Svigermor forskelsbehandler mine børn

Min svigermor forskelsbehandler mine 2 børn når de skal have fødselsdagsgaver. Hun siger hun har et andet forhold til mit ældste barn på 10 end hun har til den på 6. Så den ældste får de største gaver! Jeg synes ikke det er OK og er temmelig skuffet over hende!

Det er ikke en ret at få gaver, men en gestus.

... når det handler om voksne, men det kan du ikke forlange at mindreårig børn skal kunne forstå. Og slet ikke når det er deres egnebedsteforældre der gør det.

Det kan hun sq da ikke være bekendt !
Man forskelsbehandler da ikke børn som hun gør - sig hun ikke skal bryde sig om at give gaver til dine poder sålænge den ældste skal have dyrere gaver end den yngste...
Hvis min svigermor gjorde det samme overfor mine 2 små piger, ville jeg sateme give hende ren besked med det samme......!

Du har ret i, at det er for dårligt! Jeg har selv været ud i den situation, da mine unger var små. Nu er de voksne - og afklarede i forhold til hinanden - men de husker det!!! Hvis din svigermor er mere knyttet til den store (og det har hun jo lov at være....), så må hun vise det på en anden måde end via gaverne - en måde, som den lille kan acceptere. Den store kan være "stor nok" til at tage med bedste på en ferie til udlandet, en skitur eller hvad ved jeg. Eller hun kan lave en boligopsparing til den 10-årige - og I kan selv lave den samme til den lille - så er der forskel og alligevel ikke. Gaverne skal være nogenlunde ens. Tal med hende om det - og kan hun ikke respektere jeres holdninger, så må hun lade være med at give ungerne noget som helst, for hun gør mere skade end gavn.

Det er korrekt at nogle børn er så forvente at de skal have store gaver, hvilket ligger et stort pres på dem der skal give gaverne. Jeg selv giver ikke gaver til nogen til jul og forventer heller ikke at få nogen, af den simple årsag at nogle af mine familiemedlemmer optager kviklån til julegaver og betaler af på skidtet hele året. Grunden til de gør det er at så kan de fremstå som " rige " og dem der giver de største gaver og den har deres børn luret.
For mig at se skal de børn have ændret deres mentalitet og ikke forældrene der skal give større og større gaver. Det er at gøre børnene en bjørnetjeneste at give dem hvad de peger på da de så netop bliver skuffede over når de får en mere " brugbar " gave, det kan være noget nyt tøj i fødselsdagsgave eller julegave. Børn burde forstå at det ikke er størrelsen på gaven der tæller men tanken bag.
fødselsdagsgaver og julegaver giver jeg dog til mine egne børn, men de får ikke for mere end 500 hver og så går jeg efter det de kan bruge til noget, istedet for at købe så det cirka er lige stort.

men simpelthen om at der bliver gjort synligt forskel, og det er ikke rimeligt.
Jeg er enig med dig i at man ikke skal give større gaver end man har råd til, og heller ikke optage kån for at kunne fremstå som rig.
Man kan også sagtens give forskellige gaver, men er der en meget synlig forskel i størrelse og pris, så bemærker børnenen det, - og husker det. Så det er ris til svigermors egen bag.
Kærlig hilsen
Carmen

Har selv været i den situation og er det stadig lidt, men ikke så markant som før, da jeg netop for et par år siden tog tyren ved hornene og skrev et brev til min svigermor, hvor jeg gjorde hende opmærksom på problemet.
Det var ikke kun mine egne børn imellem, men også i forhold til deres fætre, som klart blev foretrukket frem for mine.
Vores børn har aldrig været vandt til store gaver, men de kunne bestemt mærke forskelsbehandlingen fra farmors side.
ikke nok med at der var forskel på julegaverne, de blev også ofte "glemt" når de havde fødselsdag.
Og til en jul fik min datter adventsgave lige foran næsen på min søn som ikke fik noget, - ikke engang en fødselsdagsgave selvom han havde haft fødselsdag ugen før. Da var det at bærget løb over, og jeg skrev til svigermor, at så måtte hun hellere helt lade være at give gaver. Det hjalp noget på det.
Kærlig hilsen
Carmen

og så er det jo godt det er en debat.
jeg syntes alt for mange forældre idag opdrager deres børn ind til det materialistiske, og istedet for at børnene bliver glade når de får en ting, bliver de skuffede hvis de ikke får en ting eller får noget de ikke selv syntes de kan bruge.

MEN, - jeg mener stadig det er forkert at gøre SYNLIGT forskel på sine børn eller børnebørn.
Kærlig hilsen
Carmen

en lille ting kan uden problemer koste det samme som en stor ting idag, men børn fokuserer meget på størrelsen af tingen og skelner ikke mellem priserne da de oftest ikke kender prisen og værdien af ting.... derfor behøver der ikke være gjort forskel pengemæssigt men barnet kan alligevel føle sig snydt.

