Stof til eftertanke / vise ord - blot til lidt opmuntring :o)
Der var engang...
at verdens farver begyndte at skændes.
Alle på stod de, at de var den bedste.
Den mest betydningsfulde.
Den mest anvendte.
Den smukkeste.
Grøn sagde:
”Jeg er klart den vigtigste. Jeg er symbolet på liv og håb.
Jeg blev valgt til græsset, træerne og løvet. Uden mig ville alle dyrene dø.
Kik ud over landskabet og se, at jeg er der mest”.
Blå afbrød:
”Du tænker kun på jorden, men hvad med himlen og havet!
Det er havet der er grunden til livet
Himlen giver frihed, fred og sindsro.
Uden mig ville i andre intet være!”
Gul svarede igen:
”Du er alt for alvorlig. Jeg bringer latter, glæde og varme til verden.
Solen er gul, månen er gul og stjernerne er gule.
Hver gang du kikker på en solsikke, begynder hele verden at smile.
Uden mig var der intet sjovt”.
Nu brød orange ind:
”Jeg er farven på sundhed og styrke. Jeg er måske ikke så synlig,
men jeg er dyrebar.
For jeg udfylder et behov til menneskene. Jeg indeholder de vigtigste Vitaminer.
Se bare på gulerødder, appelsiner, mango og græskar.
Jeg er ikke synlig hele tiden, men når jeg fylder himlen ved solopgang
Og solnedgang, er min skønhed så rammende,
At ingen tænker på nogen af Jer andre!”
Rød kunne ikke klare det længere og råbte:
Jeg er herskeren over Jer alle. Jeg er blod – livets blod! Jeg er farven
På fare og mod. Jeg kæmper for en sag. Jeg bringer ild i blodet.
Uden mig ville verden være lige så tom som månen.
Jeg er farven på lidenskab og kærlighed, den røde rose og julestjernen!
Violet rejste sig i sin fulde højde:
Han var meget høj og talte med stor stemme!
”Jeg er farven På kongelighed og magt.
Konger, ledere og kirkelige overhoveder vælger mig, for jeg er symbolet på
Autoritet og visdom. Mennesker stiller ikke spørgsmålstegn ved mig.
De lytter, og adlyder!”
Til sidst talte Lilla, meget mere stille end de andre, men med samme beslutsomhed:
”Tænk på mig. Jeg er farven på stilhed. I har dårlig lagt mærke til mig,
men uden mig,var I alle blevet overfladiske.
Jeg repræsenterer tanken og betænksomhed, tusmørke og dybt vand.
I behøver mig for balance, enighed, for ønsker og indre fred”.
Og sådan fortsatte farverne med at diskuterer,
alle overbevist om sin egen vigtighed.
Deres diskussion blev højere og højere!
Pludselig flængedes himlen af et lyn,
og torden overdøvede de højrøstede farver.
Regn begyndte at falde hårdt og ubarmhjertigt.
Farverne bukkede sig i frygt og trak sig nærmere til hinanden
for at finde trøst.
Regnen begyndte at tale:
”I dumme farver! Slås imellem Jeres egne
og prøve at dominere hinanden!
Er I ikke klar over at hver og en af Jer er lavet af en helt speciel grund,
at I er forskellige og unikke?
Tag hinandens hænder og kom til mig”
Farverne tog nu hinanden i hænderne.
Regnen sagde videre:
”Fra nu af, når det regner, vil hver og en af Jer,
strække Jer over himlen i en stor bue af farver,
Som en påmindelse på at I alle kan leve sammen i fred.
Regnbuen er symbolet på håb for i morgen.”
Og så,
Hver eneste gang en god regn vasker verden
og en regnbue dukker op på himlen,
Lad os da huske, at sætte pris på hinanden.
Kærlig hilsen og knus til jer alle fra
Carmen, med ønsket om at SOL debatten igen bliver et rart sted at komme.
at verdens farver begyndte at skændes.
Alle på stod de, at de var den bedste.
Den mest betydningsfulde.
Den mest anvendte.
Den smukkeste.
Grøn sagde:
”Jeg er klart den vigtigste. Jeg er symbolet på liv og håb.
Jeg blev valgt til græsset, træerne og løvet. Uden mig ville alle dyrene dø.
Kik ud over landskabet og se, at jeg er der mest”.
Blå afbrød:
”Du tænker kun på jorden, men hvad med himlen og havet!
Det er havet der er grunden til livet
Himlen giver frihed, fred og sindsro.
Uden mig ville i andre intet være!”
Gul svarede igen:
”Du er alt for alvorlig. Jeg bringer latter, glæde og varme til verden.
Solen er gul, månen er gul og stjernerne er gule.
Hver gang du kikker på en solsikke, begynder hele verden at smile.
Uden mig var der intet sjovt”.
Nu brød orange ind:
”Jeg er farven på sundhed og styrke. Jeg er måske ikke så synlig,
men jeg er dyrebar.
For jeg udfylder et behov til menneskene. Jeg indeholder de vigtigste Vitaminer.
Se bare på gulerødder, appelsiner, mango og græskar.
Jeg er ikke synlig hele tiden, men når jeg fylder himlen ved solopgang
Og solnedgang, er min skønhed så rammende,
At ingen tænker på nogen af Jer andre!”
Rød kunne ikke klare det længere og råbte:
Jeg er herskeren over Jer alle. Jeg er blod – livets blod! Jeg er farven
På fare og mod. Jeg kæmper for en sag. Jeg bringer ild i blodet.
Uden mig ville verden være lige så tom som månen.
Jeg er farven på lidenskab og kærlighed, den røde rose og julestjernen!
Violet rejste sig i sin fulde højde:
Han var meget høj og talte med stor stemme!
”Jeg er farven På kongelighed og magt.
Konger, ledere og kirkelige overhoveder vælger mig, for jeg er symbolet på
Autoritet og visdom. Mennesker stiller ikke spørgsmålstegn ved mig.
De lytter, og adlyder!”
Til sidst talte Lilla, meget mere stille end de andre, men med samme beslutsomhed:
”Tænk på mig. Jeg er farven på stilhed. I har dårlig lagt mærke til mig,
men uden mig,var I alle blevet overfladiske.
Jeg repræsenterer tanken og betænksomhed, tusmørke og dybt vand.
I behøver mig for balance, enighed, for ønsker og indre fred”.
Og sådan fortsatte farverne med at diskuterer,
alle overbevist om sin egen vigtighed.
Deres diskussion blev højere og højere!
Pludselig flængedes himlen af et lyn,
og torden overdøvede de højrøstede farver.
Regn begyndte at falde hårdt og ubarmhjertigt.
Farverne bukkede sig i frygt og trak sig nærmere til hinanden
for at finde trøst.
Regnen begyndte at tale:
”I dumme farver! Slås imellem Jeres egne
og prøve at dominere hinanden!
Er I ikke klar over at hver og en af Jer er lavet af en helt speciel grund,
at I er forskellige og unikke?
Tag hinandens hænder og kom til mig”
Farverne tog nu hinanden i hænderne.
Regnen sagde videre:
”Fra nu af, når det regner, vil hver og en af Jer,
strække Jer over himlen i en stor bue af farver,
Som en påmindelse på at I alle kan leve sammen i fred.
Regnbuen er symbolet på håb for i morgen.”
Og så,
Hver eneste gang en god regn vasker verden
og en regnbue dukker op på himlen,
Lad os da huske, at sætte pris på hinanden.
Kærlig hilsen og knus til jer alle fra
Carmen, med ønsket om at SOL debatten igen bliver et rart sted at komme.