5tilføjet af

Sådan læser man Bibelen.

*** I 2 Kongebog 2:23-24 står:
"Derfra drog han op til Betel. Mens han var på vej op, kom nogle små drenge ud fra byen. De gjorde nar af ham og sagde: »Kom herop, skaldepande, kom herop, skaldepande!« Han vendte sig om, så på dem og forbandede dem i Herrens navn, og ud af skoven kom to bjørne og rev toogfyrre af drengene ihjel".
Sådan læser again:
"Jamen, jeg synes jo ikke der er så meget at fortolke i denne tekst. Nogle små drenge driller Elisa, han bliver gal og forbander dem i Jahves navn, hvorefter Jahve sender to bjørne der dræber 42 af de små drenge. Så kan de lære det!!! "
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=334378

Men hvad står der egentlig?
Der står at 42 drenge blev revet ihjel af bjørnene. Hvad fortæller det? Det fortæller, at antallet af drenge har været mange, rigtig mange. De har måske været over hundrede. De har ihvertfald været over 42. Hvordan reagerede Elisa på deres drillerier? Han blev vred. Hvordan ville du selv have reageret hvis det havde været dig der blev overfaldet af en sådan flok gadedrenge? Ville du selv være blevet vred? Det ville de fleste. Vi kan derfor ikke fortænke Elisa i at han blev vred, når andre ville reagerede på samme måde. Han forbandede dem i Herrens navn, stod der. Det burde han måske ikke have gjort, men igen, hvordan ville vi selv have reageret? "og ud af skoven kom to bjørne og rev toogfyrre af drengene ihjel" står der til slut. Og ud af skoven kom to bjørne. Der står ikke at det var Jahve der sendte de to bjørne. Der står heller ikke at det var Elisa der fik de to bjørne til at komme ud af skoven. Der var en stor flok drenge. De var ude for at drille Elisa. Måske har bjørnene haft unger, og så har drengene drillet dem. Det står der ikke noget om, men det er sandsynligt. Bjørnene er ihvertfald blevet rasende, de er kommet ud af skoven, og og har sønderrevet 42 af drengene, men det var hverken Gud eller Elisa, der var skyld i det.
Again læser altså noget, som der slet ikke står.
tilføjet af

Helt færdig af grin...

Da jeg først læste verset troede jeg det var en joke... At du gjorde nar af et bibelcitat ved at skrive en lille parodi på bibelen om en som blev mobbet...
Efter at have klukket slog det mig at det måske stod der og jeg gik ind og tjekkede det i bibelen.. Det står der sgu.. Så blev jeg paf.. tænk står der virkelig sådan noget sludder i bibelen..
My ass! En gut bliver drillet og så dukker der bjørne op som straffer de uartige drenge ved at slå dem ihjel...
Det er jo helt absurd.. Bestyrker mig endnu mere i at religøse mennesker burde opsøge en psykiater i stedet for en præst eller i al fald burde opsøge en psykolog og lære noget om konfliktløsning ;)
tilføjet af

Genial ny måde at læse på...

Fremragende, ftg, ganske enkelt fremragende. Nej, naturligvis havde hverken Elisa eller Herren en finger med i spillet- beretningen er kun medtaget for at bringe en gammel tragisk nyhed. Det har vel været "agurketid" i Bibelen, så de medtog rub og stub alle sensationer.
Her er en anden beretning, hvor Elisa igen er indblandet, der bliver meget lettere at forstå med din nye læsemetode:
"Elisa kom ind i huset, og drengen lå død på sengen. Så gik han ind, lukkede døren bag sig, så de var alene, og bad til Herren. Derpå lagde han sig hen over drengen med sin mund mod hans, sine øjne mod hans, og sine hænder mod hans hænder, og han krummede sig sammen over ham, så barnet fik varme i kroppen. Så gik han ned i huset, frem og tilbage, gik op igen og krummede sig sammen over drengen. Da nøs drengen syv gange og åbnede sine øjne". 2 kong 4:32-36
Traditionelt tænker man, at dette sted viser, at Elisa ved Herrens hjælp opvakte drengen fra de døde. Men det står der jo ikke noget om- der står blot at Elisa lagde sig ind over drengen (han har vel gjort det i sorg) og at drengen kom til live. Men der er vel næppe noget mirakuløst over det, forstår jeg nu. Og faktisk tager teksten jo selv afstand til noget mirakuløst- den forklarer, at det jo gav liget varmen!
Der bliver godt nok mange "mirakuløse" tekster der skal nyfortolkes med denne nye indsigt! Jeg kan ikke lige gennemskue, hvor mange af Jesu mirakler der egentligt var mirakler og hvor mange der bare var tilfældige hændelser der skete, medens Jesus var i nærheden.
Men er du helt sikker på, at du vil holde fast i, at hændelserne i Bibelen bare er noget der tilfældigt sker, og at vi ikke kan udlede noget om, hvorfor tingene skete, ved at læse historien?
tilføjet af

*** Hør på en dødsmærket mand.

.Ja ja, again, du har påstået at jeg truer dig på livet, blot fordi du læser noget som der ikke står.
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=338558#338558
Hvor er din oprigtighed henne, og din skeldneevne? Gud er kærlig. Han kunne aldrig finde på en sådan skændselshandling. Hvis du kendte Gud, ville du vide, at sådan noget kan han ikke finde på. Derfor, lær Gud at kende, så vil du også kunne læse i Bibelen uden at misforstå den.
tilføjet af

Du påstår jeg læser ting ind i teksten????