...og når min svigermors anden svigerdatter gør opmærksom på det, bliver der nærmest grint af hende.

og tror derfor at de bliver snydt.
Men det er ikke sådan jeg læser det oprindelige indlæg. Jeg læser det sådan at selv de voksne kan se at der reelt er en forskel
I min egen situation var der absolut MEGET MEGET stor forskel både i antal gaver og i pris. Det var ikke til at tage fejl af hverken for børn eller voksne.
Mine børn ( kan jo kun tale for mig selv ) er altid blevet glade for det de fik, uanset hvad, og det har aldrig brokket sig, men jeg har kunnet se skuffelsen i deres øjne, når de så at deres fætre fik 10 gaver hvor de selv fik een, og de samtidig s at fætrene fik store legoborge med div udstyr, hvor de selv måske fik en T-shirt. Jeg ved godt at en T-shirt kan koste en pæn del alt efter kvalitet, men der er alligevel langt fra en T-Shirt til 10 gaver hvor det er alt lige fra tøj, sko, og legetøj i omtalte størrelsesorden.
Hvorfor så ikke nøjes med at give alle børnebørn en - max to gaver hver inden for en nogenlunde ligelig størrelse/pris. ?
Kærlig hilsen
Carmen

" Hvorfor så ikke nøjes med at give alle børnebørn en - max to gaver hver inden for en nogenlunde ligelig størrelse/pris.❓"
jeg er enig med dig i det der, men det er trods alt giveren der bestemmer hvad de vil give hvis de overhovedet vil give noget. det er trods alt en gestus og ikke en ret at få gaver.
Sjovt du nævner t-shirt og pris. jeg erhvervede mig en enkelt t-shirt til den nette sum af 720 Dkr. og der kan man sgu godt købe 10 gaver for, men et barn vil alligevel blive skuffet over den fordeling selvom prisen på gaven / gaverne ville være den samme.

Men nu er det så vidt jeg har forstået ikke så meget gaverne som forskelsbehandlingen, der bliver debatteret.
Da jeg var barn har jeg stået en juleaften og pakket en sættekasse ting til 20 kr. fra bedste op, mens min kusine samtidig fik et stereoanlæg. Jeg var glad for min gave og jeg misundede ikke min kusine anlægget, men det var øjeblikket da jeg begyndte at lægge mærke til forskelsbehandlingen.
Jeg bebrejdede aldrig bedste, men mig selv. Det var efter min mening tydeligt min egen skyld fordi jeg åbenbart ikke var så nem at elske som andre.
Den egentlige grund fandt jeg først ud af meget senere, men det er en helt anden histore. :)

Det var da ellers noget af en pris for en T-shirt ;o)
Så dyre T-Shirt tror jeg alligevel aldrig mine børn har fået, hverken af os eller andre.
Du har ret i at det er giveren der bestemmer hvad de vil give, - hvis man er på gaver med hinanden.
Jeg synes bare godt at man som voksen kan gøre lidt selv, for at mindske konflikter i familien, ved at sørge for at i hvertfald børn får en oplevelse af at blive behandlet ligeværdigt i forhold til hinanden ( søskende, fætre og kusiner ) også selvom de ikke får det samme i gaver
Vi behøver ikke at være enige, så var der jo ingen debatmulighed. Men helt så langt fra hinanden tror jeg heller ikke vi er når alt kommer til alt :o)
Jeg er ihvertfald enig med dig i at der alt for ofte fokuseres på det materielle, frem for på det man reelt har brug for. Og det er synd
Kærlig hilsen
Carmen

Meget tydeligt og sigende formuleret :o)
Lige præcis det med forskelsbehandlingen, og ikke så meget et spørgsmål om selver gaverne
Kærlig hilsen
Carmen

på det rene først.: En god svigermor er en DØD svigermor ...... ;-))
Dernæst - nej gu fanden skal hun da ikke gøre forskel på dine børn. Det må du og din mand få stoppet øjeblikkeligt. Hvorfor skal det demonstreres for den lille, at de ikke er lige gode ?
Her i huset er problemet det samme. Mormor og morfar favorisere klart den store. Det er endnu ikke noget problem, fordi den lille er for lille til at forstå det, men jeg har sagt til min kone at enten får hun det stoppet eller også gør jeg. Hun er enig i problemet, men lidt beklemt ved at skulle sige det - men omvendt frygter hun min "bramfrie" håndtering af problemet ..... så det løser sig ......... hæ-hæ.
Alternativt kan man blot meddele at gaver er uønskede .......... det skal også nok virke!
held og lykke
daddy

lille blev min far gal på min mormor og morfar fordi de havde et andet forhold til min bror end til mig som er den lille og kun en pige!!!
Min far sagde at vi skulle ha for ca lige mange penge og så hellere en billigere. Kunne de ikke finde ud af dette så slet ingen.
Nu er jeg voksen og har børn og de har kusiner og fætre. Mine forældre giver altid for ca det samme beløg og dette gælder også deres pap børnebørn. Og var det ikke sådan havde jeg sagt som min far sagde for 30 år siden til hans sviger forældre.
Og jo en gave er en gestus, det er tanken der tæller men for pokker det er børn vi har med at gøre. Det kan de bare ikke være bekendt. Nej hvor var jeg blevet gal hvis dette var mine svigerforældre...
Håber du får en løsning på problemet.

til jul fik et gavekort på dig 100 kr og din bror 500 kr ville du så ikke blive ked af det??
Hvorfor ikke give et gavekort til hver på 100 kr eller 200 kr eller. Er den ene mere værd en den anden eller hvad er det du syntes er helt okey her?

en mand der kan sige det der skal siges og nej hvor har du bare ret, de arme unger. Hvorfor ikke stoppe dette nu og ikke når den "lille" fatter hvad der sker??
Se det er en mand i mine øjne...