiden og får den også, hun fylder næsten det hele, når vi er sammen.
Det tærer på mine følelser at jeg føler mig afvist som kæreste, så snart hun træder ind af døren.
Er der nogen der har oplevet noget lignende, er det noget der går over igen når hun bliver helt voksen og får sit eget liv? Eller er det noget der vil følge os resten af livet, hvis jeg vælger at blive hos ham?

Jeg ville heller ikke have min kæreste skulle kysse og kramme mig, når mine drenge var på besøg. Ikke tale om, det var ganske privat og det forstod min kæreste udemærket. Vi har nu været gift i 20 år. Han har aldrig vist sådan en fjollet jalousi. De følelser er jo helt forskellige. Så lad ham dog tage sig af datteren, når hun er der, det betyder da intet. Suk.

kærester?? Eller rettere: hvor længe har du kendt hans børn? Det kan jo være, at datteren har brug for opmærksomhed fra far?
At hun lister rundt udenfor døren til langt ud på natten, er vel egentlig jeres egen skyld. Burde hun ikke ligge i sin seng??
Men når alt dette er sagt, så synes jeg, at du skal tale med din kæreste om det. For det er åbenbart et stort problem for dig. Men har han hende kun hveranden weekend?? Så må du nok acceptere at være lidt i baggrunden. Pigen har sandsynligvis 117 ting i hovedet, og hormonerne tordner rundt, når man er teenager. Ved ikke om du selv er skilsmissebarn. Men det er altså ikke sjovt. Og slet ikke at se sin far med en anden...
Så vend den lige om, og tænk på, hvilket helvede pigen er gået/går igennem. 😉

Du har valgt at dele livet med en mand, der har børn med en anden. Det betyder, at der i jeres forhold også skal være plads til, at din kæreste giver sine børn kærlighed og opmærksomhed. Det er jo helt normalt mellem børn og forældre - forskellen her er, at du ikke er en del af det, fordi det ikke er dine børn. Du har naturligt nok ikke den samme fortåelse for, at din kæreste prioriterer sine børn højere end dig, som hvis du havde været deres mor.
Men børnene har stadig brug for deres far. Og i særdeleshed skilsmissebørn. Og i særdeleshed teenagepiger. Jeg er selv fraskilt med teenagepiger, og jeg kan se hvor meget mine piger søger deres fars opmærksomhed og kærlighed.
Måske er din kærestes datter bange for at miste sin far til dig. Måske har det slet ikke noget med dig at gøre - måske er hun inde i en kort periode, hvor hun har mere brug for sin far, måske er det længerevarende. Men hendes opførsel viser tydeligt, at hun har meget brug for sin far i øjeblikket.
Hvis du elsker manden og I ellers har det godt, synes jeg du skal acceptere, at hans børn/datter tager noget af hans opmærksomhed, når de er på besøg. Det betyder jo ikke at din kæreste ikke elsker dig, når børnene er på besøg - han har nok bare svært ved at vise følelser som både far og kæreste.

Jeg er ret overbevist om, at det går over igen. Især hvis hans børn/datteren får den opmærksomhed og kærlighed, de/hun pt efterspørger i så store mængder.
Istedet for at føle dig afvist som kæreste når hans datter er på besøg, synes jeg du skal glæde dig over, at din kæreste er en sød og kærlig far. Hvis du bliver ved med at kigge efter hans kys og kærtegn, bliver du ked af det - for lige pt kommer de åbenbart ikke. Husk dig selv på, at hans manglende opmærksomhed overfor dig intet har at gøre med, at hans følelser er forsvundet.
Jeg tror ikke det er nemt - kærlighed er aldrig nemt. Slet ikke når du har valgt en mand med børn.
Jeg håber ikke du giver op - manden vil dig jo gerne. Men han skal også have lov at være far.
[s][l]

Jo hurtigere forsvinder problemet. Meget mere er der ikke at sige til det. De andre indlæg beskriver så godt, hvad jeg også ellers iøvrigt tænker.

bliver du nødt til at opføre dig som en voksen kvinde der kan rumme sig selv - lad dog barnet få alt det far hun behøver! Vis dem begge at deres behov for hinanden glæder dig, i stedet for at lade det slide på dig. Der er jo noget hun trænger til når hun (som du formulere dét) "fylder næsten det hele", du er tydeligvis tilhænger af at få egne behov opfyldt, giv barnet nøjagtig samme chance - støt op om at give hende en lykkelig fremtid, i stedet for det andet der.
Kh VV

Jeg kan sagtens sætte mig ind i at det må være svært for hende, selvom jeg ikke selv er skilsmissebarn. Det er længe siden forældrene blev skilt og det skete uden den store dramatik, heller ikke fra børnenes side. Det virker somom hun prøver at komme imellem os og skubbe mig ud, og hun får lov til det af sin far, og så tænker jeg bare om det er bedst for alle at jeg pakker kufferten eller om der er håb om at det bliver bedre en dag.

Du er bare en sindsyg jaloux og sexvanvittig kvinde. Opfør dig ordentligt!😮
Husk, at faderen har stadigvæk ansvar til sine børn. Du skal ikke forhindre
faderens opmærsomhed og kærlighed til sine unger. Og må ikke ødelægge deres
forhold.😮 Børnene har brug for deres far.😮[l]
Du har valgt en kæreste med børn, så du er nødt til at acceptere og respektere dem(faderen og børnenes forhold) ellers gå væk fra dem, find en anden mand -single,
uden børn i stedet for at ødelægge dem.[s][s][s]

Når du indlader dig med en mand med børn vil du helt naturligt degraderes til 2,3,4 pladsen afhængig af hvor mange børn han har. Når du selv får børn vil din mand blive sendt ned bag børnene. Sådan er livet. Glæd dig over at han tager sig af sine børn og glæd dig over du har ham når børnene ikke er der.

Kan man ikke både være far og kæreste på samme tid? Og få alle parter til at føle sig elsket og værdsat.
Så tror da pokker at der er så mange skilsmisser i børnefamilier.

