Så forvirret.....

Hold kæft, jeg synes det her er svært, skat! Er der overhovedet nogen mening i det hele? Hvor er vi på vej hen og hvorfor? Jeg forstår slet ikke noget af det der foregår for tiden og er dybt forvirret og bange. Har vi en fremtid? Hvad føler du og hvorfor?
Jeg er så bange for at træde ved siden af...sige en forkert ting eller gøre dig i dårligt humør. Gør mit bedste for at holde mig på stien, men samtidig forsvinder den person jeg er og jeg mister mig selv.
Jeg ved ikke hvor jeg har dig eller hvor dybt dine følelser for mig går, måske ønsker du at de går dyber end de i virkeligheden gør.
Jeg ved at du kan erstatte mig hvis du ønsker det, og lad vær med at benægte da det er sket før i din fortid....det ligger i dig.
Jeg tror at du har masser af kærlighed i dit hjerte, men bare ikke til mig. Jeg er en erstatning for hvad du mistede og har været det fra første dag. Jeg var noget nyt, men alligevel det samme. Jeg er hvad du har prvet og vores forhold er hvad du har været igennem. Jeg ville bare ønske, at du havde været bevidst om hvad der foregik inden i dig inden du mødte mig. Du er fanget i et spin af følelser, fortrydelser og du kan ikke vikle dig ud af det og slet ikke sammen med mig.
Jeg fortjener en hvis hjerte tilhører mig og ikke fortiden....den person er ikke dig og det gør så ondt at vide. Men hvordan kommer jeg videre? hvordan gør jeg det her? Jeg troede at jeg var så stærk, men i kærlighed er jeg så svag, for mit hjerte tilhører dig og kun dig.....Kan jeg fortsætte i det her forhold med den viden jeg render rundt med inden i....Jeg ved ikke hvordan jeg skal ende det. Du gør det nok for mig en dag....

Kan jeg fortsætte i det her forhold med den viden jeg render rundt med inden i.
Hvad er det for en viden, du har?
Er det dig eller hende, der er gået?

Du ved godt hvad du skal gøre - ødelæg ikke dit eget selvværd, det er du ved!
Håber du får modet!

det vil hjælpe lidt på forståelsen af dit indlæg

Åh, jeg bliver helt dårlig af at læse dit indlæg. Det minder mig desværre alt for meget om mig selv... Jeg har været den pige engang, men jeg indså det ikke før der var gået alt for lang tid. Jeg kunne mærke at min kæreste havde det på samme måde som dig, selvom han aldrig sagde det helt direkte. Dagen kom hvor vi slog op, og det var rigtigt godt for os begge. Jeg savnede ham naturligvis, men kom over det, og det samme gjorde han. Det er stadig lidt svært når vi taler sammen, men det går...
Jeg ved at det kan være svært, men hvis det virkelig er på den måde du beskriver, er man nødt til at ende forholdet, hvis man vil beskytte sig selv. Og man KOMMER videre. Ikke altid over det, men videre.
Jeg ønsker dig al mulig held og lykke.

Nu ser jeg lige at der ikke står hvilket køn du er... Jeg er ked af at jeg bare antog at du var mand. Det var nok pga. min egen historie.

Jeg er kvinden i forholdet. Det jeg har viden om er, at min kæreste ikke er færdig med sin ex. Der gik kun 3 uger mellem hende og mig og det hele er en kompliceret historie.
Udover dette har jeg fået viden om, at en anden pige han påstod han ikke havde snakket med imens vi har været sammen, har han snakkede med alligevel over sms et godt stykke ind i vores forhold. Hørte ik om hende før vi havde været sammen i et halvt år, hvor hun pludselig skrev til min kærestes mobil: Dig og mig skal gå hånd og hånd igennem livet, kan du huske det. Dette siger min kæreste at hun påstår at han har sagt, men han benægter. Han må have sagt det for hvorfor skulle en pige ellers ud af det blå lige pludselig skrive det.....
Jeg er så forvirret, jeg ved at de har skrevet sammen og samtidig skrev og snakkede han også med sin ex et godt stykke ind i vores forhold uden at fortælle mig det, har ikke konfronteret min kæreste med det, da jeg har fundet ud af det på egen hånd og nu ved jeg ikke hvad jeg skal gøre med alt den her viden.

Du stoler ikke på din kæreste. Han var ikke fri af sit tidligere forhold, da han begyndte at komme sammen med dig.
Du bliver nødt til at åbne dine øjne og lade være med at lade dig bruge som dørmåtte.
Fortæl fyren at når han har fået klaring på sit forhold til tidlige og nuværende damer, kan han kontakte dig og du vil så oplyse ham, om du orker ham mere.
Du kan nemt få en ny fyr, der er så mange af hans slags.
Du kan også sætte pris på dig selv og vente på en anden fyr som fortjener dig.
Hvor har du gjort af din selvrespekt siden han får lov til at manipulere sådan med dig.
Det vigtigste i et forhold er gensidig tillid også når man ikke er sammen.
Du ved godt selv hvad der er bedst for dig, gør du ikke?
Pas godt på dig fra Bedstemor.

