Svigermor er for meget

Hej
Puha, det er i stor frustration at jeg skriver herinde. Jeg håber på at få nogle råd til hvordan jeg skal tackle den her situation. Måske der er andre der har/har haft lignende problemer?
Min kæreste (21) og jeg (19) har været sammen i 3½ år og vi har fået en søn for 4 mdr. siden. I mellemtiden har mig og min kæreste været utrolig meget igennem. Jeg blev gravid efter vi havde været sammen i 3 mdr. hvor jeg fik en abort, da mine forældre ikke ville have det❓ 😖
Efter min abort fik min kæreste en depression. Han havde lige købt hus og havde på det tidspunkt stadig en læreplads, som han mistede pga. fravær.
Hans forældre har gjort utrolig meget for os både psykisk og pengemæssigt og de har hjulpet os igennem en gennemgribende renovation af vores hus, hvor hans mor (hjemmegående)og hans far (selvstændig), kom hos os hver dag i over et halvt år og hjalp os. Så hans far har dermed mistet en masse penge på, ikke at arbejde. og hans mor, som var syg i forvejen, er blevet endnu mere syg.
Vi er utrolig taknemmelige for det de har gjort for os. Men efter vi har fået en søn, har jeg brug for, at vi finder ud af, hvordan VI skal være som familie. Og ikke som mine svigerforældre vil have at vi skal være. For de kommer forbi næsten hver evig eneste dag, uden at ringe eller noget som helst. Og så går de og klager over at vi ikke holder vores hus særlig pænt og at vi ikke behandler tingene ordentligt.
Det synes jeg bare hænger sammen med, at vi lige har fået et barn, og det synes jeg har været hårdt nok, da det faktisk er mig der passer mig og min kærestes barn 24/7 uden nogen form for hjælp af min kæreste. Han arbejder i butik og har dumme arbejdetider. Men når han så kommer hjem, så har han en masse undskyldninger for ikke at holde vores søn. Det er blevet bedre med tiden, men det store problem i mine øjne er: min svigermor.
Hun kommer for det første forbi næsten hver dag uden at ringe først. Min svigermor siger lige hvad der passer hende og hun føler sig utrolig overlegen alle andre. Hun kan sidde og sige at jeg ikke kan finde ud af at vaske tøj, gøre rent og lave mad osv. uden at fortrække en mine. Hun er utrolig dominerende overfor alle i hendes selskab. Hans forældre behandler os i det hele taget som små børn når de er her og de forlanger at vi er igang med et eller andet hele tiden. I deres øjne er det ikke acceptabelt at slappe af.
Jeg ser også en ændring i min kærestes adfærd når hans forældre er der. "mor kom lige her". "mor, hvad er det jeg har på ryggen". "Mor, hvor skal den her lampe stå". osv. han bliver som en lille dreng når hans forældre er der.
Jeg har derfor fortalt min kæreste at jeg vil have at hans forældre skal ringe før de kommer. og sat ham ind i den problematik, at hans adfærd ændres når de er der.
Min kæreste synes ikke at jeg kan være bekendt overfor hans forældre, at de skal ringe før de kommer, fordi de har hjulpet os så meget.
Puha, jeg har ikke engang hele historien med.
Hvordan får jeg min kæreste til at se, at vores familie har brug for, at finde ud af hvordan den skal fungere, uden at hans forældre skal blande sig? [???]
Knus Kamilla