Nej, det gør hun ikke. Det klarer du helt selv, hvis du forsætter med at være så egocentreret.
Hvis der ikke skal mere til, at dine følelser for manden forsvinder får du store problemer i dit kærlighedsliv - uanset hvem manden er. Det lyder som om du trænger til at arbejde lit med dig selv. Og til at blive lidt mere moden.

Men lige en tanke: Har du evt. prøvet at lave noget sammen med hende alene???
Et andet vigtigt aspekt: Hvor gammel er du, og hvor gammel er datteren??
Men tror det er et spørgsmål om tid. Og så tror jeg, at du skal acceptere, at din kæreste altså har andet end dig i hovedet, når han er sammen med sine børn. Har selv været "den nye", og det er noget andet, når barnet er der, end når det ikke er.
En sidste ting: En skilsmisse er aldrig "uden dramatik" for børnene. Det er en kæmpe omvæltning. Også selvom de ikke virker specielt påvirkede... 😕

Jo - i den idelle verden.
Men nu lever vi i den virkelige verden, hvor tingene ikke er så enkle. Det har jo åbenbart vist sig, at det er svært for manden at være begge dele. Måske lærer han det hen ad vejen - måske ikke.
Husk på, at datteren er et barn og derfor har brug for sin far. Du er voksen og selv ansvarlig for din lykke. Du bør ikke være afhængig af din kæreste. Eller af, at han konstant viser kærlighed og omsorg. Du er selv ansvalig for, at du føler dig elsket og værdsat. Det er ikke andre mennesker, der skal give dig den følelse. Lykke kommer indefra.
Problemet er jo åbenbart kun til stede, når datteren er på besøg. Får du ikke tilstrækkelig opmærksomhed og kærlighed de øvrige dage, til at du kan opføre dig som den voksne?

er stadig lige stærke.
Men hvis datteren vil have mig ud af hans liv (sådan virker det) så er det måske bedst for alle at jeg trækker mig.

Jeg kan godt forstå du føler dig til sidesat hvis det kun er 4 måneder i har været sammen. Men det er nok sådan det er at være papmor ...
Hvis du holder meget af manden må du også give det chancen ... så når nu det bliver mere hverdag vil du nok ikke opfatte det så slemt. Jeg tror faktisk datteren kan mærke det og derfor hiver endnu mere i ham.
Ja det er en problematik når der er børn inde i billedet ... sikkert også derfor mange foretrækker folk ikke har børn når de møder dem. Medmindre de selv har altså

Det lyder som om manden gerne vil dig. Hvis du også vil ham - hvilket indebærer at tage nogle hensyn ift hans børn - kan jeg ikke se, hvorfor det skulle være bedst, at du trækker dig.
Jeres forhold skal ikke stoppe, fordi datteren (måske) vil have dig ud af faderens liv.
Hvis du kan lære at leve med, at din kæreste ikke er så opmærksom overfor dig, når hans datter er på besøg, vil hans datter sandsynligvis stille og roligt vænne sig til dig.
Hvis der ikke er fremtid i jeres forhold, er det din eller din kærestes afgørelse. Der skal være plads til datteren, men det er dig eller kæresten der afgør, om I kan leve med, at hun har den plads.
Som du skriver dit indlæg lyder det ikke som om, din kæreste lader det være op til datteren at afgøre, om han har en kæreste eller ej. Men det er dig der har problemet, og derfor er det dig der skal tage stilling til, om du kan leve under de vilkår.

Hun er 17 og jeg er 39.
Nej, vi har ikke lavet noget sammen alene, det er en skræmmende tanke, for sandt at sige, så er jeg lidt bange for hende, med den kolde skulder hun giver mig uanset hvad jeg gør. Al hendes adfærd viser at hun ønsker at have sin far for sig selv, og at jeg bare skal forsvinde.

derimod er din kæreste klar over at pigen skal behandles varsomt og ikke opleve et teenage forhold, nej find dig en uden børn det her takler du helt forkert og barnligt.

klar over, hvordan det lyder.
Det lyder som om du har lyst til at meddele din kæreste, at du trækker dig, hvis han foretrækker datteren.
Som om de to ting kan sammenlignes. Hvis min mand havde givet mig valget, havde jeg valgt mine børn. Jeg ville bestemt ikke giftes med en egoist.
Ufatteligt du ikke har en smule forståelse for hans kærlighed til datteren. Det er jo noget helt andet. Hvis det var mig ville jeg bare lade de to have hinanden i fred.

Jeg kunne ikke være mere enig.

Jeg ville afgjort også have foretrukket en mand uden børn - men man bestemmer jo ikke selv hvem man bliver forelsket i.
Endeligt skal siges, at hans søn er helt fantastisk, vi har et rigtigt godt forhold til hinanden og jeg føler stor ømhed overfor ham. Så de kan bestemt også være en stor bonus, de børn der følger med.

citat
Men børnene har stadig brug for deres far. Og i særdeleshed skilsmissebørn. Og i særdeleshed teenagepiger. Jeg er selv fraskilt med teenagepiger, og jeg kan se hvor meget mine piger søger deres fars opmærksomhed og kærlighed.
citat slut

Jeg savnende i sin tid min far meget. Så meget, at jeg faldt for den første mand, fordi jeg savnede kærlighed.
Hvilket jeg kom til at fortryde bittert. Nej, man skal ikke svigte sine børn. Så længe de er børn eller ganske unge har de kun mor og far.

på hans børn spiller en stor rolle. Teenagepiger kan være meget følsomme og gøre liver ekstremt svært for de voksne. Men din kæreste bliver nødt til at tage en sank med hende og fortælle hende at du er hans kæreste. Jeg synes bestemt ikke at han skal ændre adfærd over for dig når teegnagedatteren er i nærheden. Hvis det skal fungere skal der være plads til jer alle. Jeg tror ikke at du i længden kan leve med at blive "skubbet til side" når teegnagedatteren er der.

