studerende/ung mor god ide? - din mening?

Hej...
Min kæreste (21 år) og jeg (21 år) har gået og leget lidt med tanken, om at få et barn inde for de næste par år. Vi har været sammen i tre år og har ellers gået på gym. sammen i sin tid. Ellers læser jeg til sygeplejerske og er lige blevet færdig med 2. semester (der er 7 i alt), min kæreste har fast arbejde hvor han er under uddannelse. Min tanke var at blive gravid imens jeg læste og dermed tage overlov fra studiet.

Mine spørgsmål og bekymringer?
1) Er tre år på bagen nok til at vurderer at man faktisk kender hinanden godt nok til at beslutte det er os to der skal være sammen forældre sammen?
2) Er det smart at være under uddannelse og få et barn? Ting der går for: økonomisk hænger det super godt sammen (ik er det skal bestemme)og jeg har meget tid derhjemme. ulemper: er super glad for min studiegruppe, som jeg så kommer til at undvære
3) er 6 mdr. nok til barsel?
4) Føler mig som 21 årig af sind voksen nok til at have et barn, men føler alle 21 årige sådan?
5) Jeg ville ikke bryde mig om at blive set ned på pga. min alder, med det mener jeg, jeg er bange for ikke at blive tager seriøst. Min mor, sviger mor og svigerinde fik alle deres første da de var 21 år. Alle med velfungerende liv og rigtige gode jobs. Men tiderne har jo også forandret sig. Man skal jo næsten være 30 for ikke at være ung mor nu til dags.
Nå det var vist det værste.. he he! Men intet er besluttet, det er bare nogle tanker der skal luftes.
Håber at få en masse svar.
Mvh. Louise.

Hej Louise.
Jeg tror kun du selv og din kæreste kan vurdere om det er det rette for jer.
Som jeg læser det, så tænker du meget praktisk, fremfor hvad dine følelser siger.
Føl efter indeni dig selv, og lad ikke andres meninger påvirke dig. Det er jo dit liv og dine valg og konsekvenser :)
;o)
Anders
(som lige er blevet onkel idag for 1. gang 😃)

Jeg læser selv til sygeplejerske på 2 semester og er gravid.
Både min læge og studievejleder siger at der ikke er et godt tidspunkt at få børn på.
Så er man på toppen af karrieren eller nyuddannet, så derfor mener de, at man som studerende har gode muligheder.
Jeg er blevet rådet til 1 års barsel. Som min studievejleder sagde kan jeg altid gå i skole, men den lilles første år er kun én gang.
Men om det er det rigtige for jer kan kun i vurdere.
Men med hensyn til det praktiske synes jeg ikke du skal bekymre dig.
Held og lykke med det hele 🙂

Jeg er en dreng på 16 år.
Mine forældre var stortset i jeres situation, de var præcis 21 da de blev gravide, mor studerede til sygeplejerske, far til økonom. De levede begge to på SU, og de klarede det fint.
Som min personlige mening, afskyr jeg det som verden er ved at blive - at vente til du har to biler, en villa på strandvejen og et lovende chefjob. Jeg afskyr det. Mange er 35+ når de får det første barn, og det synes jeg bare er ærgeligt - tænk at nogle ikke engang når at blive bedsteforældre?
Udover det kan jeg sige at min opvækst har været gavnet meget af at mine forældre fik mig så tidligt. De havde ingen "plan" for hvordan jeg skulle opdrages, for når man er 21 er man voksen - at man er moden er meget sjældent set. Jeg er vokset op i takt med at mine forældre er modnes, og det har styrket vores forhold på rigtig mange måder.
Jeg har INTET jeg ikke kan snakke med dem om. Jeg snakkede åbent med dem om hvordan jeg mistede min mødom da jeg var 13, og de har lært mig at sætte grænserne omkring alkohol osv..
Jeg har to yngre søstre, mine forældre købte hus her i maj, vi bor i det som mange ville kalde Whiskeybæltet - vi lever kort sagt livet. Vi startede som en familie med lille mig, studerende mor og studerende far på Amager.
Jeg vil i det hele taget bare sige at jeg synes det gik godt for dem. De er stadig sammen og elsker hinanden.
Og så nogle svar på dine spørgsmål:
1) JA! 3 år er lang tid, og hvis i stadig nyder dagene som i de første 2 år, så er i videnskabeligt set et par der kan holde så længe i vil. Mine forældre var sammen i 3 måneder, så blev de gravide. Og nej, jeg var utroligt nok ikke et uheld.
2) Efter beretninger fra mine forældre, må jeg sige at det skulle være ret svært. Men slet ikke umuligt. De så stadig venner og familie. I skal jo huske på at det er hårdt at få et barn - studerende eller ej.
3) Det må du spørge mødre om :-)
4) Det kan jeg ikke svare dig på :-)
5) Når dit barn skal i skole, så vil du være 10 år yngre end de fleste mødre - lyder det måske ikke fedt? Der vil de alle sammen være i de 40, altimens du ser ung og frisk ud.