Tillykke med jeres nye barn.
Nå ja hvor skal vi starte, de hjalp meget og kom jo forbi hver dag for og hjælpe som var utrolig pænt gjort. Nu er i færdige med huset og i skal sådan set starte et liv sammen på egen hånd.
At din kæreste lyder til og være en rigtig vat pind er jo nok fordi han mangler accept fra sin syge mor, og hans manglende vilie til og hjælpe med barnet er sikkert manglende selvtillid eller tro på at han kan. Sig til ham at han skal hjælpe til fordi han kan og han gør det godt nok. Selvom der så måske mangler nogle små krummer så gem dem til senere. Du får nemlig intet ud af og kritisere en mand som lyder til og mangle selvtillid.
Omkring din mor, hvis hun begynder på sit møj så spørg hvorfor de gider og komme hvis alting er så dårligt? Det gjorde jeg til min svigermor sidste weekend, hun blev mundlam og jeg svarede tilbage til hende. Vi har ikke inviteret jer over for og høre på brok, men fordi vi syntes det kunne være hyggeligt at det ikke altid er os som kommer til jer.
Det er meget normalt at syge mennesker skal rakke ned på andre for og føle sig ligestillet, enten skal du have det så dårligt som dem eller de skal have det ligeså godt som dig.
Sig dog til dem at i gerne vil fred og ro til og opvokse barnet selv og at de godt må komme på besøg men at de skal ringe først. Det er ikke noget din kæreste skal sørge for, hvis det er sådan du vil have det så sig det til dem.
Og nårh ja, hvis de er i jeres hus så gælder jeres regler. De har intet og skulle have sagt. Jeg kan give et eks.
Min svigermor og jeg diskuterede min kærestes kommende barn, hun sagde at reglerne i hendes hus er dem som gælder og det skulle vi ikke blande os i. Jeg svarede at jeg er helt enig, hun skulle dog bare vide at barnet er og bliver min kærestes og mit ansvar. Og uanset hvor hun er så gælder vores regler i hendes nærvær. Og hvis hun er uenig kan vi tage den snak når barnet ikke er der ellers så kan vi bare ikke være i hendes hus hvis hun ikke kan respektere dette.
Du er nød til og fortælle dine krav, og så finde et punkt i kan blive enig om. Min svigermor og jeg blev blot enig om at når hun havde sit barnebarn alene uden moren og jeg så skulle vi ikke blande os hvilket var helt fint, og når vi var der gældte vores regler for vores barn igen.

For det første er i unge.
For det andet, har i da en uddannelse?
For det tredje stoppede din kæreste sin uddannelse pga fravær.
For det fjerde fik han depression (og nej, ingen medlidenhed herfra).
Femte hvad er din uddannelse?
Sjette I har hus og barn som 20 årige? Eller hvad er det jeg misforstår?
Syv, hus og barn UDEN UDDANNELSE.
Otte, jeres forældre arbejdede og gav penge i et halvt år, har du overhovedet en lille bitte idé om hvor EKSTREMT meget det er at give?
Du har intet ansvar, du får et barn uden penge, uddannelse eller ordentlig tag over hovedet.
Det kan udemærket være at svigermor er for meget lige nu, men du må bide i det sure æble og overbevise hende om dine evner. Du/i har selv gjort jer ansvarlige for barn, hus og familie og i har ikke kunnet varetage opgaven uden hjælp førhen.
Stop piveriet, det er da for plat at du skal syntes du har det hårdt når du skal passe dit eget barn.
Tricket er at ignorere din svigermors udtalelser, men det er ofte nemmere hvis man ved de ikke er sande, er de sande? Handler det om at du bare ikke gider høre sandheden og nu ikke gider have hende der hver dag?

Kom nu til sagens kærne...
Uanset hvor meget ens svigerforældre hjælper,har man ret til privatlivet ....
De ejer jo ikke jeres hjem.
Problemet som jeg ser det, handler jo stort om hans mor, der har svært ved at give slip på sin kære søn. Det er på en eller anden måde svært for hende at give slip...Dette sker ikke før han siger fra over for sin mor. Og det bliver han nød til, ellers mister i jeres forhold, for dette er alt for ned slidene....
Mødre er mere knyttet til drengebørn en pige børn .....
Kære dig... Sig fra over for din sviger mor, hun skal da på ingen måde styre jeres liv...
Og det er desværre dig der skal gøre noget ved problemet, for din kæreste er alt for knyttet til sin mor..
Jeg har selv prøvet det, det var en kamp men det HJALP......