Hvis du nu tænkte på, at hans datter også er helt fantastisk, tror jeg det ville hjælpe på din negative indstilling til hende.
Datteren ER nemlig også fantastisk - men hun har det åbenbart sværere end sønnen, og derfor har hun også nogle mere besværlig sider. Hun har faktisk meget mere brug for den ømhed, du viser sønnen.
Jeg er ikkke i tvivl om at datteren ændrer sig med både tiden og alderen. Men det er faktisk ikke hende, der er det største problem i dit og kærestens forhold. Du lyder til at være følelsesmssigt umoden. Du er åbenbart ikke vant til at have børn tæt på, og du ved derfor ikke, hvormeget børn fylder.
Da jeg læste dit førsteindlæg fik jeg ondt af dig - du er i en svær situation, Men efterhånden som jeg læser dine indlæg/svar lyder du som en egoitisk og kold person.
Blev temmelig chokeret over at man kan udvise så lidt empati i en alder af 39.

de har kendt hinanden fire måneder .... altså hun er sku da forelsket i manden er det forbudt ?
Syntes sku i kællinger strammer den nu !

men vi styres jo ikke af det ... du må få det bedste ud af det
Syntes der er mange der dømmer dig her

Nej, selvfølgelig er det ikke forbudt. Det er da skønt for hende. Jeg synes jo netop heller ikke hun bare skal kaste hånklædet i ringen og forlade manden. De vil hinanden og skal da kæmpe.
Men for hende går kampen på at acceptere, at et liv med hendes kæreste er en pakkeløsning - han har to børn, som der også skal være plads til. Også selvom det ikke er nemt. Eller på hendes præmisser.
Og grunden til at "vi kællinger strammer den" som du så pænt udtrykker, er jo nok fordi vi ved hvor vigtigt det er for en 17 årig pige ikke at blive afvist af sin far. Og som de pylre-mødre vi er, bløder vores mødrehjerter, når vi hører, hvordan andre kan finde på at tage afstand til en teenager, der har det svært.

hvordan det er at være forelsket ik ...
Altså den teenage datter der har det så svært .. betyder jo ikke at menneskerne omkring ikke må ha lov at leve vel
Men jeg tror udemærket trådstarteren ved det ikke er så ligetil og at hun jo må acceptere den datter. Det betyder vel ikke at hun er en kold kælling vel .... tror faktisk hun er det modsatte .. det var grunden til mit ordvalg 🙂

og gåsen det er dig.
Som jeg læser mellem linierne forventer du at du skal have din nye mands opmærksomhed 100 % også når hans datter ikke er der.
Han vil altid elske sine børn mindst lige så højt som dig på en anden og dybere måde og det skal du overhovedet ikke bryde dig om at prøve på at lave om på.
Du fortæller ikke hvor gamle de er, men det lyder som om datteren er den yngste. Derfor kræver hun måske også mere opmærksomhed og selvfølgelig gider han ikke ligge og stønne mens hans kødelige familie kan se og høre det. Ville du det hvis det var din mor der gik rundt udenfor soveværelsesdøren? - næppe vel!
Du har man hver dag, hans datter har ham kun en gang imellem. Så tror da pokker at du for en stund ikke skal være i centrum. Det er hans datter kone! tænk dig nu lige om!
Jeg synes du skal styre din jalousi ellers kommer du og din elskers datter til at ligge i krig. Hun skal naturligvis også styre sin, men du er ældre og hun er ung, så forvent ikke det samme.

Børnene - er vigtige end hende.
Du har ikke hørt historiens fra datterens side, bare kun fra den egoistiske pige 39 år gammel - farens kæreste - der ikke voksen nok.
Den sexsultende kæreste/stedmor er sur på datteren, fordi faren kunne ikke give
hende så meget den slags sexfornøjelse hun vil have, når datteren/børnene er hjemme.
Faderen undgår at lave så meget larm pga. børnene, men den sexvanvittig kvinde er ligeglad. Og plus, ville gerne have den fultid opmærksomhed sammen med børnenes far.
Fakta: De fleste stedmødre er selvfisk, m.m..
Læs hendes indlæg, igen.

Egoistisk, kold og umoden? Kan du uddybe hvorfor jeg virker sådan, det kan jeg da helt sikket blive klogere af at høre.
Selv føler jeg mig dybt ulykkelig fordi jeg endelig har fundet en mand jeg elsker og ønsker at dele livet med, og så ramler det hele fordi hans teenagedatter er imod vores forhold.
Selvfølgelig er jeg klar over at hun har brug for ham og omvendt iøvrigt. Hun får masser af plads, opmærkomhed og støtte, når hun er hos os, hun taler næsten hele tiden - udelukkende til sin far og bror, bestemmer hvad vi skal lave osv. Jeg holder mig mest i baggrunden, lader dem være alene sammen, de laver mange ting sammen kun far/datter, far/søn eller alle tre. Men hun er konstant fjendtlig overfor mig og kan ikke tåle at se tegn på at vi er kærester, så vi undlader at holde i hånd eller andet der kan provokere hende. Omvendt så søger hun meget fysisk kontakt med sin far, i en grad så det virker underligt på mig hendes alder taget i betragtning. Han afviser hende ikke, når hun vil gå arm i arm, kramme, putte sig ind til ham, sidde med hånden på hans lår osv. men han tilskynder aldrig selv til det - så han tager på ingen måde initiativ til noget forkert.
Er det normalt at så piger i den alder har så kærlig fysisk kontakt med deres far - det er det måske, jeg har bare aldrig oplevet det før.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal stille op med den fjendtlighed jeg møder fra hende. Jeg havde håbet at det ville gå over, når vi havde lært hinanden at kende lige så stille, og hun kunne se at der er plads til os alle fire og at hun stadig har sin far 100%. Men jeg er ved at miste modet.

udfra de linjer ....
Børnene er vigtigere -- hva snakker du om ?
Læs derimod hendes svar hernede under "hvorfor opfatter du mig kold og kynisk!" eller sådan noget

hedder tråden

det varmede med et venlig ord :-)
For hold da op, folk synes åbenbart jeg er en frygtelig heks, der kun tænker på mig selv og hader alle børn. Det er meget underligt at læse deres reaktioner og nådesløse domme, men sådan er tonen nok herinde.
Jeg havde håbet at høre fra nogen, der havde oplevet noget lignende og kunne give håb og råd om hvordan man kommer helskindet igennem det. Men folk har vist diverse andre følelser i klemme fra deres eget liv og taler ud fra det.
Men tak for at du anerkender at det er svært - både for hende og for mig.