Hey, har du snakket med ham om det?
Hvis ikke synes jeg du skulle gøre det.
Jeg var tæt på at blive forladt af min kæreste fordi hun troede det samme om mig, vi begyndte at komme sammen lige efter jeg havde brudt med min eks... og selvom jeg var såret efter sidste forhold elskede jeg ikke hende mindre af den grund, han er måske nok kompliceret i sine udtryk, men snak med ham om det, giv ham en chanche for at vise dig at det er dig han elsker, og at du ikke er hans trøste-præmie...
Held og lykke min ven.

Tak for dit svar.
Har forsøgt at snakke med ham om det, men han blir irritable og mut, sur eller hvad man kan kalde det når jeg forsøger....Han mener at jeg konstanterer osv. når jeg forsger at snakke med ham om det. Han kan ikke forstå at jeg ikke bare kan komme videre osv. men det er bare svært når hun blev ved med at løbe ude på hans gamle arbejdt konstant (hendes mor arbejdede der også) hun blev ved med at tage kontakt til ham og nogle gange så hun ham mere på en uge end jeg gjorde.
Hun blev også ved med at skrive til ham selv om han sagde at han havde sagt til hende at hun skulle lade vær....Det er bare svært, at gå rundt med den viden om at de har snakket i telefon kl. lort om natten når han har været taget hjemme fra mig og uden at fortælle mig det bagefter.
De skrev også sammen et godt stykke ind i vores forhold bag min ryg også efter at jeg havde givet mig 100 % hen til ham, hvilket sårer mig....

Så lyder det for mig som om han har splittede føleser, eller slet og ret ikke er intresseret i at ha dig som andet end sutteklud! Jeg siger dig, du er bedre tjent uden det, der findes garrenteret masser af fyre der ville omgive dig med meget mere kærlighed end det der distancerede pjat han så omgiver dig med.
Måske en laaaang pause uden for meget kontakt ville gøre jer begge godt, så kan han måske også blive afklaret med sine føleser, og måske ville du også kunne få noget ud af det... der er alt at vinde, intet at tabe i den situation du er i nu.

Der er det så har jeg har den følelses af at hvis jeg gør det så er jeg erstattet i løbet af ik særlig længe....Der plejer generelt ik at gå særlig langt imellem hans kærester, udfra hvad jeg ved om hans fortid. Og tror at hende som han ikke havde fortalt om som skrev at de skulle gå hånd i hånd igennem livet, er en af hans kandidater.
Derfor gør det det igen svært....Jeg ved godt at jeg er en af de der naive piger, men et eller andet sted vil jeg gerne have tanke om at hvis vi en dag slog op, at han så stadig "længtes" efter mig....hvilken pige ville ikke ønske sig det.
Jeg kender mig selv og ved, at jeg ikke bare vil kunne gå videre til den næste. Det tar lang tid for mig at finde en ny og komme videre, da der stadig for mig når man har slået op ligger følelser tilbage ligegyldig hvem der slog op, men er bange for at det ikke forholder sig sådan i hans hovede. Jeg er simpelthen så forvirret som du nok kan hører.....og også naiv (hvilket jeg ik altid synes er en negativ ting, men måske i det her tilfælde er det) Jeg har selv overvejet det med at holde en pause, i håbet om at han så indser at det faktisk er mig han vil være sammen med endnu, men er så bange for at han så ser det som om, at han skal komme videre og derfor ikke kommer tilbage igen og slet ik er i de tanker.
Jeg ved at han elsker mig, det har jeg aldrig tvivlet på, samtidig så er jeg for første gang i et længere varende forhold stadig helt vild forelsket i min kæreste, dette har jeg aldrig oplevet før med nogen andre kærester.

Selvom jeg er en mand:)....
Men ser du, Elsker du ham, så sæt ham fri, er det dig han vil ha, så kommer han tilbage til dig ret hurtigt, Finder han derimod en ny, så er det stadig dig der går ud af den situation som vinder fordi du ikke kan leve et helt liv i den situation, hvis jeres kærlighed til hinanden er stærk nok, så blir den kun styrket af at komme på prøve.
Det med at finde en ny kæreste hurtigt efter et brud, det er ikke nødvendigvis positivt, oftere er det negativt, jeg taler af bitter erfaring, man BØR gi sig selv tid til at hele, så man er klar til at komme videre, det skylder man sig selv og sin næste partner.

