5tilføjet af

Sund tro og usund tro

Forskerne finder stadig flere "beviser" på, at der både findes sund tro og usund tro. Sund tro kommer indefra (man synes det er dejligt at tro), usund tro stræber derimod efter at opnå noget (blive set, få anerkendelse, opnå evigt liv, opfylde sociale normer osv).
Hvordan passer det med Jesu lære om sand/falsk religion? Ja, lad os først se hvad "god" tro er:
----------------------------------------------- Jesus om den gode tro iflg evangelierne -----------------------------------------------
"Og når I beder, må I ikke være som hyklerne, der ynder at stå og bede i synagoger og på gadehjørner for at vise sig for mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig" Matt 6:5-6
"Den, der tror på mig, skal det gå, som Skriften siger: ›Fra hans indre skal der rinde strømme af levende vand.‹" Joh 7:38
"De kom også i strid om, hvem af dem der skulle regnes for den største. Da sagde han til dem: »Folkenes konger hersker over dem, og de, som udøver magt over dem, lader sig kalde velgørere. Sådan skal I ikke være; men den ældste blandt jer skal være som den yngste, og lederen som den, der tjener. For hvem er størst: den, der sidder til bords, eller den, der tjener? Er det ikke den, der sidder til bords? Men jeg er iblandt jer som den, der tjener" Luk 22:-24-27
"Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let.«" Matt 11:28-30
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
MIN KOMMENTAR: Ingen kan vist være i tvivl om, at Jesus lagde vægt på, at den gode tro var noget der skete mellem Gud og den enkelte. Heri så Han dog ikke en modsætning til at dele sin tro, men det vigtige var den enkeltes forhold til Gud og næsten. Troen kom indefra, som det andet citat præciserer! Og det indskærpes, at det ikke handler om at opnå en ophøjet plads i Guds Rige, men om at være på en bestemt måde! Den kristne byrde er ikke tung men let- hvis vi oplever det på en anden måde, bør vi måske overveje vores tros fundament?
Derimod kritiserers farisæernes tro voldsomt. Hvad er det Jesus skælder ud over?
----------------------------------------------- Jesus om den onde tro iflg evangelierne -----------------------------------------------
"Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I æder enker ud af huset og beder længe for et syns skyld. Derfor skal I dømmes så meget hårdere" Matt 23:14
"Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I drager over sø og land for at hverve en enkelt proselyt. Og når det lykkes, gør I ham dobbelt så fortjent til Helvede som I selv" Matt 23:15
"Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I giver tiende af mynte, dild og kommen, men I forsømmer det i loven, der vejer tungere, ret og barmhjertighed og troskab. Det ene skal gøres og det andet ikke forsømmes. I blinde vejledere, I sier myggen fra, men sluger kamelen" Matt 23:23-24
"Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I renser bæger og gryde udenpå, men indeni er de fulde af rovlyst og griskhed. Du blinde farisæer, rens først bægeret for det, der er indeni, så vil det også være rent udenpå" Matt 23:25-26
"Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I ligner kalkede grave; udenpå ser de smukke ud, men indeni er de fulde af dødningeben og al slags urenhed. Således ser I også udenpå retfærdige ud for folk, men indeni er I fulde af hykleri og lovløshed" Matt 23:27-28
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
MIN KOMMENTAR: Her er der vist heller ikke nogen tvivl- Jesus gav ikke meget for folk der "beder længe for et syns skyld", "drager over sø og land for at hverve en enkelt proselyt", "giver tiende af mynte, dild og kommen, men I forsømmer det i loven, der vejer tungere, ret og barmhjertighed og troskab", "renser bæger og gryde udenpå, men indeni er de fulde af rovlyst og griskhed" og "ligner kalkede grave; udenpå ser de smukke ud, men indeni er de fulde af dødningeben og al slags urenhed".
Der er vel ikke meget tvivl om, at den tro forskerne finder usund (extrinsisk tro) også er den udvendige gudsdyrkelse Jesus fordømmer (farisæisme). Omvendt er Jesus tilhænger af en tro "fra hjertet", altså en sund intrinsisk tro som kommer indefra og bærer lønnen i sig selv! Som der står i Bibelen:
"Og vist er det, at gudsfrygt sammen med nøjsomhed bærer lønnen i sig selv" 1 Tim 6:6
"disciplene blev fyldt af glæde og Helligånd" ApG 13:52
Her er Bibelen online på dansk: http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm
tilføjet af

jeg risiker

godt nok "livet" nu, men det du skriver der, er det ikke noglelunde det som Islam beskyldes for? Altså at din tro er den eneste rigtige og andre er forkerte.. eller "vantro"???
Religiøs intolorance - uanset tro - er farligt.
tilføjet af

Hvad mener du?

Nej, det kan jeg ikke se. Jeg mener der findes både sund og usund tro indenfor enhver religiøs retning! Jeg benyttede blot Bibelen til at påvise, at den form for tro Jesus bifalder i Bibelen, er den samme type tro, som videnskaben kalder sund.
Ligeledes afviser Jesus Farisærismen- hvilket er interessant, da videnskaber i dag kan fortælle os, at denne formfor tro er usund.
Men jeg mener egentligt mit indlæg kan tale lige meget til troende indefor alle religioner: Mærk efter i dit hjerte, find ud af om det egentligt er rart at have din tro. Har du overhovedet en dybfølt tro, eller mener du blot det bedst kan "betale" sig for dig at dyrke din religion? I så fald tager du sikkert fejl!
Jeg har svært ved at tro, at ret mange er uenige i, at synspunktet er "fornuftigt"...
Måske misforstår jeg dig fuldstændigt, men jeg kan ganske enkelt ikke se, at mit indlæg kan tolkes som anerkendelse/afvisning af en bestemt religion...
tilføjet af

gnostiker

er jeg... beklager.
og jeg beklager hvis jeg misforstod dit indlæg.
tilføjet af

lad være med at missionere

hvorfor har du brug for at missionere? vi ved alle sammen at vi kan gå i kirke og beskæftige os med tro på mange måder - - jeg syntes det er det allermest usexede, intetsigende, uselvstændige, ikke-religiøse at missionere. lad mennesker selv finde det de tror på. det er meget mere ægte, end denne tæppebombning af bibel-citater.
hvorfor har du brug for at skrive al det. find et forum hvor du kan arbejde med din tro i fællesskab med andre, et forum hvor der er levende mennesker..
tilføjet af

Misforståelse?

Du synes at sætte lighedstegn mellem bibelcitater og missioneren. Mit indlæg er dog ikke sekterisk ment- sund og usund tro er det samme, uanset hvad ens religion hedder! Sund og usund tro findes indenfor alle trosretninger- islam, kristendom, hinduisme osv! Det er ikke bestemte kirker der har en sund eller usund tro, men individer indenfor kirkerne (og sikkert også en del udenfor).
Jeg er i et kristent fællesskab. Men da dette er en religions debat, er det min opfattelse, at dette er et velegnet sted at diskutere tro og religion:-)
Jeg tror endnu ikke jeg har missioneret for en bestemt kirke på religions debatten. Men jeg lægger ikke skjul på, at jeg er kristen- dog af den ikke-dogmatiske slags!
Jeg ved godt, at mange af mine indlæg forekommer dogmatiske. Men hvis du læser dem, vil du opdage at det er fordi jeg problematiserer dogmatismen!
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.