Et sidste råd jeg har til dig:
Lad for guds skyld være med at tro at du kun skal pussenusse om dit barn - giv det udfordringer! Jeg snakker om hjernegymnastik. Min far startede med at lære mig at tælle da jeg var to. Da han så kørte mig rundt i barnevogn en dag, lærte han mig at regne. Han gav mig hver dag 20 regnestykker for. (Vi snakker om en 2-årig). Siden da fik jeg sværere og sværere stykker for, jeg lærte at skrive, jeg lærte at gange og mange andre ting. Da jeg startede i børnehaveklassen kunne jeg gange - der havde vi ikke engang matematik endnu. Fra 0. klasse til i dag i 9. klasse er jeg altid blevet betragtet som overintelligent. Jeg scorer højt på forskellige IQ, og jeg giver skylden til mine forældre.
Gør det samme...


Held og lykke,
Nemo

Mit råd skyldes IKKE, at jeg ikke tror, at du og kæresten er modne nok til det, men så længe, man studerer, er det ikke en fordel med børn.
Småbørn betyder søvnløse nætter, og du kan godt vinke farvel til meget af din frihed, idet de kommer til at optage langt mere af din tid, end du regner med, og de kommer til at tage en del af din energi.
Jeg selv har ikke børn, men jeg har to søstre, som har børn og uddannelse, og de er begge meget glade for, at de ventede med familieforøgelsen, til de var færdige med uddannelsen. Jeg tror, at det vil være en stor fordel at gøre dit studie færdigt og nyde din ungdom, for med børn på slæb er der mange ting, der bliver en del sværere. Tag i stedet for og prøv de ting, der bliver svært at gøre som børnefamilie, først, for I har nok af tid til at blive en børnefamilie. I er jo meget unge stadigvæk, og det med børn skal I nok nå. Derimod er det ikke sjovt at "brække ryggen" på alt for mange ambitioner om at nå det hele på én gang.

Jeg synes du gør dig nogle meget fornuftige tanker omkring det at få børn tidligt.
Det er nemlig en stor beslutning, og det er faktisk en vigtig ting for den enkelte at samfundet er blevet sådan at man er 30 når man får børn.
Har selv fået barn som 22 årig, og jeg må da indrømme at jeg ikke passer ind i forælderflokken.... Det gør mig nu ikke noget, har lært at acceptere at de er et andet sted i deres liv end jeg. Bliver nogengange lidt frustreret over ikke at passe ind, men det er altså en biting....
Jeg har studeret imens jeg fik mine børn og holdt barsel med su og det var glimrende. Pengene er små, men det gør ikke så meget imens børnene er lille.
I har været sammen i tre år og ja, det er nok. Men jeg vil nok alligevel råde jer til at overveje det en del. Det er svært at opretholde en vennekreds hvis man ikke kender nogle med børn og det kan blive ret ensomt desværre.

Om i så har kendt hinanden i 20 år eller 2 måneder er garantien den samme om jeres forhold holder til at blive forældre sammen. (garantier findes ikke)
6 måneder er ikke nok barsel.
Hvornår er man voksen af sind❓Hvad gør en voksen ?
Ang. studie, så synes jeg du skal vente med at få barn og nyde din studietid.
Ja, vent et par år.
Ærlig talt, så synes jeg ikke at man skal få børn uden, at man skal synes, at det er ok at ende 100 procent alene med det. Før da er man ikke klar til at blive mor.

Hej igen..
og tusind tak for dit svar:)
"Både min læge og studievejleder siger at der ikke er et godt tidspunkt at få børn på.
Så er man på toppen af karrieren eller nyuddannet, så derfor mener de, at man som studerende har gode muligheder. " - jeg er ikke helt med op den. Det er ikke et godt tidspunkt, men alligevel har man som studerende gode muligheder?

[Ja dte med venner har jeg også tænkt på., Men vi har fælles venner og ved med sikkerhed at de ikek får børn før de er 30.. Så vil under alle omstændigheder ikke nå at have små børn på samme tid! Men derimod er der mange i familien der har børn, og de er heller ikek færdige endnu😉

Tillykke onkel Anders..
Og tak for svaret 🙂

Hej Louise :-)
Først og fremmest synes jeg selvfølgelig det er et valg du og din kæreste skal tage. Jeg er selv 19 snart 20 og har fået en datter for 2 måneder siden sammen med min kæreste. Vi har dog kun været sammen i lidt over et år så det er gået meget stærkt. Men derfor går det super godt alligevel. Jeg synes IKKE at du skal se det som et problem at du er studerende, tværtimod. Du skal tænke på, at der alligevel går et godt stykke tid før du er færdig og inden du får set dig om vil du gerne have nummer 2, så min mening er at i bare skal komme igang hvis i føler jer klar til at få et barn :-) By the way, folk er sammen i 25 år og så går de alligevel fra hinanden. Jeg tog chancen og indtil videre er det gået godt, men det er selvfølgelig op til dig selv :-) Jeg har selv valgt kun at være på barsel i otte måneder hvilket jeg har det helt fint med.
Venlig hilsen Nanna

Det er selvfølgelig forskelligt fra person til person, men synes ikke der er noget galt med alderen eller at I studere. Mine forældre studerede begge, da de fik mig, og kender en del unge mødre som det går godt for😉