"I en anden del af Danmark"

Foranlediget af ajslebors titel i den foregående tråd, kom jeg til at tænke på den udsendelse jeg ser hver onsdag "I en anden del af Danmark".
Når Flemming, Jan, Lilly og Lillian beriger mig i 3 kvarter med deres livsglæde mærker jeg at jeg efter ét minut sidder med et smil der når fra det ene øre til det andet. Og det smil forsvinder først igen ca. 5 minutter efter udsendelsen slutter.
Jeg talte forleden om udsendelsen med en flok mennesker på et kursuscenter. Kursisternes alder varierer fra først i 20erne til op i 50erne. Alle som én, delte de min glæde ved at se den serie.
"Peter og Morten" var da gode, men at se Flemming her gå amok i en musikforretning tager prisen!!
Det er muligt at der er skyggesider i deres daglige liv, men med den attitude overfor livet, er de muligvis så få at det ikke lykkedes filmholdet at fange nogen af dem?
Deler du min glæde ved at se på mennesker som måske ikke fik alle de gode kort på hånden ved fødslen, men alligevel evner at få et liv som gør dem SÅ inderligt sympatiske og elskelige, at man bare må overgive sig efter et splitsekund?
Mvh Lagermann

Det gør jeg... Jeg tror man kunne lære meget af dem. De er så glade over de små ting. I den udsendelse hvor en af dem (jeg kan ikke huske navnene undskyld) var ude at køre i bil og sagde at han hellere ville have et kørekort end børn fik jeg godt nok en tåre i øjet. Noget som vi andre tager for givet (kørekortet) var faktisk det han ønskede sig allermest. Det var sødt.

Hej Monica
Ja, jeg husker den udsendelse. Din tåre i øjet, får muligvis selskab af flere. Gutten hedder Flemmning, og han blev på et tidspunkt i livet steriliseret. Så han kan ikke få børn. Det er ham der er kæreste med Llli. Og det er SÅ sødt når han overnatter hos hende, for han skal sove på gulvet.
Han fik lov til at køre i en bil på et øvelsesterræn. Han nægtede i starten at køre hurtigere end i første gear. Han var nær besvimet da han hørte at bilen faktisk havde hel FEM gear?
Ved du, jeg tror det er disse udviklingshæmmedes umiddelbarhed (er det overhovedet et ord?) som gør dem så elskelige.
Jan, som er ham der har et tick omkring officershatte/tøj og slips, dirigerede en hel forsamaling da Flemming "Bamse" Jørgensen optrådte til byfest. Han er helt speciel. Han havde en scene på kirkegården hvor hans forældre ligger begravet. DA, slog hverken to eller 10 tårer til hos mig. Jeg outer mig nu som bløddyr, for der måtte der mere end én pakke Kleenex til.
De hører til den slags udsendelser hvor man ønsker at de aldrig ville stoppe.
Mvh, og tak Lagermann

Kunne du ikke lige forenkle dette budskab for os andre dødelig. Vi der ikke ser alle tv-serier eller hvad det nu er du hentyder til 😮
Kort sagt: HVAD POKKER TALER DU OM??????

Jeg beklager at jeg ødelagde din søndag. Jeg er ikke sikker på der er et budskab i mit indlæg? Jeg kom bare til at tænke på en udsendelse med nogle søde mennesker som kan redde min dag efter jeg har oplevet 20-30 af din slags?
Lagermann

nej deler ikke din begejstring for dette vindueskigger-tv..."se hvor ringe vi har det-så nu har du bare at være glad for din lorttilværelse"-agtigt tv.
det er typisk tv2 at udstille de handicappede. De forsøger at udstille dem på "hvor er de søde" måden, men under huden lurer foragten for disse mennesker, der serveres og udleveres til familien perfekte danmark...
det er klamt og burde ikke være tilladt at lave disse pseudo hyldester til vores handicappede.