ja folk reagere kraftigt ... du ved det skrevene ord er nogle gange problematisk. Folk får jo kun en lille del af problemet og higer sig fast i det.
Jeg har desværre ikke erfaring med det men man hører jo at det er rigtig svært når der er børn på gule plader med. Ja så engang et program med et par de sagde begge at de ikke ville starte forfra hvis de fik valget.
Det er svært fordi hun jo er et barn som der skal tages hensyn til ... men samtidig er det ikke rimeligt at hun skal styrer det hele. Men faderen har nok også samvittighedskvaler pga skilsmissen måske ... at hun ikke trives.
Man kan jo også forstå det fra barnet side at hun jo helst så det var hendes mor der var sammen med faderen .... man kan jo ikke forlange hun forstår det rigtig. Der er følelser på spil osv. hun er nok i en sorg af slags.
Jeg tror som jeg skrev det bliver bedre over tid ... men spm er om du orker kampen. Forholdet og dine følelser skal nok være ret stærk. Men hva med at lade dem få noget mere tid sammen alene ?
Jeg mener hvis hun er så fjendtlig kunne du måske holde dig lidt væk når hun er hos jer. Det er selvfølgelig ikke holdbart i længden ... men måske skulle I prøve det af.
Jeg tror du vil komme til at holde rigtig meget af den pige i det øjeblik hun acceptere dig.
Piger er bare vanskeligere 🙂

Der vil kun blive kævl og ballade i det forhold. Manden gjorde klogt i at bryde det.
Tænk, et voksent menneske ikke fatter, at manden ikke kan lide at stønne, medens datteren hører på det.

ingen forstand på de ting. Alene dit ordvalg viser det.
Du er lige så umoden, som trådstarter. 😕

ville jeg sige det til hende. Pænt og venligt, at jeg var klar over hun ikke tålte mig. At hendes far naturligvis elsker hende, men på en anden måde. Så ville jeg sige til manden, at jeg følte mig helt udenfor og derfor ville foretage mig noget andet i den tid datteren var der, og det skulle han ikke bekymre sig om, det ville sikkert ændre sig efterhånden. Hvis hun virkelig ikke kan lide dig er der jo heller ikke noget ved at være sammen med hende. Men hvordan er du ???
Den arme mand må jo føle sig helt splittet op. Lad dog datteren have ham i den tid hun er der.
Ja, du skriver meget pænt, men jeg kan ikke glemme du skrev, at sex var han ikke så interesseret i, når datteren var der. Det kan jeg sørme godt forstå og jeg tror det er derfor du fik nogle imod dig. For det tyder ikke på megen forståelse, hverken over for mandens følelser eller datteren.
Er du sikker på hun er fjendtlig over for dig. Hvordan kommer du hende i møde. Vil I begge kramme manden for at vise hvem der "ejer" ham. Lad dog manden være i fred, medens datteren er til stede.
Nej, der er noget forkert i din fremstilling. Nu lyder du pludselig helt anderledes end først beskrevet. Hvad er sandheden.

For det kan jeg bestemt heller ikke. Men hvis hun blev i sin seng i den anden ende af huset, så var det ikke noget problem, men det virker som om hun vogter over os, så vi begge bliver nervøse og utrygge. Så de uger hvor hun er hos os, ligger vi bare med ryggen til hinanden.
Forældrene gik iøvrigt fra hinanden, fordi de ikke havde noget intimt samvær længere, hverken fysisk eller følelsesmæssigt, alt drejede sig om børnene og ikke om at være kærester. Nu gentager historien sig så for ham hveranden uge, men det er selvfølgelig et fremskridt...

Vi hverken krammer eller rør hinanden på nogen måde i de uger hvor hun er til stede, vi kan dårligt føre en samtale om noget der ikke vedrører hende, uden at hun reagerer og vil have opmærksomheden drejet over på hende. Så vores dialog er skåret ned til et minimum. Det er datteren der har hans opmærksomhed, når hun er her, jeg forsøger ikke at 'konkurrere' med hende og de gør som sagt mange ting alene sammen.
Jeg tror ikke det har ret meget med min person at gøre, men bare at hun har svært ved at acceptere at der er kommet en ny kvinde ind i hendes fars liv, hvilket jeg godt kan forstå. Men jeg vil jo ikke tage hendes far fra hende, ønsker bare at vi alle kunne have det godt sammen, snakke og hygge os sammen.
Du har helt ret, hendes far føler sig splittet og det gør jeg sådan set også, halvdelen af tiden føler jeg mig uvelkommen. Inderst inde tror jeg det er bedst for alle parter at jeg trækker mig ud af forholdet, så slipper vi for denne splittelse og hun bliver glad.

Har du aldrig været 17? Har du ikke haft veninder, der var 17? Det kan være de rene sataner. Der er ikke nogen garanti for, vi ikke har med et manipulerende snotforkælet og lettere forskruet pigebarn at gøre.
Har selv været pap til en af slagsen - vor herre bevares, men jeg er lavet af teflon, når det kommer dertil. Vores trådstarter har ikke haft mange chancer og ikke givet sig selv mange, men der er jo grænser for, hvad man kan nå på 4 måneder. Se på den lyse side, der er max et år til hun bliver 18 og så er samværsresolutionen ophævet - juuuhuuu vil nogen nok sige. Der er ikke noget grund til ikke at forlange ordentlig opførsel, plads til andre og høflig omgangstone fra en 17-årig. Hvis de ikke kan det, på det tidspunkt er det sidste udkald.
Jeg siger ikke hun er en snottet tøs, men hun her altså 17, så det der stakkels skilsmissebarn, skulle nok kunne finde ud af, at fylde lidt mindre. Mon ikke det hjælper hvis hun får en kæreste?

Du har også (set i flere tråde) et problematisk forhold til sex, men jeg tror, det er kommet for at blive, så væn dig til at voksne mennesker dyrker sex uden at være selvfisk - hvad det så er. Er det noget sjofelt? Så er nok derfor jeg ikke kender det.

