Så er det sagt!

Danmark er et af de lande der bruger flest penge pr. elev i folkeskolen. Samtidig ligger Danmark i det middelmådige område, når man internationalt sammenligner, hvad eleverne så har lært. Det er oplagt at spørge, om vi har indrettet folkeskolen optimalt?
Selvom man korrigerer for alle de sociale faktorer forskerne kan finde på, viser det sig at de dyreste kommuner bruger 65% flere penge pr. elev i folkeskolen end de billigsteste kommuner http://www.akf.dk/udgivelser/akfnyt/2000_2/07_udgifter_folkeskolen/ Så skulle man måske tro de dyreste kommuner frembragte de dygtigste elever, men nej - der er ingen sammenhæng mellem ressourceforbruget og eksamensresultaterne http://arkivwww.da.dk/nyhed/agenda/frontpageagenda/2004/2004-17/1.htm
Det er oplagt, at mange to-sprogede elever (30%), mange elever af enlige forældre (50%) og mange elever der bor i socialt belastede boligområder (60%) belaster budgetterne. Det er naturligt og næppe en sammenhæng der kan fjernes (tallene i parantes efter de enkelte grupper viser hvor meget sådanne elever gennemsnitligt koster mere end en gennemsnitselev i landet taget under et).
Men det er ikke det der forklarer de dyre folkeskoler i nogle kommuner, for det er der korrigeret for i tallene. Det skyldes heller ikke forskelle i ancinitetstillæg til lærerne, stedlige tillæg og forskelle i elevernes aldersfordeling, for det er der også korrigeret for i tallene. Næ, sammenhængen er noget mere overraskende - kommuner med lav arbejdsløshed og højt beskatningsgrundlag bruger mange penge pr. elev. Derfor kan det heller ikke undre, at udgifterne pr. elev er højest på Sjælland (med mest velstand). Sammenhængen er altså, at rige forældre forlanger bedre forhold for deres elever - uden at det viser sig i bedre karakterer hos eleverne!!!!
Er det rimeligt at det danske skattesystem skal finansiere rige forældres ambitionsniveau om, hvad en god folkeskole er? Var det ikke bedre at bruge pengene på noget fornuftigt? Hvis nu de sjællandske skoler sænkede lidt på luksusniveau'et kunne vi spare rigtigt mange milliarder på folkeskolen, som passende kunne bruges til at give gratis skolemad. I modsætning til forældrenes dyre krav ved man nemlig, at ordentlig skolemad afspejler sig i bedre faglige resultater hos eleverne.
Pisa undersøgelserne har afklaret, at de dygtige elever i Danmark er fuldt på højde med de dygtige elever i andre lande. Der hvor Danmark klarer sig dårligt er på den sociale arv - vi formår ganske enkelt ikke at bryde den sociale arv. Når Finland og Sverige klarer sig langt bedre i Pisa undersøgelserne (på trods af at Sverige har langt flere tosproglige elever) skyldes det blandt andet, at disse lande har gratis skolemad på menuen, så de socialt udsatte elever får energi til hjernen.
Hvis man skal sige det lidt groft ligger vi i Danmark som vi har redt. Vi har opfundet et skolesystem hvor "stærke" forældre formår at drive udgifterne op med måske 30-40% pr. elev med alle deres krav, møder med lærerne og hvad ved jeg. Disse forkælede møgunger frygter ikke at læreren sender en besked hjem til forældrene om deres uvorne unger - næ, lærerne frygter snarere at ungerne klager til deres forældre over læreren igen-igen, så der endnu engang skal bruges en masse penge på at udrede hvad der er skidt og kanel i den sag. Jamen, er det noget under, at disse forældre ikke får dygtigere elever af at være så ambitiøse på deres børns vegne?
Det bedste vi kan gøre for folkeskolen er måske at stække de stærke forældres magt ved at sætte brugerbetaling på unødvendig overklasseforbrug af lærerens tid. Så kan det være de kan lære det - og hvis ikke kan vi altid bruge pengene til gratis skolemad, til gavn for bedre Pisa-resultater! Under alle omstændigheder er det ikke rimeligt, at stærke forældre kan drive udgifterne så meget i vejret, når det ikke medfører bedre resultater i skolen. De stærke forældres magt skal stækkes - så enkelt er det faktisk, selvom ingen tilsyneladende tør sige det.

er dårlige lærer.
Det er mit første år på gymnasiet.
Når jeg kigger tilbage til 9. klasse tænker, hvordan ialverden har jeg klaret mig helt herhen. Det er endnu mere belastende at jeg er udlænding, så der har været spørgsmål.
De fag jeg er stærkest i, er de fag jeg har haft en god lærer til. I starten troede jeg at det var mig der var noget i vejen med. Men da jeg kom på gymnasiet blev jeg pludselig god til de fag jeg var dårlig til før!
Så det må være lærerne, de burde gå til flere kurser og alt muligt. For det er ikke alle elever der forstår ligemeget.