...i dette tilfælde. Ellers må jeg give dig medhold i at TV2 laver underlødige udsendelser. Hvad denne serie dog angår, udstråler den måde udsendelsen er lavet på, stor kærlighed til disse mennesker.
Jeg er slet ikke enige i at udsendelsen skal få mig til at føle at jeg har et lorteliv. Gad vide om det var dig selv du talte om?
I min tid i detailbranchen, oplevede jeg en del udviklingshæmmede og uden undtagelse berigede de min hverdag. Efter at have oplevet utallige frustrerede og cikanerende "Hr og Fru Jensener", kunne disse mennesker som ikke fik uddelt trumfkortene i livet, redde min dag.
Jeg kan på ingen måde dele din holdning/opfattelse. Dermed dog ikke sagt at du ikke har ret til den. Måsker har vi bare forskellige attituder overfor udviklingshæmmede? Jeg ser dem ikke som stakler - tværtimod.
Lagermann, og fortsat god søndag - især fordi starten ikke ser ud til at have været den bedste

Det var dog en sær holdning til de udsendelser. Jeg er ikke helt så tolerant som Lagermann er hvad dit indlæg angår. Jeg synes at du må have begået en voldsom brandert i weekenden, og nu skulle din galde så spredes ud over et emne som jeg har meget svært ved at være uenig med Lagermann i.
I min familie har vi en udviklingshæmmet pige. Hun optræder PRÆCIST som de herlige mennesker i den udsendelse. Man kan være nok så langt "nede", og når man så er i stue med den kære pige i vores familie så er det umuligt ikke at blive glad. Jeg ved godt hvorfor den sender i Jylland hedder "TV Glad". Man blir sgu så glad i låget over at være i selskab med disse mennesker.
Way2Go Lagerbørge
Vh MM

Og mere.
Er det ikke et underdog syndrom på den gode måde 🙂
Jeg elsker de skæve ideer og handlinger, eller den måde man får gjort tingene på, simpel, effektivt og hurtigt, eller den måde man sige tingene ligeud, nej hvor er det herligt.
Jeg kænder en meget tæt på mig, og det slår mig gang på gang, HVEM er det nu som er klogt.
Herligt indlæg Herr Lagermans 🙂
KLaus

Er det hangover på jysk, eller er de værre?

Hejsa Klaus
Tak for dit indlæg. Ja, også jeg har en lille svaghed for de lidt skæve eksistenser i vort samfund. Dem som ikke er lavet efter den skabelon som mange af os udviklingsuhæmmede er lavet efter. Vi, der tager for givet at vi har patent på at være normale.
"Underdog syndrom"? Et udtryk jeg lige skulle tygge lidt på, men så forstod. Jeg ser ikke de udviklingshæmmede som underdogs. Det ville forudsætte at jeg sammenlignede dem med mig selv, og os andre "normaloer". Det kan jeg ikke, da jeg ikke ønsker at se forskelle fordi det ville kræve at jeg værdivurderede os contra "dem".
Jeg har arbejdet sammen med unge mennesker som har været på kant med loven. Jeg har arbejdet sammen med en ung fyr som afsonede en dom, men havde udgang for at kunne færdiggøre sin kokkelære.
Heller ikke her drager jeg på nogen måde en sammenligning. Kun der hvor jeg ser at også de nævnte unge mennesker havde sat sig selv udenfor det vi opfatter som "normale" medlemmer i vort samfund. Jeg mener at vi overfor begge grupper viser os ret arrogante hvis vi påberåber os retten til at kalde os normale.
Jeg har spekuleret lidt over TV2´s motiv til at give serien det navn "I en anden del af Danmark"? Hvad har fået dem til at vælge den titel? Måske ønsker du at give dit bud på det?
Og jeg deler til fulde din sidste sætnings holdning. Til tider kan jeg også spørge mig selv hvem der virkeligt er de "normale", og hvem der er de virkeligt hæmmede? Min respekt for de ord.
Mvh Lagermann(s)

Tak tak tak Lagerman 🙂
Mon ikke for at vise hvordan vi er, vi deler samfundet op i vores og deres.
Nogen bevæger sig ind over, eller lever sig ind i !!deres!! del af samfundet, often dem som er lidt mærkeligt selve 🙂
Et stort del af succesfulde mennesker ser skevt på dem som ikke prioriterer pengene og karriere højest på dagsorden, ((snak med din bankrådgiver om din skæve tanker)) så ved du hvad jeg mener.
🙂Sjovt en🙂
Et lastbil skulle køre hjælpemiddeler til at langt væk sted, alle vigtige mennesker var samlet for se deres billede i aviser næsten dag, men da men åbnede døren til lastbil var der beskidt på gulvet.
Chefen ringede med de samme om man kunne sende en kost, og faktisk var der flere som kommet på samme tanken.
Imens alle ventede, havde Cristian, ham der lidt mærkelige fejet lastbilen ren med et dyne, flyttedyne, og ingen havde opdaget dette, Til kosten arriverede 🙂🙂
Et herligt moment for Cristian 🙂
Den store smil husker jeg stadigvæk efter mere end tyve år.
Ha det
Klaus