Ok, nu har du 4 gange påstået, at jeg læser noget der ikke står. Lad os lige prøve at se, hvem der læser, hvad der står, og hvem der læser alt muligt andet...
Her var din oprindelige trussel:
"Det er en advarsel, again, så det ikke er andet end en hobby for dig, så bør du stoppe øjeblikkelig. Prøv i stedet at læse det jeg skriver og at overveje det. Jeg skal nok fortælle dig den med de to bjørne der sønderrev de 42 drenge.
Med venlig hilsen, ftg". http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217 &posting=337975
Jeg ser tydeligt ordet "advarsel"- og en påmindelse om de 2 bjørne der dræbte 42 små børn. Det er en trussel, uanset hvordan du skærer den!
Og lad os så lige se på din fortolkning af stedet med de 2 bjørne og de 42 børn.
1) Du påpeger, at bjørnene måske havde unger. Det er da en hypotese, men den er højst usandsynlig- for bjørne med unger undgår andre bjørne, og der står jo udtrykkeligt, at det var 2 bjørne der angreb børnene. Der står heller ikke et ord om bjørneunger i teksten- det du mener er en mulig forklaring ville enhver læser på bibelens tid have grint af, for de vidste naturligvis, at bjørne med unger færdes alene!
2) Du påpeger, at børnene måske drillede bjørnene. Det står der heller ikke et ord om, og det er højst usandsynligt- folk dengang var helt klare over, at man ikke skal drille bjørne. De var jo ikke idioter. Desuden kom børnene ud fra byen, medens bjørnene kom udfra skoven- de kom altså fra hvert sit sted (stien Elisa gik på lå naturligvis mellem skoven og byen, som alle andre stier).
Du læser altså to ting ind i teksten som ikke står der, for at undgå konklusionen om, at bjørnene dræbte de 42 SMÅ børn (du har engang skrevet, at de ikke var små) fordi de mobbede Elisa. Du nægter altså at læse historien som den står og prøver i stedet at "redde" historien ved at læse nogle detaljer ind i den som ikke står der- og nogle detaljer der mildest talt virker højst usandsynlige! Og bagefter er du så fræk at påstå, at det er mig der læser noget ind i teksten, som ikke står der. Vel gør jeg ej- jeg læser teksten nøjagtigt som den står. Den tekstlæsningsmetode du foreslår til lige nøjagtigt dette sted ville du ikke bruge til nogen andre tekster du læser- heller ikke andre tekster i Bibelen! Lad mig som bevis gentage den omdiskuterede tekst:
"Derfra drog han op til Betel. Mens han var på vej op, kom nogle små drenge ud fra byen. De gjorde nar af ham og sagde: »Kom herop, skaldepande, kom herop, skaldepande!« Han vendte sig om, så på dem og forbandede dem i Herrens navn, og ud af skoven kom to bjørne og rev toogfyrre af drengene ihjel". 2 Kongebog 2:23-24
1) Drengene kom fra byen
2) Drengene gjorde nar af Elisa
3) Elisa forbandede dem i Herrens navn
4) OG 2 bjørne kom ud af skoven og rev 42 af drengene ihjel
Noget der antyder bjørneunger? Nej, tværtimod! Noget der antyder, at drengene drillede bjørnene? Nej, tværtimod, drengene kom fra et andet sted (byen) end bjørnene!
Noget der tyder på, at drengene mobede Elisa? Ja, det står direkte!
Noget der tyder på, at det gjorde Elisa sur? Ja han forbandede dem jo (selvom det jo med din nye læsemetode ikke betyder noget, fordi der jo ikke står, at han forbandede børnene FORDI de mobbede ham; men alle andre end du kan nok gætte, at det iflg. historien var derfor han forbandede dem).
Er der til sidst noget der tyder på, at bjørnene dræbte børnene som resultat af at Elisa forbandede dem? Ja, det er den eneste forklaring historien tilbyder. Det er ligeså logisk, som det er, at Elisa forbandede børnene fordi de mobbede ham... Det står der ikke direkte, men at påstå det ikke var årsagen er at fornærme forfatteren! Så dårlige var de altså heller ikke til at formulere sig dengang...
Bliver du aldrig træt af, at fordreje Bibelen? Bjørnene havde måske unger? Drengene drillede måske bjørnene? Det var ikke Elisa's forbandelse af drengene der fik bjørnene til at dræbe 42 af dem (her tilføjer du ikke engang et formildende måske)! Du er for langt ude!!!!
tilføjet af

Du læser noget jeg ikke har sagt,

Jeg har aldrig truet dig på livet, det kunne jeg simpelthen ikke finde på. Jeg advarer dig, fordi du kommer i konflikt med Gud. Det med bjørnene havde jeg lovet at forklare, og dette løfte har jeg holdt.
Med venlig hilsen, ftg.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.