Ja, dårlige elever og dårlige lærere er der jo nok af. Men det var nu ikke lige det jeg lagde op til at diskutere - det var mere det uheldige i stærke forældre der driver udgifterne i vejret, uden at der kommer en bedre folkeskole ud af det....

du bruger tallene som det passer dig og dine argumenter. Selvom du siger at der er korrigeret for de store "svage grupper" som der er flest af på sjælland, der er bla. flest tosproglige (med et pænt ord) så ændrer det jo ikke på at udgifterne er højere. I forhold til andre lande er det da muligt at Danmark ikke klarer sig helt så "fantastisk" og der er givet noget at rette op på, så langt så godt.
-
Sjællændere er i hovedsagen ikke rigere end eksempelvis jyder, det er flere gange blevet undersøgt og bevist at jyder genrelt har en væsentlig større købekraft end sjællændere qua de lavere boliudgifter. Bare det at man bor på Sjlælland gør jo ikke på automatik folk rigere, tværtimod. Det kan godt være at mange på sjælland har en højere løn men altså også væsentligt større udgifter.
-
Mht. Pisa undersøgelserne så er jeg af den kare overbevisning at danske elever klarer sig bedre end rygtet, de har efter min mening bedre kompetencer på en lang række områder.
-

Jeg synes ikke der er ret mange andre måder at tolke tallene på. Konkret viser tallene, at en forøgelse af beskatningsgrundlaget på 1% giver en forøgelse af udgiften pr. elev på 0.1%. Hvis kommunen altså får 60% mere end gennemsnitskommunen ind i skat vil det alt andet lige betyde 8% højere udgifter pr. elev end gennemsnittet.
Hvis andelen af erhversaktive forøges med 1% vil det tilsvarende forøge udgiften pr. elev med mellem 0.2 % og 0.3%. Det er sammenhænge der ikke kan bortforklares og som ikke kun gælder på Sjælland med de højere priser. Hvordan det på den måde lykkes at få presset udgifterne i vejret fortæller tallene jo derimod ikke noget om, men her er et par gode gæt:
1) Politikerne er mere tilbøjelige til at bruge penge, hvis der er penge i kassen. Det er altså lettere for forældrene at presse politikerne i de rige kommuner.
2) Stærke forældre med projektbørn vil være meget mere tilbøjelige til at blande sig i skolens forhold, beklage sig og i det hele taget bruge løs af skattekronerne. Fordi systemet giver efter for pres fra stærke borgere, ved folk at det generelt kan betale sig at forlange bedre ydelser af det offentlige
3) Stærke forældre vil også være meget hurtige til at forlange særbehandling af deres små poder - eksempelvis aktivt forlange specialundervisning mm. Det ville også være fint nok, hvis det så viste sig, at de dyre kommuner leverede dygtige børn, men den sammenhæng findes ganske enkelt ikke, så et langt stykke hen af vejen må man konkludere, at forældrepresset nok koster penge, men vi får ikke rigtigt noget for dem.
Ligegyldigt hvordan man skærer tallene, er det ikke til at komme udenom, at de viser at de rige omegnskommuner har et overforbrug af de offentlige midler i folkeskolen, som ikke giver dygtigere børn. Det overforbrug synes jeg helere skulle bruges til fornuftige ting, såsom gratis skolemad, hvor man ved at pengene giver resultater i form af dygtigere elever.

Der er ikke tale om srærke forældre blot fordi lønningerne er lidt højere, det er de generelt på sjælland. Det har Intet med sagen at gøre !
-
Stærke forældre presser ikke nødvendigvis politikerne, stærke forældre erkender et medansvar, det er her den helt afgørende forskel er, jeg synes din holdning bærer præg af en meget stereotyp tankegang, min erfaring er at de forældre der er meget stærke involverer sig i skolen igennem forældreråd o.l. det er IKKE "projektbørn" de har men derimod ønskebørn, de vælger simpelthen at være ansvarsfulde forældre. Om de kan påvirke politikerne har jeg mine tvivl om, i så fald ville der nok ikke være så mange skolelukninger.
-
Mht. ydelser fra det offentlige så er det vist ikke lige "de stærke forældre" der "bruger løs", der skal du se på en helt anden gruppe, "de stærke forældre" yder jo også forholdsvis mere til samfundet.
-
Gratis skolemad er blot endnu et ekempel på at man vil lægge ansvaret for ens børn over på samfundet, der er ingen der har så travlt at de ikke kan nå at smøre en madpakke, hjemme hos os gør børnene det selv, det er ganske sundt og uproblematisk, er vi virkelig nået der til at vi har brug for "barnepiger" døgnet rundt ?
Giv alle mulighed for at købe sund mad på skolen, hvis man skulle glemme madpakken, så kan man give de svageste familier et tilskud til at betale skolemaden hvis det kniber.
Som udgangspunkt er det forældrendes ansvar at børn møder uhvilede, veloplagte og mætte i skolen ! det er logik for alle !