Jeps Klaus, også jeg takker for dit indlæg.
Jeg er ikke sikker på hvad det er der får mig til at holde så specielt meget af de såkaldte "skæve" personager. Måske er grunden at jeg blev glad for dem fra jeg var ganske ung. Da jeg var knægt, havde jeg ikke den store tillid til de voksne. Den havde jeg til gengæld til en gut som ikke var helt aom alle andre. Han sad lidt for sig selv, og virkede (set med det vi ved idag) lidt som en autist.
Min attitude overfor udviklingshæmmede har muligvis også betydning. Jeg har ingen berørringsangst, og det opdager de ret hurtigt. Da jeg arbejdede som souchef i et supermarked, var "landturen" min opgave. Det var en varetur hvor jeg kørte varer ud i lokalområdet.
Vi havde én familie hvor der var 12 - TOLV - børn! Et af disse børn var en ret høj gut på omkring 15år. Når han kom på besøg i supermarkedet strøg han hen til mig og klappede mig, meget hårdt, på skulderen. Jeg behandlede ham som jeg behandler alle kunder, og vi fik opbygget en indbyrdes og gensidig sympati.
En dag jeg var på varetur, skulle jeg også forbi denne families hjem. Der så ikke ud til at være nogen, efter jeg havde råbt et par gange. Jeg vidste dog at der var en ulåst dør så jeg begyndte at åbne varebilen og hive den første, af mange, kasse frem. Idet jeg skulle til at løfte den, mærkede jeg noget omkring min hals. Et par arme tog godt fat omkring min hals og jeg fik langsomt men sikkert samme kulør som en postkasse. En dansk postkasse.
"Nej Peter, ikke så voldsomt!" hørte jeg hans mor kalde. Og straks løsnede han grebet om min hals og jeg kunne fylde lungerne med luft igen. Jeg vendte mig rundt og så hans ængstelige ansigt, fordi han troede han havde gjort noget slemt. Det mente jeg bestemt ikke han havde, og jeg smilde og spurgte hvordan han havde det.
Det er bare ét eksempel på hvorfor jeg har en svaghed for de udviklingshæmmede. De er ægte og spontane. De skjuler ikke deres følelser, også selvom det til tider kan virke lidt voldsomt.
Ja, de store smil husker jeg også efter mange mange år Klaus
Mvh Lagermann(s)

De er verdensmestre i leg, glæde, livsmod og kærlighed.....Noget som vi andre pakker ind i tankelabyrinter og stive masker.

Det er faktisk vi ikke spekulere ret meget om.
Men det er hård være et mindre begavede, og de får lov at bevise det gang på gang på gang på gang 🙁
Klaus

Kære alle debatører,
Jeg tillader mig lige at lægge et link ud til en undersøgelse omkring reality-tv (og de unge mødre), som jeg er i gang med at lave. Undersøgelsen skal bruges som udgangspunkt for mit Bachelorprojekt i Kultur og Medier på Århus Universitet.
Jeg håber meget at rigtig mange af jer har lyst til at deltage - det er åbent for alle, og alle meninger/holdninger er mere end velkomne!
Mvh den Studerende

Jeg tror ikke du ser ordenligt efter, eller rettere sagt lytter efter.
Læg mærke til lydeffekterne hver gang Jan flexer eller hilser. Eller da han er ude at løbe, stopper de musikken når han går, ligesom for at sige "nå der er vist ikke så meget gang i kondien alligevel."
Hele serien er smurt tykt ind i lyde der skal få os til at "tihi"'e og lulle os ind i sindsstemninger. Så mener ikke det er så tilforladeligt tv fra tv2s side..
Men når det er sagt kan jeg da også sidde og grine over det, uden dårlig samvittighed vel at mærke.
Mvh Anders