Nu blir jeg jo meget nysgerrig, især da dette er fra en mands synsvinkel, hvilket jeg nok har manglet lidt i alt det her.
Har du prøvet at gå fra den ene kæreste til den anden? Hvis ja, hvilke tanker gik igennem dit hovede, hvordan følte du osv. måske hjælper det mig med at sættet det hele lidt i perspektiv (+ kan godt lide at hører ting fra fyrens synsvinkel når det kommer til forhold, da jeg derved får lidt mere indsigt i hvad der foregår inden i jer)
Jeg har nemlig altid ment, at det næsten kun kan gå galt ved at gå fra den ene til den anden....Ifølge min overbevisning er man ikke klar efter kort tid, da det tager tid at hele sår og følelser og mener at man skylder den anden at være helt fri af tidligere forhold osv. inden man starter noget nyt. Har forsøgt at snakke med min kæreste om dette, da jeg synes at han gik hurtigt videre, har forsøgt at række ud til ham og hjælpe ham med de følelser som der kan være indvolveret, men han benægter med det samme, at have noget følelser tilbage. Tror ikke at han forstår at det er ok for mig at han snakker om det.
Hertil skal det også siges, at hans ex ikke er noget at samle på. Hun behandlede ham virkelig dårligt og han fandt sig i meget. Han siger selv, at han ikke elskede hende det sidste halve år de var sammen, men at han blev fordi han forsøgte at overbevist sig selv om at det gjorde han, fordi han havde mistet meget pga. det forhold. Han siger også at han intet har tilovers for hende andet en afsky.....

Det har jeg bestemt, så meget at du rammer mig lige i hjertekulen med det spørgsmål min tøs, jeg er nød til at tygge lidt på den, jeg vil jo gerne gi dig et godt svar som du kan bruge til noget så jeg beklager den lange svartid.
Knus

Det er jeg glad for, altså at du ikke bare lukker et eller andet ud, men at du faktisk tænker over det.
Glæder mig ihvertfald til at hører fra dig.

Jo altså, det med at gå fra kæreset til kæreste, det gjore jeg flere gange efter hinanden... De gange der nok var værst var når det var hende der havde gjort det forbi, for lige pludselig følte man savnet og ensomheden, det sidste er noget jeg havde, og til dels stadigvæk har meget svært ved at håndtere, så når der så var en der var intresseret i mig så var jeg for hurtig til at involvere mig i et fast forhold, også selvom jeg egentlig skulle gi mig selv tid til at komme over min forrige kæreste.
Jeg synes ikke der er nogen der er tjent med det halve af sin partners kærlighed og det var da også derfor det gik galt flere gange.
Jeg bragte simpelthen følelser og forventninger med ind i det nye forhold som ikke hørte til der.
Så selvom jeg faktisk havde stærke følelser for dem jeg involverede mig med, så var der alt for mange andre ting i klemme, især fordi det tar længere tid at komme over sådanne følelser hvis man slæber dem med ind i det næste forhold.
Der ligger måske også det i det at jeg var bange for ikke at være go nok, når nu det viste sig at forholdet ikke holdt i længden, så begyndte jeg også at småflirte med andre, hvad kan man kalde det... en søgen efter en erstatning... En SUTTEKLUD for det jeg savnede.
Heldigvis har man lov at blive klogere, jeg synes helt klart man skylder hinanden at være i det mindste nogenlunde ovre sin eks.
Mmmm... Det var sådan lige hvad jeg kunne komme på, sig til hvis der er noget af det du er i tvivl om...
knus

Når du så var gået fra den ene kæreste til den anden, var det så sådan, at du stadig tænkte på din eks kæreste imens du var sammen med den nye? Altså ment på den måde, om du stadig længtes efter din eks?
Tror absolut ikke, at min kæreste tænker på sin eks kæreste, vil faktisk nærmest sige, at jeg ved at han ikke gør det, men man kan jo aldrig helt vide hvad der foregår inden i et andet menneske (Selvom man nogle gange ville ønske, at man kunne :-) )

Jeg savnede mine ekskærester, men jeg elskede skam også mine kærester imens jeg havde dem, ingen tvivl om det.
Men, jeg ved ikke om du skulle bide mærke i det jeg siger nu, jeg ville sige alt og gøre alt for at berolige mine ekskærester når de var i tvivl om min kærlighed, sådan har din fyr det måske også?

I starten gjorde han meget ud af det, men det er som om at det ikke betyder så meget for ham at gøre det længere, har heller ik rigtig brug for det mere, men engang imellem ville det være dejligt hvis han gjorde, men sådan er det jo.
Men var det ment negativt? Altså at du gjorde det, var det en negativ ting?

det var positivt fordi jeg elskede dem og gerne ville berolige dem, men det fik mig også til at lyve om mine sande føleser, jeg skjulte at jeg faktisk også stadig savnede mine ekskærester.
Hmm, men det er selvfølgelig ikke sikkert at din kæreste har det helt ligesådan, så du er nød til at ha et åbent sind overfor ham. Måske savner han lidt gnist i jeres forhold? Og det gør du måske også?

Så er det måske ham der skal ha lov at vise dig hvad han føler, jeg mener, din kærlighed til ham virker meget stærk, og så ku det jo være at han føler sig lidt klemt?

Altså fordi at han føler at jeg holder for meget af ham eller hvad?

Næ, jeg tænkte mere på at det kan være han føler han skal leve op til noget...
Men det er godt at høre at det går bedre;O) held og lykke med det så... Ellers må du jo hive fat i folk herinde igen ;o)

jeg håber at du kan bruge bare lidt af det til noget.