- jamen er det ikke syv år for sent? For mig at se er dit link dateret år 2000 nr. 2 - det er måske derfor der bliver talt om modtagerklasser og modermålsundervisning, som regeringenn sandelig da har afskaffet for længst.
- Jeg forstår ikke rigtig, hvad det er du mener de "rige/stærke" forældre skulle undlade at bruge. Antallet af forældresamtaler er der lovgivet omkring og kontakter du derudover en lærer, tror jeg ikke det giver sig udslag i statistikkerne.
- Som jeg ser det, er den største øgede udgift, ancinnitetstillæg og pensioner, som (forstår det hvem der kan) er indregnet, hvilket jeg iøvrigt ikke finder helt rimeligt - altså pensionsdelen. For som der står i artiklen du linker til, så er stigningen 26 og ikke 46% hvis du udtager denne og resten kan være almindelige lønstigninger, da man jo belønnes for at hænge der længe ikke for produktivitet, eller hvem der gider tage samfundsfag i 8. klasse.
- Når det så er sagt, så forstår jeg virkelig ikke at det skal være laveste fællesnævner, der skal være bestemmende for niveauet. Jeg synes ærlig talt det var bedre at få bundscorerne hevet med op.

Nu er det jo en debat, men her er der da ikke meget at debattere, da du ganske enkelt tager faktuelt fejl angående beregningerne. Der er taget højde for, at lærerne får en række større tillæg på Sjælland, der er taget høje for lærernes ancinitetstillæg, der er taget højde for elevernes forskellige alderssammensætning osv. De tal jeg præsenterer er tallene der dukker op når man har korrigeret for alt hvad man kan finde på at korrigere for (antal tosprogede, antal elever i socialt belastede boliger osv).
Der er kun en økonomisk forklaring der har vist sig at holde, nemlig at rige kommuner bruger flere penge på folkeskolen - helt konkret medfører et større beskatningsgrundlag og større beskaftigelsesgrad en dyrere folkeskole.
Jeg er helt enig i, at folkeskolen er dyrest der hvor de stærke forældre er. Det ville man til nød kunne forsvare, hvis de dyre skoler så leverede fagligt bedre funderede elever, men det gør de ikke - sammenligner man sammenlignelige elevgrupper er de lige gode i de "dyre" og de "billige" kommuner.
Eksempelvis kunne man jo sammenligne Esbjerg kommune med Frederiksberg kommune. De er omtrent lige store, men der er flere sociale problemer i Esbjerg, medens antallet af to-.sprogede er det samme. På trods af Esbjerg kommunes større sociale problemer er det skolerne på Frederiksberg der er dyrest pr. elev. Til gengæld opnår Esbjerg kommune en smule bedre eksamensresultater i 9'ende klasse.
Her kan du forøvrigt på Danmarkskortet hurtigt se, om din kommune bruger mere eller mindre end gennemsnittet på folkeskolen og om eksamensresultaterne ligger over eller under gennemsnittet. Det er tydeligt at de Sjællandske skoler er dyre - og det er de altså også efter man har korrigeret for alt, hvad der bør korrigeres for http://arkivwww.da.dk/nyhed/agenda/frontpageagenda/2004/2004-17/Agenda17-net.pdf

Jeg er meget interesseret i en god folkeskole - men de dyre folkeskoler leverer jo ikke bedre resultater end de billige, selvom man korrigerer for alt muligt, så i min øjne er de dyre folkeskoler dermed spild af penge. Og ja, når det gælder udgifter stræber jeg efter den laveste fællesnævner - jeg vil meget hellere bruge ekstra penge på ting man ved virker - såsom gratis skolemad, end på prestigeskoler som Ny Hellerup Skole (som er af en type man fra udenlandske undersøgelser ved vil sende mange elever til specialundervisning og specialskoler, fordi de svage elever ikke kan klare sig med den udtalte mangel på synlig struktur).
Jeg er helt med på at bruge 3-4 milliarder om året på ting der virker (gratis skolemad), eller heldagsskole til de svageste 10-20% af eleverne (også en 3-4 milliarder ekstra) - til gengæld er jeg ikke med på at sløse 8-10 millarder ud på noget der ikke giver resultater på "bundlinien" (elevernes eksamensresultater. Sådan er jeg bare!

- synes jeg da vi skal se på virkeligheden i 2007 og ikke din år 2000 artikel.

Tror du da der er sket radikale ændringer på området siden år 2000? For det tror jeg ikke - mon ikke de for dyre skoler stadig er for dyre?
Det er vel forøvrigt ret enkelt at ordne. Det er jo bare at lade driftstilskuddet aqfhænge af objektive parametre (samme model kan anbefales i sundhedsvæsenet), i stedet for at lade det være op til politiske beslutninger. Ved samme lejlighed kunne man så indføre en højere grad af selvstyre på skolerne, så de fik nogle penge og nogle børn at forvalte efter bedste evne.
Hvis resultaterne ikke passer med forventningerne kan politikerne begynde at blande sig - men som udgangspunkt tror jeg egentligt lærere og skoleledere er bedre til at drive en skole end politikerne er!
Generelt synes jeg den offentlige sektor er alt, alt for topstyret - og jeg tror det koster på resultaterne, at politikerne blander sig så meget i alt muligt de ikke har forstand på.