svigermor/monster

jeg ved virkelig ikke hvem jeg skal gå til nu, med mit problem med min svigermor.
hun hader alt hvad jeg gør, alt hvad jeg siger, det indtryk får man ihvert fald hurtig.
kommer jeg mon nogenside til at finde ud af det uden hende, flytning, eller plejehjem.
jeg kan virkelig ikke klare mere af alt det bagtaleri der foregår..
jeg har prøvet at konfronter hende og manden herhjemme.. intet virker.
jeg kan næsten ikke holde sammen på mig selv til daglig.

Det lyder præcis ligesom min svigermor.
I starten lod jeg hende virkelig gå mig på, men jeg er efterhånden blevet ligeglad, for jeg ved at hun er bare en "gammel" hejre, hvor ingen nogensinde vil være god nok til hendes førstefødte søn.
Jeg har gjort det klart for min mand at jeg ikke gider snakke med hende. Nu foregår kontakten heldigvis primært over telefon, da hun bor meget langt væk fra os, så det gør det måske lidt lettere.
Men hun gør ikke noget godt for mig, på nogen måde, så jeg har sagt fra, og er nu ligeglad med hendes mening.
Måske det kunne hjælpe dig? Ellers blive du kørt ned til sidst, for det er virkelig ikke en sjov situation du står i.
Håber du finder en løsning 🙂

Jeg har selv samme problem. Jeg har taklet det ved at snakke med min mand (eller rettere jeg fik et lille kontrolleret anfald på ham) Hvor jeg fortalte ham at jeg var træt af hans mor. Hun har ikke lavet andet end ballade, selv på vores bryllupsdag skulle hun lige lave rav i den.
Mit bedste råd er at snakke med manden. Sæt dig ned og fortæl ham, at du er meget skuffet, over at han ikke støtter dig og sætter hans mor på plads, samtidig må du fortælle ham, at det ikke kan blive ved på den måde, og hvis han ikke har tænke sig at støtte dig og bede hans mor tie stille, vil du ikke have hun kommer på besøg og gør hun det, vil du tage et andet sted hen sammen med børnene. Det er sådan, jeg har gjort det og min svigermor ændrede sig hurtigt da hun fandt ud af at jeg var alvorlig. HUn har også fået truslen at hun ikke kommer med til barnedåb hvis hun bliver ved i den dur.
Hilsen Krebsen.

det var da godt du fik hende til at lystre - for det er jo det hele drejer sig om ikke?
Husk lige at du selv kommer i de sutsko engang - meeeen du er jo så meeget bedre!!??
Respekt er sådan en gensidig ting - men uuh nej, det var vel (selvfølgelig)hende "der begyndte"!!

Ja, det er ikke nemt. Min svigermor kan ikke lide mig, min svigerdatter kan ikke lide mig. Jeg lister ellers på tungen for ikke at genere nogen af dem.
Min mand kan ikke forstå, hvorfor hans mor ikke bryder sig meget om mig. Min søn kan ikke forstå, hvorfor hans kone har noget mod mig. Jeg siger så lidt som muligt.
Men hårdt det er det. Og så er det ikke engang løgn, men den skinbarlige sandhed. [:*(]

er min mand, min søn og mine børnebørn glade for mig. De to damer siger jeg bare ja og amen til. Så bliver der ingen sure miner.
Men det er ikke nemt at gøre vanskelige damer tilpas.
Jeg syntes, det var nogle grimme trusler, at tage børnebørnene væk fra deres farmor, hvis ikke hun hørte efter.
Hvad siger børnenes far til det, men han har måske intet at sige. Og hvad med børnene. Jeg elskede selv min egen farmor, og ville meget nødig have undværet hende.
Min mor kunne heller ikke lide sin svigermor. Men gudskelov var hun ikke så ond, så hun tog hende fra mig.
Jeg mener begge må bøje sig lidt, men som regel er det den ene, der må liste på tungen, som jeg må det.

Hvad gør hun da, din svigermor, siden du er så stramtandet. Hvad gjorde hun på "din" bryllupsdag.
Jeg ville sørme ikke nænne, at behandle min svigermor sådan, min mands mor. Så meget respekt og hensyn skylder jeg min mand.
Hvis jeg var din svigermor tror jeg nok, jeg efter den svada hellere ville blive væk.

mange tak for dit svar..
ja jeg må indrømme det er mega hårdt psykisk, nu har det stået på i en hel del år efterhånden..