Så blev jeg brændt af igen

Mig og min kæreste har været sammen to år, problemet er at han ofte er begyndt at aflyse aftaler, og jeg bliver så såret hver gang. Jeg sætter ham altid i første række. Sidst da vi var sammen skulle vi ud at spise, så på vej drejer han lige den anden vej hjem mod mig og så siger han at han ikke gider idag da han er alt for træt osv, men det er ikke første gang han opfører sig sådan. Vi kom op og skændes og det ender med jeg smækker døren og går hjem, og dum som jeg er venter jeg på at han skal komme eller ringe, men der gik en hel dag uden jeg hørte fra ham, så ringede jeg selv og spurgte hvad vi skulle gøre osv han sagde han nok skulle ændre sig, men det bare som om jeg har hørt det før. Hvad er problemet, jeg er sikker på han elsker mig, og ikke udnytter mig på nogenmåde?

at kærlighed er individuel - men kan skæres op i give og modtage.
Du er utilfreds med det du modtager...ikke? Så i bund og grund, i stedet for at forlange at han skal lave sig om, at han skal gøre tingene på andre måder - så skal du prøve at spørge dig selv, vil jeg nøjes? vil jeg lave om på mig selv, så jeg ikke får denne utilfredse holdning til vores relation? osv.
Hvis du vil have noget andet end han kan give, er det så den rigtige kærlighed du har fundet?

Jeg har skrevet overstående med tanker i, at det er et tilbagevendende problem.

Ja, jeg har så aldrig selv været i denne situation, så det er et svar, der er tænkt og funderet frem til.
Een ting er vel sikkert, og det er, at han ikke ændrer sig. Jeg ved, jeg har dårlige vaner, og uanset hvor hårdt og inderligt jeg forsøger, ender det med, at vanens magt er størst.
Et spørgsmål til dette er så, hvordan skal og kan du takle denne noget ærgelige vane.
Et andet spørgsmål er selvfølgelig også, hvorfor han er begyndt at omgåes jeres aftaler. Og er det kun jeres aftaler, han misser?
Det er så ærgeligt at læse - blandt andet her på SOL-debatten, at folk foreslår andre i flæng at skride fra deres kæreste "fordi du er bedre tjent" og andet i den dur... mol. Og det er slet heller ikke det, jeg vil. Særligt når du skriver, at du er sikker på, at han elsker dig. Måske er du slet ikke en del af hans problem. Men når man nu er kærester, så bruger man jo pænt meget tid sammen. Man burde have mere skøn, herlig og alt andet godt - tid sammen. Uværligt kommer der også mere tid, hvor den anden har en dårlig dag eller en periode med nedtrykthed. Når folk gifter sig bliver det meget tydligt udtrykt "i medgang og modgang". Der kan jo ikke kun være ment, at det er med- og modgang i forhold til hinanden, men også hver især.
Så måske skal du tænke på ham, som om DU ikke er årsag til at han misser jeres (måske andres) aftaler. Hvis det er sådan det forholder sig, er det muligt han henvender sig til dig, en ven eller veninde eller måske vigtigst af alt - sig selv...
At presse på for at få et svar en næsten en dødsejler inden den kommer ud af havnen..
Held og lykke med det hele :o)

Det er nok snarere et spørgsmål om,hvornår du bliver klogere.Hvad vil du egentligt med ham,når jeres forhold er sådan som det er.Du spilder din tid og hans også.
Tag jer dog sammen og få gjort det forhold slut.

Tak for svarene.. :)
Det er bare som om eftet 2 år der godt måtte ske noget mere nu hvis i forstår.
Men har slet ikke lyst til at slå op med ham da vi har det godt sammen ellers.

