svigerfar eller svigermor vil bestemme

Jeg har læst mange steder om problemer med svigermor eller svigerfar eller deres problemer med svigerbørn.
Det undre mig at svigermor eller svigerfar år efter år kæmper for at bestemme hvad svigerdatter eller svigersøn skal.
Det drejer sig jo om alt. Lige fra madlavning, rengøring, børneopdragelse, havearbejde. Ja alt egenlig.
Hvad er det der gør at svigermor og eller svigerfar ikke kan akceptere at svigerdatter eller svigersøn gør det på deres egen måde.

Det er vel et spørgsmål om at sige fra på en pæn måde, evt. sige at man sætter pris for deres interesse, men at man altså selv skal leve sit liv, de har jo også levet deres liv, og må nu give de unge en chance for at klare deres eget liv uden for megen indblanding.[f]

Hey.Problemet er vidst ikke så nemt at komme udenom....
Jeg har været sammen med min kæreste i 5 år og vi har stadig mange konflikter med hans mor, - men det har han hans bror og vores svigerinde heldigvis også, - så det er ikke kun mig den er galt med....
Når hun kommer med urimelige forslag siger jeg som regel bare JO-JO og så emneskifter jeg ellers bare over i en helt anden grøft. Jeg er slet ikke i tvivl om at hun ved at generelt ikke kan lide hende, men det ville falde af når hun slapper af. Jeg synes det er træls at få at vide hvordan tingene skal være når man er 29 år og i de tilfælde benytter jeg overstående teknik til at lade hende vide at hendes mening absolut ikke er interessant. Og det virker faktisk!!!!

Ligesom alt i denne verden:
Respekt avler respekt, og det gælder begge veje....
Jeg vil for alt i verden ikke undvære hverken min svigermor eller min svigerfar.
Selvfølgelig er vi ikke 100% enige om alt, men hvis de er glade, vi er glade, så er går alting op i en højere enhed. Jeg kan mærke, at vore børn nyder, at vi ikke altid skal kriges.

Jeg har altid respekteret den måde min svigermor lever på og den måde hun gør tingene på. Det tilkommer ikke mig som svigerdatter at blande mig i det.
Men det kniber gevaldig med med respekten den modsatte vej.
Det har fra hendes side altid lydt: Du skal...lave maden på den måde, du skal...rydde op på den måde, du skal...opdrage børnene på den og den måde...du skal...smøre min søns madpakke for det gjorde jeg altid, du skal....stryge hans skjorter for sådan er han van til jeg gør. altid du skal, du skal og du skal.

Det er respekten der er vigtig, men grundlæggende overfor egne børn og deres valg. Eller omskrevet: Hvis børnene ikke har vist en passende mængde selvstændighed overfor forældrene vil deres "beskyttertrang / indflydelse" fortsætte i det uendelige.
Det er ikke svigerbørnene der skal sige fra, det er børnene der selv skal sige fra overfor forældrene.
Min svigermor omtalte sig selv som heksen, og jeg tillod mig at betragte det som en spøg. Til sidst måtte jeg dog erkende overfor hende at jeg hidtil havde opfattet det som en spøg, men nu desværre følte mig tvunget til at erkende at hun mente det. De spor er ikke nemme at slette.
Nit råd: Sørg for at lære jeres forældre at i kan klare jer selv. Lad dem vide at deres mening er værdsat - når I har brug for den. Men husk også at behandle forældre med den samme respekt.

Hvad så hvis forældrene har opdraget børnene/barnet til at være uselvstændige og moderen vil have at konen skal overtage moderrollen for hendes søn.

Så må man tage konsekvensen og en beslutning derfra.
Hvis den bedre halvdel ikke kan se problemet så har man dælme en kamp. Men man har jo selv valgt manden.
Så må han jo lære at stå selv og tage snakken med sin mor eller far.
Men det er en svær en man ikke kan rådgive i uden at vide helt nøjagtigt havd der sker og hvorfor.
Jeg tror jeg er for doven til sådan en kamp. Jeg havde nok valgt a t forlade ham hvis jeg var fuldstændig alene om at stå model til svigermekanikens lort. Men jeg kan ikke svare på det. For jeg har ikke prøvet det.

Du kan ikke bare gå ud fra, det drejer sig om alle. Jeg har ikke og kunne ikke drømme om at blande mig, hverken hvad mine svigerbørn eller min svigermor gør.
Men jeg er vældig glad for den hjælp mine "drenge" giver mig. De må også gerne blande sig, det er kun omsorg, ja mine svigerdøtres meninger er også velkomne.
Jeg er sgutte så vanskelig at jeg ikke tåler at høre andres mening. Mon ikke det er grunden nogen steder. At de tror det er indblanding og ikke ægte omsorg.
Hvis jeg ikke var ønsket holdt jeg mig bare væk.

Jeg ville da bare sige: Jeg gør det på min måde, så kan du gøre det på din. Faktisk tror jeg slet ikke hun tænker over det hun siger. Det betyder sikkert ingenting. Du tager det alt for tungt.
Hilsen fra en svigerdatter.

ja hvad så, du siger da blot du ikke gider overtage moderrollen. Hvor svært kan det dog være.

jeg tror nok det betyder noget for hende og at hun tænker over det. Hun bliver møjesur når jeg ikke vil gøre det. Jeg har flere gange sagt at jeg gør det på min måde, men så begynder hun at diskutere. Hun respekterer og aksepterer simpelhen ikke min måde. Kun sin egen.

Og man vil jo så gerne svigermor skal mene man er god nok. Men jeg ved, at jeg aldrig kommer til at tjene så mange penge, som svigersønnen. Det har lidt med det at gøre.
Snobbet er hun ikke, når hun selv skal sige det. 😉
Til at begynde med var jeg ked af det, men efterhånden er jeg ligeglad og lader som intet. Min mand holder meget af sin mor , så jeg gider ikke have nogen ballade med hende. Han kan sagtens se, hun er underlig på visse punkter, men han er ikke glad for at sige noget til hende og jeg vil helst have fred i familien.
Min svigermor kan også blive møgsur, men nu lader jeg som intet. Du kan lade være med at svare, når hun vil diskutere. 😉