Frænde er for det meste frænde værst. Symptomatisk det er en mand, der skal vise forståelse. 😉
Et helt barn er hun vel heller ikke? Har i prøvet at fortælle en 17-årig, der vil til fest at hun er et barn? Jeg synes. den har fået en tand herinde.

hun er præsenteret for, efter skilsmissen??? Det kan jo også være en grund til, at hun reagerer så voldsomt.
Synes du virker meget egoistisk, mht. din kæreste. Det hele er jo nok også meget nyt for ham....

at du ønsker svar på det her ?
Det virker ikke, som om du går særligt meget ind på svarene - og nogle af dem har været ganske fornuftige 😉
Det er ikke en kamp mellem ligeværdige. Du er fars ny kæreste, og datteren er bange for at miste sin far. Hvorfra tror du stedmoderen i eventyrene har fået sit dårlige rygte❓Tror du det er fordi stedmor pr. definition er ond❓Eller kan det tænkes, at steddatter føler sig trængt, fordi der nu kommer en fremmed ind på hendes område ?
Du skriver ikke, om du er den første kæreste efter skilsmissen, kun at du har kendt datteren i 4 måneder. Det er ikke lang tid tid at opbygge et tillidsforhold men den udgangsposition, at datteren sikkert har et skjult ønske om, at mor og far finder sammen igen.
Du skriver, at du og faderen har et "kærligt og dejligt forhold, med masser af opmærksomhed, kys, kærtegn og sex flere gange hver nat" og alligevel er du parat til at opgive det hele - hvordan hænger det nu sammen ?
Jeg er ikke god til parforhold, men jeg synes, du er meget koncentreret om dig selv. Hvis du nu lod være med så demonstrativt at vise din fysiske tiltrækning til kæresten, mens hans datter ser på det, ville du måske tage noget af gassen af ballonen.
For meget magtkamp og demonstration, for lidt forståelse for pigens følelser.
Alligevel, held og lykke med projektet, men regn mindst et år, inden du kan køre på fuld kraft, mens datteren er til stede.
[l][s][s][l]

Ligger der sådan lidt latent et ønske om at straffe ham for håndteringen af situationen? Jeg synes, du skal være så fair overfor både dig selv og ham, at du fortæller ham, det er din overvejelse, fordi du ikke ser andre løsninger, der ikke ikke involverer ham.
Du skriver du har kendt børnene i 4 måneder. Hvor længe har forældrene være fra hinanden? Du skiver også "de uger" hun er der? Hvor meget er det ad gangen? Der skal vel kunne være en hverdag med de besøgslængder, eller hvad? Jeg tænker lidt på, om du har en blind passager i det her spil. Hvad med hans eks-kone. Går datteren moderens ærinde? Måske ikke på moderens foranledning, men der er mange spørgsmål til hendes motiv til den adfærd hun udviser, og som du beskriver det, ikke ligner noget, jeg ville finde mig i fra en 17-årig.
Tror du ikke, du er nødt til at tage tyren ved hornene og få den konfrontation ud over middagsbordet? Sig til hende, du synes jeres relation er problematisk og bed hende komme med nogle forslag til en løsning, men præciser inden hun får taletid at det er din intention at forblive kærester med hendes far. Så kan hun selv vælge om det skal være hyggeligt eller et rent skrækscenarie. Det er hun gammel nok til.

selv gås!! Fik du luft? Du har da ikke brugt tiden på at lade dig forvirre af de oplysninger der ligger i tråden om alderen på de "børn".

hvem der besluttede, de ikke skulle være voksne men leve på børnenes præmisser? Jeg synes han er vattet. Det må være ham, der har taktstokken og skal slå tonen an - eller har han opgivet at have et voksenliv i dette liv?

er helt sikkert også negativ selv om du måske prøver kan børn gennemskue næsten alt, det forhold er dødsdømt på forhånd der skal en meget mer moden person til end dig, og vi ved jo alle at al den kyssen/kram i har nu når hun ikke er der aftager langsomt alligevel.

Den kommer manden altid med, når han finder en anden: Min kone forstår mig ikke , jeg får ingen sex.
Tænk, at du hopper på den gamle melodi. Jeg har kun hovedrysten til overs for den historie.

tøs !

men havde nu opfattet hun var 14 .. for vil da give dig ret i at en 17 årige kan tåle mere modspil

er udlænding ... så selvfisk er nok selvisk eller selfish (egoistisk) men undrde mig også over det ord 😃😃

digt lige videre på historien ik ?
Ja det lød som datteren var yngst men det var hun ik .. desuden er alderen nævnt klodshans

kunne det tænkes at pigen har været vant til denne opmærksomhed da forældrene ikke havde kærlighed imellem sig ?
Det er måske grunde hun opfatter dig som så stor en trussel ?
Jeg har siden jeg skrev sidst opdaget jeg tog fejl omkring hendes alder (troede hun var 14).... syntes helt klart du skal konfrontere hende med det som Lovis også skriver.
En pige på 17 må fandme respektere at hendes far er voksen har ret til en kæreste uden hun skal gå sådan amok. Så jeg ville give hende en skideballe nu hurtigere des bedre ... du skal optegne grænsen syntes jeg (måske lige i samråd med manden)

Se lige en 17-åriges verden
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=28&conference=297&posting=1737699#1737699
Barn, der skal nurses - rend mig.

Det er ikke hendes opgave at udstikke leveregler for de voksne i familien. Find dig ikke i det.
Nu er det for sent at se overrasket ud over, hvad hun kommer afsted med, men prøvetiden er overstået. Den er 3 måneder de fleste steder, for at vænne sig til nye forhold.
Bed din kæreste om at få sin datter til at opføre sig som en 17-årig. Ikke som et forskruet pattebarn.

Jeg tror at datteren har brug for at markere sig, føle at hun har sin far selvom han har fundet sig en kæreste.
Jeg tror du kan være helt rolig.
Prøv at få hende til at føle at du ikke er en trussel og ikke tager hendes far fra hende, så tror jeg at i alle kan få det rigtig hyggeligt sammen.