Du skriver at du altid sætter ham i første række... og så får jeg den tanke at det måske er begyndt at kede ham eller at han måske ligefrem føler sig kvalt og forsøger at signalere det ved tydeligt at trække sig fra jeres fælles aktiviteter?
Det er selvfølgelig en dejlig ting at have tid med sin kæreste og foretage sig ting sammen, men der er desværre mange mennesker som langsomt får afviklet deres eget liv, til fordel for et "par-liv". Hvis begge parter har lige meget behov for at sidde på hinanden kan det jo fungere udemærket, men hvis din kæreste er bare en anelse som mig selv, så vil han føle sig fanget og låst af det. Det er ikke fordi han ikke elsker dig men måske føler han at du lægger for meget beslag på ham, ønsker mere end han kan give p.t og måske siger han ja til aftaler som han så bryder, fordi han ikke ved hvordan han skal afvise uden at såre.
Har du tænkt på at du måske skal skabe dig "et liv" udenom ham? Altså sørge for at pleje venner og veninde, fritidsinteresser mv., så du dels ikke altid bare venter på ham, men så du også får nye input at bidrage med? Der er simpelthen ikke noget mere kedeligt end en kæreste der står på spring og venter på at man kommer og underholder dem, særligt hvis de så ikke selv har så meget at bidrage med. Jeg ved jo ikke om det er tilfældet men mønsteret virker bare så bekendt (med omvendt fortegn) for mig at tanken faldt mig ind.
Du skriver i ét af de andre indlæg at nu er der gået to år og så forventer man jo at der sker noget; du skriver ikke hvor gamle i er eller hvad du forventer men måske kan han mærke på dig at du gerne vil "et skridt videre" (flytte sammen? giftes? have børn?) og måske er han bare slet ikke klar til det endnu.
Hvis det er sådan nogle store ting du gerne vil have og han ikke er klar, så må du enten finde ud af om du vil dem med HAM (specifikt) og kan give ham lidt rum og plads til at modnes, eller om du vil dem overordnet (altså evt. med en ny partner der ønsker det samme som dig) og så træffe en beslutning om hvad der skal ske.
Det ér ikke utænkeligt at i måske er vokset fra hinanden eller har været ved at kvæle hinanden. I første tilfælde er et brud måske det bedste, men i det andet er det ikke sikkert at det behøver at ende sådan. I skal bare igang med at kommunikere åbent om hver jeres behov og så finde nogle kompromiser der kan fungere.

Ja det tror jeg du 1oo pct ret i! problemet er bare at jeg så gerne vil være sammen med ham, at jeg endda noglegange aflyser med mine veninder for at ses når han lige har tid. Ved godt det er en stor fejl og den må jeg også rette op på. Men det er også sådan at jeg bare går hjemme fortiden så det er nok også en grund, jeg må ud og finde noget at lave.
Men synes bare nu hvor vi har været sammen 2 år, burde vi måske ses mere end 2, højest 3 gange om ugen..Men ja måske skulle jeg bare være tilfreds med det jeg har, da jeg heller ikke vil miste ham.

tak for dit indlæg, du ved virkelig hvordan man skal formulere sig, kan jeg sende dig en julegave, uhm, god jul.

Hej dig
Du har fået mange gode svar. Og jeg vil da også lige komme med et kort indlæg.
Din fyr lyder noget udbrændt og træt. Han lyder til at være stresset på mange fronter. Han ved, og derfor at han aflyser, at han ikke kan indfri dine forventninger til jeres samvær. Han orker simpelthen ikke at spise ude og være glad og imødekommende med måske efterfølgende sex.
Jeg siger ikke, at jeg er på rette spor, men prøv at ændre på dine/jeres vaner. Prøv at være mere omsorgsfuld og mindre krævende. Vis ham, at du også har et liv ved siden af.
Rent sexsuelt - prøv at forny nogle ting, så han kommer på dupperne og hvis ikke, så er et hurtigt blowjob ikke det værste for en træt fyr.
Jeg forstår godt, at du er ked af, og jeg kritiserer dig heller ikke, for så ville du da ikke have skrevet så sødt et indlæg.
Jeg ønsker jer begge en rigtig god jul.

Hej igen
Jeg er glad for at du kunne bruge mine tanker til noget.
Mht. det du skriver om at du går hjemme, så er det VIRKELIG vigtigt at du sørger for at pleje dine kontakter og få nogle nye input. Måske kan du melde dig til noget kursus, læse-klub, sport eller ngoet andet så du kommer lidt ud.
Det er både vigtigt for dit forhold, fordi du ellers virkelig risikerer at drive ham til vanvid (jeg har prøvet det, både hvor jeg selv gik hjemme og hvor min daværende var sygemeldt i længere tid), men også for dig selv. Det er vigtigt at du ikke forsømmer dig selv og dit eget intellekt ved at gå og falde "af" på den mens du går hjemme for det gør det ekstra svært at komme igang igen.
Med ønsket om en glædelig jul, fra VA