Jamen jeg vil da give dig helt ret Odense, men kig lige på situationen.
De er 20 år gennemsnitligt med eget barn og hjem og fyren gider ikke holde babyen. Samtidig har de fået økonomisk såvel som håndværksmæssig støtte fra forældrene, hans forældre.
Nu klager kvinden som er ca 20 år, over at hun bor i hans hus, som hans forældre har ordnet og betalt til, med et barn kæresten måske ku være foruden, men sikkert ikke har kunnet sige nej til. Hun klager over at svigerforældrene er der for meget og at de klager over de huslige pligter ikke er ordnet.
Kvinden her uden udd og med barn kan altså ikke varetage at vedligeholde huset (som er delvist foræret) i en sådan tilstand så det kan godtages af ens svigerforældre.
Kvinden/pigen har alt for travlt med hvordan hun vil have tingene, men lyder ikke til at hun har givet en dyt, knap klejne for noget af det selv. Og det er dine mine og alle skatteryderes penge der går til hendes barn!
ABSOLUT jeg vil give dig ret i at alle har ret i deres eget hjem og til privatliv, men lad nu værre med kun at lade klicheerne vinde diskussionerne.
OBS: Og med chance for at være utroligt generaliserende og dybt latterlig, så er kvinden højst sandsynligvis overvægtig eller markant bygget og fyren normalvægtig.

Jamen jeg vil da give dig helt ret Odense, men kig lige på situationen.
De er 20 år gennemsnitligt med eget barn og hjem og fyren gider ikke holde babyen. Samtidig har de fået økonomisk såvel som håndværksmæssig støtte fra forældrene, hans forældre.
Nu klager kvinden som er ca 20 år, over at hun bor i hans hus, som hans forældre har ordnet og betalt til, med et barn kæresten måske ku være foruden, men sikkert ikke har kunnet sige nej til. Hun klager over at svigerforældrene er der for meget og at de klager over de huslige pligter ikke er ordnet.
Kvinden her uden udd og med barn kan altså ikke varetage at vedligeholde huset (som er delvist foræret) i en sådan tilstand så det kan godtages af ens svigerforældre.
Kvinden/pigen har alt for travlt med hvordan hun vil have tingene, men lyder ikke til at hun har givet en dyt, knap klejne for noget af det selv. Og det er dine mine og alle skatteryderes penge der går til hendes barn!
ABSOLUT jeg vil give dig ret i at alle har ret i deres eget hjem og til privatliv, men lad nu værre med kun at lade klicheerne vinde diskussionerne.
OBS: Og med chance for at være utroligt generaliserende og dybt latterlig, så er kvinden højst sandsynligvis overvægtig eller markant bygget og fyren normalvægtig.

😉

Så lad mig lige få det her på det rette:
Din kæreste har købt hus, efter krisen startede, på elevløn (9500kr. udbetalt pr. måned)?
Enten har han selv sparet op til den store guldmedalje, mor og far spyttet noget så grusomt i kassen, eller også er hans bankrådgiver helt inkompetent.
Det er jo komplet idiotisk at sætte sig i gæld for flere hundrede tusind før du overhovedet er udlært.
Hvor fanden er den sunde fornuft henne i dag... [???]
Som det mindre eller mindre er klargjort ovenfor, så kan du&din fyr ikke forvente selvstændighed når i hele livet har levet af andres penge.

Kære...

Ja det er en svær situation du er endt i.
Jeg kan læse mig frem til at hans forældre har hjulper jer helt fra begyndelsen.
De har været en psykisk og fysisk støtte.
Du skriver, at lige nu arbejder din kæreste meget og du passer barnet hele tiden.
Jeg ved hvor hårdt det er at passe barnet alene.Det er psykisk og fysisk meget krævende.
Efter du har født, vil din kærestes forældre fortsætte med at hjælpe,ligesom før du har født.
Hvis de har været så hjælpsomme fra starten af, kan de ikke efterlade jer til Guds magt nu, og slet ikke efter den lille er født.
Jeg kan godt se at det er irriterende og frustrerende, for dig.
Mit råd til dig er: måske kunne du foreslår din svigermor, at hun skal ringe før hun kommer forbi dig?
Så længe du ikke siger fra på en pæn måde ved hun ikke, at hendes besøg kan være irriterende for dig. Måske en varsel om hendes ankomst ville være ok?
Aftal med hende konkret at du evt ønsker hjælp hver onsdag og fredag eller lign.
Jeg synes også at det er en god ide at du tager imod hendes hjælp, så du kan få lidt tid til dig selv.
Tag ud på shopping tur alene, uden din baby, imens kan din svigermor passe barnet:)
K.h parterapeuten vonbale.dk