Der er håb, lad være at tænke at du vil pakke din kuffert.
jeg kan godt høre på dig at du er usikker og forvirret, det tror jeg også datteren er og det kan din kæreste højst sansynlig godt mærke og derfor tager han sig ekstra af hende netop for at hun ikke skal blive jalou og skabe problemer mellem dig og ham, han er tydeligvis glad for dig. Prøv at sætte pris på at han er så sensitiv, det kommer jo også dig til gavn.
Jeg tror hun har brug for at du anerkender hende så hun ved du ikke er en trussel, så kan hun sænke barrikaderne og slappe mere af og dermed også din kæreste og dig selv.
held og lykke
zulu

Tænk, hvis det var din far, der får en gammel pige - der ødelægger faren og sønnens
forhold. Hun vil have 100% faderens opmærksomhed, uanset om børnene er hjemme eller
ej. Hun er egoistisk ... og sexvanvittig/sultende - uden respekt til børnene/datteren, mens de er på besøg.
Jeg forstår godt børnenes far. Han kender hende godt ...
Og hun har ingen børn ... det kan være at hun hader børn, i virkeligheden. 😮[l]
Læse hendes indlæg, ordentligt! Og prøv at forstå, hvad hun mener ...

og pervers

Jeg synes, at det er HAM er ikke rask. Og har også brug for en undersøgelse/diagnose + behandling.
- Hans "Captain-of-sin - betyder meget",🙂når man taler om SAMVITTIGHED. [l][l][l]
Du tænker bare ligesome hende! Har du børn eller bare kun Stedfar.?? Må ikke misbruge børnene,
stepdatteren/stepdøtre.
Vær voksen ... børnene har brug for en rigtig ansvarlig kærlig far, m.m.. [l]Husk, de
er ikke født uden mor og far. 😮 Heller ikke dig. Men det kan være, at du har ingen
kontakt til en af dine forældre eller begge .... eller hele familien.

indlagt på den lukkede hva ved jeg.
Du tager ganske fejl jeg har en pædagogisk uddannelse og iøvrigt en god kontakt til mine forældre og familien.
Det handler ikke om at tænke på en speciel måde det handler om du ikke har alt den indsigt i historien som du giver udtryk for. Du dømmer i en sag du ikke har nok indsigt i ganske enkelt.
En rigtig voksen ... hmm er det sådan en som dig❓
I DON'T THINK SO !!!
😃😃

Det tror jeg du har fuldstændig ret i. Jeg tror det er den bedste løsning

Der er behov for at blive indlagt på den lukkede psykiatriskeafd, hvis man har kun en ting i hovedet og kroppen ... man må ikke smitte andre.

Du har en pædagogisk uddannelse:
- Det betyder ikke, at manden har en pædagogisk uddanelse - manden kender alt, perfekt og laver/tager ingen fejl - også når man taler om pædofils sag. Og heller ikke bli'r ramt af sygdomme - især kønssygdomme.🙂

Du har hørt kun hendes historie uden fra Steddatterens side. Det kan være, at forældre
blev skilt pga. hende. Nu er det hendes mål at ødelægge faderens forhold til børnene/datteren, så får hun "100% faderens opmærksomhed". [s]
Det lyder som "Anonym og Captain-of sin" - er en person , der skrev ... 😉 Det er
ikke Steddatteren du har problemer, men Stedsønnen -måske-.
I am just a child, men mit hjerte og hjerne - er voksen. [:|][l]

som så meget andet KAN være ... det betyder ikke at det ER vel ...
Så så længe du ikke ved om det ER .. så er alle muligheder jo åbne og du kan ikke vide det
Resten af dit indlæg forstår jeg ikke sorry

Kan jeg udemærket forstå dig.
Du skriver hun er teenager, de andre har reageret som om det er et barn på 3-4 år du snakker om.
Jeg ville snakke med mand om det, simpelhen forklare hvordan du føler det. Det er DIG der er hans partner ikke datteren.
Og hvis han ikke vil ændre sig, så smid ham ud, så er han ikke værd at samle på.
Hun er jo teenager og har selv kæreste og kysser og sexer etc. så hvorfor skulle I ikke have lov til at give hinanden kærtegn eller kys når hun er i nærheden?
Jeg kan faktisk kun se den udvikling gå en vej - ødelægge hendes forhold til andre mennesker, hun lærer ikke at forstå at andre mennesker kan have noget godt uden hun er centrum.
Det hun prøver på er lige præcis at ødelægge jeres forhold. Hun ved hendes far vil hoppe og springe for hende. Og seriøst hvorfor skulle hun dog dele det med nogen andre?
Sæt dig ned stille og roligt og fortæl ham hvordan du har det, uden at blive sur eller sige dårlige ting om datteren. Jeg er sikker på at han er et fornuftigt mennesker.
Held og lykke🙂

Du har en pædagogisk uddannelse, men det betyder ikke at du ved alt og forstår alt.
Menneskers privatliv - skal respekteres.

jeg sidde sku da ikke og dømmer i sagen som du ... for jeg har ikke oplysningerne som du heller ikke har det vel
Så nej JEG ved ikke alt ... Gør du ?

Eller en forskruet og bitter gammel mand, der tillægger alle andre motiver, som der overhovedet ikke er belæg for? Det lyder mest som det sidste. Kom igen, hvis du har noget sagligt og konstruktivt at byde på. Hvis du kun har lyst til at digte dine egne historier, så skriv en bog og se om du kan få den udgivet.

hun er skilsmisse barn, og hvis hun ikke ser sin far særligt tit i hverdagen er det klart at hun vil have lidt opmærksomhed fra sin far, når hun ser ham, så du skal du ikke sidde ved siden af og føle dig afvist af ham, fordi at han giver sin datter opmærksomhed.
- og pas nu på at du ikke får hende til at føle at du ikke kan lide hende, fordi at du bliver så jaloux.

Snarere det handler om jalousi fra din side?.... at du ikke får alle 100% opmærksomhed?....... havde selv en bekendt på et tidspunkt der opførte sig på samme måde som dig.... alt var galt hver gang min datter var i nærheden, så jeg måtte advare hende mod at fremprovokere et valg mellem hende og min datter, da hun i så fald ville tabe!...... hendes egne børn levnede hun rigelig plads og opmærksomhed til.

Især efter indlæget med at hun kun har kendt børnene i 4 mdr.
Hun er simpelthen skide jaloux over at skulle dele opmærksomhed med datteren.
Til trådstarter:
Du er den nye part, og du er den voksne.
Datteren er da skide nervøs for at hendes far har så meget kig på dig, at han glemmer hende.
Hvad har du egentlig gjort for at gøre dig populær hos hende?
Det lyder lidt som om du forventer, at hun bare skal kunne lide dig.
Du har kendt hende i sølle 4 mdr. Det er ingen tid når man skal lærer nye familiemedlemmer at kende.
Hun ved garanteret ikke hvor hun har dig hende.
Ud over det har du ingen belæg for at udtale dig om hvor smertefrit det hele har været for børnene.
Når pigen oven i det er teenager, så må du sq væbne dig med noget mere tålmodighed end du udviser i dine indlæg, hvis du vil gøre dig forhåbninger om noget som helst.
Det er overvejende dig der skal tilpasse dig et nyt liv. Du kan ikke forvente at børnene bare skal tilpasse sig dig og din levemåde, det er den anden vej rundt.
Vil du virkelig det forhold du er inde i. Både manden, hans børn og resten af familien, eller er du kun int. i ham, og børn der bare makker ret?
Hvis det sidste er tilfældet, har du nok ret i det med at pakke kufferterne...

mener du det. Det kan jo være HAN mener, han har slået tonen an.
Jeg undrer mig nogle gange over kvinder, som skriver manden er vattet, fordi han ikke danser efter jeres pibe.

Jeg er ikke en forskruet og bitter gammel mand. Og digter ikke. ER DU???
- ER DU VOKSEN NOK at diskuterer/skændes med/mod børnene og børnenes ret, især i skilsmisse verden??? Er du en rigtig god ansvarlig kærlig far/mor? 😮[l] Har du børn?? Hvordan behandler du dem???
Jeg kan godt forstå dig, at du er voksen nok at forstå den voksen mand/kvinde her - der ikke kan forstå og hade børnene, fordi han/hun har kun en ting i hovedet ... bare
kysseri og bolle hyggeri i sengen ....

...

Citat: kysseri og bolle hyggeri i sengen ....
Hold kæft mand ... det var dagens grin af første klasse ...

Undskyld, jeg har ikke orket at læse alle indlæggene. Nå, men vil bare sige, at jeg kender til en lignende situation, som jeg heldigvis ikke selv har oplevet, men har været vidne til. I mit tilfælde var det min ven, som fandt en kæreste, som min vens datter ikke kunne godtage. Ikke fordi kæresten ikke var sød - det ER hun! - men fordi datteren ville have sin far for sig selv. Og fordi min ven følte sig skyldig over at datteren havde det svært, og fordi han altid har været dårlig til at sige fra over for hende, lod han hende altså - efter min mening - styre for meget. Skal siges at hans datter på det tidspunkt var 17.
Det var meget den samme situation som du beskriver. Heller ingen problemer med hans søn (som var to år ældre). Nå, men vi andre (venner og familie) kunne godt sige til ham engang imellem at han altså lod sig puffe for meget rundt af sin egen datter og at han risikerede at miste en rigtig sød pige - som han elsker højt (de er stadig sammen i dag🙂- fordi han ikke satte grænser for sin datters bestemmen. Men han HAR ALTSÅ bare svært ved det! Han ønsker ikke at være en dårlig far, og han kan se at datteren havde det svært, og han var bange for at hun (datteren) ville foretrække at være hos moreren, hvis han ikke gav efter for hende.
Tja, så hvad vil jeg sige? Jeg tror at hans kæreste virkelig engang imellem var ved at gå sin vej. Og var ked af det. Men hun holdt ud. Bed tænderne sammen. Og lavede andre ting, når pigen var der. Og prøvede også at snakke lidt med min ven om hvordan hun følte det, men ikke så meget (som hun ellers ville have haft helt ret til at gøre). Og så med tiden - især da datteren selv fik en kæreste - har de fået det bedre sammen. De har stadig ikke et super forhold, men datteren accepterer at kæresten nu er noget af det vigtigste i min vens liv.
Så tja... tænker at det bare ER svært. For jer alle sammen. At datteren har det svært, selv om det ikke ser sådan ud; at din kæreste har det svært fordi han ikke ønsker at såre nogen, og frem for alt at det er møghamrende svært for dig fordi man jo altid gerne vil være gode venner med sin kærestes børn. Måske skal du bare erkende at det bliver I altså ikke lige nu. Og så sige Fint, at det må pigen om. Du er der, og er klar til at kunne lide hende, hvis hun en dag får lyst til det, og ellers så lev dit eget liv og lav dine egne planer i de perioder hun er der?
Knus

tror du har ret 🙂

Som jeg læser i et tidligere tråde afviser datteren hande fulstændigt. Vil ikke have noget med hende at gøre.
Jeg ved ikke om du nogensinde har haft med teen ager at gøre der er fuldstændige kolde overfor om de såre andre. Det har jeg . Og jeg kan fortælle dig de kan være lede.
Her er så en datter hvis far er blevet skilt fra hendes mor. Hun er som de fleste andre børn sikkert meget ked af at de er skilt.
Hun skyder sikkert skylden på den nye kærste. Og så ruller hun hele det arsenalet ud. Og køre psykisk krig på fars nye dame. Og ingen vil sikkert tro at søde lille Lise kan finde på sådan noget.
Så uanset hvor voksen fars nye kærste er, så kan man altså føle sig fuldstændigt kørt ud på et sidespor og føle at man bare må trække sig.
Og jeg kan garantere dig at det had pigen kan ligge for dagen kan ulme i årevis efter de er blevet skilt. Og det er så uanset hvor mange kærster fra bringer med hjem.
De vil alle være skyld i at mor og far ikke finder sammen igen.

Som jeg læser det så har din kærstes datter et horn i siden på dig. Og hvis din kærste ikke vil tage det alvorligt. Så kunne du eventuelt vælge at lave noget i de week ender hun er der. Besøge veninder og ind i mellem overnatte der. Og så bare acceptere at faren føler sig pineligt bevidst at datteren er der og kunne høre i lavede andet end at studere indersiden af øjenlåget.😉
Sådan er det bare, når den ene har baggage med i form af børn.
Der er ikke nogen regel og vejledning her. Du må føle dig frem. Og føler du at børnene (datteren) smadre ind over dine grænser må du forklare din kærste hvad der sker og at du eventuelt føler dig presset til at opgive og stoppe forholdt. Eller arbejde uden om pigen. Undgå hende, hvis hun er uden for rækkevide.
For børn der har sat sig i hovedet at en given person er skyld i deres forældre ikke finder samen igen. De kan være så uforsonlige at der ikke er noget at gøre. Jeg håber i finder en god løsning. Men det kræver en tålmodighed og indsigt der kan være svær at finder en god løsning. Held og lykke med det.[l][l][l][l][l]

Den der historie er så ikke så slem.
Min søsters eks havde en datter på 12 år, der var lige som hende ts beskriver.
Efter 3 år gav min søster op. Da hun gik sagde datteren - nu 15 år : ha... jeg vandt. Min søster spurgte: hvad mener du? Svar: Min far skal ikke have en kæreste, han har mig og der skal ikke være andre i hans liv!
Min søster eneste svar var lad mig komme væk.
Og jeg gruer lidt for at denne tøs er lige så, hun er jo teenager og ikke et barn. Hun har højst sandsynlig selv kærester, så helt ærlig, jeg var skredet. Ikke pga den "manglende" påmærksomhed fra manden, men simpelhen pga jeg tror denne tøs kan blive farlig og som en der gerne vil ødelægge andres lykke. Og med hendes alder burde hun udvise empati, hvilket hun slet slet ikke gør.

husk hvem der er voksen...og tal for Guds skyld ikke med din kæreste om det!!! Det vil sætte dig selv og ham i en rigtig svær situation.
Problemet er, at alle omkring dig vil holde med børnene. Hans børn kommer i første række, og du kommer i anden række. Det er også det eneste rigtige. Hvis du begynder at beklage dig til venner og slægtnigtnige (og debatforummer) vil folk se skævt til dig. Din reaktion er barnlig, hvorfor vil du ha hans fulde opmærksomhed hele tiden? Og ville du være sammen med en mand der svigtede sit barn til fordel for en kæreste?
Du må tænke på at datteren til forskel fra dig, ikke har valgt sin situation. Du vidste din kæreste havde børn, som han selvfølgelig skal tage sig af.
Jeg kunne skrive bøger om det, for jeg er selv skilsmissebarn, og vokset op med 2 stk. jaloux bonusforældre og det er forfærdeligt!! Jeg ser ikke min far længere fordi min stedmor ikke vil ha det, og jeg flyttede hjemmefra ALT for tidligt fordi min stedfar ville ha det. Hvis der var noget jeg havde ønsket, var det at min far ville ha mandet sig op, og insisteret på samkvem, og at min mor ville ha gjort det samme. Men mest af alt, at mine stedforældre kunne anerkende min søster og jeg.
mvh

Du får af masser plads, til dig og dine egne børn, når kæresten og hans børns forhold
bliver ødelagt.
Du er bare egoistisk og meget jaloux. Man må ikke skrive en falsk historie mod faren
og børnene.

- Læs "hoved/klage indlæg(den første), du har skrevet ... der, det viser nok, hvem du er. [l]

Det er ikke nemt. Det kræver en meget moden person at klare det. Hvilket jeg ikke føler er tilfældet her.
Som jeg ser det må hun hellere forlade manden. Jeg tror der er fejl på alle sider.
Manden burde forklare sin datter at hun må opføre sig pænt. Det kan sikkert ikke lade sig gøre, fordi hun har for meget magt og han er bange for at miste hende.
Men jeg har på fornemmelsen at han også burde tale med sin kæreste. Det kan han sikkert heller ikke, det lyder ikke sådan. Stakkels mand, men ham er der også fejl ved.
Han har ikke opdraget sin datter godt nok og kæresten han har fundet burde være mere voksen.

Jeg har opfattet at nogle mener, børn skal dirigere hele tilværelsen for de voksne, men den holdning er jeg helt og aldeles uenig i. De skal opføre sig ordentligt og kan de ikke finde ud af det som 17-årige, så må de føle konsekvensen af det.

Så kan hun skabe sig, som hun har lyst. Var det mig, var det gjort for længst.

Hvad snakker du om, hverken børn eller mennesker har ret til at forpeste andres tilværelse. Det er præcis hvad opdragelse går ud på.
Du må have slugt søm.

De ER blød i bøtten.

Det gælder også rådne teenagere.

Kan overlægen på din afdeling ikke snakke med dig om det?

I de perioder datteren var der ville der heller ikke være service fra køkkenet. Det kunne de tilpas ordne sammen.

måske er du syg!!!!!!!!!!!111

datteren har været gennem en skilsmisse og oplever at hendes far kæler med en ny dame ...tror du det er let jeg ville da også hade damen indtil hun havde overbevist mig om at hun ikke ville tage noget fra mig ...begge voksne skal da tale med hende.

Du mener åbenbart ikke, han kan danse selv. 😃

Opfør dig ordentligt!😮
Din klør ... og din "An(nal)logi" som du hedder - er en skrald, hjerneløs og den spilder tiden.
Synde for dine børn, at have en egoistisk mor som dig - der tænker bare ... kun sig selv, især efter skilsmisse, osv.! Du har kun boller og seng i hovedet.

hvordan kan en pige ødelægge forholdet?
Du ved vist ikke meget om mennesker. Men det er dejligt at høre at du ikke tror at et barn kan ødelægge et forhold. Det ser jeg som positivt.
Men har du nogensinde hørt om mobning? Det er det samme og her er det så datteren der mobber. Og i og med at kærsten ikke kan tale med faren om det. Så bliver det en hård nød at knække. Jeg var nok smuttet, det er livet for kort til at skulle stå model til det.
Men det kan være hun kan tale sin kærste op så han kan komme ind og hjælpe med en løsning.😉[l]